Hvis en kristen vender sig fra biografer og fjernsyn til litteraturens verden vil hans gode principper ikke tillade ham at søge sin underholdning i historier der fylder hans tanker med verdens moralske fordærv og som forherliger mennesker der er umoralske, grusomme, sadistiske og brutale. Hvis han vil følge Bibelens principper kan han ikke i timevis tillade forfatteren at fylde hans sind med fordærv, som om han overhovedet ingen moralprincipper havde at gå efter.

Nogle film, fjernsynsprogrammer, bøger og tidsskrifter er oplysende og forfriskende, men man må vise skønsomhed. Det er sandt at der kan være lejligheder hvor man ikke selv vælger underholdningen; man bliver måske inviteret med af nogen. Men man kan altid forhøre hvordan planerne er, før man tager imod invitationen. Man behøver ikke at ignorere Bibelens principper blot fordi andre gør det.

Der er mange former for underholdning. Der er meget der er sundt og godt. Der findes udendørs og indendørs lege som hele familien kan tage del i. Hvad om vi for eksempel legede bibelske lege med vor familie eller havde en sangaften sammen? Eller vi kunne tage en tur i skoven eller til stranden for sammen at glæde os over skaberværkets undere. Det er former for adspredelse der forfrisker samtidig med at de drager os nærmere til dem vi holder af.

Hvor vi end er og hvad vi end gør, vil vi blive velsignet hvis vi lader Bibelens principper lede vor adfærd. Selv om verden omkring os søger at fordærve vort sind, så lad os følge det udmærkede råd i Filipperbrevet 4:8: „I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!“

Spørgsmål fra læserne

● Hvem var de mænd med „godt lov“ som omtales i Apostlenes Gerninger 6:3, og har de noget sidestykke i dag? — C. P.

Efter Pinsedagen opstod en usædvanlig situation blandt de kristne i Jerusalem. Mange af de tilrejsende jøder og proselytter som var blevet kristne havde kun regnet med at blive i Jerusalem under højtiden, men nu ønskede de at blive længere og lære mere om deres nye tro. Da nogle nu ikke havde tilstrækkelige midler med sig mens andre havde rigeligt, skød man for en tid al ejendom sammen i en fælles pulje og uddelte heraf til dem der trængte til hjælp. — Ap. G. 2:44-46; 4:34-37.

Det ser ud til at denne hjælpeforanstaltnings omfang efterhånden blev mindre, men at man stadig delte mad ud til de enker i menigheden som havde brug for hjælp. Imidlertid „begyndte de græsktalende jødekristne at knurre mod de hebraisktalende over, at enkerne iblandt dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling“. (Ap. G. 6:1) For at fjerne denne uoverensstemmelse gav apostlene de retningslinjer vi læser i Apostlenes Gerninger 6:3.

Menigheden valgte syv mænd, hvilket har været tilstrækkeligt til at klare det der skulle gøres. De som menigheden foreslog havde „godt lov“; de havde et godt omdømme og var velkvalificerede, da de var „fulde af Ånd og visdom“. Det er interessant at de alle syv havde græske navne; det giver os grund til at tro at man blandt de kvalificerede i menigheden har foretrukket græsktalende jøder og en proselyt. De ville lettere kunne accepteres af dem i menigheden der følte sig forurettet. Apostlene bedømte forslagene og udnævnte de syv efter at have bedt en bøn. — Ap. G. 6:5, 6.

De som her blev udnævnt til at udføre det organisationsmæssige arbejde holdt ikke op med at være aktive forkyndere af Guds ord. Særligt omtales to af dem i Bibelen. Vi læser om Stefanus som „gjorde store undere og tegn blandt folket“, og „evangelisten Filip“ som af Jehovas engel blev sendt hen for at forkynde for en ætioper. — Ap. G. 6:8; 21:8; 8:26, 27.

I Jehovas vidners menigheder i dag vælger man også nogle kvalificerede brødre til at varetage organisationsmæssige opgaver, én tager sig således af at fordele den bibelske litteratur til forkynderne, en anden ordner regnskaberne, en tredje uddeler distrikt til hus-til-hus-forkyndelsen, og så videre. Som på de første kristnes