de voldsomme vinde i tordenvejret er naturligvis en fare som piloten viseligt styrer langt udenom.

Hvis man tager disse forholdsregler kan man være rolig i tordenvejr, og glæde sig over denne storslåede udfoldelse af Skaberens magt. Og når man ved noget om hvorfor det lyner, kan man have endnu større værdsættelse af denne ærefrygtindgydende kraft der udfoldes på himmelen.

Gennem vort køkkenvindue

EN MAND i Australien blev vidne til noget der kom til at betyde meget i hans liv. Han fortæller selv:

„For tre år siden flyttede jeg ind i et hus ved siden af nogle Jehovas vidner. Næsten med det samme lagde jeg mærke til at de var anderledes end folk i almindelighed. Gennem vort køkkenvindue kunne jeg se at manden hjalp sin kone med opvasken efter måltiderne, noget jeg aldrig selv kunne drømme om. De tog regelmæssigt til møder, altid pænt klædt på. Men selv når de ikke skulle ud, var de pæne og præsentable. Dette gjorde indtryk på mig, da jeg ikke hørte til de mest sirlige. Deres børn var ikke engle, men de var velopdragne og lydige. Jo mere vi så gennem vinduet, jo mere duperede var vi.

Inden længe blev vi gode venner, og hen ad vejen fortalte de os om deres tro, lidt ad gangen. Vi besluttede at tage med dem til et møde. Men så skete der det at vi flyttede otte hundrede kilometer længere sydpå i Australien, og i et halvt år læste vi overhovedet ikke i Bibelen. I disse måneder følte vi imidlertid at der var et eller andet vi savnede, og nu begyndte vi at forstå hvad det var: Vi savnede vore naboer og de gode, åndelige drøftelser vi plejede at have.

Til vores overraskelse blev disse naboer forflyttet, så de kom til at bo kun nogle få kilometer fra hvor vi boede. Vi skyndte os at aflægge dem et besøg, og de ordnede det sådan at vi fik et bibelstudium med en familie der boede lige i nærheden af os. Hvor er jeg taknemmelig mod disse naboer, hvis gode opførsel mere end mange ord tilskyndede os til at blive en del af Guds folk!“

Udholdenhed

NÅR man er indstillet på at gøre godt mod andre, kan det undertiden kræve ikke så lidt udholdenhed. Dette kan Jehovas vidner tale med om, idet denne egenskab ofte er nødvendig i deres arbejde med at hjælpe folk til at forstå og anvende Guds ord.

En kvinde blandt Jehovas vidner i Malaysia besøgte en ung kinesisk pige som boede i en garage bag ved et herskabshjem. Forkynderen efterlod et eksemplar af bibelstudiebogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis på kinesisk, og der blev truffet aftale om at hun skulle komme igen og påbegynde et gratis hjemmebibelstudium med pigen ved hjælp af denne bog.

Ved det første besøg havde pigen travlt med at stryge en stor stak tøj og havde ikke fået læst i bogen. Lørdag var imidlertid hendes fridag, så de traf aftale om at forkynderen skulle komme igen om lørdagen. Ved det næste besøg havde pigen stadig en stor stak strygetøj at ordne, og samtidig nogle besøgende slægtninge at tage sig af. Da forkynderen den følgende lørdag kom igen for tredje gang, fandt hun som tidligere pigen travlt optaget ved strygebrættet. Men den unge pige var stadig interesseret i at få et bibelstudium og sagde endda at hun ville spørge sin søster om ikke også hun ville være med til studiet. Næste gang, den fjerde, havde pigen gode nyheder: hendes søster ville gerne være med. Den følgende uge mødtes de alle i søsterens hjem, der lå tre kilometer derfra.

De kunne se at det var sandheden

FOR omkring 1900 år siden tog mange oprigtige jødiske præster imod sandheden som Jesu Kristi disciple forkyndte. Bibelen fortæller: „Så havde Guds ord fremgang, og antallet af disciple i Jerusalem øgedes fortsat stærkt; og en stor skare præster begyndte at adlyde troen.“ (Apg. 6:7) Også i dag reagerer adskillige præster gunstigt på Jehovas kristne vidners arbejde.

I et latinamerikansk land modtog en mand som kom til en lille by for at handle, noget læsestof af et af Jehovas vidner. Han og hans familie havde lidt vanskeligt ved helt at forstå det, så derfor spurgte de deres præst inden for pinsebevægelsen om ikke han ville give dem en forklaring. Men det kunne han ikke. Derfor bad de et af Jehovas vidner om at komme og hjælpe. Den forkynder der tog imod deres indbydelse blev hjerteligt modtaget af en gruppe på toogtyve personer, deriblandt præsten, som var forsamlet i kirken. De ønskede at få noget at vide om Kristi genkomst. Efter godt og vel en times bibelsk drøftelse af dette emne gav de udtryk for at de var enige med forkynderen, idet de kunne se at alt var ganske klart.

Den følgende uge holdt forkynderen foredraget „Hvem er Jehovas Vidner?“ De der hørte dette foredrag forstod at sande kristne bør bære Jehovas navn. Der blev så truffet foranstaltning til at studere Bibelen ved hjælp af bogen Sandheden der fører til evigt liv. Kort tid efter gav præsten udtryk for at han ønskede at blive døbt, idet han forstod at hans tidligere dåb var uden værdi. Han blev døbt inden længe, og otte tidligere kirkemedlemmer deltager nu sammen med ham i forkyndelsen af den gode nyhed.