Kristne holder ud under forfølgelse
1, 2. Hvordan reagerer loyale vidner for Jehova på forfølgelse? Hvilket spørgsmål opstår i den forbindelse?
JEHOVAS VIDNER søger ikke at blive martyrer. Men de ved at „alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil. . . blive forfulgt“. (2 Timoteus 3:12) Bliver de modløse af den grund?
2 Nej, for loyale kristne vil kunne holde ud under forfølgelse. (1 Korinter 4:12, Paulus’ breve ved Niels Hyldahl) Men hvordan kan vi forberede os på forfølgelse før den indtræffer?
Forberedelse til forfølgelse
3. På hvilke måder kan man forberede sig på forfølgelse?
3 Den foregående artikel foreslog nogle måder hvorpå vi kan forberede os på forfølgelse. For eksempel må vi huske hvad der er Djævelens mål — nemlig at ødelægge vort forhold til Jehova. Måtte vi, ved Guds ufortjente godhed, aldrig lade det ske! Vi kan også forberede os til forfølgelse ved at tænke over hvorfor Gud tillader noget sådant. Det gør han hovedsagelig på grund af stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet, og også for at sætte vor loyalitet på prøve. Lad os derfor på forhånd beslutte at vi, med Guds hjælp, loyalt vil støtte Jehovas suverænitet. Hvis håbet om Riget er i vore hjerter, vil det også hjælpe os til at være forberedte på forfølgelse.
4, 5. Hvordan kan vi opbygge vor tro som en forberedelse til forfølgelse?
4 Som en forberedelse, før vi bliver udsat for forfølgelse, må vi dagligt opbygge vor tro, vort mod og vor udholdenhed. Hvis vor tro skal være ægte må vi imidlertid elske Jehova, og det kræver nøjagtig kundskab om hans ord. Dette vil igen kræve at vi regelmæssigt læser og studerer Bibelen, sammen med kristne publikationer der har forbindelse hermed. Desuden er samværet med medkristne i tilbedelsen af Jehova og tjenesten for ham absolut uundværligt i forbindelse med at opbygge en stærk tro. — Hebræerne 10:23-25; 12:28; Åbenbaringen 7:9, 10, 15.
5 Hvis vi skal være forberedt på forfølgelse, må vi også ’fortsat vandre i sandheden’, daglig leve i den, og altid være „ledet af Sandheden“. (3 Johannes 3, 4, NW; The Twentieth Century New Testament) Ved at tage imod Guds ledelse når vi dag efter dag står over for mindre prøver, vil vi opbygge vor tro på Jehova og hans handlemåde. Gør vi det, vil det tilskynde os til at være „ledet af Sandheden“ når vi forfølges.
6. Hvordan kan bøn hjælpe os til at være forberedte på forfølgelse?
6 Hvis vi gør det til en vane regelmæssigt at bede til Jehova vil det drage os nærmere til ham, og det vil hjælpe os til at være forberedt på forfølgelse. Jo mere vi i vore bønner viser vor himmelske Fader tillid, jo mere vil vi stole på ham. (2 Korinter 1:8-10) På den måde vil vort forhold til ham blive for stærkt til at fjender, det være sig mennesker eller dæmoner, kan ødelægge det. — Se Salme 9:2-7; Første Johannesbrev 2:12-14.
Udholdenhed under forfølgelse
7. Hvad kan Gud gøre hvis vor egen styrke slipper op når vi forfølges?
7 Når forfølgelsen er kommet over os, og navnlig hvis det er en voldsom form for forfølgelse, hvad kan vi da gøre for at holde ud? Styrke fra Jehova er absolut nødvendig! Ligesom Paulus har vi brug for ’en kraft som er ud over det normale’, og vi bør bede om at få den. (2 Korinter 4:7-12) Når vi således stoler helt på vor himmelske Fader, kan vi være lige så tillidsfulde som Paulus var da han sagde: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Filipperne 4:13) End ikke når vor egen fysiske styrke er opbrugt, vil Jehovas kraft være udtømt. Han både kan og vil give sit folk styrke og kraft. (Esajas 40:28-31; 45:22-25) Hvis vi støtter os til Jehova, vil han give os styrke ud over hvad vi selv evner når vi er under pres. Lad os ikke være ængstelige. Mennesker evner kun at tage vort nuværende liv, men Jehova har kraft til at give os livet igen ved opstandelsen. — Salme 46:2, 3; Lukas 12:4-7; Johannes 5:28, 29.
8. Hvorfor er bønnen så vigtig i forbindelse med at holde ud under forfølgelse?
8 Bøn til Jehova er uløseligt knyttet til udholdenhed under forfølgelse. Jesus, der gennemgik mange lidelser, bevarede hele tiden et nært forhold til sin Fader gennem inderlige bønner. Vi læser: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt.“ (Hebræerne 5:7) Han „som hører bønner“ vil bestemt også bønhøre os for vor gudsfrygt. (Salme 65:2) Nødvendigheden af at ’være vedholdende i bønnen’, at ’bede uophørligt’, at ’være årvågen med hensyn til bønner’ under forfølgelse, kan ikke betones for meget. (Romerne 12:12; 1 Tessaloniker 5:17; 1 Peter 4:7) I modsat fald ville vi måske kun tænke på ubehaget, smerten, og måske give efter for et ønske om lindring, bukke under for kødets tilbøjeligheder og gå på akkord med vor tro.
9, 10. (a) Hvordan kan „Guds fred“ hjælpe os når vi forfølges? (b) Hvad kan vi lære af den ro Stefanus viste da han stod over for sine forfølgere?
9 Når vi er under pres, bør vi søge „Guds fred“. Hvis vi daglig har bedt til Jehova, har vi opbygget et godt livsmønster og bør fortsat henvende os til ham i inderlige bønner når vi forfølges. Det vil være passende at bede om „Guds fred, som overgår al forstand“. Den vil ’beskytte vore hjerter og vore sind ved hjælp af Kristus Jesus’ — om nødvendigt til vor død i trofasthed. — Filipperne 4:6, 7.
10 Beretningen om den trofaste Stefanus, der blev den første kristne martyr, lader os forstå at også vi vil kunne være rolige trods forfølgelse. Bibelen fortæller hvad der skete lige før den hellige ånd bevægede Stefanus til at aflægge et sidste modigt vidnesbyrd: „Da alle som sad i sanhedrinet stirrede på ham, så de at hans ansigt var som en engels ansigt.“ (Apostelgerninger 6:15) Han havde ikke en forbryders modløse ansigtsudtryk. Hans tillid til Jehova afspejledes i hans ansigt og fik ham til at ligne en engel, en budbringer for Gud. Stefanus var rolig og modig. (Se Johannes 14:27.) Da han havde afsløret dommernes skyld i mordet på Jesus Kristus, „følte de sig ramt i deres hjerter og begyndte at skære tænder ad ham“. „Men fuld af hellig ånd stirrede [Stefanus] ind i himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd.“ Styrket af dette syn kunne Stefanus modigt se de uretfærdige dommere i øjnene i tillid til at han havde gjort Guds vilje. (Apostelgerninger 7:52-56) Nutidens kristne forventer ikke at få et sådant syn, men Gud vil give dem ro i sindet når de holder ud under forfølgelse.
11. Hvad kan Jehovas folk meditere over som en hjælp til at udholde forfølgelse?
11 Meditér over Jehovas ord, handlemåde og hensigter. Selv om Bibelen og bibelske publikationer tages fra os, bør vi dvæle ved Guds ord. Dagen igennem og i søvnløse nætter vil det være godt at tænke over bibelske skriftsteder og beretninger. (Se Salme 77:3, 7, 12, 13.) Husk på hvordan Jehova i fortiden på vidunderlig måde har handlet med sit forfulgte eller undertrykte folk. Tænk for eksempel over hvordan Gud udfriede israelitterne fra trældom i Ægypten, hjalp Daniel og hans tre hebraiske venner i deres prøvelser, beskyttede jøderne på Mordokajs og Esters tid og holdt apostlene og andre af de første kristne oppe når de måtte lide for retfærdigheds skyld. (2 Mosebog 12:1 til 15:21; Daniel 3:1-30; 6:1-28; Ester 3:1 til 9:32; Apostelgerninger 4:1 til 5:42; 12:1-17; 14:1-7, 19, 20; 16:16-40; 18:12-17; 19:23-41; 21:26 til 26:32) Tænk også på hvordan Jehova i nutiden har hjulpet sine tjenere i nazistiske koncentrationslejre, kommunistiske fængsler og lignende. Når de der tilbeder Jehova forfølges, kan de mærke at Guds „evige arme“ støtter og hjælper dem. — 5 Mosebog 33:27.
12. Hvad bør vi have i tanke angående vore lidelser når vi prøves, og hvad bør vi have tro på og tillid til?
12 Trængselen får en ende. At holde sig dette klart for øje vil også hjælpe os til at holde ud under forfølgelse. Desuden vil Gud ’give dem trængsel til gengæld som volder os trængsel’, mens han giver os lindring. (2 Tessaloniker 1:6-10) Når vi lider som vidner for Jehova bør vi derfor se ud i fremtiden, i tillid til at vore trængsler vil ophøre og at vor trofasthed vil resultere i rige velsignelser fra vor himmelske Fader. For eksempel vil vi sikkert på et tidspunkt blive løsladt fra fængselet og igen kunne glæde os over frihed til at tjene ham uden begrænsninger som glade forkyndere af Riget. Men selv om det måske ikke sker lige så hurtigt som vi kunne tænke os det, vil vore lidelser ikke vare evigt. Og vi kan udholde dem hvis vi stoler fuldstændigt på Jehova og bevarer vor tillid til opfyldelsen af hans løfte om enestående velsignelser i den forudsagte nye orden. — Åbenbaringen 21:1-4; se også Andet Korinterbrev 1:19, 20.
13. Hvilken trøst kan vi finde i Første Korinterbrev 10:13 når vi forfølges?
13 Gud vil ikke lade os blive prøvet ud over hvad vi kan bære. Denne forsikring gav apostelen Paulus da han skrev: „Ingen fristelse har grebet jer undtagen hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan udholde den.“ (1 Korinter 10:13) Ikke alle kristne vil komme til at udholde de samme lidelser. Derfor er der ingen grund til at tro at vi nødvendigvis vil komme ud for den værst tænkelige form for brutal forfølgelse. Jehova vil ikke svigte os eller lade noget komme over os som vi som enkeltpersoner ikke er i stand til at bære med hans styrke og med hans hellige ånds hjælp. Vi må naturligvis stole ubetinget på ham og tro hvad hans ord siger. Men hvis vi har fuld tillid til Jehova vil det også være muligt for os at holde ud under forfølgelse. — Salme 9:10, 11.
Satans angreb er forgæves
14, 15. Hvordan er Satan blevet narret i sine forsøg på at knuse Jehovas folk ved hjælp af forfølgelse?
14 Da Jehovas trofaste vidner ledes og i høj grad hjælpes af deres uforlignelige, almægtige Gud, vil det aldrig lykkes Satan og dem han har fået til at forfølge de sande kristne, at sejre over dem. Gang på gang er Satan blevet narret i sine forsøg på at knuse Jehovas folk ved hjælp af forfølgelse. Faktisk er forfølgelsen ofte faldet tilbage på Jehovas ærkefjende og hans tilhængere, og Guds vilje har sejret.
15 Som bevis for dette, tænk da over den ’store forfølgelse’ der udbrød imod menigheden i Jerusalem umiddelbart efter at Stefanus var blevet stenet. Beretningen siger: „Alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæas og Samarias egne.“ Men de disciple der var blevet spredt „gik imidlertid gennem landet og forkyndte ordets gode nyhed“, og deres arbejde blev velsignet. For eksempel var der åndelig fremgang i byen Samaria. (Apostelgerninger 8:1-8) Andre disciple som var blevet spredt, forkyndte i Fønikien, på Kypern og i Antiokia i Syrien. Ja, i Antiokia „[var] Jehovas hånd . . . med dem, og et stort antal som fik tro vendte sig til Herren“! (Apostelgerninger 11:19-21) Vi kan være sikre på at den udvikling var lige den modsatte af hvad den store forfølger havde ønsket sig. — Se Filipperbrevet 1:12-14.
16. Hvad sker der nu og da med forfølgere?
16 Hver gang et loyalt vidne for Jehova holder ud under forfølgelse, bidrager det til at ydmyge Satan, og beviser at han er en løgner. Når en tidligere forfølger vender om og bliver et trofast, forfulgt vidne for Gud og Kristus, føler Djævelen vanæren ved et nederlag. For eksempel var han bestemt ikke glad da den tidligere forfølger Saulus fra Tarsus blev en af Jesu forfulgte disciple der arbejdede meget ihærdigt med at sprede den gode nyhed på trods af forfølgelse og mange lidelser. — 2 Korinter 11:23-27; 1 Timoteus 1:12-16.
17. Hvilken holdning bør forfulgte vidner for Jehova have til deres forfølgere?
17 Det er derfor vigtigt at forfulgte vidner for Jehova har en passende holdning til deres forfølgere. Stefanus var ikke fyldt med had over for dem der forfulgte ham. Da de stenede ham faldt han tværtimod på knæ og lige før han sov ind i døden „råbte [han] med kraftig stemme: ’Jehova, tilregn dem ikke denne synd’“. (Apostelgerninger 7:57-60) Jesus sagde også: „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ — Mattæus 5:44; Romerne 12:14; 1 Korinter 4:11-13.
Vor Skaber svigter os ikke
18. Hvad vil der ske når Satan sætter et endeligt angreb ind mod Jehovas folk?
18 Vi gennemlever nu den største krise i menneskehedens historie. Det er en periode hvor de der hævder at være kristne bliver prøvet og sigtet. (Se Lukas 22:31, 32; Første Petersbrev 4:16, 17.) Satans tid er kort, og snart vil han rette et sidste, voldsomt angreb mod Jehovas tjenere. Men Gud vil sætte dem i stand til at udholde forfølgelsen, og de vil komme sejrende ud af den. Endnu en gang vil Satan (som Gog fra Magog) blive narret og lide et knusende nederlag. Når Gud således forsvarer sit folk, vil han i tilgift ’vise sig stor og hellig og give sig til kende for de mange folks øjne, og de skal kende at han er Jehova’. Igen vil der ske lige det modsatte af hvad Satan håber på. — Ezekiel 38:14 til 39:7; Åbenbaringen 12:12.
19. Hvad kan forfulgte vidner for Jehova med Guds hjælp gøre?
19 Som Jehovas indviede vidner ved vi at Satan ønsker at ødelægge vort forhold til den almægtige Gud. Ved Guds ufortjente godhed vil vi imidlertid ikke gå på kompromis med vor tro. Vi vil i stedet have det store stridsspørgsmål i tanke og på enhver måde søge at støtte Jehovas universelle suverænitet. Vi har tillid til håbet om Riget, og kan derfor være lykkelige trods forfølgelse. Vi er forberedt på at holde ud under forfølgelse, for vi stoler ubetinget på „ham som, i overensstemmelse med sin kraft, der er virksom i os, kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. — Efeserne 3:20, 21.
20. Hvad kan vi stole på i forbindelse med vor ’trofaste Skaber’?
20 Lad os derfor være frygtløse over for fjenden, idet vi til Guds ære og vor egen frelse bevarer vor integritet. Måtte vi ’håbe på [Jehova], følge hans vej’. (Salme 37:34, Davids salmer) Når vi udholder forfølgelse, måtte vi da lægge den holdning for dagen der kommer til udtryk i Peters ord: „Lad . . . dem som lider i harmoni med Guds vilje, blive ved med at betro deres sjæle til en trofast Skaber, mens de fortsætter med at gøre godt.“ (1 Peter 4:19) Vor ’trofaste Skaber’ vil ikke svigte os. Med styrke fra ham kan vi være lykkelige trods forfølgelse — og holde ud!
Spørgsmål til repetition
■ Hvordan kan Jehovas vidner forberede sig på forfølgelse?
■ Hvorfor er bønnen så vigtig når vi udsættes for forfølgelse?
■ Hvordan kan „Guds fred“ hjælpe os når vi forfølges?
■ Hvilken trøst finder vi i Første Korinterbrev 10:13?
■ Hvilken holdning har Jehovas vidner til deres forfølgere, og hvorfor?
[Illustration på side 17]
Stefanus hadede ikke sine forfølgere, og nutidens Jehovas vidner hader heller ikke deres. Nogle forfølgere bliver senere Jehovas vidner