med den ætiopiske hofmand som blev døbt af Filip efter blot en eneste samtale om Bibelen?“

Som svar herpå sagde taleren: „Det er vigtigt at huske hvem disse mennesker var. De var ikke som mange mennesker i dag, der kun har hørt nogle få vers fra Bibelen i hele deres liv. De var jøder og jødiske proselytter, og de kendte Skrifterne. Moses’ og profeternes inspirerede skrifter blev oplæst i synagogerne hver sabbat. (Ap. G. 15:21) De troede på det der stod i Skrifterne. Da de nu hørte om Jesus Kristus, gav de udtryk for at de troede på at han var den som profeterne havde talt om, og at de kun gennem ham kunne opnå frelse. Så da Peter på Pinsedagen havde aflagt et grundigt vidnesbyrd for dem, opfordrede han dem der troede, til at lade sig døbe. Og Apostlenes Gerninger 2:41 siger: ’De, som nu tog imod hans ord, blev døbt.’ De viste at de ikke var som de andre jøder, der, selv om de kendte Skrifterne, satte menneskers overleveringer først; Guds ord fandt genklang i deres hjerter.

Det samme var tilfældet med den ætiopiske hofmand som Filip forkyndte for. Han var fortrolig med Guds ord. Han havde netop været i Jerusalem for at tilbede, og da Filip henvendte sig til ham var han i færd med at studere Skrifterne. Han troede på Jehova Gud; han var klar over at den hellige ånd virkede for at udføre Guds vilje, og nu da Filip ’forkyndte . . . evangeliet om Jesus for ham’, tog han imod det og lod sig døbe efter Jesu forbillede. — Ap. G. 8:35.

Men i dag har folk almindeligvis ikke denne kundskab som baggrund. De er ikke sådan stillet at de kan påtage sig en indviet Guds tjeners ansvar; de må først lære hvilke krav Gud stiller. Til at opnå denne kundskab vil bogen ’Det er umuligt for Gud at lyve’ og andre af Selskabets publikationer være en stor hjælp.“

Hvis du studerer Bibelen med et af Jehovas vidner, opmuntrer vi dig til at gøre yderligere fremskridt til kristen modenhed ved at tage initiativet til at læse disse publikationer sammen med Bibelen. Tilegn dig en solid grundvold af bibelkundskab, et klart billede af hvad der kræves af en kristen, og tøv ikke med at handle i harmoni med det du lærer. Men udsæt det ikke! Tiden er ved at udløbe for denne onde verden, og kun de der er indviede og døbte kristne som lever op til deres kristne forpligtelser, har et solidt fodfæste på livets vej. — 1 Pet. 3:21.

Spørgsmål fra læserne

● I New World Translation of the Holy Scriptures står der i Habakkuk 1:12: „O min Gud, min Hellige, du dør ikke.“ Imidlertid siger andre bibeloversættelser „vi skal ej dø“. (Den autoriserede danske bibeloversættelse, AS, AV) Hvad ligger til grund for denne forskel? — S. C., U.S.A.

De tidligste jødiske skriftlærde, soferim, bestræbte sig på at være pinligt nøjagtige når de skulle afskrive bibelmanuskripter. Men senere hen tog de sig visse friheder. For eksempel foretog de atten ændringer i Bibelens hebraiske tekst. Disse ændringer blev antaget for at være rettelser eller tekstforbedringer. Masoreterne, som efterfulgte soferim som bibelafskrivere, gjorde imidlertid opmærksom på disse ændringer idet de skrev noter i margenen til den hebraiske tekst. Disse noter blev kaldt masora. En af disse atten rettelser foretaget af soferim, eller tiqqunei soferim, finder vi i Habakkuk 1:12.

Nogle oversættelser, for eksempel King James-oversættelsen, gengiver Habakkuk 1:12 i overensstemmelse med den hebraiske masoretiske tekst med soferims ændring. Derfor står der her: „Vi skal ikke dø.“ Men den komité der forestod oversættelsen af New World Translation genindsatte samvittighedsfuldt den oprindelige tekst, som siger, henvendt til Jehova: „Du dør ikke.“ Denne gengivelse stemmer også med den øvrige del af verset.

Ifølge King James-oversættelsen lyder hele Habakkuk 1:12 således: „Er du ikke fra evighed, o HERRE min Gud, min Hellige? Vi skal ikke dø. O HERRE, du har indsat dem til dom;