i den kristne menighed ugifte kvinder der var til virkelig velsignelse for andre. Dorkasa må have været en af disse. „De gode gerninger og barmhjertighedsgaver som hun ydede var mangfoldige.“ Hun lavede underklædninger og yderklædninger til trængende enker i menigheden. (Apg. 9:36, 39) Hendes gode gerninger må have indbefattet gæstfrihed mod kristne fremmede som hun modtog i sit hjem, og trøst og hjælp til dem der var i nød. (Jævnfør Første Timoteusbrev 5:10.) Som en Jesu Kristi discipel var hun uden tvivl også ivrigt optaget af at fortælle andre om Riget. — Matt. 28:19, 20.

19. Hvorfor bør man værdsætte kristne der har givet rum for den ugifte stand?

¹⁹ Ligesom i det første århundrede findes der i dag ugifte mænd og kvinder der har vist sig at være til stor gavn for den kristne menighed. Det er deres største glæde at ofre sig fuldstændigt for andre, både inden for og uden for menigheden. De lever et indholdsrigt liv som ugifte, fordi de ikke søger deres egne interesser, men tjener Herren Jesus Kristus. Alle andre i menigheden bør i sandhed værdsætte deres gave, i betragtning af den udmærkede tjeneste som den har gjort det muligt for dem at udføre.

20. Hvorfor kan indviede, ugifte kristne glæde sig over et meningsfyldt liv, og hvilken opmuntring kan de hente fra Esajas 56:5?

²⁰ Selv om disse kristne har givet afkald på at blive gift og få børn, er deres liv afgjort ikke spildt, men meningsfyldt og tilfredsstillende. Skønt de ikke selv har stiftet familie, har de i den kristne menighed fundet nogle der elsker dem lige så højt som mødre og fædre, brødre og søstre, ja som sønner og døtre. (Mark. 10:30) De fryder sig over Jehovas løfte: „Dem vil jeg give i mit hus, på mine mure et minde, et navn, der er bedre end sønner og døtre; jeg giver dem et evigt navn, et navn, der ikke skal slettes.“ — Es. 56:5.

’Lad den vise blive en tåbe’

■ Hvordan ville man reagere hvis et viist menneske blev tilskyndet til at blive en tåbe? Man ville sandsynligvis mene at det var et meget dårligt råd. Og dog er der en situation hvor det vil være det bedste råd. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Korint: „Hvis nogen iblandt jer mener at han er viis i denne tingenes ordning, så lad ham blive en tåbe, for at han kan blive viis.“ (1 Kor. 3:18) En person kan være forstandig, set med menneskers øjne; han kan have visse evner, en vis klogskab eller en vis filosofisk viden. Men hvis han vil være en godkendt tjener for Jehova Gud, må han koncentrere sit liv om den sande tilbedelse. Hans tro, der giver sig udslag i kristne gerninger, kan gøre ham til en tåbe i verdens øjne. Men at være en tåbe i den forstand gør ham viis, idet det giver ham rige åndelige velsignelser nu og indeholder et løfte om evigt liv i Guds nye orden.