Spørgsmål fra læserne

● Hvordan er Jehovas vidners syn på ægteskab mellem to af forskellig race? — Frankrig.

Jehovas vidner søger altid at fremholde det bibelske syn på ethvert spørgsmål. Bibelen behandler ikke specielt ægteskab mellem to af forskellig race. Den viser imidlertid hvordan Jehova Gud betragter menneskeslægten, og den giver vejledende principper for dem der tænker på at gifte sig.

Bibelen siger intet, hverken direkte eller indirekte, om at én bestemt race skulle være andre racer overlegen. Jehova Gud antager og godkender mennesker af alle racer uden forskel som sine tjenere. Bibelen siger: „[Gud] lod alle folk nedstamme fra ét menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem, for at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til ham og finde ham.“ (Ap. G. 17:26, 27) „Hos Gud [er der] ikke . . . personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.“ — Ap. G. 10:34, 35.

Bibelen lader os altså intetsteds forstå at racemæssige forskelle i sig selv skulle gøre et ægteskab upassende. Om enker der ønskede at gifte sig igen, skrev apostelen Paulus: „En hustru er bunden, så længe hendes mand lever; men sover hendes mand hen, er hun fri, så hun kan gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren.“ (1 Kor. 7:39) En kristen er således fri til at gifte sig med en hvilken som helst der er bibelsk og juridisk fri til at gøre det, såfremt vedkommende blot er en troende.

Er der da andre faktorer som det er af værdi at tage i betragtning? Ja, for kristne søger at udvise god dømmekraft og visdom i alt hvad de foretager sig. Blandt andet tilskyndes de til „at vandre i visdom over for dem som er udenfor“. — Kol. 4:5, NW.

Mange steder bliver ægteskab mellem mennesker af forskellig race mere og mere almindeligt. Folk rejser mere og finder ofte andre folks sæder, skikke og levevis mere tiltrækkende. Krigene har også spillet en rolle, og mange europæiske og nordamerikanske soldater har giftet sig med asiatiske kvinder. Mange ser således med mere velvillige øjne på ægteskab mellem mennesker af forskellig race.

Ikke desto mindre må det erkendes at ikke alle mennesker nærer denne velvilje, og heller ikke alle følger Bibelens retningslinjer. Der er stadig mange fordomme tilbage. En kristen må være realistisk og se livet i øjnene som det er — ikke som han kunne ønske det var.

Nogle få steder forbyder lovene ægteskab mellem mennesker af forskellig race. Hvor dette er tilfældet, er kristne bibelsk forpligtede til at adlyde disse love, eftersom de ikke forhindrer dem i at tilbede Gud „i ånd og sandhed“. (Joh. 4:24; Rom. 13:1) Hvis en kristen foretrækker at flytte til et andet sted hvor sådanne love ikke gælder, kan han naturligvis gøre det.

Andre steder har man racediskrimination på grund af visse indgroede opfattelser, og mennesker af en anden race udsættes for en uvenlig behandling. Sådanne fordomme gør ikke ægteskab mellem mennesker af forskellig race forkert. For den kristne der ønsker at udvise dømmekraft, bør det dog give anledning til at overveje det tilrådelige i at indgå et sådant ægteskab. Uanset ægtefællernes racemæssige herkomst kræver et ægteskab i sig selv megen tilpasning fra begge parters side for at blive lykkeligt. Som følge af menneskenes ufuldkommenhed vil alle ægteskaber blive årsag til nogen ’trængsel i kødet’, som apostelen Paulus så klogt påpeger. (1 Kor. 7:28, fodnoten) De steder hvor racefordommene har et stærkt fodfæste, kunne dette være en yderligere belastning for det ægteskabelige forhold, og for de eventuelle børn kunne det give mange vanskeligheder. Den kristne bør derfor nøje overveje de mulige konsekvenser af et sådant ægteskab.

Mennesker af forskellig race kan have nogenlunde de samme forudsætninger, samme kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige baggrund. Men de kan også være meget forskellige. Man ser undertiden at forskellene i levevis, vaner og indstilling kaster et særligt skær over ægteskabet, gør det særligt interessant og tillokkende. Men meget forskellige forudsætninger, selv for ægtefæller af samme race, kan undertiden give anledning til vanskeligheder, idet det gør tilpasningen i ægteskabet vanskeligere. Før den kristne træffer sin afgørelse bør han også tage dette i betragtning — både for sin egen og for den andens skyld.

Den kristne er forpligtet til at forkynde den gode nyhed om Riget for andre. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Han må derfor også overveje om ægteskabet med en af en anden race i alvorlig grad vil indvirke på folks indstilling til forkyndelsen i distriktet. Kristi Jesu og hans apostles eksempel viser at de var villige til at give afkald på ting de havde ret til, fremfor at lægge alvorlige hindringer i vejen for at folk tog imod sandheden fra Guds ord. — Rom. 15:3; 1 Kor. 10:32, 33.

Imidlertid må den enkelte — efter nøje at have overvejet alle faktorer — træffe sin egen beslutning — med god samvittighed og tilskyndet af kærlighed til Gud og næsten.