blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ (1 Tess. 2:7, 8) Nærede de der besøgte dig også hengivenhed for dig, og gjorde de så meget for dig at de endog gav dig ’deres egne sjæle’?

Kristne som blev oplært på denne måde ville i sandhed kunne se forskellen når de tænkte på hvordan modstanderne var! Som Paulus skrev til menigheden i Rom: „Nu tilskynder jeg jer, brødre, til at holde øje med dem som forårsager splittelserne og snublestenene i modstrid med den lære I har modtaget; undgå dem. Sådanne mennesker er nemlig ikke trælle af vor Herre Kristus, men af deres egen bug; og med glat tale og smiger forfører de ufordærvedes hjerter.“ — Rom. 16:17, 18.

Resultatet for dem der kæmper imod Guds tjenere

Hvad skal vi da sige om de bestræbelser som nogle få utilfredse mennesker udfolder for at nedbryde resultatet af Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde? Det vil gå på samme måde som apostelen skrev i forbindelse med dem der forkyndte for at nedbryde ham: „Hvad så [skal vi mene]? Ikke andet end at Kristus forkyndes på enhver måde, enten på skrømt eller i sandhed, og dette fryder jeg mig over.“ (Fil. 1:18) Ved at skabe splid vækker disse folk uforvarende opmærksomhed om det Jehovas Vidner siger. Paulus henviser til de ægyptiske troldmænd på Moses’ tid som et eksempel på hvad en sådan modstand resulterer i. Han siger: „På den måde som Jannes og Jambres modstod Moses, således modstår disse også til stadighed sandheden, mennesker som er helt fordærvede i sindet, forkastede med hensyn til troen. Dog vil de ikke gå yderligere frem, for deres vanvid vil være meget tydeligt for alle, ligesom vanviddet hos disse to mænd blev det.“ — 2 Tim. 3:8, 9.

I Hebræerbrevet 6:4-8 beskriver apostelen den endnu farligere situation som de der falder fra sandheden befinder sig i. Derefter taler han til dem som trofast og oprigtigt tilbeder Gud, og siger: „Men i jeres tilfælde, I elskede, er vi overbeviste om det der er bedre, og som medfører frelse, skønt vi taler således. For Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste. Men vi ønsker brændende at enhver af jer viser den samme flid, så I har fuld forvisning med hensyn til håbet til det sidste, for at I ikke skal blive sløve, men efterligne dem som gennem tro og tålmodighed arver løfterne.“ — Hebr. 6:9-12.

Måtte alle vi der har påtaget os at bære Kristi og hans Fader Jehovas navn, følge Bibelens kærlige vejledning og fortsætte med trofast og tålmodigt at opbygge vore kristne brødre og vore medmennesker, så vi kan arve det vidunderlige løfte om evigt liv, og ligeledes hjælpe andre til at opnå det. — 1 Tim. 4:15, 16.

Spørgsmål fra læserne

● Hvad hentydes der til når der i Apostelgerninger 12:15 i forbindelse med apostelen Peter siges: „Det er hans engel“?

Vi kan ikke sige det med sikkerhed, for beretningen giver ikke nogen nærmere forklaring. Men de der sagde det kan have tænkt på en hellig engel der repræsenterede Peter, en såkaldt „skytsengel“.

Herodes Agrippa I havde ladet Peter arrestere og fængsle. I fængselet var Peter „bundet med to lænker mellem to soldater“, og der var „vagter foran døren“. Om natten kom Jehovas engel og udfriede ham, og han gik hen til det hus der tilhørte Maria, Johannes Markus’ moder. — Apg. 12:3-12.

„Da han bankede på døren til portrummet, kom en tjenestepige ved navn Rode for at lukke op, og da hun genkendte Peters stemme, åbnede hun i sin glæde ikke porten, men løb ind og fortalte at Peter stod uden for porten.