Synet af „Endens Tid“

 1. Hvor lang er „endens tid“, og hvorfor gives der befaling om at sætte „segl for bogen“ til da?

„THI synet gælder endens tid!“ (Dan. 8:17) Denne „endens tid“ dækker en periode på mange år, så mange som en generation varer, og den kan først begynde, når hedningernes tider er udløbet og Messias’ rige er parat til at overtage herredømmet over jorden. Der blev afsat en vis tid til hidførelsen af den fuldstændige ende for de store nationer, der nu regerer jorden, og denne tid begyndte i 1914 e. Kr. og vil udløbe med det vældige slag ved Harmagedon. „Sæt segl for beretningen til den fastsatte periode.“ (F. Fenton) Ja, tiden for denne periode er fastsat, men indtil nu har Jehova ikke åbenbaret sit trofaste folk selve dagen eller året for dens afslutning, men han kender den. I løbet af denne fastsatte periode, der strækker sig over en generation, vil der indtræffe store undere. Hele den menneskelige tilværelse vil i virkeligheden forandre sig, hvad angår tingenes system, herredømmet over nationerne og levemåderne. Der vil blive indført nye tingenes systemer, som til sidst vil bringe fred, glæde, sundhed og evigt liv. Jehova vil være kendt af sit folk, og „fra sol i opgang til sol i bjerge være Jehovas navn lovpriset!“ Deres velsignede lod, som tilbeder og velsigner Daniels Gud, vil blive udfrielse i dybeste forstand. Jehova, himmelens og jordens dommer, vil lade alt ske til sit velbehag.

 2. Hvorfor er det den mest begivenhedsrige tid i historien, og hvilken virkning har den i himmelen og på jorden?

² Daniels profeti åbenbarer, hvorledes suveræniteten i „endens tid“ vil blive taget fra de nuværende styrende magter, usynlige og synlige, og givet til den messianske fyrste, som er Herren Jesus Kristus, og til den højeste Guds hellige. Tiden for denne udskiften af myndigheden er virkelig kommet, og Jehovas navn skal nu ophøjes. Der kunne ikke være en mere begivenhedsrig tid i verdenshistorien. Det er i sandhed spændende at være i live og se det gamle tingenes system forsvinde med stor larm og være vidne til indførelsen af nye og bedre tingenes systemer. Ja, det er jordens største tildragelse, for tiden er endelig kommet til, at Jehova Guds rige skal regeres af Kristus, Kongernes Konge. Århundredernes højdepunkt er nået, og den største og herligste dag er ved at gry. Himmelen jubler, og jorden glæder sig, og skarer af mennesker synger højt af lutter glæde, idet de priser Jehova, Skaberen, som er værdig dertil. „Og de sang Moses’, Guds tjeners, sang og Lammets sang: Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes Konge! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? Thi du alene er hellig.“ — Åb. 15:3, 4.

Tiden, da frigivelsen skal begynde

 3, 4. Hvad vil hjælpe os til virkelig at forstå Daniels profeti? Og hvad udgør den vigtigste grund til verdensomfattende lovprisning?

³ Når Jehova Gud begynder at regere som konge, er tiden inde til at frigive Guds organisation Zions børn fra det babyloniske fangenskab. For virkelig at forstå Daniels profeti, som klart viser os tiden, er det nødvendigt at sætte Riget i forbindelse med denne store udfrielse. Det er en tid med stor glæde, hvor fangerne befries, og de adspredte, åndelige børn vender tilbage til det åndelige Zion, der er deres virkelige hjem. Og hvorfor skulle det ikke være en tid med stor glæde? Selv verdslige nationer synger højt og klapper i hænderne og fylder luften med jubelråb, når deres hære vender tilbage fra krigen, og når krigsfangerne vender tilbage til deres land, byer, hjem og familie. Hvor meget mere skulle ikke Zion fryde sig, når dets sejrrige hærfører drager fremad i triumfmarch, og fangerne bliver befriet, og signalet rejses på et højt sted for at lede dem tilbage til Guds stad, deres „hjem“. Det er alle tiders største dag. Salmisten, der blev ledet af Guds hellige ånd, udtrykte mange gange glæde over den tid, hvor Jehova skulle regere som konge. „På den dag“ ville alt levende glæde sig. I denne forbindelse er det værd at give sig til at læse mange af disse salmer, især Salme 93 til 100. Her citeres nogle få udtryk: „Jehova har vist, han er konge, har iført sig højhed, Jehova har omgjordet sig med styrke. Han grundfæsted jorden, den rokkes ikke.“ „Kom, lad os juble for Jehova, råbe af fryd for vor frelses klippe, møde med tak for hans åsyn . . . Thi Jehova er en vældig Gud, en konge stor over alle guder.“ „Jehova har vist, han er konge, folkene bæver, han troner på keruber, jorden skælver. Stor er Jehova på Zion, ophøjet over alle folkeslag; de priser dit navn, det store og frygtelige.“ — Sl. 93:1; 95:1-3; 99:1-3.

⁴ Hele universet fremhæver Jehovas majestæt, men dette gælder særlig Zions helligdom. Sproget synes at udtømme sig selv i jublende glædesudbrud. Det er, som salmisten ville sige: „Bryd ud i sang og musik!“ For at forstå betydningen, meningen, glæden og hensigten, der ligger bag disse inspirerede udtalelser, må de ikke læses monotont, eller som man ville læse en avis. Nej, for de dirrer af liv, styrke, taknemmelighed og varme i erkendelse af, at den længe lovede udfrielsens dag fra al ondskab og onde mennesker er kommet, for „Jehova har vist, han er konge“.

 5. Hvad var det presserende spørgsmål for Guds folk på Daniels tid, som det fremgår af Daniels bøn?

⁵ Under Daniels profetiske løbebane befandt Guds folk sig i den 70-års periode, hvor Jerusalem skulle ligge øde, og han fik synerne, underne og profetierne i landflygtighedens land. Han higede og længtes efter at vende tilbage til Jerusalem, hvor Jehova skulle være konge og Zions børn kunne tilbede ham i renhed og uden den besmittende babyloniske indflydelse og trældom. Hvornår ville dette ske? og hvorledes? var de store spørgsmål. For at finde svarene søgte Daniel Jehova i bønner og begæringer, og af denne grund blev han højt elsket. „Så lyt da nu, vor Gud, til din tjeners bøn og begæring og lad dit ansigt lyse over din ødelagte helligdom for din egen skyld, o Herre! Bøj dit øre, min Gud, og hør, oplad dine øjne og se ødelæggelsen, som er overgået os, og byen, dit navn er nævnet over; thi ikke i tillid til vore retfærdshandlinger fremfører vi vor begæring for dit åsyn, men i tillid til din store barmhjertighed. Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud; thi dit navn er nævnet over din by og dit folk.“ — Dan. 9:17-19.

 6. Hvilke vidunderlige meddelelsesmidler mellem himmelen og jorden bør man lægge mærke til i den mindre opfyldelse af udfrielsen?

⁶ Mange af profetierne fik en delvis opfyldelse, dengang Israel vendte tilbage efter de 70 års ødelæggelse. Tusinder foretog den lange rejse tilbage ad de ujævne veje fra babylon til Jerusalem, og under meget vanskelige tider genopbyggede de byen og templet og reparerede murene, der var væltet. Jehova ledede og velsignede denne tilbagevenden. Gennem en af sine engle gav han endog Daniel oplysninger, der kunne være ham til trøst. „Straks du begyndte at bede, udgik et ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig ordet og agt på åbenbaringen!“ (Dan. 9:23) Det virker opløftende at høre, hvordan Jehova bruger nogle af sine engle. „Og jeg hørte en menneskelig røst råbe over Ulaj: Gabriel, udlæg ham synet!“ (Dan. 8:16) Det var den samme Gabriel, der blev udpeget til at forkynde Jehovas hensigt angående Guds søns fødsel for Maria. „I den sjette måned derefter blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazaret, til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids hus; og jomfruens navn var Maria.“ (Luk. 1:26, 27) Denne anvendelse af engle som sendebud mellem jorden og himmelen var i sandhed et vidunderligt meddelelsesmiddel.

 7. Hvorfor kan man sige, at sådanne vidunderlige meddelelsesmidler også virker i dag?

⁷ Det er også en kendsgerning, at i disse sidste dage bruges englene usynligt til at tage vare på den samme hellige tjeneste. „Thi han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje.“ (Sl. 91:11) Hvor smukt er dette ikke skildret for os i den drøm, som Jakob, Guds udvalgte tjener, havde. „Da drømte han, og se, på jorden stod en stige, hvis top nåede til himmelen, og se, Guds engle steg op og ned ad den; og Jehova stod foran ham og sagde: Jeg er Jehova, din fader Abrahams og Isaks Gud! Det land, du hviler på, giver jeg dig og dit afkom!“ (1 Mos. 28:12, 13) Og Herren Jesus lovede Natanael, at han skulle få noget lignende at se. „Og han siger til ham: Sandelig, sandelig siger jeg jer, I skal se himmelen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.“ (Joh. 1:51) Ja, Jehova bød englene at adlyde Kongens befalinger på den tid, og således er det også nu: „Og når han igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: Og alle Guds engle skal tilbede ham. Og . . . om englene siger [han]: Sine engle gør han til vinde og sine tjenere til ildslue.“ — Hebr. 1:6, 7.

Hedningernes tider afsluttet

 8. Hvorledes afgør vi tiden for synets fuldstændige opfyldelse?

⁸ Den store udfrielse, der blev lovet for tusinder af år siden, begynder, når „hedningernes tider“ udløber, hvilket skete i 1914 e. Kr. De mægtige hedenske riger har hersket over jorden og over Guds folk siden 607 f. Kr., som det blev tilkendegivet Israels konge: „Og du, gudløse hedning, Israels fyrste, hvis time slår, når din misgerning er fuldmoden, så siger den Herre Jehova: Bort med hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det høje! Grushobe, grushobe, grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.“ (Ez. 21:25-27) Denne tidsperiode strækker sig over 2520 år, fra 607 f. Kr. til 1914 e. Kr. I alle disse mange år har Guds folk ikke haft en konge af Davids slægt på tronen, for kronen var forbeholdt ham, som har retten til det, nemlig Guds salvede konge, Kristus Jesus. „Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg! Jeg kundgør Jehovas tilsagn. Han sagde til mig: Du er min søn, jeg har født dig i dag! Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk til arv og den vide jord i eje.“ — Sl. 2:6-8 og Sl. 110.

 9. Hvilke bibelske beviser findes der, som viser, at kroningen af Kongernes Konge ikke skulle finde sted, førend disse „sidste dage“?

⁹ Kroningen skulle ikke finde sted ved Jesu Kristi første komme, men ved hans andet. Han skulle ikke bare være konge over en lille del af denne jord, men over hele jorden. Han er „Kongernes Konge“. „Derfor ophøjede Gud ham til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet, der er over ethvert andet navn, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal åbenlyst bekende, at Jesus Kristus er Herre til Gud Faders ære.“ (Fil. 2:9-11, NW) „Derpå kommer enden, når han overgiver Riget til Gud og Faderen, efter at han har tilintetgjort al magt og al myndighed og kraft. Thi han bør være konge, indtil han får lagt alle fjender under sine fødder.“ (1 Kor. 15:24, 25) Når hedningernes tider udløber, vil alle magter blive slået i stykker. (Sl. 110:5, 6) „Med jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en pottemagers kar.“ (Sl. 2:9) Nej, ingen bogstavelig by vil blive sædet for denne majestætiske, herlige, mægtige konge, men det vil selve himmelen. Det er ved hjælp af disse hellige sandheder, at vi har forudsætning for at kunne få den rette forståelse af det 12. kapitel i Daniels bog og se Jehovas trofaste tjenere i disse sidste dage indtrængende spørge Gud om betydningen af nutidens begivenheder og søge efter en forståelse af det syn, der indeholder Jehovas løfter om at trøste sit folk. — Es. 40:1, 2; 44:2, 8; 45:1-4.

Mikael „står frem“, og trængselstiden

10. Hvordan identificerer vi „Mikael“, og på hvilken måde står han frem?

¹⁰ Daniel 12:1 lyder: „Til den tid skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til. Men på den tid skal dit folk frelses, alle, der er optegnet i bogen.“ Denne engels navn er af stor betydning. Det betyder „Hvem er som eller lig Gud?“ Kristus Jesus er „Guds billede“. (2 Kor. 4:4) Han er „hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede“. (Hebr. 1:3) „Han er den usynlige Guds billede, . . . ved ham skabtes alle ting i himlene og på jorden, de synlige ting og de usynlige ting.“ (Kol. 1:15-17, NW) Han er Jehovas udvalgte hersker, der har fået sæde ved hans højre hånd. Ifølge betydningen af navnet Mikael kunne teksten derfor lyde: „Til den tid skal han, der er som eller lig Gud, stå frem.“ Kristus har længe ventet på den tid, da han skulle stå frem for Guds folks sønner, og denne dag er nu oprundet. „Fra Zion udrækker Jehova din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender!“ (Sl. 110:2) Han er den „store fyrste“, den ypperste, der omsider er kommet. Og hvorfor er han kommet? Det indlysende svar er: for at hjælpe og forsvare sit folk og tilintetgøre dets fjender. Det er en dommens tid, og Kristus Jesus er Guds dommer. Når Herren Jesus Kristus står frem for Guds folks sønner, er tiden inde til udfrielse. — Sl. 50:1-6.

11. Hvad tilkendegiver Jesu profetier med hensyn til „trængselstidens“ længde?

¹¹ Selv om udtalelsen om trængselstiden er kort, skulle vi ikke opfatte det, som om det er en meget kort tid. For vi er nødt til at tage de mange andre profetier i Daniels bog og andre steder i betragtning for at kunne forstå, hvor meget det indbefatter. Kristus Jesus fremholdt mange af disse profetier og uddybede dem, idet han forklarede sine disciple nogle af de ting, der skulle ske i de sidste tider. (Se Mattæus 24) Han viser, hvad der vil være begyndelsen til denne tid, og hvorledes trængslerne vil tage til, og omtaler nogle af de plager, der vil ramme verden i løbet af trængselstiden. Han angav denne tids varighed, da han sagde: „Sandelig siger jeg jer: denne slægt [generation, NW] skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ (Matt. 24:34) Det, der egentlig menes med disse ord, er uden tvivl den tid, der strækker sig over en „generation“ i almindelig forstand, (som i Markus 8:12 og Apostlenes Gerninger 13:36, NW) eller hentyder til dem, der lever i en bestemt tidsperiode. Alle dommene skulle således ramme „denne generation“. (Matt. 23:36, NW) Dette betyder derfor, at den generation, der lever fra 1914, ikke skal forgå, førend alt er opfyldt under store trængsler.

12. Hvem er „dit folk“, og hvordan viser andre profetier også, at de vil „blive udfriet“?

¹² „Og på den tid skal dit folk blive udfriet, enhver der da findes skrevet i bogen.“ (Dan. 12:1, AS) Dette store løfte vil derfor blive holdt. Zions åndelige børn vil blive samlet fra de steder, hvor de findes adspredt. „Frygt ikke, thi jeg er med dig! jeg bringer dit afkom fra østen, sanker dig sammen fra vesten, siger til norden: Giv hid! til sønden: Hold ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne, mine døtre fra jordens ende.“ (Es. 43:5, 6) „Og sige til de bundne: Gå ud! til dem i mørket: Kom frem! Græs skal de finde langs vejene, græsgang på hver nøgen høj; . . . Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra nord og vest, nogle fra Sinims land. Jubl, I himle, fryd dig, du jord, I bjerge, bryd ud i jubel! Thi Jehova trøster sit folk, forbarmer sig over sine arme. . . . Løft øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandt jeg lever, lyder det fra Jehova: Du skal bære dem alle som smykke, binde dem som bruden sit bælte.“ — Es. 49:9, 12, 13, 18; Sl. 87:2, 5, 6.

13. Hvordan vågner mange, der befinder sig som under mulde; med hvilke forskellige resultater, og hvorfor kan vi være sikre på, at Jehova vil samle dem?

¹³ Tiden er nu inde til, at Zion skal gøre sig rede og skinne, for dets lys er kommet. (Es. 60:1-3 og 52:1, 2) Zions børn er blevet ført ud af det mystiske Babylon. Friheden er kommet, og Babylons endeligt er nået. Den tidligere sejrherre er nu besejret. Den store bys herlighed er forbi, og dens mægtige hersker, Satan, er nedstyrtet og forkastet. Nogle af dem, der følger med de frigivne fanger, bliver lovløse, onde og uværdige, og det er til deres evige skam. De kom frem fra Babylons „mulde“ (Dan. 12:2), men lever ikke i Zion. De dør. (Matt. 24:48-51) Udfrielsen af fangerne fortsætter, for ligesom det, dengang Israel var i det bogstavelige Babylon, ville tage tid for budskabet at nå ud over hele landet, således også i dag. Det tager år at nå ud til alle Herrens „andre får“, men de skal alle få det at høre, for det er den store konges beslutning at samle dem alle sammen. Det er vanskeligt at finde dem, fordi de var spredt så vidt omkring. Men, takket være Jehova Gud, vil de blive samlet, og vort arbejde vil ikke være fuldført, førend de er blevet fundet. Men: „Så sandt Jehova lever, der førte israelitterne op fra nordens land og alle de lande, til hvilke han havde stødt dem bort! Og jeg fører dem hjem til deres land, som jeg gav deres fædre. Se, jeg sender bud efter fiskere i mængde, lyder det fra Jehova, og de skal fiske dem; og siden sender jeg bud efter jægere i mængde, og de skal jage dem fra hvert bjerg, hver høj og klippernes kløfter.“ (Jer. 16:15, 16) Denne store indsamling skyldes først og fremmest Gud, der har overdraget den til Kristus Jesus, og vi, Guds folk på jorden, har fået lov til at tage del i deres store gerning. Lad os aldrig mene, at det er vor gerning og selv tage æren for at lede nogen til Zion, som om de var vore får. Nej, de er ikke vore; de tilhører Gud; men hvilken glæde er det ikke at deltage i dette indsamlingsarbejde og blive brugt til at hjælpe andre med at finde vejen ud af fangenskabet og ind til Guds organisation!

„De forstandige skal stråle“

14. Hvilke bibelske beviser har vi for, at vi lever i den tid, da de „forstandige skal skinne“?

¹⁴ „De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans, og de, der førte mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.“ (Dan. 12:3) Jesus sagde: „Høsten er en afslutning på et tingenes system, og høstfolkene er engle. . . . og de [englene] skal samle og fjerne fra hans rige . . . dem, som over lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren. På den tid skal de retfærdige skinne så klart som solen i deres Faders rige.“ (Matt. 13:39-43, NW) Læg mærke til, hvor disse ord ligner udtalelsen i Daniel 12. Vi lever nu i den tid, hvor Guds kongelige børn indsamles eller indhøstes, før Harmagedons vinterstorme bryder løs til dette tingenes systems ødelæggelse. Gud har i mange år ladet sine himmelske tjenere tage vare på sit indsamlede folks interesser. For deres skyld, for at de kan blive bevaret, er mange onde mennesker blevet samlet fra, og denne udrensning går stadig for sig. Enhver, der skader Guds børn eller vandrer på lovløs vis, vil ikke få lov at blive i de retfærdiges forsamling. Men de ydmyge, trofast indviede, der giver agt på Jehovas ord og befalinger, vil blive rigt velsignet. Men hvordan kan de „skinne så klart som solen i deres Faders rige“?

15, 16. Hvordan kan de „skinne så klart som solen i deres Faders rige“?

¹⁵ Det er interessant at lægge mærke til Salme 19:5, 6: „På himmelen rejste han solen et telt; som en brudgom går den ud af sit kammer, er glad som en helt ved at løbe sin bane.“ „Se, der er solens telt stillet op! Den stråler som en brudgom, der forlader sit kammer, jubler som en helt over at løbe sin bane.“ (Mo) Dette er ikke en langsom gryen eller opgang over den fjerne horisont, men en pludselig, ubebudet og uanmeldt frembryden, ligesom når solen i middelhavsegnene bryder frem i al sin pragt. „Således skal alle dine fjender forgå, Jehova, men de, der elsker dig, skal være, som når sol går op i sin vælde!“ — Dom. 5:31.

¹⁶ Således skal disse forstandige Guds hellige være i deres tjeneste for Riget i disse sidste dage — fulde af kraft, liv og energi på grund af Rigets glæde. Idet de springer af lutter glæde, løber de med nidkærhed deres bane. Deres arbejde ligger foran dem, og det vil blive udført i overensstemmelse med Kongens hensigt. Der er ingen tid til at slentre af sted eller til at holde sig tilbage. Rigets lys skinner klarere og klarere. Ligesom den mægtige sol spreder nattens mørke og får det til at forsvinde og uimodståeligt bliver klarere og klarere, således vokser Jehovas hellige tjenere og forøger deres bestræbelser. Selv om alle jordens indbyggere var imod og bekæmpede solens opgang og lys, ville de ikke kunne standse eller sinke det så meget som et eneste sekund. Jehovas folk skal derfor skinne så klart som solen i Riget. Satans verdens frygtelige styrker vil ikke eet sekund være i stand til at hindre sandhedens lys i at skinne ud. Lad os derfor have tillid til Guds magt, for „Gud er med os“. Ja, lad dem, der prøver at standse os, forgå.

17. Hvilken særlig trøst kan vi hente fra billedet med solen, og hvorfor gør vi derfor klogt i at være „forstandige“?

¹⁷ Lad os ikke glemme, at man ikke umiddelbart kan se solens glans, når der er uvejrsskyer. Solens lys kan blive midlertidigt fordunklet, men solen er der stadig og kommer kort efter atter til syne i al sin herlighed. Således er det også med de forstandige, der skal skinne i Riget. Somme tider kan forfølgelser og forbud for en tid hindre os i at skinne, og delvis fordunkle lyset. Men husk, at Riget er her, og at Kristus Jesus er konge, og han har bestemt, at de retfærdige skal skinne på denne måde. Hører vi til de trofaste, der af verdslige magter er blevet begrænset og indskrænket i vor tilbedelse af Jehova, så lad os trøste os med og glæde os over, at Guds dag er her, og at Guds folks nat er forbi, og over, at vi atter vil blive ført ud af de vanskeligheder og utrygge forhold, vi lever under, og kunne skinne endnu mere strålende. Ja, ude i horisonten ses de mørke skyer, som varsler et voldsomt uvejr; men lad os være ved godt mod, for den store dag er ved at gry, og retfærdighedens sol er stået op for aldrig at gå ned. Lad os derfor være vise og adlyde Jehovas ord.

18. Hvem er det, der bliver velsignet, ved at de forstandige skinner? Hvorledes sker det?

¹⁸ Det skinnende lys gør, at skarer af mennesker kan se den vej, de skal gå, for dette lys spreder det mørke, der omgiver dem. „Det folk, som sad i mørke, har set et stort lys, og for dem, som sad i dødens land og skygge, er et lys oprundet.“ (Matt. 4:14-16; Es. 9:1-4) Ja, vejen ud af Babylons mørke er nu oplyst, for Rigets sol skinner på den. Derfor forkynder de trofaste med frimodighed Rigets sandheder uden at frygte menneskene eller forholdene, for de ved, hvem de tjener, og hvorfor de tjener, og hvor det bærer hen. Skin derfor, Jehovas folk, så at de tilbagevendende skarer ikke skal fare vild eller snuble, mens de ivrigt baner sig vej til den hellige by. Det er de forstandige, der skinner, og de vil for evigt blive belønnet af Jehova. Velsignede forrettigheder nu og evigvarende pris i den nye verden vil blive vor lod.

Myndighed over vandene og tilintetgørelse af magt

19-21. Hvem er „manden i de linnede klæder“, der svævede over vandene, et billede på, og hvad skildres der med det stillede spørgsmål?

¹⁹ Daniel 12:5-7 fortsætter: „Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver på sin side af floden. Og den ene spurgte manden, som bar de linnede klæder og svævede over flodens vande: Hvor længe varer det, før disse sælsomme ting er til ende? Så hørte jeg manden i de linnede klæder, ham, som svævede over flodens vande, sværge ved ham, som lever evindelig, idet han løftede begge hænder mod himmelen: Een tid, to tider, og en halv tid! Når hans magt, som knuser det hellige folk, er til ende, skal alle disse ting fuldbyrdes.“ Manden med de linnede klæder er her et billede på Jesus Kristus, hvilket let ses ved hjælp af andre skriftsteder. „Og jeg løftede øjnene og skuede, og se, der var en mand, som var iført linnede klæder og havde et bælte af fint ofirguld om hofterne. Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne var som ildsluer, hans arme og ben som blankt kobber og hans røst som en larmende hob.“ (Dan. 10:5, 6) „Jeg skuede videre i nattesynerne: Og se, med himmelens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham.“ (Dan. 7:13) Kristus Jesus er den, som Jehova har sat over vandene, der består af folkeslag, nationer og tungemål.

²⁰ Der bliver spurgt om: „Hvor længe varer det, før disse sælsomme ting er til ende?“ Dette skildrer Guds folk, der i disse sidste dage spørger: „Hvor længe skal disse ting fortsætte?“ Den engel, der svævede over vandene med løftede hænder, som for at sværge ved Gud, svarer til det syn, der er berettet om i Åbenbaringen 10:5-7, NW, og som også gælder disse sidste tider: „Og den engel, som jeg så stå på havet og på jorden, hævede sin højre hånd mod himmelen og svor ved ham, som lever i evighedernes evigheder, ham, som har skabt himmelen, og hvad der er i den, og jorden, og hvad der er på den, og havet, og hvad der er i det: Det skal ikke længer udsættes, men i de dage, da den syvende engel lader sin røst lyde og skal til at blæse i basuners, er Guds hellige hemmelighed i overensstemmelse med de gode nyheder, som han forkyndte for sine trælle profeterne, i sandhed blevet fuldbyrdet.“

²¹ Herren Jesus Kristus har herredømmet over alle folkeslag og nationer fra deres ene grænse til den anden; i hans vældige herredømme er indbefattet vandenes udstrækning. „Og den syvende engel blæste i sin basun; da lød der i himmelen høje røster, som sagde: Verdensriget er nu blevet vor Herres og hans Kristi, og han skal regere som konge i evighedernes evighed. . . . Vi takker dig, Jehova Gud, den Almægtige, den, som er, og som var, fordi du har taget din store magt og er begyndt at regere som konge.“ (Åb. 11:15, 17, NW) Før dette havde det mystiske Babylon med dets Gud, Satan, haft herredømmet. (Åb. 17:15, 18; 19:6) „Jehova regerer, han er klædt i majestæt; Jehova har iført sig styrke; han har omgjordet sig dermed: han har også grundfæstet verden, den kan ikke rokkes . . . strømmene har opløftet, o Jehova, strømmene har opløftet deres stemmer; strømmene har rest deres bølger.“ (Sl. 93:1, 3, AS) Hvor skarpt og bestemt er Guds ord, og hvor klart det viser, at alle floder (skarer) opløfter deres stemmer, når Jehova regerer som konge!

22. Hvordan hjælper forskellige oversættelser os til at få fat i det rigtige svar, som „manden i de linnede klæder“ gav?

²² Det er derfor i denne tid, at Kristus Jesus besvarer sit folks spørgsmål: „Hvor længe skal det vare?“ ved at sige: „Een tid, to tider og en halv tid! Når hans magt, som knuser det hellige folk, er til ende, skal alle disse ting fuldbyrdes.“ (Dan. 12:7) Andre oversættelser lyder: „Når adspredelsen af en del af det hellige folk er bragt til ophør, kommer enden på alle disse ting.“ (Ro) Fodnoten siger: „Når det hellige folks adspreders magt er til ende (Oxford Gesenius).“ „Og når de har standset tilintetgørelsen af det hellige folks magt, skal alle disse ting være afsluttet.“ (AS) „Når hans magt, som adspreder det hellige folk, er til ende, skal enden på alt dette komme.“ (Mo; AT) Af disse oversættelser er det tydeligt at forstå, at Guds folks „adspredelse“ er forbi, at de nu skal samles sammen, eftersom hans magt, der spredte dem, er brudt. Lyt nu til Jesu Kristi ord: „Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser.“ (Matt. 24:31) For den onde magt, der adspredte dem, er brudt. De vil blive udsat for mange trængsler, men de vil aldrig mere blive adspredt.

23. Hvornår og hvorledes blev adsprederens magt brudt?

²³ Satan er Guds folks adspreder. Han er den brølende løve, der søger hvem han kan opsluge. (1 Pet. 5:8) For at knuse hans magt måtte selve himlene rystes, og det kunne kun den almægtige Gud og hans konge, Kristus Jesus gøre. „Og himlenes kræfter skal rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen.“ (Matt. 24:29, 30) Dette er en af de ting, som Jehova gav løfte om for længe siden. „Thi så siger Hærskarers Jehova: Endnu en gang om en liden stund vil jeg ryste himmel og jord, . . . og [jeg] omstyrter kongernes troner, tilintetgør hedningerigernes styrke og vælter stridsvognene med deres førere, og heste og ryttere skal styrte, og den ene skal falde for den andens sværd.“ (Hag. 2:6, 22) „Endnu een gang vil jeg sætte ikke alene jorden, men også himmelen i bevægelse. Men udtrykket „endnu een gang“ betyder fjernelsen af de ting, der rystes, som ting, der er blevet dannet, for at de ting, der ikke rystes, kan forblive.“ (Hebr. 12:26, 27, NW) „Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; thi himmelens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med kraft og megen herlighed. Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.“ (Luk. 21:26-28) Det fremgår således tydeligt, at rystelsen af himlenes kræfter ikke i sig selv vil medføre øjeblikkelig og fuldstændig udfrielse. Men der er imidlertid sat noget i bevægelse, og det er den offensiv, som Herren Jesus Kristus, jordens retmæssige hersker, har indledt mod fjenden.

24. Beskriv de begivenheder, der fandt sted i perioden på tre og en halv tid?