Markus (kapitel 13) og Lukas (kapitel 21), fortæller hvilke dele „tegnet“ på hans nærværelse består af.

Vi gør derfor klogt i omhyggeligt at undersøge de ting som Jesus sagde skulle udgøre et fuldstændigt og tilstrækkeligt bevis på hans usynlige nærværelse. „Tegnet“ med dets mange enkelte led er ikke et tegn på at han er på vej — er ved at komme — men på at han er nærværende og usynligt har rettet sin opmærksomhed og magt mod jorden.

De der er forstandige og som bruger ’hjertets øjne’ vil forstå dette. Som profeten Daniel skrev: „De der har indsigt vil forstå.“ (Dan. 12:10, NW) Hvis Kristus viste sig synligt, under blændende pragtudfoldelse, eller ved at udvirke mirakler rundt om i verden, ville der ikke være brug for indsigt. Derfor vil sande kristne ikke ligne dem der forventer noget forkert; men de vil have indsigt og skelneevne, og de vil ’løfte deres hoveder, for deres udfrielse fra denne tingenes ordning nærmer sig’. — Luk. 21:28, 36 NW.

Spørgsmål fra læserne

● Er det rigtigt af en kristen at lade sig behandle med serum der er fremstillet af blod? — Tyskland.

Bibelen lader ingen i tvivl om Guds agtelse for blodet som repræsenterende sjælen eller livet. (3 Mos. 17:11, 12, 14) Forståeligt nok lød Guds befaling til vor fælles stamfader Noa da også: „Dog kød med sjælen, det er blodet, må I ikke spise!“ (1 Mos. 9:4) Noa og hans efterkommere, og altså også os der lever i dag, skulle ikke opretholde livet ved at bruge blod som føde. Dette vigtige syn på blodet blev understreget over for de kristne, hvilket viser at befalingen også gælder sande tilbedere i dag. Der siges: „Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, at I afholder jer fra . . . blod og fra kød af kvalte dyr.“ (Ap. G. 15:29) Af den grund kan vi ikke gå med til de mange moderne behandlingsmetoder der gør brug af blod, og vi har gentagne gange vist at modtagelse af en blodtransfusion vil være en direkte overtrædelse af Bibelens forbud mod at bruge blod eller spise blod for at opretholde livet.

Nogle kristne er dog i visse tilfælde blevet opfordret til at tage imod en indsprøjtning med serum, som fremstilles af en ringe mængde af en af blodets bestanddele. For at vurdere hvad der er tale om, må man forstå hvad serum er og hvorfor indsprøjtninger med serum bruges. Det vil også være nyttigt at vide hvad forskellen er på serum og vaccine.

Et menneske bliver i tidens løb udsat for mange angreb fra virus og bakterier der forårsager sygdom. På et eller andet tidspunkt udsættes man måske for fåresyge, mæslinger eller tuberkulose. Til bekæmpelse af dette angreb af virus eller bakterier producerer legemet antistoffer der søger at opveje eller mildne den skade som de indtrængende sygdomskim forvolder. Et menneske som har disse antistoffer imod en bestemt sygdom i blodet, er midlertidigt eller varigt beskyttet mod at få den pågældende sygdom.

Til beskyttelse mod bakterie- og virusangreb har man udviklet vacciner (toksoider) til indpodning i menneskelegemet, hvorved legemet stimuleres til at danne antistoffer mod visse sygdomme. Kopper, polio, stivkrampe, kolera, hundegalskab, tyfus og gul feber er nogle af de sygdomme der er fremstillet vacciner imod. Disse vacciner, som skal gøre et menneske immunt over for sådanne sygdomme, fremstilles ikke af blod. (Se nærmere artiklen i Vågn op! for 22. november 1965, siderne 18 og 19.) Ofte kræves der vaccination når børn skal begynde at gå i skole eller når man skal rejse til et fremmed land. Formålet er at stimulere legemet til på forhånd at fremstille antistoffer for at forhindre at man får en bestemt sygdom hvis man bliver udsat for smitte.

Men hvad nu hvis man allerede har været udsat for smitte eller helt sikkert er blevet smittet med for eksempel difteritis, stivkrampe, virus-hepatitis eller hundegalskab? Før legemet har haft tid til at producere de nødvendige antistoffer, kunne man blive alvorligt syg. Lægevidenskaben har fundet en metode til straks at tilvejebringe de antistoffer der kan hjælpe legemet til at modstå sygdomsangrebet. Man bruger sera eller antitoksiner. Disse fremstilles af blod fra mennesker eller dyr der allerede har udviklet antistoffer mod sygdommen. Som regel behandles blodet, og den bestanddel af blodet (gammaglobulin) som indeholder antistofferne,