nødvendige, at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr [fra noget, der er dræbt, uden at blodet er løbet ud, NW] og fra utugt.“ (Ap. G. 15:28, 29; 21:25) Umiddelbart efter instruktionen til jægerne om at lade blodet løbe ud af byttet og udtalelsen om, at der var dødsstraf for at spise blod, siges der: „Enhver, der spiser selvdøde eller sønderrevne dyr, det være sig en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine klæder og bade sig i vand og være uren til aften; så er han ren. Men hvis han ikke tvætter sine klæder og bader sig, skal han undgælde for sin brøde.“ (3 Mos. 17:15, 16) Et dyr, der dør af sig selv eller af sår, et andet dyr tilføjer det, kan ikke siges at være tilstrækkelig renset for blod, og derfor måtte det ikke spises. Straffen for bevidst overtrædelse af forordningen om ikke at spise blod er døden, men i det her nævnte tilfælde kunne synden sones ved en renselsesceremoni, hvilket viser, at det var et tilfælde, hvor forbudet blev overtrådt uden vidende og vilje, og derfor uden at overtræderen blev regnet for skyldig, hvilket kunne ske, når en købte eller tiltuskede sig noget kød, eller når en spiste som gæst hos en anden. Som på Israels tid kan en, der nu i vor tid er så uheldig at overtræde forbudet mod blod uden vidende og vilje, få tilgivelse ved at angre og undgå at gentage overtrædelsen.

Når vi står på Bibelens grund, får vi en vel afbalanceret opfattelse af sagen, således at vi hverken er fanatiske modstandere af al slagtning eller tøjlesløst dræber dyr som sport. Jesus spiste kød, både fisk og lam. Han ledede et heldigt fiskedræt, hvortil der brugtes et net, ligesom han også gav befaling til, at der skulle fanges en fisk med en krog. (Luk. 24:42, 43; 2 Mos. 12:3, 8; Matt. 26:17-21; Luk. 5:4-6; Matt. 17:27) Det ser ud til, at det ikke var påkrævet at iagttage nogen særlig forholdsregel for at få blodet ud af fisk, for der gives ingen særlige anvisninger i forbindelse med dem; men der er opstillet særlige krav angående nedlagte fugle og dyr, og disse krav må opfyldes af teokratiske jægere, der søger at bringe variation i deres spiseseddel ved hjælp af noget vildt. Nutidens skudsår eller sår frembragt af pile eller af rovdyrs tænder og kløer på Moselovens tid bevirkede sjældent, at byttet blev tilstrækkeligt renset for blod. Jægeren må derfor sørge for, at dette sker, ved at bruge sin kniv, uden hensyn til, om det ødelægger trofæet eller ej.

Prøv din hukommelse

Når du har læst dette nummer af „Vagttaarnet“, kan du så huske —

● Hvorfor penge ikke kan siges at være roden til alt ondt? S. 275, § 1.

● Hvordan man kan undgå, at penge bliver en snare? S. 275, § 2.

● Hvorfor et tobaksforurenet legeme ikke er foreneligt med den kristne tjeneste? S. 276, § 9.

● Hvorfor Bibelen ikke direkte omtaler tobak? S. 277, § 9.

● Hvad der er forkert ved en skyttegravstro? S. 278, §

● Hvad den enkeltes dom er afhængig af, at han tager imod? S. 279, § 3.

● Hvorfor de jødiske ledere ikke kunne erkende Messias’ første nærværelse? S. 281, § 14.

● Hvorfor vor tids kristendom forkaster Kristus, nøjagtig som jøderne gjorde? S. 282, § 20.

● Hvad der beviser det urigtige i udtrykket „een gang frelst, altid frelst“? S. 284, § 9.

● Hvordan der i virkeligheden er harmoni mellem tilsyneladende modstridende forudsigelser om Kristi nærværelse? S. 285, § 14.

● Om man har lov til at dræbe dyr af andre grunde end til føde? S. 287, § 8.