En garanti for at regnskabets dag vil komme

FOR over 1900 år siden udtrykte en mand der var grundigt inde i sit lands lov, sin overbevisning om at der engang ville komme en regnskabets dag. Han erklærede det over for domstolen på Areopagus i oldtidens Athen. Manden var en jøde der var blevet kristen, nemlig apostelen Paulus.

Hans tilhørere hørte en stund på hvad han havde at sige om Gud. Men så kom Paulus med en udtalelse der vakte røre. Han sagde om Skaberen: „Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ — Apg. 17:31.

Her blev Paulus afbrudt af nogle der begyndte at råbe og spotte. Men de sande ord han havde sagt, var netop det middel hvorved den almægtige Gud åbnede hjerterne hos nogle som havde hørt Paulus’ forsvarstale. Da apostelen forlod skuepladsen, ’sluttede de sig til ham og fik tro’. — Apg. 17:32-34.

Vi kan spørge: Hvem er den mand ved hvem Gud vil dømme den beboede jord? Hvordan kan vi være sikre på at hans dom bliver retfærdig? Hvor stor garanti har vi for at regnskabets dag vil komme?

Den mand Gud har udvalgt er hans egen søn, der gav afkald på sin himmelske herlighed og ved Guds kraft blev til et barn i den jordiske jomfru Marias moderskød. (Luk. 1:30-35; Fil. 2:7) Denne søn blev kendt som Jesus Kristus.

Om sin myndighed som dommer sagde Jesus: „Faderen dømmer nemlig slet ingen, men han har overgivet al dom til Sønnen.“ (Joh. 5:22) „Jeg kan slet intet gøre på eget initiativ; sådan som jeg hører, dømmer jeg; og den dom jeg fælder er retfærdig, for jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ — Joh. 5:30.

En dommer der har personlig omsorg

Hvilken slags dommer vil Jesus være? Det blev forudsagt i en profeti: „Han dømmer ej efter, hvad øjnene ser, skønner ej efter, hvad ørerne hører. Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme.“ (Es. 11:3, 4) Jesus Kristus vil ikke lade sig imponere af en stærk personlighed eller et smukt ydre hos nogen. Han kan se bag om facaden; han kan se hvordan et menneske egentlig er i sit hjerte. (Åb. 2:23) Ingen bortforklaringer kan forhindre ham i at finde frem til kendsgerningerne i en sag og afsige en upartisk dom. Ligegyldigt hvor ringe eller ubetydelige mennesker er, vil Jesus Kristus behandle dem retfærdigt. „Deres blod er dyrt i hans øjne.“ — Sl. 72:14.

Vi har al god grund til at stole på at Jesus vil være fuldkommen upartisk i sin dom. Han har bevist sin omsorg for menneskeslægten ved at vise den mest selvopofrende kærlighed man kan forestille sig, nemlig frivilligt at give sit liv. Det var denne gerning han talte om da han sagde til sine disciple: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ — Joh. 15:13.

En ophøjet dommer

En der er død kan naturligvis ikke fungere som dommer, og apostelen Paulus forklarede at Guds udnævnte dommer derfor er blevet oprejst fra de døde. Denne opstandelse står som en uforanderlig garanti for at der vil komme en regnskabets dag. Og det er ikke nogen helt almindelig garanti. Op mod 500 øjenvidner har set den opstandne Jesus. For at der ikke skulle være nogen tvivl om at opstandelsen havde fundet sted, talte Jesus selv med sine disciple; han bad dem om at røre ved ham, og han spiste sammen med dem. (Luk. 24:36-43) Bibelen siger: „Ved mange sikre beviser fremstillede han sig også for dem som levende efter at have lidt, idet han gennem hele fyrre dage viste sig for dem.“ (Apg. 1:3) Beviserne var uomtvistelige, og disciplene vidnede derfor modigt om Jesu Kristi opstandelse på trods af tortur, spot og trusler om døden.

Jesu Kristi disciple var ikke blot vidner om at han var oprejst, men også om at han blev taget op til himmelen. Ti dage efter at han var steget til himmelen modtog omkring 120 disciple et vidnesbyrd om at Guds søn var blevet ophøjet til en stilling ved sin Faders højre hånd. Hvilket bevis fik de? Jo, før sin opstigning til himmelen havde Jesus Kristus sagt til disciplene: „Tag ikke bort fra Jerusalem, men bliv ved med at vente på det Faderen har lovet og hvorom I har hørt af mig; for Johannes døbte jo med vand, men om ikke mange dage skal I døbes i hellig ånd.“ (Apg. 1:4, 5) Da omkring 120 disciple på pinsedagen i år 33 modtog den hellige ånd og derved fik evne til at tale på fremmede sprog over for de jøder og proselytter som var kommet til Jerusalem fra fjerne egne for at overvære pinsefesten, da vidste disciplene derfor at Sønnen nu var hos sin Fader.

Det var også grunden til at apostelen Peter til tusinder af mennesker den dag kunne sige: „Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om. Efter at han er blevet ophøjet til Guds højre hånd og har modtaget den lovede hellige ånd fra Faderen, har han så udgydt denne, hvilket I både ser og hører.“ — Apg. 2:32, 33.

Sikkerhed for at Guds dom vil blive fuldbyrdet

Disse velbevidnede hændelser der fandt sted i forbindelse med Jesus Kristus i det første århundrede, står som en urokkelig garanti for at der må og skal komme en regnskabets dag for alle nationerne. Trofaste disciple af Jesus Kristus så med ivrig forventning frem til netop denne dag hvor Guds retfærdige dom skulle blive fuldbyrdet. Den kristne apostel Paulus pegede på dette i et af sine breve til tessalonikerne:

„Det er retfærdigt fra Guds side at give dem trængsel til gengæld som volder jer trængsel, men jer som lider trængsel, lindring sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i en flammende ild, når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra hans styrkes herlighed, når han kommer for at blive herliggjort i forbindelse med sine hellige og for på den dag at blive betragtet med undren i forbindelse med alle dem som tror.“ — 2 Tess. 1:6-10.

Jesu Kristi komme som den der vil fuldbyrde Guds retfærdige dom, bliver indledningen til en tid hvor der bliver rettet op på al uret. Gud vil gennem Kristus dømme endog „det skjulte hos menneskene“. (Rom. 2:16) Vi kender ikke dagen og timen for hvornår den længe imødesete dag kommer, men vi har Guds garanti for at den vil komme, og at den nærmer sig. Det bør indgive os et ønske om at leve i overensstemmelse med hans garanti. Men hvad kræves der da af os?