hvilket vil føre til nøjagtig kundskab om sandheden, og de igen må komme til deres fulde fornuft og ud af Djævelens snare, idet de ser at de er blevet fanget levende af ham så de gør hans vilje.“ — 2 Tim. 2:23-26, NW.

23. Hvordan sørger en hyrde for sig selv, og i hvis kærlighed bevarer han fårene?

²³ En god hyrde sørger ikke alene for fårene, han sørger også for sig selv. En hyrde spiser. Han må have forfriskende vand. Han hviler sig. En dygtig hyrde holder sig åndeligt, fysisk og moralsk sund, så han virkelig kan lede og føre alle de får der er blevet ham tildelt i menigheden. Han værdsætter Judas’ råd, der gælder både får og hyrder: „Men I, mine elskede, opbyg jer selv på jeres højhellige tro, bed i Helligånden, bevar jer selv i Guds kærlighed, medens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv.“ (Jud. 20, 21) Hyrder, tag vare på Guds får, bevar jer selv i Guds kærlighed, og vær virksomme i Jehovas voksende organisation. Med en dygtigt udført hyrdegerning følger lykke og glæde og en kærlighed der overgår al forstand. Det er en kærlighed som den Jesus, den rette Hyrde, nærede. Han sagde: „Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner.“ (Joh. 15:13) Det er en sådan kærlighed der loyalt vogter og værner Guds får og fører hjorden ind til evigt liv i Guds retfærdige nye verden.

„Fuldkommen nøjagtighed“

● A. Rendle Short skriver i Modern Discovery and the Bible om Apostlenes Gerninger: „Det var romersk skik at lade provinserne i det udstrakte rige fortsætte den lokale administrationsordning i den udstrækning sikkerheden tillod. Følgelig gik myndighederne i de forskellige områder under mange forskellige benævnelser. Der var sandsynligvis ingen, undtagen den årvågne rejsende eller den flittige dokumentgransker, der kunne give alle disse fine herrer deres korrekte benævnelser. Det er her Lukas’ sans for at skrive historie har stået sin store prøve, for han har altid sørget for en fuldkommen nøjagtighed i fremstillingen. I adskillige tilfælde er det blot en mønts eller en inskriptions vidnesbyrd der giver os tilstrækkelige oplysninger til at vi kan kontrollere Lukas’ udtalelser; de anerkendte romerske historikere vover sig ikke ud på så usikkert et område. Lukas kalder Herodes og Lysamas tetranker; det samme gør Josefus. Herodes Agrippa, der lod Jakob henrette ved sværd og kastede Peter i fængsel, bliver kaldt konge; Josefus fortæller os hvordan Herodes Agrippa i Rom sluttede venskab med Gajus Cæsar (Caligula) og blev belønnet med kongetitel da Caligula blev kejser.

● Guvernøren på Kypern, Sergius Paulus, kaldes prokonsul. . . . Kort tid forinden havde Kypern været en kejserlig provins, der styredes af en proprætor eller en legatus, men på Paulus’ tid var den korrekte titel prokonsul, hvilket fremgår af kypriotiske mønter med både græsk og latinsk indskrift. En græsk inskription fundet i Soloi på Kyperns nordkyst er dateret ’mens Paulus var prokonsul’; det var sandsynligvis den samme som Sergius Paulus. . . . I Tessalonika tog byens stormænd den helt usædvanlige titel poliarchos, en benævnelse man ikke finder i den klassiske litteratur. Bortset fra at vi véd Lukas bruger den, ville den være fuldstændig ukendt for os hvis det ikke var fordi den fandtes på inskriptioner. . . . Akaja var en senatprovins under Augustus; under Tiberius stod den direkte under kejseren, men under Claudius blev den, efter hvad Tacitus beretter, atter senatprovins, hvorfor Gallios korrekte titel [Ap. G. 18:12, NW] var prokonsul. . . . Lukas er lige heldig og lige nøjagtig i sin geografi og sine rejsebeskrivelser.“