Sande kristne er forkyndere af Riget
„Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.
1, 2. (a) Hvorfor skal budskabet om Riget nu forkyndes i hele verden? (b) Hvilke spørgsmål kan alle Jehovas vidner stille sig selv?
FORKYNDER AF JEHOVAS RIGE. Disse ord har i årtier været en del af dette blads titel og står som et udtryk for dets hovedformål. Det er i virkeligheden livsvigtigt at budskabet om Riget nu forkyndes i hele verden. Hvorfor? På grund af det Jesus Kristus sagde efter at have nævnt andre dele af „tegnet“ på sin usynlige „nærværelse“ og afslutningen på denne ordning. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:3, 14.
2 „Enden“ er nu meget nær. Alle indviede vidner for Jehova gør derfor klogt i at spørge sig selv: Hvilken indstilling har jeg til forkyndelsen af Riget? Deltager jeg i den regelmæssigt? Udfører jeg min tjeneste med dygtighed og nidkærhed?
Missionsbefalingen
3. Hvad viser Jesu ord i Mattæus 5:14-16 om hans disciple?
3 Ingen sand kristen kan med rette vige uden om det privilegium som det er at forkynde „den gode nyhed“ for andre. Jesus sagde til sine disciple: „I er verdens lys. En by kan ikke skjules når den ligger på et bjerg. Man tænder ikke en lampe for at sætte den under målekarret, men man sætter den på standeren, og så skinner den for alle som er i huset. På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ (Mattæus 5:14-16) Af disse ord fremgår det at Jesu disciple skulle forkynde Riget.
4. Hvad er der blevet sagt om den mest fremtrædende forkynder af Riget?
4 Om den mest fremtrædende forkynder af Riget er det blevet sagt: „Da vor Herre forkyndte riget . . . tilrettelagde og organiserede Han denne gerning . . . Han påbegyndte den profetiske tjeneste . . . og gjorde både de tolv og de halvfjerds til parthavere i den. Ligesom Han forkyndte det kommende rige og gjorde ’tegn’, sendte Han dem forud for sig med det samme budskab og den samme kraft. Ved hjælp af en enestående fremgangsmåde og nøjagtig undervisning . . . oplærte Han dem imens til mere betroede stillinger som de senere skulle få overdraget.“ — A Church History (En kirkehistorie), af Milo Mahan.
5. Hvordan forkyndte Jesus om Riget?
5 Jesus gav sine apostle og de 70 disciple som blev sendt ud, en grundig oplæring. (Lukas 6:12-16; 10:1-22) Han rejste desuden selv „fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. Han blev ledsaget af apostlene og af nogle kvinder „som sørgede for dem ved hjælp af det de havde“. (Lukas 8:1-3) Ja, Jesus var en nidkær forkynder af den gode nyhed, og han tog skridt til at grundlægge en organisation der skulle forkynde Riget.
6. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple før han steg op til himmelen?
6 Efter tre og et halvt års tjeneste fuldførte Jesus sit jordiske livsløb. Men før han steg op til himmelen gav han sine disciple denne befaling: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:19, 20) Ja, også de skulle forkynde Riget.
7. Hvordan kunne Jesu disciple være hans vidner når de i begyndelsen manglede nøjagtig kundskab om Riget?
7 Umiddelbart før Jesus forlod jorden spurgte hans disciple ham: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ Som svar sagde han til dem: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed.“ Skønt disciplene dengang manglede nøjagtig kundskab om Riget kunne Jesus befale dem at forkynde om det, for de ville få den nødvendige hjælp til at udføre deres hverv. „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer,“ tilføjede Jesus, „og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:6-8) Under den hellige ånds ledelse ville Jesu disciple få forståelse af at Riget skulle være en himmelsk regering. (Johannes 16:12, 13) Og med tiden ville de nøjagtige oplysninger om dette rige blive forkyndt „til jordens fjerneste egne“.
8. I hvilken udstrækning blev der forkyndt i det første århundrede?
8 Disse forkyndere gjorde deres arbejde godt. Jehova var naturligvis med dem, og de blev støttet af den herliggjorte Jesus Kristus. (Apostelgerninger 8:1-8; 11:19-21) Det er derfor ikke så mærkeligt at apostelen Paulus allerede omkring år 60-61 kunne sige at „den gode nyhed“ allerede var blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23.
9. Hvad er den kristne menigheds hovedopgave, som det fremgår af citatet?
9 Om forkyndelsen er der blevet skrevet følgende: „Kundgørelsen af evangeliet er . . . ikke én aktivitet blandt mange som Kirken i Det nye Testamente er optaget af, men det er dens grundlag, dens vigtigste gerning. . . . Læg vel mærke til at Jesus [i Apostelgerninger 1:8] ikke sagde: I skal vidne om mig, eller: I skal aflægge vidnesbyrd om mig, men: I skal være mine vidner. Anvendelsen af verbet ’at være’ har her en værdi som skal tages alvorligt og helt bogstaveligt. Udtrykket indebærer [på græsk] ikke blot hvad Kirken ville gøre, men hvad Kirken ville være. . . . Jesu Kristi kirke er . . . et forkyndende samfund.“ (Pentecost and the Missionary Witness of the Church [Pinsen og Kirkens missionsforkyndelse], af Harry R. Boer, siderne 110-114) Ja, forkyndelse er den sande kristne menigheds hovedopgave.
Ved guddommeligt forsyn
10, 11. (a) Hvordan var rigsforkynderne organiseret i det første århundrede? (b) Hvad gjorde man når der opstod en ny situation?
10 I det første århundrede blev forkynderne af Riget ledet af et styrende råd. Rejsende ældste betjente organisationen, og opgaverne i de enkelte menigheder udførtes af tilsynsmænd og menighedstjenere. (Apostelgerninger 15:1, 2, 22-36; Filipperne 1:1) Men hvad gjorde man når der opstod en ny situation?
11 Tænk på hvad der skete kort efter pinsen i år 33. De græsktalende jøder begyndte at knurre imod de hebraisktalende, „fordi deres enker blev overset ved den daglige uddeling“. For at løse dette problem udnævnte apostlene ’syv mænd som havde godt vidnesbyrd’ til at tage sig af maduddelingen. (Apostelgerninger 6:1-8) Om dette hedder det i en kommentar: „Så vidt vi ved skulle ’de syv’ i begyndelsen udelukkende sørge for at de daglige, offentlige måltider blev uddelt uden partiskhed, men naturligvis ville de også få andre pligter overdraget efterhånden som der opstod behov for det; for skønt den nye tros principper var uforanderlige, var det overladt til de følgende generationers visdom og praktiske erfaring at afgøre med hvilke midler og metoder disse principper bedst kunne fastslås og udbredes . . . Tillempning og ændring af uvæsentlige detaljer . . . er en bydende nødvendighed i enhver stor organisation.“ — Hours With the Bible (Timer med Bibelen), New Testament Series, bind II, af Cunningham Geikie.
12. (a) Hvad bidrog i det første århundrede til at kristendommen havde fremgang? (b) Hvor begyndte Jesu disciple at blive kaldt „kristne“, og hvordan gik det til?
12 Et inderligt bønsforhold og absolut tillid til Gud bidrog sammen med det styrende råds „visdom og praktiske erfaring“ til kristendommens fremgang i det første århundrede. Der er ingen tvivl om at meget skete „ved guddommeligt forsyn“. For eksempel blev det om Jesu første disciple sagt at de tilhørte „Vejen“. (Apostelgerninger 9:1, 2) Men måske var det allerede i år 44 at disciplene i Antiochia i Syrien „ved guddommeligt forsyn for første gang blev kaldt kristne“. (Apostelgerninger 11:26) Dette var et gudgivent navn som de beredvilligt tog imod. — 1 Peter 4:16.a
13. Hvad benyttede de første kristne i deres forkyndelse, og hvordan kan dette sammenlignes med Jehovas vidners brug af moderne trykkemetoder i dag?
13 Blandt disse første kristne skete der også andet „ved guddommeligt forsyn“. Ligesom Jehovas Vidner i dag gør brug af moderne trykkemetoder gik de første kristne for eksempel foran med hensyn til at benytte kodeksformen — der var til stor velsignelse for dem i deres nidkære forkyndelsesarbejde. Herom skriver C. C. McCown: „De kristnes religiøse bøger — det være sig Det gamle Testamente eller de nye skrifter . . . var ikke skrevet udelukkende for de velstillede der havde god tid til at læse dem. Travle forretningsfolk ønskede at få sammenfattet så meget som muligt i en bog. De og de flittige kristne missionærer ville gerne hurtigt kunne henvise til bekræftende skriftsteder uden at skulle rulle flere meter papyrus ud.“ — The Biblical Archaeologist Reader, side 261.
14. Under hvilke omstændigheder forkyndte Jesu disciple?
14 At de første kristne „hurtigt kunne henvise til bekræftende skriftsteder“ havde stor betydning på grund af de forkyndelsesmetoder de anvendte. Nu og da aflagde de naturligvis uformelle vidnesbyrd for folk, ligesom Jehovas vidner ofte gør i dag. Om dette er det blevet sagt: „Et af den apostolske forkyndelses særtræk var at den benyttede sig af enhver lejlighed. En apostel sad ikke og ventede på en særlig gunstig lejlighed. Hans eneste officielle fremtræden skete når han som fængslet blev ført frem for højtstående herskere, som da Paulus blev ført frem for Felix, for at aflægge forklaring og forsvare sig mod anklagen for at have overtrådt loven. Han manglede ikke lejligheder; de bød sig i fængselet, ved vejkanten, og i det beskedne hjem hvor han fik nattely. . . . Han mente at hans budskab hovedsagelig var henvendt til det enkelte menneske, men fremlagde det lige så beredvilligt for skarerne. Det var uvæsentligt for ham hvem tilhørerne var. Han havde ikke glemt det eksempel Kristus satte, . . . [han, hvis] søjlegang var den støvede landevej, den overfyldte gade eller det jødiske Galilæas stenede kyst . . . [Apostlene] havde ikke glemt at han kort efter at de var begyndt at følge ham havde givet dem særlige instruktioner om de bedste måder at forkynde hans lære på, at han havde underbygget disse første lektioner med andre, og at han lige før sin opstigning til himmelen havde påpeget over for dem at hele verden var deres arbejdsområde og hvert eneste menneske deres tilhører.“ — History of the Christian Church (Den kristne kirkes historie), af John F. Hurst, bind I, side 96.
„Fra hus til hus“
15. På hvilken måde forkyndte apostlene ved pinsetid i år 33?
15 Allerede i dagene umiddelbart efter pinsen i år 33 forkyndte Jesu disciple „den gode nyhed“ på en bemærkelsesværdig måde. Hvad gjorde de forfulgte apostle for eksempel efter at være blevet vanæret på grund af Jesu Kristi navn? Vi læser: „Hver dag fortsatte de med i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:41, 42) Ja, apostlene forkyndte fra hus til hus.
16. I hvilken form for forkyndelse oplærte Paulus de ældste i Efesus?
16 Senere gav apostelen Paulus de udnævnte ældste fra Efesus denne påmindelse: „Jeg [holdt mig] ikke . . . tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus. Men jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ (Apostelgerninger 20:20, 21) Med disse ord mente Paulus ikke at han havde undervist de udnævnte ældste i deres hjem, men at han havde forkyndt for de ikke-troende jøder og grækere om sindsændring over for Jehova Gud og tro på Jesus Kristus. Der er ingen tvivl om at Paulus også havde lært disse ældste at forkynde fra hus til hus.
17. Hvad har forskellige teologer sagt om Paulus’ forkyndelse fra hus til hus i Efesus?
17 Om apostelens tjeneste i Efesus er det blevet sagt: „Paulus havde for vane at arbejde ved sit erhverv fra solopgang til klokken 11 (Apostlenes Gerninger 20:34, 35), på hvilket tidspunkt Tyrannus havde afsluttet sin undervisning; fra klokken 11 til klokken 16 prædikede han derefter i skolesalen, holdt møder med sine hjælpere, havde private samtaler med kandidater og planlagde fremstød til det indre af landet, for så til sidst at udføre et evangelisk arbejde fra hus til hus der varede fra klokken 16 til langt ud på natten (Apostlenes Gerninger 20:20, 21, 31).“ (A. E. Bailey) Andre teologer har sagt: „Han var ikke tilfreds med blot at holde offentlige foredrag og se bort fra andre metoder, men bestred nidkært sit betydningsfulde hverv under private former, fra hus til hus, og bragte bogstavelig talt himmelens sandhed til efesernes hjem og hjerte.“ (A. A. Livermore) „Offentligt og fra hus til hus, i byen og overalt i provinsen havde han forkyndt evangeliet.“ (E. M. Blaiklock) „Det er værd at lægge mærke til at denne den største af alle prædikanter forkyndte fra hus til hus og at hans besøg var andet og mere end almindelige visitter.“ — A. T. Robertson.
18. (a) Hvorfor vil du sige at der er solidt bibelsk grundlag for Jehovas vidners forkyndelse fra hus til hus? (b) Hvor og hvordan forkynder Jehovas vidner budskabet om Riget, i overensstemmelse med det Jesus og hans disciple gjorde i det første århundrede?
18 Jesu apostle forkyndte fra hus til hus i år 33. Hus-til-hus-forkyndelsen var en del af Paulus’ tjeneste i Efesus og uden tvivl også andre steder. Der er derfor et solidt bibelsk grundlag for Jehovas vidners forkyndelse fra hus til hus, og det samme gælder flere andre måder hvorpå de spreder budskabet om Riget. Interessant nok siges der i McClintock og Strongs Cyclopedia: „Vor Herre og hans apostle fandt lejligheder til at forkynde hvor som helst folk kunne forsamles. På bjergskråninger, ved søernes og flodernes bredder, i gaderne, i private hjem, i templets forhal, i den jødiske synagoge og mange andre steder som blev fundet egnede til forkyndelsen af evangeliet.“ (Bind VIII, side 483) Ligesom Jesus og hans første disciple forkynder Jehovas vidner budskabet om Riget „i gaderne, i de private hjem . . . og mange andre steder“. De udfører for eksempel gadearbejde (med dette blad og dets søsterblad Vågn op!) men er især kendt for deres forkyndelse fra hus til hus.
19. Hvordan afgøres det hvilke forkyndelsesmetoder Jehovas vidner skal benytte i vor tid?
19 De grundlæggende forkyndelsesmetoder som Jehovas vidner nu gør brug af, var almindeligt anvendt af de kristne i det første århundrede. Vor tids styrende råd af salvede kristne kan desuden afgøre hvilke forkyndelsesmetoder det yderligere måtte være godt at anvende i dag. Sådanne afgørelser kan til dels være baseret på disse mænds „visdom og praktiske erfaring“. Dog træffer de i det store og hele deres afgørelser på samme måde som det kristne styrende råd i det første århundrede gjorde. De beder om Guds ledelse og om hans hellige ånds hjælp, og de følger de bibelske eksempler når de skal afgøre hvilke forkyndelsesmetoder det vil være bedst at bruge i disse „sidste dage“. — 2 Timoteus 3:1; Apostelgerninger 15:23, 28.
20. (a) Hvordan kan vi vide os sikre på at Gud godkender de forkyndelsesmetoder Jehovas vidner anvender? (b) Hvilken indstilling bør alle Jehovas tjenere have til forkyndelsen?
20 Det er tydeligt at de forkyndelsesmetoder Jehovas vidner i dag gør brug af, er blevet fastlagt „ved guddommeligt forsyn“, for Gud har kronet deres anstrengelser med velsignelser og gode resultater. (Ordsprogene 10:22) Store skarer af mennesker strømmer nu til den sande tilbedelse og slutter sig til resten af Jesu salvede disciple som en del af den eneste organisation der ærer Jehovas hellige navn og frygtløst forkynder den gode nyhed om det oprettede himmelske rige. Måtte alle Jehovas tjenere derfor fortsat lægge alle kræfter i arbejdet med at ’gøre disciple’ mens denne tingenes ordning nærmer sig sin afslutning. Dette må vi gøre trofast, for sande kristne er forkyndere af Riget.
[Fodnote]
a Se side 316 i Aid to Bible Understanding, der er udgivet af Vagttårnets selskab.
Hvad mener du?
■ Hvorfor skal budskabet om Riget nu forkyndes i hele verden?
■ Hvad er alle sande kristnes hovedopgave?
■ Hvorfor kan man sige at meget af det der sker blandt Jehovas vidner finder sted „ved guddommeligt forsyn“?
■ Hvilken solid grundvold er Jehovas vidners forkyndelse fra hus til hus baseret på?
[Illustration på side 11]
Jesus sagde til sine disciple: ’Gå, gør disciple.’ Tager du nidkært del i denne gerning, der er alle sande kristnes hovedopgave?
[Illustration på side 13]
Forkynder du regelmæssigt fra hus til hus? Det gjorde Jesu apostle såvel som Paulus, der var en nidkær forkynder af Riget