Hensigten med vor forkyndelse
„Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ — Joh. 18:37.
1, 2. (a) Ved hvilke midler har Jehova i tidligere tider fuldbyrdet sin vilje? (b) Hvad er det Jehovas hensigt at der skal udføres inden afslutningen på denne onde verden, og hvem vil han bruge?
NÅR Jehova Gud, den levende Gud, begynder at gennemføre sine hensigter, mangler han aldrig midler til at fuldføre dem. I sin uendelige visdom har han gjort brug af mange skabninger og forskellige kræfter for at fuldbyrde sine evige hensigter og de særlige hverv han ønskede udført. I tidens løb har han anvendt ildens knitrende flammer, det stormpiskede havs bølger, store fisk, markens vilde dyr, himmelens fugle, insekter, engle og mennesker. Alle disse har tid efter anden tjent Skaberens guddommelige hensigt. — 1 Mos. 19:1, 24; Jon. 1:4; 2:1; 2 Kong. 2:24; 4 Mos. 11:31-33; 2 Mos. 8:16, 17.
2 I vore dage nærmer det tidspunkt sig hastigt da Jehova Gud vil tilintetgøre denne onde verden. Inden denne gamle ordning under Satan Djævelen imidlertid går til grunde, er det Jehovas hensigt at der skal udføres et yderst vigtigt og presserende arbejde. Vil Jehova have nødig at gøre brug af ilden og stormen for at dette hastende arbejde kan blive udført? Vil han tilkalde markens vilde dyr og himmelens fugle? Nej! Heller ikke englene i himmelen vil han skænke denne enestående forret. Dette arbejde har han forbeholdt gudfrygtige mennesker på jorden, trofaste mænd, kvinder og børn der vil forsage denne gamle, onde verden og blive forkyndere. — Matt. 24:14.
3. Hvilket mål har Jehovas tjenere først og fremmest haft i tanke, og hvilket bevis har vi for at Jehova i dag velsigner sine tjenere?
3 Helt fra dengang Abel, det første vidne blandt mennesker, levede, har Jehova haft sine tjenere på jorden. Skønt de hver for sig havde deres opgave, var der dog en hensigt med deres tjeneste: de var alle med til at hævde Jehovas navn ved at gøre Guds navn og hensigter kendt. Det var det formål Kristus Jesus tjente da han levede her på jorden. Det samme gjaldt de trofaste apostle. Og i dag er der et helt samfund, en ny verdens samfund, bestående af tusinder og atter tusinder af indviede forkyndere for Jehova, der tjener samme formål. For sit store og hellige navns skyld har Jehova dannet den nye verdens samfund på jorden, og medlemmerne af dette samfund har afgivet bevis for at de er frugtbærende forkyndere. Det større og større antal rettænkende mennesker der som et resultat af Jehovas folks livreddende arbejde slutter sig til den nye verdens samfund, er et direkte bevis for at Jehova velsigner sit folks forkyndelse. — Ordsp. 14:25.
4. Med hvilke øjne ser Jehova på sine tjenere, og hvordan spreder de lyset fra ham?
4 Peters ord kan hjælpe os til bedre at forstå hvordan Jehova fra sit ophøjede stade betragter sine tjenere: „I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.“ (1 Pet. 2:9) Det er den kristne forkyndelse der kaster dette lys fra den gode nyhed om Riget langt omkring for at „enhver der påkalder Jehovas navn skal blive frelst“. — Rom. 10:13, NW.
Ophøjelsen af Jehova har størst betydning
5, 6. (a) Hvem er livets største modstander? (b) På hvilken måde har falske religiøse ledere indhyllet folk i mørke, og hvordan går de ind for at folk skal pleje venskab med verden?
5 I århundreder har Satan, Guds modstander, desperat søgt at slukke dette vidunderlige lys, så mørket kunne sænke sig over jordens folk. Lige siden denne ærgerrige skabning for næsten seks tusind år tilbage i tiden begyndte at drage Jehova Guds retmæssige suverænitet i tvivl, har han i sin ondskab søgt at få hele menneskeheden til at gå imod Skaberen. I sin stræben efter at nå dette mål har han gjort brug af mange onde metoder. Falsk religion med alle dens hyrder i spidsen har været en af de mest effektive. Skønt disse religiøse ledere har givet sig ud for at være Guds tjenere og under dette foregivende har tjent til livets ophold, viser kendsgerningerne dog at de i stedet for at ære Jehovas navn har skjult og vanæret det, for de har fjernet det fra oversættelser af Bibelen. I gamle dage fortyndede de uærlige købmænd vinen med vand, så den kunne strække længere og give flere penge. Sådan er præsteskabet blevet, religiøse købmænd som har udvandet og forfalsket Guds ord ved at blande en smule bibelsk sandhed med store mængder menneskelige overleveringer, hedenske læresætninger og videnskabelige filosofier. De har serveret en erstatning, en sammenblanding af hedenske lærdomme om skærsilden, treenigheden, helvede og den udødelige sjæl og for at stille en sådan religiøs blanding frem understøtter deres hjorde dem materielt.
6 De religiøse ledere går også ind for at folk skal stå i et venskabeligt forhold til denne gamle, onde verden. I mere end fyrre år har de støttet Folkeforbundet og dets afløser, De forenede Nationer. I stedet for at bøje sig for Guds indsatte konge, Kristus Jesus, hvis navn de gang på gang tager på deres læber, opstiller de deres egne kandidater, stemmer på og støtter dem, og beder derpå Gud lade heldet følge dem. På den måde ignorerer de fuldstændig den advarsel som Gud fremsatte gennem Jakob: „I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?“ (Jak. 4:4) Jesus fordømte sin tids og også nutidens falske hyrder, idet han citerede Guds ord som var talt gennem profeten Esajas: „Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig.“ (Matt. 15:8) Fordi præsteskabet har ført mennesker vild, er den form for gudsdyrkelse som eksisterer i dag langt værre end den som fandtes da apostelen Paulus vandrede ind i Athen, hvor han traf mennesker der troede på mange guder, mens den sande Gud, Jehova, var ukendt for dem. — Ap. G. 17:23.
7. Hvilke guder dyrker mennesker, og hvilke mennesker vil nå til at kende den sande Gud?
7 Hvis vi kaster blikket rundt om i verden, hvilke erstatningsguder vil vi så se folk tilbede og tjene? Menneskelige ledere, krig, materialisme. Den sande Gud, Jehova, er imidlertid en ukendt Gud for denne verden. Dog vil han ikke vedblive at være det. Jehova har udtrykkeligt udtalt at det er hans hensigt at alle mennesker skal kende ham, hvad enten dette så bliver til gavn for dem eller det betyder deres evige undergang. Gennem sin profet Ezekiel erklærede han: „Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til kende for de mange folks øjne; og de skal kende, at jeg er HERREN [Jehova].“ — Ez. 38:23.
8. Hvad var ifølge Jesu egne ord hensigten med at han kom til jorden, og hvilket hverv skulle han udføre? Hvem har i dag et lignende hverv?
8 I harmoni med Jehovas hensigt kom Jesus først og fremmest til jorden for at hævde sin Faders navn og suverænitet. Da han stod til doms foran Pilatus erklærede han frimodigt: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.“ (Joh. 18:37) Jesus anerkendte at dette hverv var givet ham af Gud, hvilket han offentligt bekendtgjorde i synagogen da han læste op af Esajas’ profeti: „Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.“ (Luk. 4:18, 19) I dag har Jehovas vidner det samme hverv; de skal være forkyndere og vidne om Jehovas navn. Om dem siger Jehova: „Mine vidner er I.“ — Es. 43:10.
Andre får indsamles ved et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde
9. Hvad kom der ud af det, da Paulus forkyndte på Marshøjen, og hvad kan vi lære deraf?
9 Apostelen Paulus forstod at hans ophold i Grækenland gav ham en glimrende lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd om den eneste sande Gud, der var ukendt for athenienserne. Da han havde holdt sin mindeværdige tale på Areopagus, kaldte mange ham for et vrøvlehoved og begyndte at spotte ham. Således røbede de deres stædige og urimelige indstilling, der kunne sammenlignes med bukkenes. Andre lagde imidlertid en anden indstilling for dagen: „Men nogle mænd sluttede sig til ham og kom til troen; blandt dem var Dionysius, der var medlem af domstolen på Areopagus, og desuden en kvinde ved navn Damaris og nogle andre tillige med dem.“ (Ap. G. 17:33, 34) Det var den slags mennesker Paulus søgte. I lighed med Paulus må Guds tjenere benytte enhver lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd om sandheden, og de vil opdage at de må udføre deres tjeneste blandt mange modstandere for at finde Herrens andre får. De må tale med naboer, venner, slægtninge og arbejdskammerater hvis de skal finde Jehovas får, de rettænkende mennesker som vil give agt på den rette hyrdes, Jesu Kristi, røst, der kommer til orde gennem Jehovas forkyndere.
10. Hvorfor er det så meget om at gøre at Rigets budskab forkyndes nu, og hvilken profeti opfyldes derved?
10 Denne lokalisering af fårene og deres adskillelse fra bukkene, hvilket er hensigten med vor kristne forkyndelse, er tydeligt afmærket som en af de begivenheder der skal finde sted i den store domsperiode verden nu er gået ind i. Inden Jehova i Harmagedon fuldstændig splitter og gør ende på Satans onde ordning, skal de kristne forkyndere udbrede budskabet om Riget således at Jesu profeti kan gå i opfyldelse: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.“ — Matt. 25:31, 32; Åb. 16:16.
11. Har vi fuldført vor tjeneste når vi har fundet de retsindige mennesker? Forklar nærmere.
11 Denne profeti viser tillige at vor forkyndelse skal tjene endnu en hensigt, nemlig den at føre „alle folkenes skatte“ ind i den nye verdens samfund. (Hag. 2:7) Det er ikke meningen at de blot skal samles sammen. De må undervises så de kommer til at kende Guds vilje og lærer at gøre den. På den måde kan de modtage livets velsignelse. Kristus Jesus gav i Åbenbaringen til Johannes til kende at der ville være en stor skare som ville længes efter at kende Jehova Gud og tjene ham: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle; af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål.“ — Åb. 7:9; Joh. 17:3.
12. Hvad er det der er så stærkt behov for nu? Hvad tilkendegiver at ikke alle Herrens får er blevet fundet?
12 Akkurat som på Jesu tid er det forholdsvis få som i dag er i stand til at hjælpe og undervise de mennesker som således søger livet. I sin tid ynkedes Jesus inderligt over skarerne som opmærksomt lyttede når han underviste. Han så at „de var vanrøgtede og forkomne ’som får, der ingen hyrde har’. Da siger han til sine disciple: ’Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.’“ (Matt. 9:36-38) Det er uopsættelig nødvendigt at flere tager del i indsamlingen af Herrens andre får. Det ser ikke ud til at de alle er indsamlet endnu. Af Jehovas vidners årbog for 1961 fremgår det at der i republikken Guinea kun er et vidne for hver 312.500 indbyggere. I Afghanistan findes ét vidne for hver 1.714.286 indbyggere. I Iraq er der én forkynder for hver 3.269.055 mennesker. Såvel disse mennesker som de der bor i andre dele af verden må have lejlighed til at høre Rigets budskab, som Guds trofaste forkyndere er i færd med at udbrede.
13. (a) Hvilket spørgsmål bør vi stille os selv i betragtning af det store arbejde der endnu skal gøres? (b) Hvilken indbydelse modtog Paulus, og hvordan kan vi tage imod en lignende?
13 Er du i stand til at undervise og være med i forkyndelsens livreddende gerning, eller måske få en større andel i dette arbejde end du har nu? Holder du dig tilbage af en eller anden grund som ikke har støtte i Bibelen; venter du indtil du har så mange penge i banken at du føler dig sikret? Eller udskyder du det i endnu nogle år, indtil du er blevet gift? Vent ikke! Det er nu du skal gøre tjenesten for Jehova til dit livsmål. Efterkom indbydelsen til at hjælpe, sådan som Paulus og Timoteus gjorde da de modtog opfordringen: „Kom over til Makedonien og hjælp os!“ Beretningen fortsætter: „Da han havde set det syn, forsøgte vi straks at komme over til Makedonien, fordi vi deraf sluttede, at Gud havde kaldt os til at forkynde evangeliet for dem.“ (Ap. G. 16:9, 10) Vi behøver ikke at indskrænke vor forkyndelse til at omfatte den egn eller det land hvori vi bor. Jesus sagde at „dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden“. (Matt. 24:14) Ifølge Jesu ord skal vor forkyndelse altså lyde i hele verden. Følg Jesu, Paulus og andre forkynderes eksempel: rejs ud hvor behovet er stort, hvis det er dig muligt.
14. Med hvilken bibelsk fremgangsmåde kan fårene bedst findes, og hvilke forkyndere anvender den?
14 Der gives ingen ny, moderne og hurtig metode til at lokalisere Herrens andre får, give dem næring og oplære dem, selv om vi lever i en verden med hurtige meddelelses- og samfærdselsmidler. Forkyndelsesmetoden er stadig den samme som på Jesu og apostlenes tid. Denne prøvede metode har år efter år vist sig at være den mest rationelle. Metoden beskrives i Bibelen med disse ord: „De holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus.“ (Ap. G. 5:42) I året 1960 stolede 916.332 Jehovas vidner på disse ord og fulgte denne prøvede metode i deres forkyndelses- og undervisningsarbejde.
15. Hvad skal der ifølge Ordsprogene 3:27 til for at vor tjeneste kan være fuldstændig?
15 Jehovas vidners forkyndelse indskrænker sig ikke til kun at besøge mennesker i deres hjem og efterlade bibler og bibelstudiemateriale hos dem. Sådanne retsindige mennesker skal ikke blot findes; de skal også have åndelig føde. Altså må Guds tjenere vende tilbage til dem for at undervise dem i Guds ord ved hjemmebibelstudier. Uden dette væsentlige arbejde ville forkyndelsen være ufuldstændig, for i Ordsprogenes bog får vi dette forstandige råd: „Nægt ikke den trængende hjælp, når det står i din magt at hjælpe.“ — Ordsp. 3:27; Ap. G. 15:36; 1 Kor. 3:6.
16. Når vi har fundet de mennesker som elsker Jehova, og har givet dem åndelig næring, hvad skal vi så gøre hvis vi skal følge Apostlenes Gerninger 20:20? Hvilke resultater er der opnået?
16 Hensigten med vor forkyndelse er heller ikke fuldbyrdet når vi har fundet de rettænkende mennesker og givet dem den åndelige føde. Det næste skridt er at oplære dem så de kan blive forkyndere, sådan som kristne altid er blevet oplært til at følge i Kristi Jesu fodspor. Læg mærke til hvorledes Paulus efterlignede Kristus og fulgte hans metode når han skulle uddanne forkyndere, idet han siger at han „ikke undlod at fortælle jer alt hvad der kunne gavne jer, og heller ikke at undervise jer offentligt og fra hus til hus“. (Ap. G. 20:20, NW) Hvor effektiv har denne metode til at finde, nære og oplære nye forkyndere været? Jehovas vidners årbøger viser følgende fremgang i antallet af nye, døbte forkyndere: I 1957: 59.828; 1958: 62.666; 1959: 86.345; 1960: 69.027.
Bevis at du er en forkynder af rette slags
17. Hvoraf fremgår det om en forkynder er af den rette slags?
17 Det er sandt at verden undrer sig og er forbavset over den vækst som finder sted i Jehovas nye verdens samfund. Men Guds tjenere undrer sig ikke. De kan se at Jehovas ånd og velsignelse hviler over dem fordi de er forkyndere der tjener et formål. De har adlydt Guds vilje, og det vil de fortsætte med at gøre, idet de er overbeviste om og har tillid til at Jehova stadig vil velsigne dem. Måske millioner endnu vil slutte sig til dem og lade deres røst høre i det store lovsangskor som nu giver genlyd over hele jorden. Den tid da den nye verdens samfund skulle bære frugt og brede sig, er nu kommet, ganske som Esajas forudsagde: „Den mindste bliver en stamme, den ringeste et talrigt folk.“ (Es. 60:22) De tusinder og atter tusinder af andre får der hvert år findes, næres med åndelig føde og oplæres i forkyndelsen af Riget, er med til at hævde og ophøje Jehovas navn, og de er et uomgængeligt bevis for at Jehovas vidner gør Guds vilje og er forkyndere af den rette slags. Er en læge af den rette slags, ses det på det antal patienter han har helbredt; er en sagfører af den rette slags, fremgår det af det antal retssager han har vundet; er en landmand af den rette slags, måles det i hans høstudbytte; er en forkynder af den rette slags, ser man det af hans resultater i forkyndergerningen. Han vil kunne pege på de mennesker som han har været behjælpelig med at vinde kundskab om sandheden og som har taget forkyndelsen op sammen med ham. Disse mennesker godtgør at han er en ordets forkynder: „Behøver vi måske som visse folk anbefalingsbreve til jer eller fra jer? Nej, I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker.“ — 2 Kor. 3:1, 2.
18. Hvorfor er det ikke klogt at sætte en grænse for hvor lang tid man vil forkynde? Hvor længe sagde Jehova forkyndelsen skulle vare?
18 Vi må ikke sætte en grænse for hvor længe vi vil udføre vor tjeneste. Vi må ikke tænke: „Jeg vil forkynde i to, tre, fem eller ti år. Så vil Harmagedon komme, og så behøver jeg ikke at forkynde mere.“ Nogle har engang huset sådanne tanker, men de er ikke længere i Jehovas fremadskridende organisation. Det ville have været langt bedre at have taget ved lære af de ord som Jehova udtalte til Esajas da denne spurgte: „Hvor længe, Herre?“ „Han svarede: ’Til byerne er øde, uden beboere, og husene uden et menneske, og agerjorden ligger som ørk!“ (Es. 6:11) Jehova ved hvornår forkyndelsen vil være tilendebragt. Det var Jehova der gav befaling til at begynde; vent derfor til han siger det er tid at holde inde.
19. På hvilket punkt må alle Guds tjenere i dag efterligne Jeremias og Jesus?
19 Vi lever nu på Jehovas dag. Jehova har overdraget os det hverv at forkynde for jordens indbyggere. Folk selv afgør om de vil lytte eller foretrække at lade være. Er der tale om modvilje, vil den være at finde på deres side, for Jehovas forkyndere vil ikke nære modvilje mod at besøge dem med Rigets budskab. Hvilken indstilling bød Jehova Jeremias at have over for datidens hårdhjertede og stivnakkede mennesker? Sagde han: „Bliv fra dem, de er jo alligevel bukke!“ Nej! Hør hvad han sagde: „Når du siger dem alle disse ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.“ (Jer. 7:27) Jeremias skulle blot forkynde. Jesus havde samme indstilling, vel vidende at nationen ikke ville tage imod ham som Messias. Alligevel forkyndte han for folk. Dybt sørgende fortalte han dem: „Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine [Jerusalems] børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! og I ville ikke.“ (Matt. 23:37) Mange oprigtige mennesker lyttede imidlertid virkelig til Jesus og gav agt på hans forkyndelse. Men flertallet vragede og hadede hans fredelige budskab. Toppunktet af deres ondskab og had nåedes da de sørgede for at få ham dræbt. Jesus tabte ikke modet fordi han mødte modstand, og han forventede ikke at han kunne omvende verden. Han advarede sine efterfølgere om at de ville møde den samme modstand: „Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ — Matt. 24:9.
20. Hvorfor skal vi ikke være for hastige til at dømme mennesker der i første øjeblik vender sig imod budskabet?
20 Selv om verden hader og modstår forkyndelsen, skal man ikke være for hurtig til at dømme enkeltpersoner der i første øjeblik vender sig imod den. Husk at forholdene skifter, og at menneskers sind kan skifte samtidig med dem. Det oplevede Saulus fra Tarsus. Han modstod Gud og forfulgte de trofaste forkyndere. Så vendte han imidlertid om, blev Gud til behag og forkyndte trofast for nationerne. Mange af Guds trofaste, indviede forkyndere i dag var modstandere af budskabet første gang de hørte det. — Ap. G. 9:11-15.
Velsignelser forkyndelsen bringer
21. Hvad var det som imponerede dronningen af Saba da hun aflagde besøg hos kong Salomon?
21 Mange tusinde får skal endnu findes og føres ind i den nye verdens samfund. Det betyder at der er mange glæder og velsignelser at hente i forkyndelsen. Prøv for dit indre øje at forestille dig den velstand, herlighed og pragt som omgav Salomons rige. Da dronningen af Saba kom for ved selvsyn at forvisse sig herom, blev hun „ude af sig selv“, som beretningen siger. „Og hun sagde til kongen: ’Sandt var, hvad jeg i mit land hørte sige om dig og din visdom! Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne øjne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt; thi din visdom og herlighed overgår, hvad rygtet sagde mig om dig! Lykkelige dine hustruer, lykkelige dine folk, som altid er om dig og hører din visdom!’“ — 1 Kong. 10:5-8.
22. (a) Hvilke velsignelser kan Jehovas tjenere nu iagttage med egne øjne? (b) Hvad skal vi aldrig lade os forlede til at tænke, og hvorfor ikke?
22 De som i dag tjener den større Salomon, Kristus Jesus, ser med egne øjne den velstand, glæde og lykke der præger den nye verdens samfund i virksomhed. De ser og hører hvordan mænd, kvinder og børn fra alle dele af verden forkynder Jehova Guds navn. Rigets herlighed og pragt ses også af retsindige mennesker, og de er strømmet til Guds organisation i et antal af 1000 hver eneste uge i de sidste ti år. At erfare glæden ved at se Herrens andre får strømme til, er også en velsignelse forkyndelsen bringer. Byt aldrig din tjeneste, uanset hvori den består og hvor den udføres, bort med nogen af de stillinger som denne verden kan tilbyde. Forkyndelsen bør være vor hovedbeskæftigelse; det verdslige arbejde må komme i anden række. Det skal blot hjælpe os til at fortsætte forkyndelsen. Som Guds tjenere ligger det os mest på sinde „først at søge Riget og hans retfærdighed“. (Matt. 6:33, NW) I erkendelse af at dette er et krav som hver eneste af Jehovas forkyndere må opfylde, bør vi aldrig lade os forlede til at tænke: „Åh, arbejdet bliver nok gjort uden at jeg er med.“ Selvfølgelig kan Jehova Gud få forkyndelsen udført uden at vi medvirker. Han kan også skabe den nye verden uden os. Det vil imidlertid være langt bedre at se på sagen under denne synsvinkel: Han vil bruge os og vil stedse gøre det i den nye verden, såfremt vi opfylder formålet med forkyndelsen nu. Lad mennesker i verden jage efter materiel rigdom, magt, popularitet, prestige og fornøjelser. Men husk, at det gør de kun indtil Harmagedon. Men stiler du som Guds tjener efter at medvirke til ophøjelsen af Jehovas navn, at hjælpe andre mennesker til at kende Jehova Gud, og at være en trofast og frugtbærende forkynder, så har du sat dig et mål der vil kunne føre dig gennem Harmagedon og ind i den nye verden. Måtte vor tjeneste glæde Jehova Guds hjerte, og måtte hver trofast forkynder af ham modtage det evige livs gave.