Spørgsmål fra læserne

■ Hvordan virker den hellige ånd i dag i forening med det styrende råd ved udnævnelse af ældste?

Til de kristne ældste fra Efesus sagde apostelen Paulus: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ — Apostelgerninger 20:28.

Paulus forklarede ikke i detaljer hvilken rolle Guds ånd spillede ved sådanne udnævnelser. Vi får dog et vist indblik i det ved at betragte hvad der skete da det styrende råd i det første århundrede drøftede et spørgsmål angående omskærelse. De opsummerede resultatet af deres drøftelse med følgende ord: „Den hellige ånd og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over dette nødvendige.“ (Apostelgerninger 15:28) Hvordan bidrog Guds ånd, som ikke er nogen person men Guds aktive kraft, til den bindende afgørelse man var nået til?

I Apostelgerninger, kapitel 15, læser vi at Paulus og Barnabas allerførst opridsede hvad spørgsmålet drejede sig om. Så fulgte der en drøftelse. Apostelen Peter berettede om det der havde ført til at den uomskårne ikke-jøde Kornelius og hans husstand var blevet døbt. Han sagde: „Gud . . . vidnede ved at give den hellige ånd til dem ligesom han havde givet den til os.“ (Apostelgerninger 15:7, 8; 10:9-48) Derefter fortalte Paulus og Barnabas „om de mange tegn og undere som Gud gennem dem havde gjort blandt nationerne“. (Apostelgerninger 15:12) Ved at indvirke på Peter, Kornelius, Paulus og Barnabas pegede den hellige ånd således på at ikke-jøder ikke behøvede at blive omskåret.

Men den hellige ånd virkede også med på andre måder da det styrende råd traf sin afgørelse. Vi kan gå ud fra at de i bøn havde bedt om at den hellige ånd måtte lede deres drøftelse. En sådan hjælp kan have sat disciplen Jakob i stand til at huske profetien i Amos 9:11, 12 og forstå hvordan den gik i opfyldelse. Og naturligvis var også denne profeti blevet skrevet under den hellige ånds inspiration. (Apostelgerninger 15:13-20) Desuden var „apostlene og de ældste i Jerusalem“ som udgjorde det styrende råd, kristne der var salvet med hellig ånd og som i deres eget liv aflagde vidnesbyrd om dens virke, for eksempel ved at bære åndens frugt. — Apostelgerninger 15:2; Romerne 8:14-17; 1 Korinther 7:40; Galaterne 5:22, 23.

Selv om man ikke bogstaveligt havde hørt en stemme fra himmelen udtale sig angående omskærelsen, kunne medlemmerne af det styrende råd altså med god ret sige at det var „den hellige ånd“ der havde ledet dem til deres afgørelse.

På lignende måde foregår det i dag når kristne mænd udnævnes til at være ældste, eller tilsynsmænd, i menighederne. Med jævne mellemrum mødes en gruppe ældste for at drøfte hvilke brødre de kan anbefale som tilsynsmænd. Som regel er en af Selskabets rejsende tilsynsmænd med. Disse brødre er selv udnævnte ældste, og viser i deres liv at de har Guds ånd. Deres samtale indledes med en bøn om åndens ledelse. Under deres møde analyserer de i forbindelse med hver af de mulige kommende ældste om denne lever op til de krav til ældste vi finder i Bibelen, som er nedskrevet under den hellige ånds ledelse. (1 Timoteus 3:2-7; Titus 1:5-9) De drøfter også om denne broder i sin livsførelse viser at han er ’fuld af ånd og visdom’. (Apostelgerninger 6:3) Hvis de er enige om dette og om at han i rimelig grad opfylder kravene, sender de deres anbefaling til det styrende råd, der også er indsat ved åndens ledelse, eller til repræsentanter som rådet har udnævnt. Senere informeres menigheden om at broderen er blevet udnævnt.

Den udnævnte ældste er naturligvis stadig ufuldkommen og har sine begrænsninger. Apostlene var også ufuldkomne, både før Jesus udvalgte dem og senere, da de var med til at udgøre et styrende råd. (Lukas 9:46, 54; 22:54-62; Galaterne 2:11-14) Men det er ganske sikkert at de havde Guds ånd og var udnævnt under dens ledelse. Således kan vore brødre og søstre også i dag være overbevist om at det er den hellige ånd der har ’indsat tilsynsmændene til at vogte menigheden’. (Apostelgerninger 20:28) Det er med henblik på sådanne mænd vi får denne vejledning: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ — Hebræerne 13:7.