Det store spørgsmål: Er vi for eller imod Guds herredømme?

I DET sidste halve års tid er i hundredtusindvis af mennesker blevet stillet direkte over for dette spørgsmål. Det skete ved en række firedages områdestævner som Jehovas vidner og deres interesserede har deltaget i under mottoet „Guds herredømme“. Rapporter fra 152 af disse stævner viser at 1.246.419 har været til stede, men der vil blive endnu flere stævner at høre fra. Til sidst vil hele verden blive tvunget til at tage stilling til spørgsmålet, der betyder liv eller død, alt efter hvilket valg man træffer.

Hvis ikke du allerede har truffet din afgørelse i dette vigtige spørgsmål, må du gøre det før eller siden. Måske denne korte oversigt over det der blev sagt ved stævnerne, vil være en hjælp for dig til at træffe dit valg.

Spørgsmålet er faktisk ikke nyt. Det er ikke første gang mennesker stilles over for det. Dette blev påpeget allerede på stævnets første dag, i foredraget „Er vi for eller imod Guds herredømme?“

Dette foredrag, der var stævnets hovedtale, viste at fjendskabet mod Guds herredømme tog sin begyndelse i det usynlige for mange tusind år siden. En åndeskabning eller engel gjorde sig selv til Guds modstander, til en der bagtalte Gud, en bagvasker, og fik derfor navnene Satan, Djævelen. Alle der modstår Guds herredømme stiller sig således på Satan Djævelens side. Derved viser de at de er oprørere i lighed med Adam og Eva og deres førstefødte søn, Kain, i lighed med de ulydige engle som tog menneskeskikkelse på og indgik ægteskab med kvinder her på jorden forud for den verdensomspændende vandflod, og i lighed med oprøreren Nimrod efter Vandfloden.

Som en direkte modsætning til disse oprørere står Herren Jesus Kristus. Også han måtte tage stilling til om han var for eller imod Guds herredømme. Da Satan, „denne verdens gud“, ved en lejlighed tilbød ham magten over alle denne verdens riger, afslog han det med ordene: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (2 Kor. 4:4; Matt. 4:10, NW) Har du det samme syn på verden og dens politiske anliggender som Jesus Kristus havde?

Hvordan man bliver godkendt af Jehova

Stævnerne henledte opmærksomheden på hvordan man kan opnå og bevare et godkendt forhold til Jehova, samtidig med at man anerkender hans suverænitet fuldt ud. At dette er af stor vigtighed netop nu, blev understreget i hovedtalen med ordene:

„I dag befinder vi os meget nær slutningen af den periode der kaldes ’afslutningen på tingenes ordning’. Det herredømme som ufuldkomne, syndige, døende mennesker udøver, vil snart blive fjernet fra jordens overflade i menneskehedens hidtil største trængsel, som er forudsagt i Bibelen.“

Det er grunden til at ingen kan tillade sig at tøve med at tage standpunkt for Guds herredømme. Det betyder at vi må søge oplysning om Guds vilje og derpå ydmygt rette os efter den på alle livets områder. Det betyder at vi må holde fast ved vor integritet og søge Guds rige og hans retfærdighed først, uden at lade os indvikle i politik, og det betyder at vi lydigt må fortælle andre om Guds rige.

Har din anerkendelse af Guds herredømme fået dig til at gøre det? Naturligvis er der flere ting man må gøre for at komme i et ret forhold til Gud.

Dette blev understreget i foredraget „Følg Guds herredømmes hovedformidler“. Heri blev det vist at det enkelte menneske må angre sine synder, vende om fra sin tidligere adfærd og indvi sig til Gud gennem Jesus Kristus for at gøre Guds vilje. Denne indvielse må man symbolisere ved vanddåben. Har du taget dette skridt?

Til støtte for disse punkter blev Bibelen, og især apostelen Paulus’ brev til romerne, anvendt. I det tiende kapitel, versene 8 til 10, læser vi:

„’Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).’ Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.’“

Apostelen Paulus og hans medforkyndere i det første århundrede bragte „ordet“ eller budskabet om Gud og hans Kristus ud til folk. Og efterhånden var mange af disse i stand til at gentage dette ’ord’. I tro anerkendte de også at Jesus Kristus var Herre og at Gud havde opvakt ham fra de døde. I overensstemmelse hermed opgav de deres falske tilbedelse og indviede sig til Jehova.

Dette gælder i lige så høj grad i dag — de der indvier sig må, tilskyndet af et hjerte fyldt med kærlighed og værdsættelse, offentligt bekende eller anerkende at Jesus Kristus er deres Herre. Når de anerkender at Jesus er deres Herre, anerkender de samtidig at de tilhører Jehova Gud som hans ejendom.

Hvordan det? Jo, heri efterligner de Jesu Kristi handlemåde. Han fornægtede sig selv, idet han anerkendte at han tilhørte Jehova. Han bød også sine disciple på lignende måde at overgive sig til Jehova Gud. Bagefter lod de sig døbe i lighed med Jesus. — Mark. 8:34; Matt. 3:13-17.

Men nu spørger du måske: Hvornår „bekender man til frelse“ og anerkender at Jesus Kristus er Herre og at man tilhører Jehova? „Denne bekendelse eller anerkendelse,“ sagde taleren, „giver man mundtligt udtryk for over for den kristne tjener der forestår dåbshandlingen.“ Inden for det sidste tjenesteår havde indtil da 29.087 ved en række stævner således anerkendt at de var underlagt Gud, ved at lade sig døbe. Men det er ikke slutningen på sagen, for, som taleren fremhævede, efter dåben fortsætter den der har indviet sig, med at bekende til frelse idet vedkommende giver kommentarer ved de kristne møder og tager del i den offentlige forkyndelse af Bibelens sandheder.

Bevar Guds godkendelse

Andre punkter på det udmærkede stævneprogram fremhævede hvad man kunne gøre for at bevare sin stilling som en godkendt tjener for den guddommelige Hersker, Jehova.

Dette var formålet med skuespillet „Tjen Jehova af hele din sjæl“, som viste behovet for at være fuldt og helt indviet til Jehova for at kunne bevare et ret forhold til ham. Skuespillet viste at man til at begynde med kunne have et godt hjerte og alligevel miste Guds gunst fordi man ikke brugte sin sjæl (hver fiber af sig selv) og sin styrke i Jehovas tjeneste. Advarselen var kraftfuld: Vær på vagt så du ikke bruger al din energi til ingen nytte på frugtesløst jag, og bestræb dig altid for at udføre din kristne tjeneste flittigt og på en god måde.

Et andet af programpunkterne lagde vægt på at vi skulle tjene Jehova, ikke med en bestemt dato for øje, men med evigheden for øje. I dette foredrag, „Tjen med evigheden for øje“, gjorde taleren brug af en illustration. ’Nuet er som en centimeter af et målebånd på tusinder af kilometer,’ sagde taleren. ’Lev derfor ikke kun for nuet, for en enkelt centimeter af en livsvej der aldrig behøver at ende!’

Noget der i høj grad betog stævnedeltagerne var det gribende skuespil om Josef og hans halvbrødre. Det skildrede nødvendigheden af at opdyrke den gudgivne egenskab barmhjertighed. Som vi sikkert husker stillede Josef sine halvbrødres indstilling på en prøve før han afslørede sin identitet og barmhjertigt lovede at tilgive dem. Dette eksempel skildrede på udmærket måde forskellen på barmhjertighed og overbærenhed, på det at tilgive og det at undskylde eller lade gå upåtalt hen. Ved at anvende disse bibelske principper på et eksempel fra vor tid med en egenrådig teenagesøn, blev det vist at en fader kan og bør tilgive sine børn; derimod hverken kan eller bør han lade deres forkerte handlemåde gå upåtalt hen. Han må sørge for at hans børn bliver retledt så de ikke bliver indviklet i noget endnu mere alvorligt.

Ydmyghed, en egenskab som også er nødvendig for at bevare et godt forhold til Gud, var temaet i endnu et skuespil som blev godt modtaget ved områdestævnerne. Titlen „Ifør jer ydmyghed“ viste vigtigheden af at fjerne stolthed og hovmod fra sit hjerte og i stedet lægge sand ydmyghed for dagen. Dette blev på Bibelens tid skildret af den stolte syriske hærfører Na’aman. Hvis han ville helbredes for sin spedalskhed måtte han vise tro og ydmygt følge den vejledning som Elisa gennem sin tjener havde givet ham om at bade sig syv gange i Jordanfloden. Ydmyghed skænker store velsignelser som den stolte aldrig vil komme til at glæde sig over — dét forstod alle efter at have set dette skuespil.

Endnu en egenskab som alle der ønsker at forblive i Guds gunst må have, er trofasthed. Dette blev understreget i foredraget „Det der ses på er trofasthed“, som gav en god og gavnlig vurdering af dette spørgsmål. Som taleren sagde: ’Gud kan udstyre enhver med evner, eller han kan fremhæve vedkommendes evner men trofasthed er noget han skatter højt fordi det står til den enkelte selv at udvikle denne egenskab. Et menneske som af hjertet er trofast, kan Gud overdrage en hvilken som helst opgave.’

Endnu to egenskaber blev behandlet, nemlig kærlighed og had, og begge er nødvendige for den kristne hvis han skal nyde Guds godkendelse. I dette foredrag, „De guddommelige egenskaber kærlighed og had“, blev det fremhævet at man må elske det Gud elsker. På den anden side må man også hade det Gud hader, deriblandt utugt, ægteskabsbrud, løsagtighed, bagtalelse, ondsindet sladder og åbent fjendskab mod Gud. Den guddommelige egenskab kærlighed er en stærk drivkraft til at gøre det rette mens den guddommelige egenskab had beskytter en imod at gå imod Jehovas vilje. — Sl. 119:113; Ordsp. 6:16-19.

„Værdsætter du bønnens kraft?“ Dette spørgsmål blev rettet til dem der stod over for spørgsmålet om Guds herredømme ved disse stævner. Bønnen har en gavnlig virkning på ens indre, idet den holder sindet og hjertet vendt i den rigtige retning. Bønnen tilskynder os til at arbejde i overensstemmelse med det vi beder Gud om. Men det er på ingen måde alt. En oprigtig bøn der kommer fra hjertet og er i harmoni med Guds vilje kan få Gud til at handle. Når vi i vore bønner giver udtryk for at en sag virkelig ligger os på sinde, kan bønnen have indflydelse på hvad Gud gør og hvornår Gud gør det. Bønnen har kraft. — 2 Kor. 1:8-11; Hebr. 13:18, 19; Jak. 5:16.

Menighederne anerkender Guds herredømme

En af områdestævnernes mest betydningsfulde sider havde at gøre med organisationens indre opbygning — menighedernes ældsteråd og deres ansvar. Disse punkter på programmet viste, måske bedre end nogen andre, hvordan Guds herredømme virker blandt Jehovas vidner i dag. De ændringer der skulle finde sted i de lokale menigheder og som blev skitseret her, vil få stævnedeltagerne til i de kommende år at se tilbage på 1972-stævnerne som en milepæl på Herrens folks vandring ind i den nye orden under Guds herredømme.

Praktiske sider af reorganiseringen blev belyst og demonstreret i de fire dage stævnet varede; man så hvilke bibelske forpligtelser der lægges på ældsterådet og hvordan de varetages til gavn og velsignelse for menigheden og til ære for Gud.

Når for eksempel en i menigheden har et personligt problem han ikke selv kan klare, hvem skal han da henvende sig til for at få hjælp og vejledning? Ja naturligvis — til en af menighedens ældste, til en der har de åndelige kvalifikationer og forudsætninger for at give gode råd og passende vejledning. En sådan ældste, blev der sagt, er en tilsynsmand der er udnævnt af den hellige ånd „til at vogte Guds menighed“. Således tjener den ældste man henvender sig til, som en kærlig hyrde der omsorgsfuldt og med forståelse yder den der har problemer al mulig hjælp så han kan ændre indstilling — og derved undgå at blive overrasket af en alvorlig synd. — Ap. G. 20:28, NW; Gal. 6:1.

Men hvad nu hvis nogle der giver sig ud for at tilhøre Jehova, gentagne gange synder og med vilje er ulydige mod Jehovas retfærdige love? Programmet viste meget tydeligt at de ældste der udgør det dømmende udvalg, i et sådant tilfælde vil give vejledning og rykke det onde op med rode. Dette er et ansvar de må skuldre som tjenere for den kristne menigheds guddommelige Hersker. På denne måde bliver menighedens renhed og integritet bevaret, og menigheden kan fortsat tjene som et redskab for Jehova.

Et spørgsmål som stævnedeltagerne også blev stillet over for, blev behandlet i punktet „Kan du tage imod vejledning uden at blive fornærmet?“ Heri vistes hvordan man, når man blev irettesat, skulle lægge den rigtige indstilling for dagen over for den givne vejledning hvis man vedblivende ønskede Guds godkendelse. Tugt og vejledning er et ægte udtryk for Guds kærlighed. (Hebr. 12:5-11) Følgende tankevækkende udtalelse blev fremsat under dette punkt:

„Når nogen har vore bedste interesser på sinde og ønsker at hjælpe os med at undgå en handlemåde som vil føre til ulykke, og vedkommende har mere visdom, mere erfaring og mere indsigt end vi har, så vil det være klogt at lytte til ham, ikke sandt?“

Den enkeltes anerkendelse af Guds herredømme

Programmet understregede fra først til sidst at den kristne som anerkender Guds herredømme, må lade sig lede af dette på alle livets områder. Ordstyrerens indledende foredrag, „Vi skal ikke mere leve for os selv“, viste dette meget tydeligt.

Ordstyreren spurgte forsamlingen: ’Har vi en sådan respekt for Guds befalinger at vi af hjertet giver agt på dem og beredvilligt adlyder dem? Lader vi os lede af Guds ord, ikke alene når det gælder de store ting men på alle livets områder?’ I sandhed ransagende spørgsmål. Gud styrer med kærlighed. Vi tvinges ikke, vi bliver ikke behandlet på en nedværdigende måde. Jehova stoler på sine tjenere. Vi bør villigt og lydigt underlægge os hans herredømme, der er baseret på kærlighed, retfærdighed, visdom og barmhjertighed.

Som det blev trukket frem i foredraget „Har du virkelig lært Gud at kende?“ må man forvente en personlig og helhjertet reaktion hos dem der kender Jehova. At kende Jehova personligt som han er, vil sige at kende hans karakteristiske egenskaber, hans syn på tingene, og hans måde at gøre dem på. At kende ham personligt vil også sige at have fuldstændig tillid til ham, at tro på ham. Den der virkelig kender Gud vil hverken tvivle på de trofaste ældste som Han har udnævnt til at lede menigheden eller på den organisation Jehova bruger. Kærlighedens Gud vil aldrig tillade at nogen åndelig skade kommer over hans indviede folk som hans elskede søn døde for.

Der er intet forhold vi som Guds godkendte tjenere må hæge mere om end vort personlige forhold til den guddommelige Hersker. Denne sandhed blev tydeligt indprentet alle der overværede stævnerne. Det blev også trukket frem at jo hurtigere folk kommer til nøjagtig kundskab om Bibelens sandheder, jo bedre. Det hjælper dem til ikke at spilde deres tid, kræfter og evner på ting der ingen formål har. Det er yderst vigtigt at Guds indviede tjenere giver sig selv helhjertet i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. Hvad der gør det endnu vigtigere netop nu, er at alle som ikke loyalt støtter Jehovas herredømme snart vil blive udslettet for evigt.

Arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple må fortsætte!

Før Jehova Gud bringer ødelæggelse over alle der modstår hans herredømme, ønsker han at folk overalt skal have lejlighed til at høre den gode nyhed om Riget. Det er grunden til at hans vidner overalt på jorden har travlt med at udføre det største forkyndelses- og undervisningsarbejde der nogen sinde er foregået. Som et resultat heraf har store skarer af oprigtige mennesker reageret på budskabet og tager nu selv del i dette arbejde — alt sammen et tegn på at de har underlagt sig Guds herredømme.

En yderligere tilskyndelse i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple som Jehovas vidner har påtaget sig, var at bogen Organiseret til at forkynde Riget og gøre disciple blev frigivet på engelsk den første stævnedag. I dagene der fulgte efter blev flere bøger udgivet — og modtaget med lige så stor begejstring. Der var The Bible in Living English, en ny bibeloversættelse af Steven T. Byington, hvori det hebraiske tetragrammaton konsekvent er gengivet med Jehova. Desuden udkom den 416-siders bog Paradise Restored to Mankind — By Theocracy! på hvis titelblad man kunne læse: „Et blik på Haggajs og Zakarias’ genoprettelsesprofetier, muliggjort ved den fordelagtige stilling vi indtager her i det tyvende århundrede.“

Efter udgivelsen af bogen Organiseret til at forkynde Riget og gøre disciple blev der under en drøftelse på podiet stillet nogle meget ransagende spørgsmål om ens motiver til at være med i dette gudgivne arbejde. „Kan vi se hvordan dette arbejde har at gøre med spørgsmålet om Jehovas ret til at herske suverænt? Kan vi se hvordan Guds navn er indblandet, og hvilket formål det tjener at vi villigt og med ydmyghed forsvarer og helliger Guds navn?“ Hvordan ville du svare? Tilhørerne forstod at man måtte have de rette motiver for at svare ja til disse spørgsmål.

Hvis du tager del i arbejdet med at forkynde og gøre disciple sammen med Jehovas vidner, leder du andre til Guds tempel for at tilbede. Men hvad er dette tempel, for Bibelen omtaler jo så mange templer? Foredraget „Alle nationer samles til ét tempel for at tilbede“ behandlede indgående dette emne.

Det blev understreget at dette tempel først og fremmest er Jehova Guds åndelige helligdom. I dette tempels „allerhelligste“, det vil sige i den del af himmelen hvor Gud har sin hellige bolig, så apostelen Johannes ’pagtens ark’. (Åb. 11:19) Denne ark repræsenterede Guds nærværelse og har at gøre med ’den nye pagt’ som Gud har oprettet med mennesker, den pagt der trådte i kraft i år 33. I lighed med det tabernakel som israelitterne opstillede i ørkenen, og i lighed med bogstavelige templer som senere kom til at ligge på Morija bjerg, har Guds store tempel også et rum kaldet „det hellige“, og forgårde.

Ifølge Hebræerbrevet 10:20 repræsenterer det forhæng som i de jordiske templer adskilte „det hellige“ fra „det allerhelligste“, Jesu jordiske legeme. Dette legeme hindrede ham i at komme ind i himmelen, i Guds nærhed. Kun ved at dø som et menneske og ved at opstå i ånd kunne han overvinde denne hindring og træde ind i „det allerhelligste“. Det betyder at det der var uden for forhænget — „det hellige“, forgården(e) og kobberalteret — må repræsentere noget her på jorden.

Tilhørerne var nu spændt på at få at vide hvad „det hellige“, forgården(e) og kobberalteret repræsenterede. Hebræerbrevet 10:7-10 viser at alteret repræsenterer „Guds vilje“, det vil sige hans villighed til at tage imod Jesu fuldkomne menneskeliv som et offer. Da Jesus i år 29 fremstillede sig som et offer til Guds bestemte tid på hans ’viljes’ alter, da var det at Guds store åndelige tempel blev til. Guds himmelske bolig svarede nu til „det allerhelligste“ i de jordiske templer, idet Jehova nu var villig til at antage det fuldkomne offer som hans ypperstepræst Jesus Kristus havde erlagt som forsoning. Fra tidspunktet for sin dåb opholdt Jesus sig således i den modbilledlige „præsternes forgård“ og forestod så at sige ofringen af sig selv. Og som en åndsavlet søn af Gud bragte han sin Fader ofre i form af bønner, lovprisning og tjeneste, akkurat som præsterne i det jordiske tempel ofrede røgelse i „det hellige“.

På lignende måde tjener Herren Jesu Kristi åndsavlede disciple i den præstelige forgård til Guds tempel, idet de nyder en særlig stilling hos Gud, regnet for retfærdige og syndfri. Deres åndsavlede tilstand mens de stadig befinder sig i kødet blev skildret ved „det hellige“ i det forbilledlige tempel som underpræsterne havde adgang til.

Taleren viste derefter at disse åndsavlede sønner af Gud, de „åndelige israelitter“, ikke var de eneste som tjener ved Guds tempel i dag. Mennesker af alle slags indbydes til at komme og tjene ved dette tempel, akkurat som Bibelen har forudsagt det skulle ske. (Es. 2:2, 3; Åb. 7:9, 15) Alle der vil, har den forret at kunne tilbede Jehova i den ikke-præstelige forgård, som kan sammenlignes med „hedningernes forgård“ i det tempel kong Herodes byggede.

Du kan sikkert se hvorfor Jehovas vidner tilskynder så mange som overhovedet muligt til at komme til Guds åndelige tempel. De ved at alle som ikke er sande tilbedere af Jehova inden længe vil blive udslettet. Hovedindholdet i deres budskab kom frem i det vidt og bredt averterede offentlige foredrag som var højdepunktet på dette firedages stævne, „Guds herredømme — menneskehedens eneste håb“. Alle de tilstedeværende blev tilskyndet til at tage et eller to trykte eksemplarer af dette betimelige foredrag med sig hjem.

Hvilken storslået oplevelse har alle disse områdestævner ikke været! Vi har lært så mange nye ting, og meget af det vi vidste, står nu klarere for os. Jehova har i sandhed åbnet sin hånd og udøst velsignelser over sit folk i overmål; den omfattende behandling af det større ansvar som nu hviler på det lokale ældsteråd i hver menighed var blot én af dem. Jehova er i færd med at organisere sit folk på en sådan måde at det kan overleve Harmagedon og komme ind i Guds nye orden under hans herredømme. Ja, Guds herredømme! Vi er for det, og vi tror at det samme gælder dig.

[Illustrationer på side 16]

Over 1.240.000 mennesker som er interesseret i Guds herredømme overværede Jehovas vidners stævner i sommer

Denver Coliseum

Richmond Coliseum

Sam Houston Coliseum

Hawthorne Race Course

Inglewood Forum

[Illustration på side 17]

Bogen „Organiseret til at forkynde Riget og gøre disciple“, som blev frigivet ved stævnerne, retter opmærksomheden mod det store arbejde med at forkynde og gøre disciple

[Illustration på side 18]

Ved stævnerne blev cirka 30.000 døbt som symbol på deres indvielse til Jehova som den guddommelige Hersker