Det rette motiv til at tjene Gud
1. Hvilken forskel er der mellem at tjene Gud og at vælge sig en karriere?
DEN der vælger tjenesten for Gud som sin livsgerning kan være sikker på at hans venner vil spørge: „Hvorfor er han blevet en forkynder? Er det fordi han virkelig føler at det er Guds ønske, eller hvad har fået ham til at tage denne gerning op?“ Den der vælger en karriere inden for juraen eller lægevidenskaben føler måske at hans evner særlig går i den retning eller at det vil give ham en god indtægt eller en anset position i samfundet. En anden bliver måske lærer på grund af den mulighed det giver ham for at forme elevernes liv. Men det er sjældent at træffe et menneske der vælger en livsgerning ud fra fuldstændig uselviske motiver. Men sådan forholdt det sig med Jesu første disciple, og det er også tilfældet med sande kristne i vor tid.
2. Hvilken indstilling havde disciplene til tjenesten?
2 Hvorfor opgav Jesus sit arbejde som tømrer i stedet for at bruge sine kræfter og evner til at vinde sig et ry som en dygtig håndværker? Hvorfor opgav lægen Lukas sin indbringende beskæftigelse for at hellige sig tjenesten? Hvorfor opgav apostlene deres fiskerivirksomhed? De søgte sandelig ikke deres egne interesser eller en høj stilling i samfundet da de sluttede sig til en mand der blev beskrevet som „ringeagtet, skyet af folk“. (Es. 53:3) De arbejdede sammen med Jesus i tjenesten fordi de vidste at han havde sandheden. Da nogle af Jesu disciple tog anstød af en vanskelig læresætning og trak sig tilbage sagde Jesus til de tolv: „Vil I også gå bort?“ Hertil svarede Peter: „Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord.“ De vidste at det at lære sandheden at kende og at tjene Gud ville føre til evigt liv, og derfor var de villige til at ændre hele deres liv for at få del i tjenesten. — Joh. 6:67, 68.
3. Af hvilken grund forlod en præst sin stilling?
3 Ligesom der på Jesu tid var stor forskel på det opblæste, selvoptagne præsteskab og apostlene som sluttede sig til Jesus af kærlighed til sandheden, sådan er der også i dag stor forskel på kristenhedens betalte præsteskab og dem der af egen fri vilje underviser og forkynder som Jehovas vidner. (Matt. 23:5-8; Mika 3:11) Dette fremgår af en udtalelse der stod at læse i Saturday Evening Post den 17. november 1962 og som blev fremsat af en forhenværende præst: „Det var ikke blot denne begivenhed eller blot vor egen kirke der gav os anledning til bekymring, men den betydning som præstegerningen i almindelighed havde fået. Vi tænkte på mine kollegaer i vort område. De anså sig alle for at være kristne. Alligevel syntes vi at konkurrere med hinanden — om den største tilgang af medlemmer, om den mest imponerende kirkebygning, om at hverve de mest fremtrædende personer som medlemmer . . . Nogle førte en skamløs politik for at vinde de menneskers venskab som kunne hjælpe dem til at blive forflyttet til mere prominente kirker. Vi drøftede aldrig teologiske spørgsmål eller hvordan vi bedre kunne opfylde vore sognebørns åndelige behov. Ved præstemøderne drejede samtalen sig for det meste om kirkebygninger, indtægter eller forskellige måder at hverve medlemmer på . . . Dette var ikke den præstegerning jeg havde følt mig kaldet til.“ Skønt denne præst stadig troede på Jesus Kristus forlod han præstegerningen fordi han følte at han i den ville spilde sit liv på at være en slags underholdningschef eller på hvad der for ham ikke syntes at være meget andet end en komsammen søndag formiddag til gensidig beundring.
4. Hvad var Jesus interesseret i? Hvad sagde Paulus om det rette motiv til at tjene?
4 Det var bestemt ikke blot det at få et stort antal tilhængere eller en velhavende menighed eller den største kirke der interesserede Kristus eller dem der forkyndte sammen med ham. Jesus var interesseret i at finde dem der ville tilbede Gud i ånd og sandhed, og ikke i at store skarer strømmede til ham for at høre hvad der kildrede deres ører. I virkeligheden fremhævede han at det var den brede vej der førte til fortabelse, mens den vej der fører til liv er snæver og trang og vanskelig at følge. Apostelen Paulus erkendte endog at der var nogle der tjente Gud med et uret motiv. Som han sagde „prædiker nogle Kristus af misundelse og stridslyst“. Dette synes også at være tilfældet nu når vor tids præster konkurrerer om de største kirkebygninger eller de mest fyldte kirker. Paulus fortsatte imidlertid: „Men andre også af god vilje; disse sidste gør det af kærlighed, . . . de første derimod forkynder Kristus af egennytte, ikke med rent sind [motiv, NW].“ — Fil. 1:15-17.
5. På hvilken måde kommer virkelig interesse for den sande gudsdyrkelse til udtryk?
5 Jehova ser ikke blot på den tjeneste et menneske yder eller på dets stilling, men han ser på hjertet for at afgøre med hvilket motiv vedkommende tjener ham. Det står derfor til enhver kristen at undersøge sit personlige motiv til at tjene Gud, om det er af personlige, selviske grunde eller af kappestrid eller misundelse, eller om det er af kærlighed og med et ret sind og et rent motiv. Tjen ikke Gud på samme måde som en præst der er tilfreds så længe der ikke kræves noget af ham. Den slags mennesker ønsker ikke engang at bruge tiden til at drøfte deres tro. Som den føromtalte, forhenværende præst beklagende udtrykte det: „Folk ville hellere høre om deres opfattelse af kristendom end om Jesu opfattelse af den . . . Ikke nok med at de ikke ønskede at høre om den; de ønskede heller ikke at tale om den.“ Han opdagede at de der underviste i søndagsskolerne stejlede over for en videregående undervisning, og når han prøvede at tilrettelægge et omfattende program for kirkens medlemmer med små diskussionsgrupper i hjemmene i den hensigt at opbygge medlemmerne åndeligt, kom der aldrig flere end ti deltagere, og på mindre end to måneder var programmet løbet ud i sandet. Dette er i sandhed fjernt fra den kristendom Jesus lærte da han sagde: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.“ Jesus satte selv eksemplet idet han viste at sand tilbedelse kommer til udtryk gennem tjeneste. — Matt. 22:37.
Villig tjeneste for Jehova
6. Hvilken indstilling lægger tusinder af kristne i vor tid for dagen?
6 Som salmisten forudsagde for længe siden findes der i dag mennesker på jorden der ønsker at tjene Jehova helhjertet. David profeterede: „Dit folk møder villigt frem på din vældes dag.“ (Sl. 110:3) De viser at de er stærkt interesseret i at studere Guds ord og lære det at kende. De er lykkelige over at tale om Bibelen og de drives af et oprigtigt ønske om at tjene Jehova. Som følge heraf indvier de deres liv til Jehova og symboliserer dette offentligt ved vanddåben. Dette var den enkle måde hvorpå man blev en kristen discipel i det første århundrede og det er den samme måde Jehovas vidner bruger i dag. Det er vidunderligt at se at der hvert år er tusinder der tager dette skridt. I 1963 var der 62.798 i hele verden der lod sig døbe som et symbol på at de havde viet deres liv til Jehova og tjenesten for ham. De tjener lige så lidt for økonomisk vindings skyld som apostlene gjorde. De lader sig heller ikke afskrække af den mangel på interesse som folk i almindelighed viser, men de tjener af glæde over at måtte repræsentere Jehova og fremme Rigets interesser. De tjener af kærlighed til Gud og næsten. De erkender sandheden i Jesu ord: „I kan ikke tjene både Gud og mammon,“ og derfor sætter de Rigets interesser og tjenesten først i deres liv. — Matt. 6:24; 1 Kor. 9:18.
7. Hvorfor var Satans anklage falsk?
7 Fra Jobs tid har Satan hævdet at de mennesker der tjente Gud gjorde det af selviske grunde: „Mon det er for intet, Job frygter Gud? Har du ikke omgærdet ham og hans hus og alt, hvad han ejer, på alle kanter? Hans hænders idræt har du velsignet, . . . Men ræk engang din hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!“ (Job 1:9-11) Men Job tjente ikke Gud for de materielle goder han kunne få eller for at leve et liv i rigdom. Selv da Job mistede alt hvad han ejede, sine sønner og døtre indbefattet, da en række ulykker ramte ham, sagde han blot: „[Jehova] gav, og [Jehova] tog, [Jehovas] navn være lovet!“ (Job 1:21) Job tjente således ikke Jehova for materiel vindings skyld, og det gør Jehovas folk i vor tid heller ikke. De føler som apostelen Paulus, der sagde: „Vi bærer os nemlig ikke ad som så mange andre, der søger vinding ved Guds ord, men ud af et rent sind, ja, ud af Gud, taler vi i Kristus for Guds åsyn.“ — 2 Kor. 2:17.
8. Hvordan følger Jehovas vidner Paulus’ eksempel?
8 Det kommer måske som noget af en overraskelse for mange at i Jehovas vidners 22.761 menigheder i hele verden tjener hverken tilsynsmanden eller de assisterende tjenere fordi de får løn, bolig, pension eller noget i den retning. De klarer sig selv økonomisk ligesom de første kristne gjorde og betragter tjenesten som noget de har fået betroet af Gud. I denne henseende følger de apostelen Paulus’ eksempel. For ikke at være en byrde for de kristne han betjente, arbejdede han med sit håndværk som teltmager. Derfor kunne han sige: „Sølv eller guld eller klæder har jeg ikke begæret af nogen. I ved selv, at disse hænder har indtjent alt, hvad jeg og mine ledsagere trængte til.“ Paulus understregede også det rette motiv til at tjene idet han sagde: „Jeg har vist jer, at ved således at arbejde bør vi tage os af de skrøbelige og ihukomme Herren Jesu ord, at han selv har sagt: ’Saligere er det at give end at modtage.’“ Så Paulus havde ikke taget tjenesten op for personlig vindings skyld men på grund af den glæde han fandt ved at hjælpe andre og dele sandheden med dem. — Ap. G. 18:3; 20:33-35.
Velsignelser og prøver i tjenesten
9. Hvad bør vor tro indbefatte? Giv eksempler på mænd der havde tro og vis hvad de så frem til.
9 Ikke desto mindre viser Bibelen at Jehova skænker mange åndelige velsignelser og desuden et evigt liv som belønning til dem der tjener ham. Dette virker ikke som en selvisk tilskyndelse til at tjene, men som en opmuntring til tro og udholdenhed og er et udtryk for Jehovas kærlighed. Bibelen beretter om hvordan troens mænd i fortiden havde tillid til Jehovas løfter og blev opmuntret til trods for den heftige modstand de mødte. Hebræerne 11:6 siger således: „Men uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ Vi får at vide at Abraham så frem til Guds rige, „thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud“. Om Moses siges der: „Han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen.“ — Hebr. 11:10, 26.
10. Hvordan ved vi at det ikke er forkert at se frem til en lovet belønning?
10 Paulus nævnede også den kristnes fremtidige håb som en grund til at tjene, da han skrev til kolossenserne: „Vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og den kærlighed, som I har til alle de hellige, på grund af det håb, som ligger rede til jer i Himlene. Om det har I allerede tidligere hørt gennem sandhedens ord.“ Selv om Jesus blev der sagt: „Jesus, . . . som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset [marterpælen, NW] uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.“ Det er derfor ikke selvisk eller forkert at tro at Gud belønner dem der søger ham, og man kan heller ikke sige at vort motiv til at tjene er forkert fordi vi har et sådant håb. — Kol. 1:4, 5; Hebr. 12:2; Rom. 12:12.
11. Hvorledes kan håbet om fremtidige velsignelser være en hjælp?
11 Det er dette håb om liv i en ny tingenes ordning der ofte får mennesker der nylig er blevet interesseret i Bibelen til at dele sandheden med andre, og efterhånden som de vokser til modenhed er det denne overbevisning om det de har lært der får dem til trofast at holde ud selv efter mange års tjeneste. Den gør dem fast besluttet på at opfylde de krav Gud stiller til dem der vil vinde livet, og de har tillid til at Gud vil belønne dem der trofast tjener ham, selv om deres trofaste gudsdyrkelse kan betyde at de stilles ansigt til ansigt med døden ligesom Jesus. Jesus vidste på forhånd at der i endens tid, som vi nu oplever, ville være mange mænd og kvinder der oprigtigt tjente Gud, og derfor forudsagde han: „Og denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14, NW.
12. Hvorfor bør vi fortsætte i hus-til-hus-arbejdet selv om vi møder modstand?
12 Det at være en hus-til-hus-forkynder af den gode nyhed er måske den vanskeligste opgave der findes. Den vil ikke gøre én populær eller skaffe én smigrende titler, en behagelig indtægt eller indflydelsesrige forbindelser inden for regeringen, lige så lidt som Jesus opnåede dette ved sin tjeneste. Den kendsgerning at kristenhedens præster almindeligvis er genstand for ærefrygt og indtager en respekteret, social stilling i samfundet og har en fristende indtægt, stempler dem som denne verdens venner, ligesom de skriftkloge og farisæerne på Jesu tid, der ikke var sande forkyndere af den gode nyhed men i virkeligheden modstod den. De der arbejder for at vinde den nuværende verdensordnings godkendelse vil få deres belønning nu, men de der tjener for at fremme Rigets interesser ser frem til at blive belønnet med liv i den nye retfærdige orden. De er klar over at der med kundskaben om Guds ord følger en pligt til at bruge denne kundskab, og de er lykkelige for at have denne forret. I virkeligheden er enhver kristen forpligtet til at tjene som forkynder; ellers kan han ikke med sandhed sige at han er en kristen eller en Kristi efterfølger. Til trods for de trængsler tjenesten medfører, er den det største privilegium et menneske kan eje, og den indebærer muligheder som ikke kan købes for penge men som skænkes et menneske af Gud. — Matt. 23:8-10; Jak. 4:4; Joh. 17:14.
13. Hvordan og hvorfor har kristne vist deres hengivenhed for Jehova til trods for modstand?
13 Jehovas vidner er indstillet på at de vil møde modstand når de forkynder, selv fra dem der giver sig ud for at være kristne. De er ofte falskeligt blevet anklaget for at være spioner, zionister og oprørere, akkurat som Paulus i sin tid blev anklaget for at være „en pest og en oprørsstifter blandt alle jøderne hele verden over, og . . . den, som står i spidsen for nazaræernes parti“. I krigsårene var der vidner som fik valget mellem at fornægte deres tro eller dø. I nogle lande udholdt andre vidner mange års fængsel fordi de nægtede at opgive deres neutrale stilling som tjenere for Jehova, og nogle sidder stadig indespærret. Hvorfor anser de tjenesten for Gud for at være så betydningsfuld at de endog er villige til at ofre livet for den? Fordi de tror på sandheden i Guds ord og ejer håbet om at vinde det evige liv. Som Paulus forklarede: „Er det mennesker, jeg nu prøver at vinde bifald hos, eller Gud? eller søger jeg at ’tækkes mennesker’? Var det mennesker, jeg endnu ville tækkes, da var jeg ikke Kristi tjener.“ Paulus var så overbevist om Guds trofasthed at han erklærede: „Hverken død eller liv eller engle eller åndemagter eller noget nuværende eller noget tilkommende . . . vil kunne skille os fra Guds kærlighed.“ Paulus viste sin værdsættelse af Guds kærlighed ved den tjeneste han udførte. — Ap. G. 24:5; Gal. 1:10; Rom. 8:38, 39.
14. Hvilken betydning har kærligheden for tjenesten?
14 Selv om Jesus vidste hvilken lod der ventede ham, holdt han ligeledes trofast ud i sin tjeneste for Jehova. Han var kommet for at gøre sin Faders vilje og var besluttet på at fuldføre den om end det ville betyde døden for ham. Hans urokkelige færd og hans ønske om at være trofast under alle omstændigheder havde sin rod i kærlighed; som han sagde: „For at verden skal kende, at jeg elsker Faderen.“ En sådan kærlighed hjælper os i dag til ikke at holde os tilbage fra at forklare sandheden for andre men med fuldkommen frimodighed at vidne for alle vi møder. Som apostelen Johannes sagde: „Frygt er ikke i kærligheden.“ Og hvorfor har kristne denne urokkelige kærlighed? ’Fordi Gud elskede os først.’ — Joh. 14:31; 1 Joh. 4:17-19.
Tjen af kærlighed til Gud
15. Hvorfor tjente Jesus og apostlene Gud?
15 Hvad ville du svare dersom nogen spurgte dig hvorfor en kristen bør tjene Gud? En ung forkynder som gik fra dør til dør med bibelsk litteratur blev af en af dem hun besøgte, spurgt om hvad hun fik for sit arbejde. „Evigt liv!“ svarede hun. Hun havde tro på Jehovas løfter. Hvilken grund som kunne opmuntre andre til at tjene, ville du give for at du tjener Gud? Vi kunne spørge: Hvorfor tjente Jesus Jehova? Fordi hans kærlighed til Faderen tilskyndede ham til at gøre sin Faders vilje og vidne om sandheden. (Joh. 18:37) Hvorfor tjente Paulus Gud? Fordi han vidste at det betød livet for ham og dem der lyttede til budskabet. Det var derfor han tjente som en udsending for den gode nyhed og fortsatte det arbejde Kristus havde begyndt. — 2 Kor. 5:20.
16. Nævn nogle af de væsentligste grunde til at tjene Gud.
16 Vi kan derfor sige at vor tjeneste er baseret på kærlighed til Gud og næsten, at den udføres i overensstemmelse med Jesu egne befalinger, og at det betyder frelse at udføre den. (Matt. 22:37-39; 28:19; 1 Tim. 4:16) At tjene Gud giver livet sand værdi og mening, ikke blot fordi det giver én håb om at overleve, men også fordi man kan opbygge andre og give dem håb om liv ifølge Guds hensigt. — Rom. 8:28.
17. Hvad bør vor tjeneste udspringe af, og hvorfor?
17 Det kan være at nogle, især børn, begynder i hus-til-hus-arbejdet fordi deres familie og venner tilskynder dem til det. De kommer sammen med den lokale menighed og tager del i tjenesten uden at deres hjerte er med i det. Andre synes måske at det er den bedste religion de har fundet og alligevel har de aldrig studeret tilstrækkeligt til at få et virkeligt ønske om at dele det de har lært med andre. Nogle glæder sig over det gode samvær med retskafne mennesker og føler at det er værd at dyrke, mens andre endog dyrker samværet for af selviske grunde at fordærve eller ødelægge troen hos dem de kommer sammen med. Men uanset menneskers motiver så kender Jehova hjertet, og de der tjener af et uret motiv vil aldrig få hans velsignelse eller blive belønnet med liv. Vor tjeneste skulle derfor ikke udspringe af frygt for følgerne af ikke at tjene, eller af personlige, selviske grunde, men derimod af en sand og dybtfølt kærlighed til Skaberen. — 2 Kor. 6:1, 2; Jer. 20:9.
18. Hvilken indstilling bør vi have til dem vi betjener?
18 Det er nødvendigt at vi hver især opbygger og styrker vor tro på, kærlighed til og værdsættelse af sandheden, og så med flid praktiserer den retfærdighed som kan gøre vor tjeneste antagelig i Guds øjne. Den der tager del i tjenesten bør være dybt interesseret i dem han betjener og må på alle måder bestræbe sig for at forbedre sin fremholdelse af sandheden så han kan hjælpe dem. Det var denne indstilling Jehova selv gav udtryk for i Ezekiel 33:11: „Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve! Vend om, vend om fra Eders onde veje! Hvorfor vil I dø?“ Vor tjeneste nu kan betyde livet for os selv såvel som for andre.
19. Hvad vil der ske med dem der tjener ud fra selviske motiver?
19 Hvad vil der ske med dem der tjener for at behage deres familie og slægtninge, når denne gamle tingenes ordning nærmer sig sin afslutning og Gog fra Magog angriber Guds folk? Dersom vort motiv til at tjene Gud i virkeligheden er ønsket om at behage mennesker, vil vi ikke være til behag for Gud og vi vil heller ikke kunne holde ud under dette rasende angreb. (Ez. 38:11, 16) De der tjener af urette grunde, for eksempel af selvisk interesse, vil blive fjernet efter en tid. Ikke alene vil de møde modstand fra verdslige venner eller endog fra deres egen familie som i Jobs tilfælde, men de vil også svækkes under de falske anklager der ofte rettes mod de kristne. Dersom de der tjener med urette motiver ikke selv falder fra i tidens løb på grund af manglende tro, vil Jehova selv ved hjælp af sine engle fjerne dem fordi de ikke fortjener at få livet, og han vil overgive dem til ødelæggelse i det kommende Harmagedonslag. (Matt. 24:12; 13:20, 21, 38-41) Det er klart at de der tjener midlertidigt af selviske grunde kun bedrager sig selv. Jesus understregede dette da han sagde:. „Ikke enhver, der siger til mig: ’Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje.“ — Matt. 7:21-23.
20. Hvordan kan vi styrke vor stilling og bevare Jehovas gunst?
20 Dersom vi håber at være blandt den skare mennesker som modtager livets krone fordi de lovpriser Jehova med det rette motiv, må vi ikke lade os rokke af nogen modstand. I stedet for må vi ligesom den kloge mand i Jesu lignelse bygge vort hus på den klippegrund der består i lydighed mod Kristus Jesus, befæste vor tro på ham og arbejde på at uddybe, øge og styrke vor kundskab om sandheden, leve efter den og hjælpe andre til at få en lignende fast grundvold af lydighed som vil betyde liv. Når modstandens storme da, som Bibelen forudsiger, fejer hen over Guds folk i en trængsel som aldrig senere skal komme, vil vor trofaste lydighed ikke blive fejet bort, men den vil bestå under brutale forfølgelser og hjælpe os til at stå fast for den rette gudsdyrkelse. (Matt. 7:24-27) Det eneste vi kan give Gud for at vise vor kærlighed til ham og vor værdsættelse af livet og de velsignelser han har i beredskab til os, er vor tilbedelse og tjeneste; så lad os helhjertet give ham dette. — Hebr. 13:15.
21. Hvilke velsignelser skænker Jehova sine tjenere nu, og hvad kræves der af os?
21 At kende og tjene Jehova medfører velsignelser allerede nu. Vi har ikke grund til at ængstes over de urolige forhold i verden; vi har fred i sindet og tillid fordi vi ved hvad Bibelen siger. Selv om vi skulle miste verdslige bekendtes eller endog vor egen families venskab, får vi det hundredfold igen, idet vi får brødre og søstre, fædre og mødre og hjem inden for Jehovas familie, og desuden løfte om evigt liv. Vi kan nære fuld tillid hertil, „thi Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed, I har vist mod hans navn“. For at vi kan opnå denne belønning formaner Paulus os: „Men vi ønsker inderligt, at enhver af jer må vise den samme iver efter at fastholde fuld vished i håbet indtil det sidste, så I ikke bliver sløve, men efterfølger dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet.“ — Hebr. 6:10-12; Rom. 8:6; Mark. 10:30.
22. Hvordan opnår vi en ret stilling ind for Gud? Hvilket gode erfarer de der tjener Gud?
22 Sikkert er det at de fleste mennesker vælger deres karriere ud fra personlige ønsker om prestige eller en god indtægt, men det er ikke en sådan stræben der vinder Guds godkendelse. Den der tjener ud fra det bibelske motiv: kærlighed til Gud og næsten, og som værdsætter de velsignelser og det håb Jehova giver, vil have et ret forhold til Gud. Ligesom der nu er meget at gøre i Jehovas tjeneste med at dele sandheden med mennesker der søger Gud, sådan vil der være meget at gøre når jorden skal forskønnes og opfyldes under Kristi tusindårsrige. Motivet til at tjene vil også til den tid være vor kærlighed til Jehova. Dersom det er dit ønske at opleve denne lykkelige tid, så vis det nu ved at tjene trofast. Husk at det er nu Jehovas ihukommelsesbog bliver skrevet. Som hans ord siger: „Den dag jeg griber ind [den dag da jeg frembringer en særlig ejendom, NW], skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers [Jehova], og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.“ — Mal. 3:17, 18.