Et nyt præstedømme begynder

 1. (a) Hvilke forskellige tanker gør folk sig når de hører ordet „præst“? (b) Hvilket spørgsmål rejser sig med hensyn til det nye præsteskab og præstedømme som Bibelen nævner?

HVAD tænker vi på når vi hører ordet „præst“? Ser vi for os en mand i embedsdragt forvalte sakramenterne? Ser vi for os Arons efterkommere tjene i det gamle tempel for Jehova i Jerusalem? Eller ser vi måske for vort indre blik en buddhistpræst eller hindupræst udføre sine pligter i sit tempel? Er disse mænd præster for den sande Gud? Bibelen taler om et nyt præstedømme med et nyt præsteskab. Betyder det, som nogle af kristenhedens religionssamfund hævder, at Arons og hans efterkommeres jødiske præsteskab var det gamle præsteskab, som er blevet afløst af præsteskabet i kristenhedens forskellige trossamfund, for eksempel den romersk-katolske kirkes præsteskab, hvis overhoved er paven, som bærer titlen pontifex maximus?

Det nye præsteskabs overhoved

 2. (a) Hvem er Jehova Guds ypperstepræst, og hvordan har han fået sit embede? (b) På hvilken måde var hans præstedømme nyt?

² Allerførst må vi slå fast at Jesus Kristus er den højeste Guds ypperstepræst. Hans præstedømme afløste det aronitiske præstedømme, men han arvede ikke sit præstedømme fra præsterne af Arons slægt, og hans præstedømme var heller ikke en udvidelse eller fortsættelse af det aronitiske præstedømme. Det var et nyt præstedømme. Kong David havde under inspiration sagt: „[Jehova] sagde til min herre: ’Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som skammel for dine fødder!’ [Jehova] har svoret og angrer det ej: ’Du er præst evindelig på Melkizedeks vis.’“ (Sl. 110:1, 4) Jesus var født i Juda stamme, i Davids slægt; han var altså ikke af Levi stamme som ypperstepræsterne Annas og Kajfas, der som mennesker af kød, blod og ben gik ind i den Allerhøjestes tempel på jorden.

 3. (a) Hvilken omstændighed ved Jesu præstegerning viser at han ikke fik sit menneskelegeme eller sit liv som menneske tilbage ved sin opstandelse? (b) Hvilken præstelig stilling indtager Jesus nu?

³ Efter sin opstandelse i ånden den 16. nisan i år 33 var Jesus ikke længere et menneske af kød og blod; for sin trofasthed blev han af sin Fader belønnet med et udødeligt åndelegeme. Efter sin opstandelse viste han sig flere gange for sine disciple ved mirakuløst at materialisere et legeme, men efter fyrretyve dages forløb steg han op til sin Fader i himmelen, og der, for den almægtige Gud Jehovas åsyn, fremlagde han værdien af sit offer som „Guds lam, som borttager verdens synd“. (Joh. 1:29, fodnoten; 4:23, 24; Ap. G. 1:1-11) Denne omstændighed viser at han ikke tog sit opofrede liv som menneske tilbage. (Hebr. 9:23-26) På den måde opfyldtes de ord som han engang havde udtalt her på jorden og som havde chokeret nogle af dem som for en tid havde fulgt ham: „Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.“ (Joh. 6:51) Derfor kunne Jesus ikke beholde sit jordiske eller kødelige legeme i himmelen. Han havde for evigt givet afkald på det og ofret det til gavn for den syndige og døende menneskehed. Nu blev han i himmelen indsat som den store ypperstepræst til evig tid på Melkisedeks vis. — Hebr. 7:17, 26-28.

Jesus ingen pontifex maximus

 4. (a) Sad Annas og Kajfas eller Johannes Døber inde med embedet som pontifex maximus? Hvad var de? (b) (Til fodnoten) Hvad oplyser The Encyclopædia Britannica om den magt som den romerske pontifex maximus besad? (c) (Til fodnoten) Hvem havde dette embede i oldtidens Rom, og hvem har det nu?

⁴ Hverken Annas eller Kajfas, der var ypperstepræster, eller Johannes Døber, præsten Zakarias’ søn, var pontifex. De var hver især en khohenʹ (hebraisk), en hiereusʹ (græsk), eller en sacerʹdos (den latinske Vulgata). (Luk. 1:5; 3:2) Nej, på Jesu tid var kejser Tiberius pontifex maximus i den hedenske babyloniske religion der praktiseredes i Rom.a

 5. (a) Hvordan ved vi at Jesus ikke var pontifex maximus? (b) Hvordan gik de jødiske præster imod deres eget præsteembede da de råbte: „Vi har ingen anden konge end kejseren“?

⁵ Jesus var ingen pontifex maximus. Den ed hvormed Jehova svor at Jesus skulle være præst, men ikke levitisk eller aronitisk præst, gav ikke udtryk for at han skulle være præst som den hedenske pontifex maximus i Rom. Davids profetiske ord blev udtalt 300 år før Roms grundlæggelse (David døde i 1037 f.v.t.) og længe før Roms konge Numa Pompilius grundlagde kollegiet af pontiʹfices. De jødiske præster handlede stik imod deres eget embede da de råbte: „Vi har ingen anden konge end kejseren,“ hvormed de underlagde sig den romerske kejser Tiberius, der var pontifex maximus for en hedensk religion. Ja endnu værre, de forkastede Jehovas virkelige konge og ypperstepræst. På pinsedagen i år 33 møntede apostelen Peter Davids profeti på den opstandne Jesus da han sagde: „David er ikke faret op til Himlene; men han siger selv [Salme 110]: ’Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som skammel for dine fødder.’ Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort både til Herre og Kristus.“ — Ap. G. 2:34-36; Joh. 19:15.

 6. (a) Hvilken præstetjeneste udførte Jesus da han steg op til sin Fader? (b) Hvilken magt fik Jesus overdraget dengang, og hvordan forholder det sig med de jødiske præster og den romerske pontifex maximus i denne henseende?

⁶ Da Jesus steg op til himmelen trådte han frem for Jehova Gud i den ordning som Han havde indrettet i himmelen til soning af menneskenes synder. (Hebr. 8:1, 2) Der fremlagde han værdien af sit blod til liv for menneskehedens verden. Gud gav derfor ham der var menneskehedens genløser det fulde herredømme over menneskenes liv og også over Sheol (eller Hades), der er den fælles grav for milliarder af døde. Sheol er det hebraiske ord og hades er det græske ord der mange steder i Douay-oversættelsen og den engelske King James-oversættelse af Bibelen er gengivet med det engelske ord for helvede. Vil de der er i Sheol eller Hades nogen sinde komme ud derfra? Hvilket præsteskab kan udfri dem? Ikke det jødiske præsteskab af Arons slægt, der ikke kunne frembære noget offer som havde tilstrækkelig værdi til at løskøbe menneskene. (Sl. 49:8-10) Og langt mindre den hedenske pontifex maximus i Rom eller hans efterfølgere, de romerske paver, med deres præsteskab. Kun Jesus Kristus kan gøre det i det himmelske Zion, den store præst der er som Melkisedek, ikke som den romerske pontifex maximus.

Andre medlemmer af det nye præsteskab

 7. (a) Hvem udgør sammen med Jesus det nye præsteskab? (b) Var Peter dette præsteskabs overhoved? Begrund svaret.

⁷ Som en yderligere belønning for Jesu trofasthed havde Gud lovet ham en brud bestående af flere af hans efterfølgere der skulle udgøre hans menighed. De skulle følge i Jesu fodspor og være underpræster der tjente sammen med ham i hans egenskab af ypperstepræst — det var virkelig et NYT præsteskab. De tolv apostle kom næst efter Jesus i den menighedsbygning som han var hovedet for, og som en af apostlene skulle Peter være en af disse underpræster. Som en af Jesu Kristi efterfølgere var Peter afgjort ikke hovedet for menigheden. Peter var ikke pontifex maximus, men en kristen præst der tjente under den store ypperstepræst efter Melkisedeks vis, Jesus Kristus. Tredive år efter apostelen Peters død sagde den opstandne Jesus til apostelen Johannes på fangeøen Patmos: „Jeg er den første og den sidste og den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Dødsrigets [hades’, græsk; inferni, den latinske Vulgata; helvedes, Dy; AV] nøgler.“ (Åb. 1:18) Jesus havde omtalt denne samme myndighed dengang han var menneske på jorden:

 8. Hvad sagde Jesus da han var her på jorden om den magt han skulle få over døden og Hades?

⁸ „Ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.“ „Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.“ — Joh. 5:26-29; 6:54.

 9. I hvilken forstand skulle dødsrigets porte ikke få magt over den kristne menighed?

⁹ Eftersom Jesus skulle få „dødens og Dødsrigets nøgler [Åb. 1:18]“, kunne han sige til apostelen Peter at dødsrigets porte ikke skulle forblive lukkede for hans menighed, selv om både Peter og de øvrige af de troendes menighed skulle gå i døden og komme i Hades eller Sheol når de døde en offerdød i lighed med deres Herre og Mester. Hvorfor skulle dødsrigets porte ikke forblive lukkede for dem? Fordi Jesus efter at han var opstået fra de døde og var steget op til sin Fader, hvor han frembar værdien af sit liv som et offer for menneskeheden, ville kunne gøre det som ingen pontifex maximus nogen sinde har kunnet eller vil kunne gøre, nemlig bruge „dødens og Dødsrigets nøgler“ til at åbne dødsrigets porte med og lukke sin menighed ud ved at give den en opstandelse fra de døde. Da Jesus fortalte sine apostle dette havde han lige spurgt dem hvem de troede han var. Mattæus 16:16-19 beretter den samtale som derefter fandt sted:

Hvem er menigheden bygget på?

10. Hvad sagde Jesus om menighedens grundvold, og hvilket løfte gav han Peter?

¹⁰ „Simon Peter svarede og sagde: ’Du er Kristus, den levende Guds Søn.’ Da svarede Jesus og sagde til ham: ’Salig er du, Simon Jonas’ søn! thi det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader, som er i Himlene. Så siger også jeg til dig, at du er Petrus, og på den klippe vil jeg bygge min kirke [menighed], og Dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Og jeg vil give dig [hvad? Dødsrigets nøgler? Nej] Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i Himlene.“ — Se også Markus 8:27-30 og Lukas 9:18-21.

11. (Med den interlineare tekst) Hvilket nøjere studium vil vi her underkaste jesu ord i Mattæus 16:18?

¹¹ Den ovenfor citerede tekst fra Mattæus 16:18 er stærkt omstridt. Vi gengiver derfor nedenfor teksten som den står i den græske grundtekst. Derunder giver vi en transskription af de græske ord med latinske bogstaver, og derunder igen en ordret oversættelse. Denne er gengivet efter en ny engelsk oversættelse af Det nye Testamente efter Nestles græske tekst foretaget af englænderen A. Marshall. („The Interlinear Greek-English New Testament-the Nestle Greek text with a new Literal English Translation“, af A. Marshall D. Litt. Bogen er udkommet i 1960 hos Samuel Bagster and Sons Limited, London.)

Κἀγὼ δέ σοι λέγω ὅτι σὺ εἰ

Kago de soi lego oti su ei

„Og jeg også til dig siger[,] – Du er

Πέτρος καὶ ἐπὶ ταύτῃ τῇ πέτρᾳ οἰκοδομήσω

Petros kai epi tautei tei petrai oikodomeso

Peter, og på denne – klippe vil jeg bygge

μου τὴν ἐκκλησίαν, καὶ πύλαι

mou ten ekklesian kai pulai

min – kirke, og porte

ᾅδου οὐ κατισχύσουσιν αὐτῆς.

haidou ou katischusousin autes.

hades’ skal ikke få magt over den.“

12. (Med fodnoten) (a) Hvilken forskel er der i den græske tekst mellem „Peter“ og „klippen“? (b) Hvordan stemmer den aramaiske (syriske) oversættelse overens hermed? (c) Hvordan hjælper apostelen Paulus os til at identificere den her nævnte „klippe“?

¹² Det er ikke svært at se at der er en forskel mellem Peter (Peʹtros) og klippe (peʹtrai). Forskellen er at Petros i den græske tekst er maskulinum (hankøn), mens petrai er femininum (hunkøn). Den samme forskel ses også i den latinske Vulgata-oversættelse. Selv den aramaiske (syriske) oversættelse viser ved en foranstillet partikel at der er en forskel i køn mellem de to ord: Peter og klippe.b Læg mærke til at Jesus ikke sagde til Peter: ’Du er Peter og på DIG vil jeg bygge min kirke.’ Af ovenstående græske tekst fremgår det tydeligt at Jesus ikke sagde at Peter var „klippen“ (petra) og at han ville bygge sin kirke eller sin menighed på Peter (Petros). Jesus sagde at han ville bygge sin kirke eller menighed på sig selv som grundvolden. Apostelen Paulus identificerer Jesus Kristus med Klippen, nemlig i Første Korinterbrev 10:4, hvor han siger: „Alle drak den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe [petra, klippemasse], som fulgte med; og den klippe [petra, klippemasse] var Kristus.“

13. (a) Hvilke profetier ville Jesus tænke på når han talte til sine disciple om klippen? (b) Hvordan viser Paulus at Peter ikke er den klippe som menigheden er bygget på?

¹³ Jesus må have taget hensyn til profetierne i Esajas 8:14 og 28:16, som han var godt kendt med. I disse profetier siges der: „Han bliver en helligdom, en anstødssten og en klippe til fald for begge Israels huse og en snare og et fangegarn for Jerusalems indbyggere.“ „Så siger den Herre [Jehova]: Se, jeg lægger i Zion en prøvet sten, en urokkelig, kostelig hjørnesten; tror man, haster man ikke [ingen af dem som udøver tro skal blive grebet af panik, NW].“ Var det Peter der skulle blive denne „klippe til fald for begge Israels huse“? Er det Peter de kristne tror på for at blive frelst? Afgjort ikke! Det er Jesus Kristus. Paulus gør det af med enhver tvivl om hvem profetierne sigter til idet han anvender dem på Kristus i Romerbrevet 9:32, 33 og 10:4: „De stødte an mod anstødsstenen, som der står skrevet: ’Se, jeg lægger i Zion en anstødssten og en klippe [petra] til fald; men den, som tror på ham, skal ikke blive til skamme.’ Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror.“

Vi må anerkende det nye præstedømme

14. (a) Hvordan var Peters egen forståelse med hensyn til menighedens grundvold? (b) Hvorfor må vi give agt på hvordan vi forstår Jesu ord i Mattæus 16:18?

¹⁴ Troede Peter selv at Jesus mente at kirken skulle bygges på ham, Peter? Troede Peter at han var en større præst end sin Mester, Guds store melkisedekske ypperstepræst som Peter blot var underpræst for? Lad os se hvad han selv siger herom: „’Herren er god’. Kom til ham, den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne, og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud. Thi det hedder et sted i skriften: ’Se, jeg lægger i Zion en hovedhjørnesten, udvalgt og kostelig, og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme.’ Denne ære tilkommer altså jer, som tror; men for de vantro er den sten, som bygningsmændene vragede, blevet en hovedhjørnesten og en anstødssten og en klippe [petra] til fald; i deres ulydighed mod ordet tager de anstød.“ (1 Pet. 2:3-8) Det er urimeligt at mene at Peter er den grundvold som kirken skulle bygges på, og vi må tage os i agt at vi ikke viser ulydighed mod ordet ved ikke at anerkende disse ord af Peter, for vi kunne snuble og falde, til ødelæggelse for os selv.

15. (a) Hvem udgør hele det nye præsteskab? (b) Hvad udvirker dette præstedømme?

¹⁵ I sin magtfulde argumentation siger apostelen Paulus: „Ændres præstedømmet, må jo nødvendigvis også loven ændres.“ (Hebr. 7:12) Jesus var overhoved for et nyt præstedømme, og hans efterfølgere, det vil sige hans apostle og andre som han har udvalgt i de forløbne nitten hundrede år og som tilsammen vil udgøre et antal af 144.000 under deres ene hoved Kristus Jesus, er et nyt præsteskab der tjener i forbindelse med en ny pagt. I sin ufortjente godhed har Gud tilvejebragt en ny tingenes ordning som skal erstatte den tidligere jødiske tingenes ordning med dens ufuldkomne præsteskab og dyreofre. Den nye tingenes ordning, der er grundlagt på Kristi eget offer, virker under den nye pagt. Dette offer gør det muligt for menneskene at få deres synder tilgivet.

16. (a) Hvorfor er der ikke brug for flere gentagne ofre, som for eksempel dyreofrene eller messeofferet? (b) Hvor residerer Jesus som ypperstepræst på Melkisedeks vis? (c) Hvad har han i beredskab til menneskene, og hvornår vil det nye præsteskab administrere de velsignelser der er opnået ved Jesu offer til gavn for menneskene?

¹⁶ Der er derfor ikke brug for flere gentagne ofre som dem levitpræsterne af Arons slægt plejede at ofre i templet, og heller ikke for et gentaget messeoffer, som man ser det i flere af kristenhedens kirker; Kristi Jesu ene offer er bragt og der skal ikke bringes flere ofre. Hans offergerning er afsluttet og han er nu indsat på det himmelske Zions bjerg, nedlagt som en prøvet sten, en urokkelig og kostelig hjørnesten, som en opfyldelse af profetien i Esajas 28:16. Han blev forkastet for nitten hundrede år siden af det jordiske Zion, men han residerer nu i det åndelige Zion, det himmelske Zion, hvor han som følge af sit offer har et fuldt forråd af livets brød, som han er rede til at uddele til menneskene. Som Paulus siger i Hebræerbrevet 9:28: „Således skal også Kristus, efter én gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne, ikke for at bære synden, men til frelse for dem, som bier på ham.“ I 1918 begyndte han at oprejse sin trofaste menighed og give den plads hos sig i himmelen. Nogle få befinder sig stadig på jorden og har håb om snart at slutte sig til ham. Under Kristi tusindårige regering vil hans menighed af underpræster tjene som konger og præster sammen med ham i himmelen og vil få den store forret at administrere de velsignelser som er opnået ved Kristi offer til gavn for trofaste mennesker på jorden. Den som alle må komme til i tro er altså hverken en pontifex eller pontifex maximus; de må komme til ham som er ypperstepræst på Melkisedeks vis, Jesus Kristus i det himmelske Zion. — Åb. 20:6.

[Fodnoter]