Tag imod indbydelsen til gæstebudet
1, 2. (a) Fra hvilken by herskede David som konge over hele Israel, og hvis trone sad han på? (b) Hvorfra hersker den større David, og hvad må de der ønsker at deltage i gæstebudet derfor gøre?
SOM EN OPFYLDELSE af profetien i Esajas 25:6 forbereder Hærskarers Jehova et gæstebud for alle jordens folk på det himmelske Zions bjerg. For tre tusind år siden herskede kong David i Jehovas navn på det jordiske Zions bjerg i det daværende Jerusalem. Han repræsenterede Jehova som folkets egentlige konge, og derfor hedder det om David at han på Zions bjerg sad på „[Jehovas] trone“. Davids vise søn Salomon efterfulgte sin fader på tronen. (1 Krøn. 11:4-9; 29:23) Guds søn, Jesus Kristus, som skildredes forbilledligt ved kong David, har hersket fra det himmelske Zions bjerg siden året 1914 e.v.t., og det er den virkelige Jehovas trone han sidder på, for han indtager pladsen ved Guds højre hånd. (Sl. 110:1, 2; Ap. G. 2:29-36; Åb. 3:21) Ved hans hjælp forbereder Gud gæstebudet.
2 Det er grunden til at vi som bebor Guds riges jordiske domæne må skænke Guds søns himmelske rige vor loyalitet, hengivenhed og lydighed hvis vi vil nyde godt af dette gæstebud. Men vi behøver ikke at forlade jorden og drage til himmelen for at deltage i det.
3. Hvem holder Gud dette gæstebud for, og hvorfor har de behov for det?
3 Hærskarers Jehova har gjort afholdelsen af dette gæstebud for alle folkeslag muligt ved at benytte sin søn Jesus Kristus, og han har gjort det på følgende måde: I næsten seks tusind år har menneskeheden befundet sig i en døende tilstand og ved døden er de holdt op med at spise og drikke. Skal vi spise og drikke må vi leve og være sunde og raske. Omvendt må vi også spise og drikke for at holde os i live. Alle mennesker har arvet synden og døden fra det første menneske, Adam, der syndede mod sin Gud og Skaber og nedkaldte dødsdommen over sit hoved før han kom til at sætte børn i verden. (Rom. 5:12-14) På grund af dette oprør mod Skaberen blev den første mand og hans hustru fordrevet fra deres fuldkomne paradisiske hjem i Edens have for at gå døden i møde udenfor. Jordens udpining og ødelæggelse, tørke, sult og hungersnød er således en følge af menneskets synd. Den kristne apostel Paulus sagde: „Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Rom. 6:23.
4. Hvordan har Gud gjort afholdelsen af dette gæstebud muligt ved sin søn, og hvad sammenlignede denne søn sig selv med?
4 For at hæve syndens forbandelse fra menneskene og fjerne dens virkning: døden, lod Jehova Gud sin søn ofre sit liv på jorden som det fuldkomne menneske Jesus Kristus. Han døde barnløs og gav således også afkald på sin ret til at blive fader til en fuldkommen menneskeslægt på jorden. I fortiden opretholdt Gud sit jordiske folks liv under dets fyrretyve års ørkenvandring ved mirakuløst at forsyne det med føde. Derfor sammenlignede Jesus det fuldkomne offer han bragte, med denne føde. Han sagde: „Jeg er livets brød. . . . Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.“ — Joh. 6:48-51.
5. Hvor er dette „livets brød“ nu, og hvad må jordens folk derfor gøre for at spise og leve evigt?
5 Nu befinder denne Guds søn, Jesus Kristus, sig atter i himmelen, hvor han regerer i sin himmelske Faders rige og har fuld rådighed over værdien af sit offer, „livets brød“. Alle jordens folk må derfor anerkende Guds rige på det himmelske Zions bjerg dersom de skal spise og leve evigt på jorden. De må anerkende Guds regerende søn, Jesus Kristus, som deres konge, og de må vise ham en aldrig svigtende loyalitet og lydighed. De må udvise tro på ham.
6. (a) Hvordan kan man sige at det at spise af „livets brød“ i sig selv er at deltage i et festmåltid? (b) På hvilke måder får Esajas’ profeti om gæstebudet sin opfyldelse?
6 At spise af det himmelske „livets brød“ ved at man udviser tro på det, er i sig selv at nyde et festmåltid i betragtning af at det fører til evigt liv. Hvilken festbanket på jorden i dag giver deltagerne evigt liv? De der underlægger sig Guds rige i Kristi hånd vil dog ikke alene komme til at spise ved at de udviser tro på Kristi offer. De vil komme til rent bogstaveligt at spise den herligste føde på jorden og således opretholde livet, i fred, sundhed og lykke. Esajas’ profeti om gæstebudet får foruden den åndelige opfyldelse også en bogstavelig opfyldelse. De som er loyale og lydige mod Gud vil bogstaveligt komme til at spise „fede, marvfulde retter“, som styrker hjertet og får ansigtet til at glinse. De vil komme til at drikke „stærk og klaret vin“, som glæder hjerterne. (Sl. 104:14, 15) Og der vil ingen dårlige eftervirkninger være.
7. Hvordan forudsiger Salme 72 den overflod og velstand der skal råde på jorden under Guds søns rige?
7 Profetierne beskriver den velstand der skal herske på jorden når Guds søn hersker som konge. I den profetiske salme om kong David hedder det: „Han kommer som regn på slagne enge, som regnskyl, der væder jorden; i hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår. Fra hav til hav skal han herske, fra floden til jordens ender; . . . Korn skal der være i overflod i landet, på bjergenes top; som Libanon skal dets afgrøde bølge og folk spire frem af byen som jordens urter.“ (Sl. 72:6-8, 16) En sådan velstand og overflod kendetegnede kong Salomons regering; men Jesus Kristus, som Salomon var et billede på, er den større Salomon. (Matt. 12:42) Derfor vil der komme til at herske endnu større velstand og overflod under Kristi rige end under kong Salomons regering.
Paradiset genoprettes og udstrækkes til hele jorden
8. Hvilken forandring vil der ske med jorden under Guds riges styre, i overensstemmelse med Jesu ord til røveren der hang på pælen ved siden af ham?
8 Skal jorden bære en afgrøde som vil være tilstrækkelig til at tilfredsstille alle menneskers legemlige fornødenheder betyder det at en gennemgribende forandring må finde sted på jorden. Der var ikke mangel på føde i det paradis Gud satte den første fuldkomne mand og kvinde i. Under Kristi styre, der udgår fra det himmelske Zions bjerg, vil dette paradis blive genoprettet og udstrakt til jordens ender. Der vil derfor ikke blive for lidt plads i dette paradis. Vi ser således at der lå en vidunderlig betydning gemt i de ord som den døende Jesus Kristus henvendte til røveren der blev pælfæstet ved siden af ham hin skæbnesvangre dag, den 14. nisan, i året 33 e.v.t.: „Sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradis.“ — Luk. 23:43, NW; Ro.
9. Hvilken profetisk beskrivelse gives der i Salme 65 af det jordomspændende paradis?
9 Den skønhed og velstand der kommer til at herske i dette jordomspændende paradis under Guds rige vil overstige vore største forventninger. En profetisk beskrivelse gives i den femogtresindstyvende Salme, der er henvendt til Gud på Zion. Der siges her: „Du så til landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds bæk er fuld af vand, du bereder dets korn, du vander dets furer, jævner knoldene, bløder det med regn, velsigner dets sæd. Med din herlighed kroner du året, dine vognspor flyder af fedme; de øde græsgange flyder, med jubel omgjordes højene; engene klædes med får, dalene hylles i korn, i jubel bryder de ud og synger!“ — Sl. 65:2, 10-14.
10. Hvad vil jorden da give ifølge Salme 67, og hvad er grunden?
10 Endvidere siges der i Salme 67:7, 8: „Landet har givet sin grøde. Gud, vor Gud, velsigne os, Gud velsigne os, så den vide jord må frygte ham!“
11. Hvordan får Mika 4:3, 4 sin opfyldelse?
11 I denne fredfyldte verden vil Mikas profeti, det fjerde kapitel, versene tre og fire, også få en bogstavelig opfyldelse: „Folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. Da sidder hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet.“
Mere end materiel føde
12. Er det tilstrækkeligt at menneskene får materiel føde under Guds rige, og hvad sagde Jesus om det mennesker lever af?
12 De der får lov til at leve under Guds rige vil blive forsynet med mere end blot den materielle føde. I dag kan end ikke det menneske der har alt hvad hjertet kan begære af mad og drikke, indbefattet hvad lægerne måtte foreskrive af medicin, holde sig i live for evigt. I dag skal der mere end den materielle føde til; til den tid skal der også mere end den materielle føde til. Jesus Kristus sagde, selv efter at han havde fastet i fyrretyve dage: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.’“ (Matt. 4:4; 5 Mos. 8:3) Mere nødvendig end den materielle føde er den åndelige føde, og denne åndelige føde er Guds ord. Hans ord er de forskrifter og bud han har givet og som fortæller os hvad vi skal gøre. At leve i overensstemmelse med Guds ord og gøre hans vilje vil tjene som virkelig livsopretholdende mad og drikke.
13. Hvad sagde Jesus om det der var mad for ham, og om den materielle overflods utilstrækkelighed når det gælder livet?
13 Jesus Kristus, der er det største menneske der har levet på jorden, påpegede selv dette. Ved en lejlighed da han var sulten sagde han før han spiste den mad man bragte ham: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ (Joh. 4:34) Som en advarsel mod materialisme sagde han: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ „Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne.“ (Luk. 12:15, 23) Der ligger en fare gemt i at gøre den materielle jordiske føde til en gud. Selv de der sulter kan gøre bugen til deres gud.
14. I hvilken skikkelse ønsker Indiens sultende masser at Gud skal åbenbare sig for dem? Hvem kan også gøre bugen til deres gud?
14 For år tilbage påpegede Indiens hellige mand, Mahatma Gandhi, at det netop var hvad Indiens underernærede masser, som kun fik ét måltid eller mindre om dagen, var blevet drevet til at gøre. Han sagde: „Den eneste antagelige måde hvorpå Gud vover at åbenbare sig for de millioner der må undvære to måltider om dagen er i form af mad.“ Det er dog ikke blot de sultende masser men også dem der har rigeligt at spise og drikke der kan gøre maden og bugen til deres gud og ignorere den sande Gud og hans foranstaltninger til opnåelse af det evige liv. — Fil. 3:19; New York Times Magazine, 20. december 1959, side 28.
15. (a) Hvad advarede Moses israelitterne imod når de havde taget landet der flød med mælk og honning i besiddelse? (b) Hvad mener Jesus, nu da han regerer fra himmelen, uden tvivl om den føde der er livsnødvendig for menneskene?
15 Profeten Moses advarede israelitterne imod at glemme deres Gud, Jehova, når de havde taget landet der flød med mælk og honning i besiddelse og begyndte at nyde godt af dets overflod. Det ville føre til at de begyndte at tilbede andre guder og til sidst måtte gå til grunde. (5 Mos. 8:10-20) På samme måde befalede Jesus Kristus umiddelbart før sin himmelfart sine trofaste efterfølgere at drage ud til den beboede jords yderste grænser og gøre disciple af folk fra alle folkeslag ved at bringe dem den åndelige føde, nemlig alt det han havde befalet dem. (Matt. 28:18-20; Luk. 24:44-49; Ap. G. 1:6-11) Hvis det var Jesu ønske da han var her på jorden som menneske, hvor langt stærkere må hans ønske da ikke være nu da han hersker som konge på det himmelske Zions bjerg?
16. Hvordan refererer Esajas 11:1-9 til den åndelige føde menneskene vil modtage under Kristi rige, og hvad sagde Jesus ville betyde liv for menneskene?
16 I overensstemmelse hermed udtalte profeten Esajas om de tilstande der skulle råde under Jesu Kristi styre: „Retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte. . . . Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland; thi, landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ (Es. 11:1-9) Ved at vokse i kundskaben om Gud og leve i overensstemmelse med denne åndelige føde vil jordens beboere opnå evigt liv, for Jesus selv sagde i en bøn til Gud: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du udsendte, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3, NW.
De døde skal opstå og deltage i gæstebudet
17. (a) Hvilken frygt nærede Gud ikke da han velsignede Adam og Eva i Edens have? (b) Hvem skal også ifølge Guds beslutning deltage i det jordomspændende gæstebud?
17 I dag frygter fremsynede mænd i verden for at jorden ved dette århundredes udløb eller kort efter vil være beboet af flere mennesker end dens ressourcer tillader. De mener derfor at befolkningstilvæksten nøje må kontrolleres og at der må fastsættes et maksimum for befolkningstallet i hver generation. Imidlertid nærer Jehova Gud, som har udtalt profetien om gæstebudet for alle folkeslag, ikke en sådan frygt. Da han skabte den første mand og kvinde og satte dem i Edens paradis, gav han dem det påbud at sætte børn i verden og opfylde jorden samtidig med at de skulle underlægge sig den (ikke ødelægge den) og udøve herredømme over hele den lavere skabning. (1 Mos. 1:20-28) Jorden er endnu ikke blevet opfyldt i den udstrækning Jehova Gud havde i tanke da han gav Adam og Eva dette påbud; men når Jesus Kristus hersker i sit rige vil han sørge for at jorden opfyldes med menneskeskabninger i Guds billede og lighed og at menneskene overalt underlægger sig jorden til bedste for sig selv og dyrene. Med dette mål for øje har den almægtige Gud truffet foranstaltning til at endog de døde, som nu ligger i deres grave, kan deltage i det store gæstebud.
18, 19. Hvordan ligger der så at sige et slør eller et dække over alle jordens folk?
18 Umiddelbart efter at Gud gennem Esajas forkyndte afholdelsen af dette store gæstebud for alle folkeslag, inspirerede han sin profet til videre at sige: „Og han borttager på dette bjerg sløret, som tilslører alle folkeslag, og dækket, der dækker alle folk. Han opsluger døden for stedse. Og den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind.“ — Es. 25:7, 8.
19 Vil dette ikke være nødvendigt hvis glæden skal være ren og ublandet ved det gæstebud Gud afholder for alle folkeslag? Er der ikke noget der i dag tilhyller alle jordens folk, et mørke de ikke kan slippe ud af så de kommer ud i lyset og kan bevæge sig frit og uhindret? Er der ikke noget der tildækker alle jordens folk, et tæppe eller dække der forhindrer dem i at se klart, blokerer deres syn af Gud og forhindrer dem i at nyde hans gunst fuldt ud, noget der hviler som en forbandelse over dem og svøber sig om dem som et liglagen? Den tilstand af forvirring, rådvildhed, frygt, fortvivlelse og håbløshed som alle folk og nationer befinder sig i i dag er et tydeligt svar herpå.
20. Hvordan vil Gud fjerne dette slør på „dette bjerg“?
20 Den allerhøjeste Gud ser fra himmelen ned på dette slør der ligger over alle jordens folk. Han har til hensigt at fjerne det, for han har givet løfte om at ville velsigne alle jordens slægter. Han vil borttage sløret på „dette bjerg“, det vil sige ved sit rige på det himmelske Zions bjerg. Han vil borttage det dække der forhindrer lyset fra hans sandhed i at skinne igennem, hvorved menneskene ville blive frigjort. (Joh. 8:32; 2 Kor. 6:14-16; 4:4-6) Han vil fjerne den forbandelse der ligesom et dække har hvilet over alle folk på grund af synden som vi har arvet fra vore første forældre. Han har truffet foranstaltning til at hæve denne forbandelse og fjerne synden ved det offer Jesus Kristus, Guds lam, har bragt. (Joh. 1:29, 36) Hvilken befrielse for alle som kommer til at opleve dette!
21. Til gavn for hvem vil alt dette ske, og hvad må Gud gøre for at opfylde sit profetiske løfte i Esajas 25:8?
21 Det er dog ikke kun dem der lever til den tid der vil få gavn af dette. Det vil også komme milliarder af døde til gode. Hvordan kunne Gud ’opsluge døden for stedse’ hvis den død som vi har arvet fra Adam stadig herskede over alle dem der var blevet ofre for den? Hvordan kunne Gud ’aftørre tåren af hver en kind’ hvis menneskene stadig måtte undvære deres kære som den store fjende døden havde berøvet dem? Hvis Gud skal opfylde sit profetiske løfte må han oprejse de døde, og det må ske uden at jorden overbefolkes. Men i betragtning af hans visdom og magt vil han også kunne gøre dette.
22, 23. (a) Gælder opfyldelsen af dette løfte kun de 144.000 i betragtning af Paulus’ anvendelse af Esajas 25:8? (b) Hvor finder vi også et citat fra denne profeti, i hvilken sammenhæng findes det, og hvad giver ordene os forsikring om?
22 Løftet om at døden skal opsluges gælder ikke blot de 144.000 der er Jesu Kristi medarvinger til det himmelske rige og som apostelen Paulus først anvendte løftet på i 1 Korinter 15:54. Der er flere end disse 144.000, som er løskøbt fra jorden, der er døde eller endnu vil dø. Hvis døden skal opsluges for stedse må den også fjernes for hele den øvrige del af menneskeheden, og det vil også ske. I Bibelens sidste bog, Åbenbaringens bog, i det næstsidste kapitel citeres en del af Esajas’ profeti. Hvorfor? For at give os en sidste garanti for at de dødes opstandelse skal finde sted. I denne åbenbaring ser apostelen Johannes Guds himmelske rige udøve fuldt herredømme over jorden, hvilket medfører helt nye forhold på jorden, en „ny jord“.
23 Derefter hører Johannes en røst fra Guds trone citere Esajas’ profeti idet den siger: „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ (Åb. 21:1-4; Es. 25:8) På dette grundlag vil de døde kunne tage imod Guds indbydelse til det store gæstebud.
24. Hvad skal da borttages fra Jehovas folk, og hvorfor?
24 Hvordan vil folks indstilling da være til Gud, og hvordan vil deres indstilling være til Guds folk? I dag har de der har indviet sig til Jehova Gud gennem hans søn Jesus Kristus mange fjender på hele jorden og må tåle megen forsmædelse. I aviser, bøger og retsprotokoller kan man læse om forfølgelsen af Jehovas vidner. Jesus Kristus selv forudsagde at dette ville ske. Som Jehovas ypperste vidne blev han selv udsat for forsmædelse og måtte lide en grusom død på foranledning af sin tids religiøse ledere. (Matt. 24:9; 10:22, 23, 34-36) Men når Gud holder sit gæstebud for alle folkeslag, for de døde såvel som for de levende, vil der ske en forandring. Esajas 25:8 fortæller hvad resultatet bliver af alle Jehovas velgerninger mod menneskeheden, for der siges videre: „[Han] gør ende på sit folks skam på hele jorden, så sandt [Jehova] har talet.“ Jehova vil give sine vidner oprejsning og vise at han er den sande Gud.
25, 26. Hvad kan menneskene ifølge Esajas 25:9 da glæde sig over, og hvilken glæde har de endnu til gode?
25 Alle som har indviet sig til ham for at være hans folk, hans vidner, vil da være lykkelige og glade. Dette forsikrer det følgende vers i profetien os om idet der her siges: „På hin dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er [Jehova], som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans frelse.“ — Es. 25:9.
26 Er det ikke en sådan Gud alle retsindige og taknemmelige mennesker ønsker sig? Er det ikke en sådan Gud man kan sætte sin lid til? Han vil aldrig skuffe vore forhåbninger hvis vi bier på ham og venter på at han opfylder sit ord. Allerede nu kan vi glæde os over de foranstaltninger han har truffet til vor evige frelse, og vi ønsker ikke at beholde denne glæde for os selv men er ivrige efter at dele den med andre. Glæden over vor evige og endelige frelse ved ham gennem hans regerende konge Jesus Kristus har vi endnu til gode.
Alle forhindringer fjernes for bestandig
27, 28. (a) Hvilken hindring stiller sig på nuværende tidspunkt i vejen for afholdelsen af dette gæstebud? (b) Hvad er Moab et symbol på her, og hvad siger Esajas 25:10-12 om dette folk?
27 På nuværende tidspunkt stiller en stor forhindring sig i vejen for den endelige og fuldstændige afholdelse af Guds gæstebud for alle jordens folk. Denne forhindring må fjernes. Vi må frelses fra den. Hvad er det for en forhindring? Det er menneskenes største fjendes, Satan Djævelens, organisation. Denne organisation, som undertrykker og trælbinder menneskene, må tilintetgøres. Den synlige del af den må fjernes med magt fra jorden, for jorden tilhører Gud, som har skabt den, og hører ind under hans riges domæne. Fjernelsen af denne organisation beskrives symbolsk i Esajas’ bog, det femogtyvende kapitel. På profetens tid var Moab en del af Djævelens synlige organisation og handlede djævelsk. Profetens eget folk havde lidt for Moabs hånd, og det var et af de folk der lagde råd op imod Guds folk. (Sl. 83:3-9) Med Moab som et symbol på Djævelens jordiske, politiske organisation fortsætter Esajas’ profeti i kapitel 25, versene 10-12, således (efter New World Translation):
28 „For Jehovas hånd skal sætte sig til hvile på dette bjerg, og Moab skal nedtrædes på sit sted som når en halmbunke nedtrædes på møddingen. Og han skal slå sine hænder ud midt i det som når en svømmer slår sine hænder ud for at svømme, og han ydmyger dets hovmod med sine hænders kunstgreb. Og den befæstede by med dine høje, skærmende mure skal han omstyrte; han skal nedbryde den, bringe den i berøring med jorden, med støvet.“
29. (a) Hvor vil Jehovas hånd sætte sig til hvile og hvad er hensigten dermed? (b) Som hvem vil Jehova bevæge sine hænder, hvilket redskab benytter han, og hvad bliver resultatet?
29 Som en opfyldelse af denne profeti vil Hærskarers Jehovas hånd sætte sig til hvile på „dette bjerg“, det vil sige det himmelske Zions bjerg, og udøve sin magt derfra for at fjerne alle dem der står i vejen for afholdelsen af hans gæstebud. Da han er „Herren Zebaot“ eller „Hærskarers Jehova“ står mægtige eksekutionsstyrker under hans søn kongen Jesu Kristi befaling til hans rådighed. Satan Djævelens synlige politiske organisation, symboliseret ved Moab, vil blive nedtrådt, knust, ligesom „en halmbunke nedtrædes på møddingen“. Ved hjælp af disse eksekutionsstyrker vil Hærskarers Jehova rette en række tilintetgørende slag mod Djævelens synlige politiske organisation, som når en svømmer med kraftige tag slår hænder og arme ned i vandet. Dens befæstede steder, hvor folk søger beskyttelse bag „høje, skærmende mure“, vil blive nedbrudt og lagt i støvet for aldrig siden at blive genopbygget.
30, 31. (a) Hvad må dog først tilintetgøres på jorden, og hvilken oldtidsby er blevet brugt som et billede på denne organisation? (b) Hvilken „by“ er det derfor der profetisk omtales i Esajas 25:1-5?
30 Således vil Djævelens synlige politiske organisation blive styrtet ned fra sit høje stade. Men forud for dette vil Babylon den Store, den falske babyloniske religions verdensimperium, blive lagt i evige ruiner. (Åb. 17:1-18) Babylon den Stores religiøse imperium skildredes billedligt ved oldtidsbyen Babylon der lå ved Eufratflodens bredder og var den mest fremtrædende af det gamle Israels fjender. Den havde været Jehovas folks store undertrykker. I året 607 f.v.t. ødelagde den byen Jerusalem med dens tempel for Jehova og førte de overlevende israelitter med sig til det fjerne Babylon. Dér blev de holdt i fangenskab indtil den persiske erobrer Kyros den Store frigav dem i 537 f.v.t., efter at han havde omstyrtet Babylon som verdensmagt. Ingen by svarer derfor bedre til beskrivelsen af den unavngivne by der omtales i de indledende vers til Esajas’ bog, kapitel 25, end Babylon den Store, den falske religions undertrykkende og tyranniske verdensimperium. Jehova tilintetgør den. Derfor siger Esajas:
31 „[Jehova], min Gud er du; jeg priser dig, lover dit navn. Thi du har gjort et under, råd [fra Jehova] fra fordum var tro og sande. Thi du lagde byen i grus, den faste stad i ruiner; de fremmedes borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges. Derfor ærer dig et mægtigt folk, frygter dig grumme hedningers stad. [Hvorfor?] Thi du blev de ringes værn, den fattiges værn i nøden, et ly mod skylregn, en skygge mod hede; thi som isnende regn er voldsmænds ånde, som hede i det tørre land. Du kuer de fremmedes [de indtrængende erobreres] larm; som hede ved skyens skygge så dæmpes voldsmænds sang.“ — Es. 25:1-5.
32. Hvad vil de der overlever og som bliver vidne til opfyldelsen af denne profeti da gøre, og hvordan vil Jehova Gud til den tid udøve sit herredømme?
32 Når disse religiøse og politiske organisationer som har undertrykt Jehovas folk er tilintetgjort, vil de som har været vidner hertil på jorden prise Jehova endnu mere som deres Gud. De vil lovsynge hans navn fordi han har opfyldt deres forhåbninger og frelst dem. (Es. 25:1, 9) Herefter vil der ikke være flere mennesker på jorden der hindrer ham i at holde sit gæstebud med fede og marvfulde retter for alle folkeslag. Hærskarers Jehova vil herske som den sejrende konge i det himmelske Jerusalem på det himmelske Zions bjerg, uden at nogen gør ham rangen stridig. Han vil have lagt alle sin salvedes, Jesu Kristi, fjender som en fodskammel for hans fødder idet han har tilintetgjort dem. — Sl. 110:1-6; Es. 24:23.
33. (a) Hvad vil Jehova da gøre på „dette bjerg“, og hvem kommer til at nyde godt af det? (b) Hvilken glæde kan vi derfor få del i i dag?
33 Da vil Jehova gennem sin regerende søn Jesus Kristus, som er „livets brød“, på sit riges bjerg afholde det gæstebud som han har givet løfte om for så lang tid siden. De som overlever „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon vil komme til at deltage i det sammen med de milliarder af døde som bliver oprejst til liv på jorden. De som værdsætter og påskønner den indbydelse som Gud nådigt udstrækker, vil tage imod den og komme til at spise og drikke med evigt liv til følge. Lykkelige er vi i dag hvis vi fortæller den gode nyhed herom til alle mennesker!