Kirken havde fra begyndelsen Den hellige Skrift

 1. Hvilket forkert indtryk vil det give hvis man siger at de kristne begyndte på Pinsedagen uden at have Bibelen?

BEGYNDTE de kristne som kirke på Pinsedagen uden at have Bibelen? At svare ja ville være det samme som at sige en halv sandhed. Det ville give det indtryk at den kristne kirke begyndte uden Den hellige Skrift og udelukkende stolede på apostlenes og andre af menighedens ledende mænds mundtlige overlevering, og at Bibelen derfor ikke er nødvendig for sande kristne. Nej, sådan er det ikke!

 2. Havde Jesus Den hellige Skrift da han begyndte? Hvordan vil du bevise dit svar?

² Selv Jesus Kristus begyndte med at have Den hellige Skrift. Hvordan kunne han ellers, da han modstod Satan Djævelens fristelser, tre gange sige: „Der står skrevet,“ og derefter citere fra Moses’ skrifter? Hvordan kunne han ellers senere citere fra Malakias’ profeti, den sidste bog i den hebraiske Bibel? Bemærk endvidere, at på den dag han var opstået fra de døde mødte han sine disciple, „og idet han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham“. Senere mødtes han med apostlene og refererede til alle tre hovedafsnit af De hebraiske Skrifter idet han sagde: „Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: alt det må gå i opfyldelse, som er skrevet om mig i Mose lov og profeterne og salmerne.“ (Matt. 4:1-10; 11:10-14; Luk. 24:27, 44) Jesus kunne ikke have gjort dette hvis han ikke havde haft og læst alle bøgerne eller biblía i den inspirerede hebraiske Bibel. Når han prædikede, citerede han altid fra dem.

 3. Hvad havde den kristne kirke til sin rådighed da den begyndte på Pinsedagen?

³ På samme måde med den kristne kirke. Da den begyndte på Pinsedagen, ejede den helt og fuldt alle de hellige skrifter på hebraisk og aramaisk, fra Første Mosebog til Malakias. Den havde også seks af de otte jødiske troende som blev brugt til at skrive Bibelens resterende syvogtyve bøger på fællesgræsk hos sig. Vigtigst af alt var det at den kristne kirke på Pinsedagen havde den udødelige forfatter til alle Bibelens bøger, Jehova Gud, hos sig, ved hans hellige ånd. Den kristne kirke havde også den første skrevne oversættelse af Den hellige Skrift til sin rådighed, en oversættelse af De hebraiske Skrifter til græsk, udarbejdet i løbet af det tredje og andet århundrede før den kristne kirke blev grundlagt.

 4. Hvad var kirkens lære bygget på, og hvad citerede den som autoritet?

⁴ Den kristne kirke var således ikke grundlagt på mundtlig overlevering. De hebraiske Skrifters fuldstændige kanon var til før den kristne kirke, og kirken var blevet til på grundlag af dem. Som belyst ved flere eksempler i Peters tale stolede kirken på de inspirerede hellige skrifter og gjorde brug af dem fra Pinsedagen og fremefter. De otte jødiske skribenter der skrev Bibelens sidste bøger, henviste hele tiden til disse hebraiske skrifter og citerede fra dem.

 5. Afgjorde den kristne kirke hvad De hebraiske Skrifters kanon skulle bestå af, og hvad er de historiske kendsgerninger om det spørgsmål?

⁵ Den kristne kirke frembragte således ikke De hebraiske Skrifter. Den samlede dem ikke engang. Det arbejde var gjort mere end et århundrede før kirken blev til. Det blev ikke overladt til den kristne kirke at afgøre hvad der skulle være kanon, eller hvad den autoritative fortegnelse over ægte inspirerede hebraiske skrifter skulle indeholde. Heller ikke blev den hebraiske kanon bestemt af den græske oversættelse der blev kendt som den græske Septuaginta-oversættelse. Denne før-kristne oversættelse var foretaget af jøder i Alexandria i Ægypten, til gavn for den jødiske koloni dér og for græsktalende jøder overalt. Fra først af indeholdt Septuaginta kun en oversættelse af de inspirerede hebraiske skrifter, men senere blev andre bøger på græsk føjet til, og de kom til at hedde apokryfer. Derfor kom Alexandrias græsktalende jøders kanon eller deres fortegnelse over hellige bøger til at afvige fra den jerusalemske eller palæstinensiske kanon. Den store Synagoge i Jerusalem bestemte denne sidstnævnte kanon i den jødiske statholder Nehemias’ dage i det femte århundrede før Kristus eller kort tid derefter. — Neh. 10:1-28.

 6. (a) Blev de førkristne skrifters kanon bestemt før eller efter at den græske Septuaginta blev påbegyndt? (b) Hvordan blev den ægte kanon bekræftet af Jesus Kristus og de otte disciple som skrev De kristne græske Skrifter?

⁶ Den store Synagoges tid varede til omkring 300 f. Kr., hvorefter det jødiske Sanhedrin eller råd blev til. Således var den jerusalemske kanon bestemt før den græske Septuaginta blev påbegyndt. Den indeholdt kun de niogtredive inspirerede hebraisk-aramaiske bøger fra Første Mosebog til Malakias, og den forbød de apokryfe bøger som blev føjet til Septuaginta. Jesus og de otte der skrev De kristne græske Skrifter, bekræftede denne jerusalemske kanon på niogtredive bøger, for de citerede alle fra denne kanon, men aldrig fra de apokryfe bøger der var føjet til den græske Septuaginta. Når disse otte inspirerede græsksprogede skribenter citerede fra Septuaginta, ignorerede de apokryferne.

 7. (a) Hvordan „frembragte“ den romersk-katolske kirke, ifølge eget udsagn, Bibelen? (b) Hvorfor indeholder den katolske Bibel ikke det samme antal bøger som ikke-katolske Bibler?

⁷ Den førende religiøse organisation i kristenheden, har derfor uret, når den praler af at den, den romersk-katolske kirke, frembragte Bibelen, fordi man på kirkemødet i Kartago i 397 (e. Kr.) bestemte dens kanon af hellige bøger. Ifølge afgørelsen der blev truffet af kirkemødet i Kartago skulle Bibelen indeholde treoghalvfjerds bøger, mens Bibelen som den udgives af ikke-katolske selskaber i dag, kun indeholder seksogtres bøger. Det er fordi det romersk-katolske kirkemøde i Kartago føjede syv apokryfe bøger til sin Bibels Gamle Testamente, deutero-kanoniske bøger, som katolikkerne kalder dem, foruden at det gjorde tilføjelser til to proto-kanoniske bøger.

 8. Hvad så kirkemødet i Kartago bort fra med hensyn til kanonen og hvordan er den romersk-katolske påstand om ufejlbarlighed blevet afsløret som falsk?

⁸ Ved at gøre dette gik kirkemødet i Kartago uden for den jerusalemske kanons inspirerede hebraiske skrifter, som var blevet bekræftet af Jesus og hans otte inspirerede disciple der blev brugt til at skrive bibelbøger. Hvordan kan Vatikanstadens religiøse organisation da i alvor hævde at den ved kirkemødet i Kartago i 397 e. Kr. „frembragte“ Bibelen? Den sande Bibel indeholder kun inspirerede bøger som Jehova Gud er forfatter til. Den indeholder ikke de syv uinspirerede apokryfe bøger og tilføjelser, som er fulde af falsk lære, og som ikke er skrevet af Jehovas vidner dér tilbage i tiden. Kirkemødet i Kartago bestemte rigtignok hvad det skulle medtage i sin egen autoriserede latinske bibeloversættelse, den latinske Vulgata, som Hieronymus da arbejdede på; men det afgjorde ikke én gang for alle hvad ikke-katolikker af i dag skal have med i deres Bibel. Det afgjorde ikke for Jehovas vidner i dag hvad der udgør Bibelen, ej heller frembragte det Bibelen for dem. Den romersk-katolske kirkes påstand om ufejlbarlighed med hensyn til at frembringe Bibelen er hermed gendrevet og afsløret som falsk.

Bibelens bevarelse

 9. (a) Havde det ikke været for den katolske kirke, ville vi da ikke have haft Bibelen i dag? (b) Hvad viser om romerkirkens officielle bibeloversættelse er inspireret eller ej?

⁹ Er det da sandt, at havde det ikke været for den katolske kirke, ville vi ikke have haft Bibelen i dag? En undersøgelse af kendsgerningerne fører os til svaret Nej! Den originale Bibels bøger blev skrevet under inspiration på hebraisk, aramaisk og græsk. Den måtte oversættes til latin og andre gamle og nye sprog. En oversættelse er ikke inspireret, selv ikke Hieronymus’ latinske oversættelse, for den er adskillige gange blevet revideret af katolikker.

10. (a) Hvor mange græske manuskripter går den nyere tids oversættere af „Ny Testamente“ hovedsagelig ud fra? (b) Hvor opbevares det vatikanske manuskript nr. 1209, og hvordan er det sinaitiske manuskript blevet tilgængeligt?

¹⁰ Den nyere tids bibeloversættere er for „Ny Testamentes“ vedkommende hovedsagelig gået ud fra tre græske manuskripter. Det ene er det vatikanske manuskript nr. 1209, som stammer fra det fjerde århundrede e. Kr. Det findes nu i Vatikanets bibliotek, men det er først opført i dette biblioteks kataloger efter 1481 e. Kr. Hvordan det er kommet der, synes ingen at vide. Det andet er det sinaitiske manuskript, også fra det fjerde århundrede. Det blev fundet i 1844 af den tyske forsker Tischendorf, ikke i Rom, men i det græsk-ortodokse St. Katharina kloster ved Sinaj bjerg i Arabien. Ruslands zar gav Tischendorf ordre til at offentliggøre dette sinaitiske manuskript i 1862. Det blev solgt af Sovjets kommunistiske regering i 1933 og kan nu ses i Britisk Museum i London.

11. Hvordan kom det alexandrinske manuskript dér hvor det er nu, og hvad indeholder både det og det sinaitiske manuskript i modsætning til det vatikanske manuskript nr. 1209?

¹¹ Det tredje gamle manuskript i kodeksform er det alexandrinske. Det er fra det femte århundrede. Det blev bragt fra Alexandria i Ægypten til Konstantinopel i Tyrkiet af Cyril Lucar, der var græsk-ortodoks og på det kraftigste modarbejdede en forening af de græske kirker med pavens Rom. Lucar blev gjort til patriark i Alexandria i 1602 og blev valgt til patriark i Konstantinopel i 1621. I 1624 blev han overtalt til at forære det alexandrinske manuskript til den protestantiske kong Jakob I af England, men det nåede ikke til England før i 1628, i Karl I’s regeringstid. Det er også udstillet i Britisk Museum i London. Det alexandrinske og det sinaitiske manuskript indeholder bibelbøgerne 1 og 2 Timoteus, Titus og Åbenbaringen (Apokalypsen), hvilke det vatikanske manuskript nr. 1209 ikke indeholder nu.

12. Fik Vatikanets religiøse organisation betroet bevarelsen af de ældste græske manuskripter?

¹² Det ses heraf at Vatikanets religiøse organisation ikke som den eneste har fået betroet bevarelsen af de ældste tekster til det såkaldte Nye Testamente, de syvogtyve bibelbøger der er skrevet af Jesu Kristi otte inspirerede jødiske disciple.

13. Hvilke nyligt fundne gamle hebraiske og aramaiske bibelteksters bevarelse har den romersk-katolske kirke intet haft at gøre med?

¹³ Men hvad nu med manuskripterne til de niogtredive inspirerede bøger der hører til de før-kristne hebraisk-aramaiske skrifter? Den romersk-katolske kirke har sandelig intet haft at gøre med bevarelsen af Dødehavsrullerne der blev fundet i 1947. Den har intet haft at gøre med bevarelsen af genizaen eller skriftrulledepotet i den jødiske synagoge i det gamle Kairo, i Ægypten, som først blev opdaget i 1890 af Salomon Schechter, og hvorfra forbløffende mængder af bibelsk materiale og andet religiøst stof er hentet og fordelt til forskellige biblioteker og manuskriptsamlinger.

14. Fra hvornår blev afskrivningen af De hebraiske Skrifters kanon fremmet, og hvad viser at jøderne havde Bibelen på Jesu og apostlenes tid?

¹⁴ Den romersk-katolske kirke var ikke den eneste, religiøse organisation der havde afskrivere til at kopiere De hellige Skrifter. Fra den jødiske præst og skriftlærde Ezras tid, en af statholderen Nehemias’ samtidige, blev arbejdet med at afskrive de hebraiske kanoniske skrifter fremmet. Afskrifter blev taget af jødiske skriftlærde til brug i de jødiske synagoger, der var oprettet i de lande jøderne var blevet spredt til. I synagogen i Nazaret læste Jesus højt fra Esajasrullen. I synagogen i Antiokia i Pisidien talte Paulus, efter at han havde lyttet til oplæsningen af Loven og Profeterne. (Ap. G. 13:15) Og i Jerusalem omkring år 49 e. Kr. sagde apostlene og menighedens ældre mænd i deres dekret: „Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byerne; hver sabbat oplæses han jo i synagogerne.“ (Ap. G. 15:21) Det følgende år hørte nogle jøder apostelen prædike i deres synagoge i Berøa i Makedonien, og de granskede daglig De hellige Skrifter for at se om det apostelen havde fortalt dem, stemte med Bibelens profetier. (Ap. G. 17:11) Da Paulus kom til Rom omkring år 59 prøvede han at overbevise jøderne dér om Jesus Kristus ud fra deres egne eksemplarer af Mose lov og Profeterne. (Ap. G. 28:16-23) Det er ikke til at komme uden om at jøderne dér tilbage i tiden havde Bibelen.

15. Hvordan gik arbejdet med at afskrive De hebraiske Skrifter efter at alle Bibelens seksogtres bøger var skrevet?

¹⁵ Selv efter at den bibelske kanons seksogtres inspirerede bøger var færdiggjort ved slutningen af det første århundrede, fortsatte de jødiske skriftlærde med at lave håndskrevne kopier af deres hellige skrifter, de niogtredive inspirerede hebraiske skrifter. Med tiden blev afskrivningsarbejdet overtaget af masoreterne, som var meget samvittighedsfulde med at bevare De hebraiske Skrifters kanoniske tekst. Masoreterne med Ben Naftali i øst og Ben Asjer i vest i spidsen virkede fra det sjette til det niende århundrede efter vor tidsregning.

16. Hvordan blev jøderne og deres skatte af hebraiske manuskripter behandlet i kristenhedens mørke middelalder, men hvilket afskrivningsarbejde fortsatte?

¹⁶ Den romersk-katolske kristenheds middelalder blev stadig mørkere, og det katolske hierarkis forfølgelse af jøderne fortsatte under de frygtelige korstog og den religiøse inkvisition. Jødiske synagoger blev brændta med deres skatte af hebraiske manuskripter, og jøderne blev jaget fra land til land. De blev vist ud af Spanien i 1492, det år Columbus opdagede Amerika. De blev spærret inde i ghettoer; den jødiske ghetto i pavens Rom blev først åbnet i 1870, da italienske befriere trængte ind i byen og tog styret ud af pavens hænder. Til trods for denne frygtelige behandling af jøderne fra kristenhedens side fortsatte jøder med at afskrive de hellige hebraiske skrifter for at skaffe kopier til de jødiske synagoger og til privat brug.

17, 18. (a) Hvordan benyttede jøderne sig tidligt af bogtrykkerkunstens opfindelse? (b) Hvornår og ved hvem fremkom den første fuldstændige udgave af den hebraiske Bibel, og hvordan brugte en protestantisk reformator et eksemplar af den hebraiske Bibel?

¹⁷ Så blev bogtrykkerkunsten opfundet i 1450 i Tyskland. Det første værk der blev trykt var den latinske Vulgata-bibel. Jøderne var hurtige til at benytte denne opfindelse og få deres hebraiske Bibel trykt, til privat brug, idet skriftruller til brug ved gudstjenesten i synagogerne stadig blev skrevet i hånden af jøder. I 1473 var en bogtrykpresse klar til at trykke på hebraisk, og i 1477 var en udgave af en del af Bibelen trykt i 300 eksemplarer.

¹⁸ Den 23. februar 1488 blev den første fuldstændige udgave af den hebraiske Bibel med vokaler og accenttegn udsendt af det jødiske forlag ved Joshua Salomon Israel Nathan i Soncino i hertugdømmet Milano. I Brescia blev en bogtrykpresse stillet op af Gerson ben Moses Soncino, og i maj 1494 udkom der herfra en komplet hebraisk Bibel. Det var et eksemplar af denne hebraiske Bibel reformatoren Martin Luther benyttede da han oversatte Bibelen til tysk i 1534.

19. Hvilket religiøst værk har jøderne derfor den dag i dag, og hvem skylder de ingen tak herfor?

¹⁹ Frem til denne dag har jøderne haft deres Bibel, som er identisk med Det gamle Testamente i de protestantiske eller ikke-katolske Bibler. Denne bevarelse af den inspirerede tekst til De hebraiske Skrifter skyldes på ingen måde den romersk-katolske kirke, selv om den hævder at være den guddommeligt betroede ejer, fortolker og bevarer af Bibelen, til trods for dens skændige ry for at tilintetgøre bibler.

20. Hvem må tilskrives bevarelsen af Bibelens inspirerede tekst, ved hjælp af hvem blev den frembragt, og til hvem blev den bevaret?

²⁰ Nej, bevarelsen af Bibelen kan ikke tilskrives nogen religiøs organisation i kristenheden. Det er Jehova Gud der må tilskrives æren for bevarelsen af den inspirerede tekst til hans hellige ord, for han er dens eneste forfatter. I Esajasrullen (40:8) lod han nedskrive følgende: „Vor Guds ord bliver evindelig.“ Han frembragte den fuldstændige Bibel ved hjælp af sine trofaste vidner. Han har bevaret den for at Jehovas vidner i dag kan benytte den jorden over. (1 Pet. 1:25) Al tak til ham ved Jesus Kristus!

[Fodnote]

[Illustration på side 40]

Udsnit af Kairokodeksen med en kolofon af den masoretiske skriftlærde Moses ben Asjer, 895 e. Kr.