Søg den rette omgangskreds og bliv ført ad livets vej
„Omgås vismænd, så bliver du viis.“ — Ordsp. 13:20.
1-3. (a) Hvorfor kan man sammenligne mennesker med ler? (b) Hvordan kan man omgås et viist menneske, og hvilken gavn nyder man deraf?
NÅR en klump vådt ler presses imod en overflade hvori der er indgraveret et mønster, vil leret modtage et aftryk af mønsteret, der vil stå præget i lerets overflade så den får nøjagtig samme form. Mennesker er ligesom ler. Deres tænke- og talemåde og deres handlinger kan påvirkes enten i god eller dårlig retning af deres omgangskreds. I lighed med leret vil de bære præg af hvem de kommer sammen med.
2 Hvis din omgangskreds har en høj moral og elsker ret, vil den have en god indflydelse på dig, hvilket vil ses af den måde hvorpå du lever dit daglige liv. Hvis dine venner derimod er opfyldt af smudsige tanker, vil din tankegang så ikke også blive draget ned på samme lave plan? Hvis de taler et grimt sprog og optræder samvittighedsløst, vil du så ikke blive påvirket i samme retning? Vil din snævre kontakt med dem ikke sætte sit præg på dig, så du bliver ligesom de?
3 Kommer man sammen med et viist menneske kan man tilegne sig noget af dets visdom og anvende den i ens daglige liv. At omgås et sådant menneske vil gavne dig og fri dig for at falde i mange af livets faldgruber. Selv om det måske ikke er muligt for dig at komme sammen med vise mennesker, sådan som folk i det første århundrede kunne omgås Jesus Kristus og lytte til hans visdomsord, kan du alligevel omgås dem ved at læse deres skrifter eller ved at læse hvad der er skrevet om dem. Ved denne læsning kan dine tanker møde deres, og du vil kunne drage nytte af deres visdom. „Omgås vismænd, så bliver du viis.“ — Ordsp. 13:20.
4. Hvis selskab er det bedst at søge, og hvordan bærer man sig ad dermed?
4 Guds skrevne ord er en pålidelig visdomskilde. Igennem dette ord vil du kunne omgås vismænd der er kendt for deres tro og uangribelighed. I dette ord finder du Guds tanker udtrykt, og der vil du finde forstandige råd og vejledninger. Ved regelmæssigt at læse Bibelen vil du vinde den bedste omgangskreds der gives. Du lader på den måde Skaberens visdom forme din tankegang, hvilket tjener dit eget bedste. Det er den slags selskab du skal søge, for det fører dig ad vejen til evigt liv. „Du lærer mig livets vej.“ — Sl. 16:11.
5. Hvordan kan det være at det er let at finde de forkerte mennesker at omgås, og svært at finde de rette mennesker at omgås?
5 Det kan være svært at finde de rette mennesker at omgås. Ulige lettere er det at finde de forkerte, eftersom vi lever i en verden som ikke elsker retfærdighed. Det er en verden hvor de onde har fremgang og hvor de fleste mennesker er opfyldt af onde tanker hele tiden. Det er forståeligt i betragtning af hvem der usynligt behersker denne verden. „Hele verden er i den Ondes vold.“ (1 Joh. 5:19) Verden genspejler den Ondes natur. Eftersom du lever i en ond verden er det af livsvigtig betydning at du er forsigtig med hvem du vælger at omgås.
Adskilt fra verden
6. Hvordan øver samfundet indflydelse i en god eller en dårlig retning, og hvad er det det sikreste at gøre hvis indflydelsen går i en dårlig retning?
6 Den offentlige mening samt sæd og skik i et land øver en kraftig påvirkning, der har tendens til at forme et menneskes tanker, og personlighed efter flertallets. I et uretfærdigt samfund går denne indflydelse ikke i den gode retning og derfor bør den modstås. Jo mere man plejer samkvem med et sådant samfund desto vanskeligere vil det være at værge sig imod at blive formet efter dets billede. Det sikreste er at holde sig adskilt fra det, og dette kan man gøre selv om man bor midt i det. Bibelen indeholder mange eksempler på at dette kan lade sig gøre.
7, 8. (a) På hvilken måde er Noa og hans familie et eksempel for os, og hvilket problem gav deres handlemåde anledning til? (b) Skal vi optræde uvenligt over for mennesker fra verden?
7 Noas familie blandede sig ikke med den tids onde mennesker og søgte ikke sammen med dem. Et sådant samkvem ville den ikke have haft gavn af, eftersom datidens tankegang og handlemåde ikke virkede opbyggende men nedbrydende. „[Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang.“ (1 Mos. 6:5) Hvordan kunne retfærdselskende mennesker finde glæde ved at omgås folk hvis tanker kun var fordærvede? Hvordan kunne de komme sammen med mennesker hvis onde handlinger de hadede? Noas familie handlede forstandigt og holdt sig adskilt fra den tids verden selv om de levede midt i den. De lod ikke den offentlige mening tvinge dem til at handle gudløst. De begrænsede deres omgangskreds til retfærdselskende mennesker der først og fremmest var lydige imod Gud. For dem kom det til at betyde at deres omgangskreds indskrænkedes til syv mennesker. Men ved således at omgås de rette mennesker blev de bevaret da den tids onde ordning gik til grunde. Det førte til liv for dem.
8 Det var altså meget få mennesker de kom sammen med, og derfor kunne de have følt at de kun havde en meget snæver kreds af venner. Men hvordan skulle de kunne give mennesker fra verden adgang til den når de intet havde tilfælles med dem? Det ville ligefrem have været farligt for dem at omgås mennesker der foretrak ondskab fremfor retfærdighed. Det kan være at du må leve under lignende omstændigheder. De retfærdselskende mennesker kan være få i tal, hvilket kan medføre at du kun kan komme sammen med en snæver kreds af venner, men gå ikke dåragtigt på tværs af den forstandige handlemåde som Noa og hans familie fulgte. Det er bedre at have få venner som øver en god indflydelse, end at have mange venner der øver en dårlig indflydelse. Vær tilfreds med din snævre vennekreds, i hvis selskab du er ude for en god påvirkning. Dette vil ikke sige at du skal være uvenlig over for mennesker der ikke elsker retfærdighed, men det betyder at det vil være fornuftigt af dig ikke at omgås dem eller at vælge dine venner iblandt dem.
9, 10. Forklar hvorfor Lot ikke kunne være en del af det samfund han levede i.
9 Lot er også et eksempel på at det er muligt at leve i et fordærvet samfund og samtidig holde sig adskilt fra det. Dette lykkedes ham mens han boede i den berygtede by Sodoma. Han elskede retfærdighed og havde intet tilfælles med indbyggerne. Hvordan kunne han søge deres selskab når deres tanker, tale og daglige færden var ham en plage fordi det alt sammen var ondt? Lot „led under de tøjlesløse menneskers udsvævene liv. Thi mens denne retfærdige mand boede iblandt dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte“. — 2 Pet. 2:7, 8.
10 Når nu Lot havde en sådan afsky for disse mennesker, mon han så ville søge at vinde deres anerkendelse? Ville han stræbe efter at tage aktiv del i samfundslivet? Nej, tværtimod holdt han sig adskilt fra samfundet ligesom hans stamfader Noa havde holdt sig adskilt fra de mennesker der på hans tid lod hånt om lov og ret. At Lot holdt sig adskilt synes at fremgå af den måde hvorpå de behandlede ham dengang to materialiserede engle aflagde ham besøg. I stedet for at betragte Lot som en af deres egne sagde de: „Her er den ene mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem!“ (1 Mos. 19:9) Lot overlevede kun Sodomas og Gomorras ødelæggelse fordi han holdt sig adskilt fra de to onde samfund og ikke lod deres dårlige indflydelse fordærve ham.
11. På hvilken måde holdt Jesus sig adskilt fra den verden hvori han levede?
11 Også Jesus Kristus holdt sig adskilt fra verden. Skønt han færdedes midt iblandt uretfærdige mennesker og forkyndte for dem, blev han aldrig en del af verden. Mennesker der ikke elskede hans Fader kom han ikke sammen med, og han anbefalede sine efterfølgere at indtage den samme holdning. Til sine efterfølgere sagde han: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:16) Jesus ønskede at de skulle blive inden for den rette omgangskreds ved at holde sig adskilt fra verden, hvis usynlige hersker er Satan.
Israels folk
12-14. (a) Hvad udmærkede det israelitiske samfund? (b) Hvad var det der gjorde at man trygt kunne omgås dette samfund?
12 Israels folk udgjorde et ualmindeligt samfund. Ikke alene havde det en række retfærdige love, men Gud selv var folkets usynlige konge. Det var et sundt samfund, hvis borgere var viet til at tilbede universets Suveræn i renhed. Dette folk blev skilt ud fra alle andre folk som Guds særlige ejendom. „Dig har [Jehova] din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden.“ (5 Mos. 7:6) Det stod således i et meget nært forhold til Skaberen, og nogen bedre at omgås kunne ikke tænkes.
13 Gud velsignede israelitterne både materielt og åndeligt. De mange glimrende befalinger han gav folket udvirkede en moralsk højnelse, idet det gav dem en høj norm at leve efter. Dette i sig selv adskilte dem fra de moralsk fordærvede nationer som grænsede op til deres land. Hele det israelitiske folks tanker kredsede om det som hørte Gud og hans retfærdige love til. Den almindelige og herskende mening i folket øvede et moralsk pres i retning af det gode, således at den enkelte måtte handle i overensstemmelse med flertallet. Dengang Moses levede, modtog folket megen gavnlig undervisning, og dets vel blev varetaget af tilsynsmænd som havde en retskaffen tankegang og elskede Jehova.
14 På Moses’ tid var det opbyggende og gavnligt at omgås dette samfund. I modsætning til hvad der var tilfældet i Sodoma og Gomorra kunne retfærdselskende mennesker tage del i samfundslivet og tilhøre folket uden at stå i fare for at blive fordærvet eller at miste Jehova Guds gunst. Her var altså et samfund hvor man fandt de rette mennesker at omgås. Mange ikke-israelitter indså dette og sluttede sig til samfundet.
15, 16. (a) Hvad vil det sige at vandre med Gud? (b) Nævn eksempler på at mennesker har vandret med Gud.
15 Det usædvanligt nære samfund som israelitterne havde med Gud skænkede dem velsignelse så længe de holdt sig nær til ham. Ved at følge Guds anvisninger og befalinger vandrede de så at sige med Gud på livets vej. Moses talte om dette dengang hans livs afslutning nærmede sig: „[Jehova] skal gøre dig til sit hellige folk, som han tilsvor dig, når du holder [Jehova] din Guds bud og vandrer på hans veje.“ — 5 Mos. 28:9.
16 Udtrykket ’vandre med Gud’ anvendes andre steder i Bibelen i forbindelse med trofaste mænd der hægede om deres samfund med Gud. Både om Enok og Noa hedder det at de vandrede med Gud. (1 Mos. 5:24; 6:9) Det samme siges i Malakias’ bog 2:6 om Levis stamme: „Sandheds lære var i hans mund, svig fandtes ikke på hans læber; i fred og sanddruhed vandrede han med mig.“ Disse mennesker valgte klogeligt at omgås den viseste af de vise, eftersom det var livets vej.
Guds ven
17. Hvem kan opnå Guds venskab, og hvad fører dette venskab med sig?
17 Skønt Gud begunstigede Israels folk er det dog ikke kun folk fra en bestemt nation der kan blive venner med ham. Dette fremgår klart af apostelen Peters udsagn: „Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.“ (Ap. G. 10:34, 35) Gud afskærer ikke noget menneske fra at blive ven med ham. Han er villig til at være ven med alle der vil vandre med ham. Abraham blev kaldt Guds ven fordi han troede Gud og altid skattede sit nære forhold til Jehova højt. (Jak. 2:23) Alle mennesker kan uanset nationalitet og race vinde Guds venskab såfremt de lægger den samme tro for dagen, og et sådant venskab betyder livet for dem dersom de bliver ved med at elske Gud. „Salig den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ — Jak. 1:12.
18-20. (a) Hvordan kan man miste Guds venskab? (b) Hvilke følger fik det for Israel da det søgte dårligt selskab?
18 Søger man onde menneskers selskab kan man være vis på at miste Guds venskab. Dette blev israelitterne advaret om gang på gang, men de ignorerede advarselen og mistede til sidst Guds venskab. De er et klassisk eksempel på hvad der sker når man søger de forkerte menneskers selskab. Mens israelitterne endnu opholdt sig ved Sinaj bjerg gav Gud dem følgende befaling: „Du må ikke slutte pagt med landets indbyggere.“ Hvis de gjorde det, ville de omgås fordærvede mennesker som ’bolede med deres guder og ofrede til dem’, og israelitterne ville derved komme under en dårlig indflydelse. (2 Mos. 34:15) Israelitterne vendte imidlertid det døve øre til denne befaling og fordærvede deres gudsdyrkelse. „Dog heller ikke deres dommere adlød de, men bolede med andre guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den vej, deres fædre havde vandret på i lydighed mod [Jehovas] bud.“ — Dom. 2:17.
19 I stedet for at holde sig nær til Gud og slå følge med ham, fraterniserede de med kana’anæerne og blev derfor, ligesom ler, formet efter disse degenererede menneskers billede. Hvordan skulle Gud fortsat kunne betragte dem som sine venner når de handlede ulydigt og vendte ham ryggen og tilbad kana’anæernes vederstyggelige afguder? Denne slette omgang førte til undergang for Israels hus. „Fordi de forlod min lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min røst eller vandrede efter den, men fulgte deres hjertes stivsind og Ba’alerne, som deres fædre lærte dem at kende, derfor, så siger Hærskarers [Jehova], Israels Gud: . . . jeg spreder dem blandt folk, som hverken de eller deres fædre før kendte til, og sender sværdet efter dem, til jeg får gjort ende på dem.“ — Jer. 9:13-16.
20 Den som ejer Guds venskab og som dernæst søger at blive ven med verden og følger dens uretfærdige handlemåde, vil miste Guds venskab akkurat som israelitterne gjorde. Eftersom denne verden tilhører Guds store modstander, vil venskab med verden gøre vedkommende til Guds fjende. „Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ (Jak. 4:4) Et menneske som er Guds ven må holde sig adskilt fra verden sådan som Noa og Lot holdt sig adskilt fra den onde verden på deres tid.
Den rette omgangskreds for kristne
21. Hvorfor ville Jesu disciple have handlet inkonsekvent dersom de havde søgt de skriftkloges og farisæernes selskab? Hvordan var det åbenbart for alle at de omgikkes Jesus?
21 Dengang Jesus forkyndte i Palæstina samledes store menneskeskarer om ham for at lytte til de visdomsord der strømmede fra hans mund, og for at se de undergerninger han øvede. Disse mennesker bevægedes så dybt over det de hørte og så, at de ønskede at opholde sig i hans nærhed, og derfor fulgte de ham som hans disciple. Når de således havde valgt det rette menneske at omgås, ville det have været inkonsekvent hvis de også nu søgte de skriftkloges og farisæernes onde selskab, eftersom disse hyklerisk gav det udseende af at tjene Gud, mens de i virkeligheden var venner med Djævelens verden. Altså søgte de rettænkende mennesker hele tiden det rette selskab når de forblev sammen med Jesus. Han øvede så god en indflydelse på deres tankegang at det var åbenbart for hver den som lyttede til dem når de talte, at de fulgtes med ham. „Da de så Peters og Johannes’ frimodighed og kunne mærke, at de var ulærde mænd og lægfolk, undrede de sig; men så kendte de dem igen og huskede, at de havde været sammen med Jesus.“ — Ap. G. 4:13.
22. På hvilken måde høstede Jesu efterfølgere gavn af at omgås ham?
22 Jesus gav mennesker adgang til den rette omgangskreds netop på en tid da det jødiske folk var blevet fordærvet af menneskelige overleveringer og filosofier. Folkets religiøse ledere stod fjernt fra Gud og var mere optaget af at tjene deres egne selviske interesser end Guds. De forstandigt indstillede mennesker der valgte at vandre med Jesus, førte han atter ind i det nære forhold til Faderen der havde bestået på Moses’ tid. Jesus førte dem atter ind i den ubesmittede tilbedelse af Gud og lærte dem hvordan de skulle dyrke Gud i ånd og i sandhed. Med ofringen af sit fuldkomne menneskeliv åbnede han vejen til evigt liv for alle der ville komme til ham og vandre med ham således som han vandrede med Gud. „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh. 14:6) „Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Rom. 6:23.
23, 24. Forklar hvorledes det er muligt at omgås Jesus selv om han ikke befinder sig på jorden i dag.
23 Selv om Jesus ikke længere vandrer på jorden i kødet, er det dog ikke umuligt at vandre med ham og høste gavn af hans opbyggende selskab. Når du regelmæssigt læser Bibelen vil hans visdomsord bringe dig på nærmeste hold af ham, og ved at følge hans gudfrygtige eksempel kan du vandre med ham i egenskab af kristen, eller Kristi efterfølger. „Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.“ (1 Pet. 2:21) Du kan ikke gå i hans fodspor dersom du omgås mennesker der har et fordærvet sind eller som hverken elsker eller respekterer Guds ord. Omgås du dem, vil du følge i deres fodspor, ikke i Kristi fodspor.
24 Du kan ikke alene omgås Jesus Kristus ved at følge hans eksempel og ved at læse beretningen om ham. Du kan også gøre det ved at komme sammen med den kristne menighed. Jesus har sagt: „Hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg midt iblandt dem.“. (Matt. 18:20) Kommer du flittigt sammen med menigheden, omgås du også Kristus.
25-27. (a) Hvad var det der forenede den kristne menighed i det første århundrede, og hvorfor var det nyttigt og gavnligt at komme sammen med den? (b) Hvor finder man i dag de rette mennesker at omgås, og hvorfor finder man dem ikke i kristenheden?
25 Den kristne menighed så sin begyndelse på Pinsedagen da Guds ånd blev udgydt over Jesu 120 disciple. Det som forenede dem var at de alle interesserede sig for Gud og hans søn og knyttedes sammen i deres kærlighed til retfærdighed og i ønsket om at vandre med Gud ved at adlyde hans befalinger. I kraft af hellig ånd som Jesus udgød over dem efter at han var steget op til himmelen, befandt han sig i deres midte. Han var hos dem, og de var et med ham. De dannede et kristent samfund der kendetegnedes af en høj moral, af respekten for Guds befalinger og en fast beslutning om at bevare tilbedelsen af Gud ren.
26 Det var nyttigt og gavnligt at have del i dette samfunds enestående fællesskab, for det var livets vej. På Pinsedagen kom tre tusinde mennesker til erkendelse heraf og sluttede sig til den nye organisation. „De holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne.“ (Ap. G. 2:42) De lagde deres penge i en fælles pulje således at de alle kunne forlænge deres ophold i Jerusalem efter Pinsedagen og lære så meget som muligt af Jesu disciple. Da de endelig rejste hjem, fulgte de i deres hjemstavn Jesu eksempel og forkyndte for andre. På denne måde voksede den kristne menighed stadig.
27 Den samme kristne menighed giver i dag retfærdselskende mennesker lejlighed til at få den rette omgangskreds, hvilket ikke opnås i kristenhedens religiøse samfund, for de har fulgt i kejserens fodspor og ikke i Kristi fodspor. Især fra kejser Konstantins tid har kristenheden gjort sig til en nær ven af denne onde verdens herskere. Ligesom leret bærer den nu præg af de fæller som den har valgt at vandre med. Derfor skal det ikke overraske os at læse om den frygtelige inkvisition og de blodsudgydelser som kristenhedens selviske ærgerrighed har været årsag til. Trods kristenhedens udvendige fromhed afslører dens frugter og dens slette omgangskreds at den er Guds fjende. „Thi den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle. Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at også hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere.“ (2 Kor. 11:13-15) At den falskeligt har givet sig ud for at være den kristne kirke eller menighed, stempler den som en svigagtig arbejder der fører mennesker bort fra Gud og ikke ind i venskab med Gud.
28. Hvor kan man i dag finde et samfund der elsker retfærdighed, og hvilke herlige udsigter har medlemmerne af dette samfund?
28 Den kristne menighed er i dag nært forbundet, ikke med kristenheden, men med den nye verdens samfund af Jehovas vidner i nutiden. Her er det du vil finde en gruppe mennesker der elsker retfærdighed og respekterer Guds befalinger således som de kristne i det første århundrede gjorde det. Her er et samfund der vandrer i Jesu fodspor ved at holde sig adskilt fra verden ligesom han, ved at forkynde offentligt ligesom han, og ved at søge Guds rige først ligesom han. Her er et fællesskab af mennesker der vandrer med Gud mens de lever midt i en fordærvet verden. Dette voksende internationale samfund består af retfærdige mennesker, af hvilke mange vil overleve den nuværende verdensordnings tilintetgørelse og arve jorden. „De retfærdige arver landet [jorden] og skal bo der til evig tid.“ (Sl. 37:25) I dette samfund finder du den rette omgangskreds og bliver ført ad vejen til evigt liv.