Nu er det vigtigt ikke blot at sætte tid til side, men at overholde planen — hver uge. Lad kun en nødsituation hindre dig i at holde din timeplan. Hvis nogen ringer til dig kan du sige at du har travlt og at du vil ringe op senere. Hvis nogen ønsker at besøge dig kan du foreslå et andet tidspunkt. Efterhånden som andre bliver klar over at det er den tid du bruger til personligt studium, vil de respektere det. Det samme bør din nærmeste familie gøre.

Der er også andre tidspunkter der kan udnyttes. For eksempel når vi kører med bus eller tog eller når vi venter på nogen. Mange udnytter denne tid på en god måde ved at læse artikler i Vagttårnet og Vågn op!

Bibellæsning

Den vigtigste form for studium er læsning af Guds ord. „Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd.“ (Hebr. 4:12) Når du regelmæssigt tilegner dig Guds magtfulde tanker, vil du blive yderligere tilskyndet til at gøre brug af andre bibelske håndbøger.

Hvornår kan du få tid til denne bibellæsning? Måske du tænker: „Jeg vil sætte en ekstra aften til side til det.“ Men sådanne ekstra aftener til bibellæsning har det med slet ikke at blive til noget. Hvorfor ikke sætte tid til side til bibellæsning hver dag, ja blot nogle få minutter hver dag?

Hvem anbefaler daglig bibellæsning? Det gør Jehova. Han befalede Josua: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund, og du skal grunde over den dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig.“ — Jos. 1:8.

I Bibelen roses jøderne i Berøa fordi de ’tog imod ordet med al god vilje og daglig granskede skrifterne, om dette forholdt sig således’. (Ap. G. 17:11) Disse måtte også tjene til livets ophold og sørge for deres familie, men de satte alligevel daglig tid af til at læse Guds ord.

Det er bedre at have en bestemt tid hver dag hvor man læser Bibelen, end at vente til man får en hel aften som måske aldrig kommer. Selv om det blot er ti til femten minutter om dagen kan man få meget ud af det. Nogle lader denne bibellæsning være det første de gør når de står op om morgenen. Andre læser deres bibel hver aften lige før sengetid.

De fleste kan læse mindst to sider i Bibelen på fem til ti minutter. Selv om det var alt hvad vi kunne nå at læse hver dag, ville vi på mindre end fem måneder være nået igennem alle De kristne græske Skrifter! Det ville i sandhed være umagen værd!

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor gav Jesus sine disciple, som der siges i Apostlenes Gerninger 1:8, befaling til at forkynde i Samaria, når han tidligere (Matt. 10:5, 6) havde sagt til dem at de ikke måtte forkynde for samaritanerne? — D. R., New Zealand.

Da Jesus sendte sine tolv apostle ud på en mindre tur hvorunder de skulle forkynde, sagde han til dem: „Gå ikke ud på hedningers veje og ikke ind i samaritaneres byer! Gå hellere til de fortabte får af Israels hus!“ (Matt. 10:5, 6) At Jesus ikke forbød enhver forkyndelse for samaritanerne ses af hans egne ord og handlinger. I en af sine lignelser viste han at jøderne skulle betragte en samaritaner som deres næste. (Luk. 10:29-37) Engang da han havde helbredt ti mænd, hvoraf den ene var samaritaner, talte han anerkendende om denne mand fordi han var den eneste af de ti som gav udtryk for sin taknemmelighed. (Luk. 17:11-19) Jesus forkyndte også for en samaritansk kvinde, nemlig ved brønden i Sykar, og senere for andre samaritanere i denne by. — Joh. 4:4-43.

Følgelig må Jesu befaling i Mattæus 10:5, 6 forstås som en begrænsning der gjaldt på dette særlige tidspunkt og ved denne særlige lejlighed. Af det Kristus sagde om „de fortabte får af Israels hus“ ser det ud til at han understregede betydningen af først at bringe budskabet ud til jøderne for således at give dem mulighed for at tage imod det først. Under denne forkyndelsestur skulle apostlene koncentrere sig om jøderne og ikke på dette tidspunkt forsøge at prædike for alle folk og nationer. Der er ingen tvivl om at de tolv mænd, som fulgtes ad to og to, ville have mere end nok at gøre på denne relativt korte tur, selv om deres distrikt var begrænset til kun at omfatte jødernes byer og landsbyer. — Mark. 6:7.

Situationen var en helt anden da Jesus sagde det der står i Apostlenes Gerninger 1:8. Her gav han sine disciple nogle sidste instruktioner, der gav et fingerpeg om det verdensomspændende forkyndelsesarbejde der skulle udføres. Umiddelbart før sin himmelfart sagde han: „I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.“ Og sådan gik det. På grund af forfølgelse blev Kristi disciple spredt, og således blev deres budskab forkyndt i Samaria. — Ap. G. 8:1-17.

Det er værd at bemærke at denne forkyndelse for samaritanerne, som havde til følge at mange samaritanere blev døbt og fik den hellige ånd, fandt sted forud for år 36 e.v.t., da uomskårne hedninger (ikke-jøder) for første gang blev antaget som troende. (Ap. G. 10:34-48) Dette skyldes uden tvivl at samaritanerne havde langt mere tilfælles med jøderne i religiøs henseende end hedningerne havde. Samaritanerne anerkendte de fem første bøger i Bibelen (ifølge Den samaritanske Pentateuk) og så således frem til at der skulle komme en profet som var større end Moses. (5 Mos. 18:18, 19; Joh. 4:25) Og selv om deres tilbedelsesform på mange måder var anderledes end jødedommens, hævdede de dog at de tilbad Abrahams, Isaks og Jakobs Gud og overholdt Moseloven, herunder kravet om omskærelse. Følgelig hørte de til en helt anden kategori end de uomskårne hedninger.