og retfærdig, så han tilgiver os.“ Dette sker i kraft af den talsmand vi har „hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige“. Han er „Guds lam, som borttager verdens synd!“ Mennesker der ikke føler det nødvendigt at omvende sig, synes naturligvis at denne genløsningsforanstaltning er tåbelig. — 1 Joh. 1:9; 2:1; Joh. 1:29, fodnoten.

Det er også vigtigt at det rette motiv er til stede. Vor bedrøvelse må være efter Guds sind; den må hvile på kærlighed til Gud og til retfærdighed, og ikke bare på frygten for straf. Kun „bedrøvelse efter Guds sind virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes“. Det er ’Guds godhed der leder os til omvendelse’. En fortrydelse som blot er selvisk vil ikke gavne os mere end den gavnede Esau, Farao og Judas. — 2 Kor. 7:10; Rom. 2:4; 1 Mos. 27:34-37; 2 Mos. 10:16, 17; Matt. 27:3-5.

„Frugter, som er omvendelsen værdige“

De skarer som drog ud til Johannes Døber hørte ham sige: „Så bær da frugter, som er omvendelsen værdige.“ Ligesom ’troen er død uden gerninger’ er omvendelse også forgæves hvis ikke den frembringer værdige frugter. Hvori består disse frugter? — Luk. 3:8; Jak. 2:26.

Omvendelsens allerførste frugt må være en sindsændring. Som Peter sagde til jøderne: „Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede.“ Fra da af må vi ikke mere leve „efter menneskers lyster, men efter Guds vilje“. Ja, de frugter som er omvendelsen værdige indbefatter at vi indvier os til at gøre Guds vilje og til at følge i Jesu Kristi fodspor. Og eftersom det første Jesus gjorde efter sin indvielse var at bekende den offentligt, symbolisere den ved vanddåben, må vi ikke tøve med at lade os døbe så snart vi har fattet et andet sind og besluttet os til at gøre Guds vilje. — Ap. G. 3:19; 1 Pet. 4:2.

Skønnest blandt omvendelsens værdige frugter er arbejdet med at vidne om Guds navn og rige. Frembringer vi ikke denne frugt er vor omvendelse nytteløs, for „med hjertet udøver man tro til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse“. Denne offentlige bekendelse kan foregå på mange måder, og dersom vi udnytter alle vore muligheder kan vi bære megen frugt, Rigets frugt. — Rom. 10:10, NW.

Skal vi frembringe frugter der er omvendelsen værdige må vi også passe på hele tiden at afholde os fra kødets selviske gerninger. Vi må altid huske dette: „Det er tilstrækkeligt at I i den tid der er gået har efterfulgt nationernes vilje da I vandrede i løsagtighed, lyster, . . . der er uden lovmæssige begrænsninger.“ I stedet for atter at vække lysten til sådanne ting må vi rette vor hengivenhed mod Guds rige og dets gerning, og koncentrere os om at frembringe åndens frugter, som er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed“. — 1 Pet. 4:3, NW; Gal. 5:22, 23.

At vise barmhjertighed og tilgive dem der har syndet imod os og som angrer, er

16. hvordan skal medlemmer af den nye verdens samfund se på vrede og harme?

¹⁶ Hvor vigtigt er det derfor ikke at vurdere Guds tanker og ønsker ret, og at anerkende dem som fuldkomne og uforanderlige. Gud hader det ufuldkomne menneskes vrede og den dermed følgende synd. I bevidstheden om dette vil en kristen til enhver tid søge at styre sine skridt så de følger Jehovas veje og tanker. Ja, enhver kristen vil derfor være sen til vrede og undgå at blive ophidset. Og hvordan med harme? Lad det være Jehovas harme der gives luft for, for han harmes i retfærdighed, og derfor vil han for evigt ødelægge de afskyelige ting der krænker hans principper.