„Hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre?“ Disse modsætninger kan ikke forenes. „Derfor: ’Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer.’“ Gudløst hedenskab er en del af denne urene verden, og den kristne må „bevare sig selv uplettet af verden“. — 2 Kor. 6:14-18; Jak. 1:27.

Hvilken forsmædelse at sætte sådanne hedenske påfund som varme korsboller, æg, kaniner og harer samt evig ild og lignende i forbindelse med det største af alle mirakler, Jesu Kristi, Guds søns, opstandelse fra de døde, en af kristendommens betydeligste sandheder! Ganske vist er det godt både for børn og voksne en gang imellem at feste, men der findes sandelig bedre former for morskab end hedenske karikaturer af den største sandhed i Guds ord!

Kristne viser ikke deres værdsættelse af det mirakel som Kristi opstandelse var, ved at fejre bestemte dage fastsat af en forsamling af mennesker i fortiden, eller ved at følge visse hedenske skikke. Nej, de viser den ved i tro at anerkende at Jesu opstandelse har fundet sted, og ved at lade hans opstandelse danne grundlag for et håb både for dem selv og deres døde slægtninge, og dernæst ved at lade sig anspore af dette håb til at tjene Jehova Gud af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke. — Mark. 12:30; 1 Kor. 15:58.

Henvisninger

 1 New York Times, den 24. april 1962.

 2 Dictionary of the Bible — Calmet, side 363.

 3 The Encyclopædia Britannica (Udgaven af 1959), bind 4, side 381.

 4 Encyclopedia of Religion and Ethics — Hastings, bind 4, siderne 147, 148.

 5 The American Book of Days — Douglas, siderne 200-202.

 6 Bind 5, siderne 225-227.

 7 The Encyclopædia Britannica (Udgaven af 1959), bind 7, side 531.

 8 The Catholic Encyclopedia, bind 7, side 438.

 9 Niende udgave, bind 7, side 531.

10 History of Christianity — The First Three Centuries (Allgemeine Geschichte der christlichen Religion und Kirche) Neander, bind 1, siderne 523-537.

11 The Encyclopedia Americana, bind 9, side 507.

12 Ecclesiastical History — Sokrates (Bohns udgave) siderne 37, 38.

13 The Golden Bough — Frazer, side 361.

Hvorfor „så stor en sky af vidner“?

I HEBRÆERBREVET 12:1 læser vi: „Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, lægge alt det bort, som tynger, og synden, som så let hilder os, og lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os.“

Nu har man stillet det spørgsmål: Hvorfor talte Hebræerbrevets forfatter om „så stor en sky af vidner“ og ikke om så stor en skare af vidner?

Med ordet „så“ knytter han tråden til det foregående kapitel, hvor han først definerer tro og dernæst nævner en hel række troens mænd, lige fra Abel, patriarkerne, Moses, dommerne og op til profeterne, der nåede Jesu Kristi tid, eftersom Johannes Døber var den sidste af de gamle hebraiske profeter. Forfatteren kunne have beskrevet dem alle med det almindelige græske ord okhlos, der betyder „en flok, en skare“. Men fordi han ønskede at lægge særligt eftertryk på dette punkt benyttede han en metafor og omtalte dem som en „sky“.

Hvad forfatteren har for øje bliver man mere klar over når man ser at han her slet ikke anvender det almindelige græske ord for sky, nemlig nephelē, som i entals- eller flertalsform optræder henved femogtyve gange i De kristne græske Skrifter. For eksempel: „Og da skal de se ’Menneskesønnen komme i skyen’.“ (Luk. 21:27) „En sky tog ham bort fra deres øjne.“ (Ap. G. 1:9) „De skal se ’Menneskesønnen komme på himmelens skyer’.“ (Matt. 24:30) „Se, i skyerne kommer han.“ — Åb. 1:7.

I stedet for her at anvende dette ord for „sky“ benytter Hebræerbrevets forfatter sig af ordet néphos, som kun forekommer denne ene gang i alle De kristne græske Skrifter. Dette er et ord som både græske og latinske forfattere benyttede