Hvilken praktisk betydning har bibelen?

„Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ — Sl. 119:105.

 1. Hvilke beskyldninger underminerer respekten for bibelen? Hvori ligger bibelens værdi?

JEHOVAS ord, bibelen, er alle tiders mest solgte bog. Hos mange er det også den bog, der samler mest støv. Den mest solgte, men forholdsvis også den mindst læste. Hvorfor? Bibelens værdi angribes fra mange sider. Videnskabsmændene siger, at den ikke er videnskabelig, ateisterne siger, at den er selvmodsigende, modernisterne blandt gejstligheden siger, at den er en legende eller myte, mens de ortodokse får den til at stå i et latterligt lys, og folket i almindelighed skubber den til side som en upraktisk vejledning i denne hårde, realistiske og onde verden. Men den er ikke uvidenskabelig, ikke selvmodsigende, ikke legendarisk, ikke latterlig og fremfor alt ikke uden praktisk betydning. Videnskabsmændene, ateisterne, de modernistiske og de ortodokse gejstlige og folket i almindelighed tager fejl, for bibelen er den mest videnskabelige, konsekvente, saglige, fornuftige og praktiske bog på jorden! Det er den eneste pålidelige lygte for menneskers fod og et sikkert lys på deres vej. — Sl. 119:105.

 2. Hvilke kendsgerninger tilbageviser påstanden om, at den er uvidenskabelig?

² Pladsen vil kun tillade en gendrivelse i korte træk af disse angreb, men det skulle være tilstrækkeligt til at åbne ærlige menneskers sind for en yderligere undersøgelse af spørgsmålet. Skønt bibelen ikke er en lærebog i videnskab, så er den dog, når den kommer ind på det videnskabelige felt, fuldt ud korrekt og sandfærdig. Videnskaben lærer for eksempel, at menneskets tale, da det forlod det primitive abestandpunkt, udviklede sig fra grynten og knurren, men nu viser kendsgerningerne imidlertid, at jo ældre et sprog er, desto mere kompliceret er det, og det har tvunget de sprogvidenskabelige autoriteter til at drage den slutning, at i stedet for at menneskets sprog skulle have udviklet sig fra det elementære til det komplicerede, er lige det modsatte tilfældet. Dette stemmer overens med bibelens beretning, der går ud på, at mennesket blev skabt fuldkomment og med talegaver, der satte det i stand til at give udtryk for sit fuldkomne sinds tanker i deres mest nuancerede betydninger.a Videnskabsmænd har kun hån tilovers for den bibelske beretning om de foranstaltninger, Jakob traf for at få stribet og spættet afkom blandt sine hjorde, ved at stille hunnerne op foran et tremmeværk lavet af grene, fordi man nu i vid udstrækning har forladt tanken om, at sådanne indtryk under drægtighedsperioden har nogen indflydelse på afkommet. Videnskabsmændene overser imidlertid, at dette kun var Jakobs mening, og at Jehova i en drøm rettede Jakob i hans synspunkt og viste ham den egentlige årsag til, at afkom blev plettet, en årsag, der er i harmoni med Mendels arvelighedslære, som videnskaben først har antaget i det tyvende århundrede.b (1 Mos. 30:37-43; 31:10-12) Og endelig spotter videnskabsmændene bibelen, fordi den klassificerer harefamilien blandt de drøvtyggende dyr. (3 Mos. 11:6; 5 Mos. 14:7) Men nogle vågne videnskabsmænd har imidlertid påvist, at harefamilien virkelig tygger drøv om end på en noget ejendommelig måde, idet dens føde passerer to gange gennem dens fordøjelsessystem. Denne usædvanlige kendsgerning er blevet bekræftet af The Smithsonian Institution.c Bibelen er ikke som de lærebøger, videnskabsmænd skriver, og som i løbet af få år er ubrugelige og forældede på grund af de mange fejl, de indeholder. Bibelen forbliver sand til evig tid. — Es. 40:8; Joh. 17:17; 1 Pet. 1:25.

 3. Hvilke eksempler vil ateisten gerne citere som støtte for påstanden om, at bibelen er selvmodsigende? Beviser de det?

³ Hvorledes forholder det sig med ateisternes beskyldning om, at bibelen er selvmodsigende? Det er en forhastet slutning. Ateisten vil henvise til Prædikeren 1:4, hvor der står: „Jorden står til evig tid“, for dernæst at slå op på 2 Peter 3:10 og læse: „Jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op.“ Triumferende vil han sige, at dette er en selvmodsigelse, der beviser, at bibelen er upålidelig. I det første tilfælde er det imidlertid den bogstavelige jord, der står til evig tid, mens der i det andet tilfælde med udtrykket „jord“ hentydes til folkene i almindelighed med deres organiserede regeringer under Satan. (2 Kor. 4:4) Sammenhængen viser, at dette er korrekt, for lige forud for denne udtalelse siges der, at verden på Noas tid gik til grunde i en vandflod. Vi ved, at Vandfloden ikke ødelagde den bogstavelige jord; den er her stadig. Den bortvaskede de onde folkeslag og deres regeringer fra jordens overflade. Denne symbolske omtale af folkene som „jorden“ er ikke sjælden. (Sl. 66:4; 98:9) Eller ateisten vil måske sige, at Kristus modsagde sig selv, da han den ene gang fortæller sine disciple, at de skal ikke tage punge med, og ved en anden lejlighed siger, at de skal gøre det. (Matt. 10:9, 10; Luk. 10:4; 22:35, 36) I det første tilfælde blev de udsendt for at udføre et missionsarbejde i tillid til, at Gud ville drage omsorg for dem som arbejdere, der var deres løn værd. De ville bringe folket åndelig føde, og de interesserede ville med glæde yde disse forkyndere materiel støtte til gengæld. Men i det andet tilfælde stod Jesus over for at skulle nagles til marterpælen, hans efterfølgere skulle spredes og forfølgelsen sætte ind. De ville blive omringet af fjender på alle sider, og selv de, som var velvilligt stemt over for budskabet, ville være bange for at vise Kristi efterfølgere venlighed. De kristne ville derfor være nødt til selv at sørge for deres fornødenheder.

 4. Hvorfor lader ateisten sig så let bedrage?

⁴ Ved at ignorere sammenhængen og mulige symbolske betydninger af skriftstederne mener ateisten at finde modsigelser, og fordi han kun er interesseret i at finde modsigelser, ophører han med sine undersøgelser, der består i overfladisk læsning, lykkelig og tilfreds ved tanken om, at han har fundet, hvad han søgte efter. Han ønsker ikke at fortsætte sit studium for at opnå en forståelse, der ville vise de forskellige skriftsteders indbyrdes harmoni, som han ud fra et partisk sind anser for selvmodsigende. Han har fået sin løn. — Matt. 6:2, 5, 16.

 5. Hvorledes betragter modernisterne blandt gejstligheden bibelen, og hvorfor?

⁵ Modernisterne blandt gejstligheden er med til at angribe bibelen, fordi de er blevet fanget i denne fælde: „Frygt for mennesker leder i snare.“ (Ordsp. 29:25) I dag er det den gængse opfattelse, at bibelen kun er myter og legender, og dens værdi udelukkende er af litterær karakter. Af frygt for foragt fra denne verdens vises side og i et forsøg på at holde trit med de intellektuelle klasser giver det modernistiske præsteskab slip på bibelens sandheder for at antage de teorier og filosofier, som denne verdens kloge hoveder fremholder. Bibelen advarer disse holdningsløse desertører: „Pas på: måske vil der være en eller anden, der vil tage jer som bytte ved filosofi og tomt bedrag, der støtter sig på menneskers overlevering og på verdens elementære ting og ikke på Kristus.“ (Kol. 2:8, NW) Typisk for sådanne, som i virkeligheden dropper bibelen, men holder sig til den for deres selviske udkommes skyld, er den indstilling, rektoren for et teologisk seminarium i Denver, Colorado, har givet udtryk for. Han sagde: „Den største udfordring til religiøs opdragelse er at få en kamelkaravane-filosofi til at passe ind i en mekaniseret civilisation.“ Det er blot at sige på en anden måde, at bibelen ikke har praktisk betydning, at den er for gammeldags for vor tid, at den er lige så forældet som en kamelkaravane ville være i vor forjagede, mekaniserede civilisation.

 6. Hvorledes får de ortodokse gejstlige den til at stå i et latterlighedens lys?

⁶ Ortodokse gejstlige, der er bundet af trosbekendelser, tager altid bibelen så bogstaveligt, at de gør den latterlig derved. Efter lange udgydelser om, at Gud er kærlighed, gør de fuldstændig omkring og siger, at han piner folk for evigt i en ild- og svovlsø. Hvis de ondes straf skulle være pine, hvorfor fortalte Jehova så Adam, at det ville betyde død, dersom han i ulydighed spiste af den forbudte frugt? (1 Mos. 2:17) Dersom syndens løn er evig pine, hvorfor siger så Romerne 6:23: „Den løn, synden betaler, er død“? (NW) For at kunne holde til at blive brændt i evighed i en ildsø måtte man være udødelig. Og det er, hvad de ortodokse lærer vedrørende menneskets sjæl. Men dersom menneskets sjæl er udødelig, hvorfor siger så Ezekiel 18:4: „Den sjæl, der synder, den skal dø“? Og dersom mennesket er udødeligt, hvad brug er der så for en opstandelse gennem Kristus Jesus? På mange måder får sådanne præster Guds ord til at tage sig latterligt ud og gør det til intet ved deres religiøse traditioner og trosbekendelser.

 7. Hvad er den katolske præstestands syn på deres kirkelige overleveringer sammenlignet med bibelen, og hvad resulterer det i?

⁷ Det romersk-katolske præsteskab er foregangsmænd, når det drejer sig om at omstøde bibelen med deres overlevering. I februar måned sagde den katolske biskop F. E. Hyland i en tale i Columbus, Ohio, at „den mundtlige overlevering er af samme gyldighed som bibelen i afgørelsen af, hvad der er de store religiøse sandheder“. En af disse overleveringer går ud på, at jomfru Marias legeme af kød og blod bogstaveligt er opfaret til himmelen. Imidlertid siges der i 1 Korinter 15:50 ifølge den katolske Douay-oversættelse af bibelen: „Kød og blod kan ikke eje Guds rige.“ Denne katolske overlevering og dette skriftsted i bibelen er ganske øjensynlig ikke „af samme gyldighed“. Enten er overleveringen eller bibelen falsk. Bibelen er det ikke. Ved at føje disse overleveringer til Guds ord kommer religiøse organisationer ind under den fordømmelse, der fremholdes i 5 Mosebog 4:2 og Åbenbaringen 22:18, og pådrager sig Guds plager. Bibelen behøver ikke en tilføjelse af uinspirerede overleveringer fremplapret af mennesker for at gøre den fuldstændig. „Al skrift er inspireret af Gud og gavnlig til belæring, til irettesættelse, til at sætte ting på plads, til optugtelse i retfærdighed, for at gudsmennesket kan blive fuldt ud dygtig og udrustet til alt godt arbejde.“ — 2 Tim. 3:16, 17, NW.

Vor tids skriftkloge og farisæere

 8. Hvordan stillede de skriftkloge og farisæerne sig til deres egne mundtlige overleveringer og til de hebraiske skrifter?

⁸ Ved at holde sig til overleveringer og trosbekendelser, der omstøder bibelen, handler vor tids præsteskab ligesom de skriftkloge og farisæerne. De føjede deres mundtlige overlevering til de hebraiske skrifter, og til dem sagde Jesus: „I har gjort Guds ord ugyldigt som følge af jeres overlevering. I hyklere, træffende profeterede Esajas om jer, da han sagde: Dette folk ærer mig med læberne, dog er deres hjerter langt fra mig. Det er forgæves, at de vedbliver med at ære mig, fordi de som lærdomme lærer menneskebud.“ (Matt. 15:6-9, NW) De skriftkloge og farisæerne læste med deres læber op af moseloven og citerede med deres mund profeterne og salmerne, men de levede ikke i overensstemmelse med de guddommelige forskrifter. De lagde deres talmudistiske overleveringer til og støttede deres lærdomme på disse menneskebud. Oven i købet smykkede de profeternes grave med pomp og pragt og bedyrede, at de aldrig ville være gået med til at udgyde disse martyrers blod, for derpå at handle lige modsat og tvinge den uvillige Pilatus til at dræbe Guds største profet, Kristus Jesus! — Matt. 23:29-36; 27:22-25; Joh. 19:12-16.

 9. Hvordan finder deres fremfærd et sidestykke i kristenhedens præsteskabs hele indstilling i vor tid?

⁹ I dag roser kristenheden bibelske skikkelser og menneskegjorte helgener til skyerne, men forfølger Jehovas vidner, der som repræsentanter for Gud og Kristus forkynder Guds riges rene budskab. (Matt. 25:40, 45) Præsteskabet og befolkningen i almindelighed giver bibelen en æresplads, gør den til den mest solgte bog, anbringer den på museer og gør stor blæst af at købe sjældne eksemplarer til priser, der ligger langt over andre bøger. De har den i deres hjem, lægger den på hotelværelser, i visse lande sværger man på den i retten og bruger den ved aflæggelse af embedsed, bibelselskaber udbreder den over hele verden, og hele bibelen eller dele af den er udbredt på over tusind sprog. Kristenhedens politikere ynder at citere fra den og at foregive, at deres politiske partier vil indfri løfterne om Riget. Millioner af mennesker priser bibelen med deres læber ligesom de skriftkloge og farisæerne; men i lighed med de skriftkloge og farisæerne lever de ikke op til den, tværtimod lægger de til den og trækker fra den, sætter den ud af kraft og forfølger og dræber til tider dem, som bruger bibelen som en praktisk vejledning og søger at leve op til dens bud. — Matt. 23:13.

10. Hvad har kristenhedens ledere i virkeligheden gjort imod bibelen, og med hvilket resultat?

¹⁰ Til trods for deres overfladiske anerkendelse af bibelen og deres udbredelse af den i millionvis af eksemplarer bliver kristenhedens befolkning ikke opbygget af den. Deres ledere har i virkeligheden ødelagt bibelen i manges sind gennem deres ofte gentagne offentlige udtalelser om, at den er uvidenskabelig, selvmodsigende, kun myter og legender, eller de har givet den et latterlighedens skær og sat den ud af kraft med deres trosbekendelser og overleveringer. Fordi de følger disse blinde ledere, forledes den blinde befolkning til også at drage de samme fejlagtige slutninger og skubbe bibelen til side som uanvendelig vejledning i vor moderne tid. Hvem som helst, der søger at følge den og sætte sit håb til den, bliver beskyldt for at være en virkelighedsfjern, idealistisk drømmer. Hvor rammende er ikke beskrivelsen af vor tids verdsligsindede mennesker i 2 Timoteus 3:4, 5 (NW): „Lystens venner snarere end Guds venner, de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.“

Hvem har praktisk indsigt?

11. Hvilke spørgsmål vedrørende den praktiske betydning af denne verdens foranstaltninger opstår der i forbindelse med deres vragen af bibelen som af ringe praktisk betydning?

¹¹ Eftersom denne verden vrager bibelen som af ringe praktisk betydning, kunne vi vente, at den selv var meget praktisk anlagt. Men hvor praktisk griber den tingene an? Hvor praktisk er denne moderne generation i dette tyvende århundrede med dets videnskabelige og atomkløgtige civilisation? Hvilken praktisk betydning havde for eksempel de to verdenskrige, de udkæmpede, og som gennemvædede jorden med uskyldigt blod af kvinder og børn såvel som af dens soldater? Hvilken praktisk betydning har deres nuværende kurs henimod en tredje verdenskrig? Af hvor stor praktisk betydning er denne verdens politik, der er blevet så fordærvet og gennemsyret af bestikkelse, at det er en almindelig vittighed blandt folk? Og hvad med politikerne, der ofte mere er brikker i et spil end folkets tjenere? Hvor praktisk er dens økonomiske system, der tillader nogle få ultrarige at leve i luksus, mens millioner med bekymring knapt nok kan skaffe sig livets enkleste fornødenheder? Hvor praktisk for verden er dens voksende kriminalitet, stadig stigende umoralitet, opadgående skilsmissekurve, omsiggribende ungdomsforbrydelser, dens problemdrankere, der ønsker at glemme hverdagen, eller den almindelige grådighed, alle disse ting, der medfører et væld af fysiske og psykiske sygdomme, kønssygdomme, opløste hjem, illegitime børn, overbefolkede fængsler, menneskelig smerte og fremskyndede dødsfald? Fortæl os, hvad praktisk er der ved alt dette?

12. Hvilken praktisk betydning ville bibelen have i løsningen af verdens problemer?

¹² Hvorledes kan folk, som ligegyldigt og i forhærdelse affinder sig med sådanne forhold og endogså anser dem for normale, beskylde bibelen for at være uden praktisk betydning? Dersom mennesker i denne verden fulgte bibelen, så ville de ikke dræbe hverandre, men smede deres sværd om til plovjern. Folk ville ikke løfte sværd imod folk. De ville heller ikke oplæres til krig. (2 Mos. 20:13; Mik. 4:3) Ville det ikke være af virkelig praktisk betydning? Ville ikke bibelens forbud mod at stjæle og tage imod bestikkelse være en god rettesnor for politikere? Hos Israel skulle kongerne have en afskrift af Guds lov til deres personlige vejledning. I vor tid har politikerne bibelen. Det ville være til velsignelse, dersom de fulgte den, lige så meget som de citerer den. (2 Mos. 20:15; 5 Mos. 17:18; Amos 5:12) Det økonomiske system, der har til følge, at kun få bliver rige, mens mange bliver fattige, kunne ikke bestå, dersom de bibelske principper blev fulgt, der i flere måder gav forholdsregler til gavn for de fattige. (2 Mos. 23:10, 11; 3 Mos. 23:22; 5 Mos. 15:7, 8, 11; 14:28, 29; Ordsp. 29:7) Ville bibelen ikke have praktisk betydning i retning af at dæmme op for den voksende flod af forbrydelser og få den til at løbe tilbage og til sidst helt udtørre? Lydighed mod dens bud ville bortskaffe utugt, ægteskabsbrud, skilsmisse og opløste hjem, veneriske sygdomme og illegitime børn. Moralske forældre ville opdrage deres børn efter guddommelige principper og derved forhindre ungdomsforbrydelser. Frådseri og drukkenskab ville ophøre, og med det de mange forbrydelser og sygdomme og al den hjertesorg, dette medfører. — 2 Mos. 20:12-17; 5 Mos. 6:6, 7; 21:20, 21; Ordsp. 22:6; Mark. 10:11, 12; 1 Kor. 6:9-11.

13. Hvilken indsigelse rejses der imod disse påstande, og hvorledes er ikke desto mindre det at efterleve bibelens principper nøglen til succes?

¹³ Nu vil en og anden måske sige: Ja, det kan være meget godt altsammen, men det er lettere sagt end gjort! Ja, selvfølgelig er det lettere sagt end gjort. Alting er lettere sagt end gjort. Det er derfor, så mange siger så meget og gør så lidt. Det er derfor, så mange prædiker bibelens lære, og så få lever op til den. Men det er en kendsgerning, at der findes nogle, som bestræber sig for at give agt på de bibelske forskrifter, og de har held dertil i vid udstrækning. Hvis een eller et hundrede eller nogle få tusinde kan gøre det, kan de resterende millioner så undskylde sig med, at bibelens standard er for idealistisk, for høj for ufuldkomne mennesker at bestræbe sig for at nå i praksis? Dersom man ved at følge disse principper kunne gøre ende på krig, uhæderlig politik, undertrykkende økonomiske systemer, dersom det ville tømme fængsler, gøre ende på forbrydelser, få drukkenskab til at ophøre og fjerne mange sygdomme, ville det så ikke have virkelig praktisk betydning? At anvende disse principper i det daglige liv er ikke så vanskeligt, som det måske ved første øjekast ser ud til. Fremgangsmåden er den, at man må forandre sind, idet sindet igen indvirker på legemet. Man bør ændre vilje, ønsker, interesser, indstilling, syn på tingene og hjertetilstand. Når disse indre drivkræfter forandres til det bedre, vil vore handlinger ganske automatisk forandres til det bedre. Nøglen til denne forandring er den næring, som sindet indtager, og bibelen er et uudtømmeligt forrådskammer, fyldt med den nødvendige åndelige føde.

14. Hvilke skriftsteder støtter dit svar på, hvorledes det kan gøres?

¹⁴ Romerne 12:2 (NW) siger: „Ophør med at lade jer forme efter dette tingenes system, forvandl jer gennem en fornyelse af jeres sind.“ Alvorligt bibelstudium vil forandre dit syn på mange ting, det vil omdanne dit sind og forny det i overensstemmelse med Guds retfærdige synspunkt. Kolossenserne 3:9, 10 (NW) giver det råd: „Affør jer den gamle personlighed med dens væremåder, og iklæd jer en ny personlighed, der gennem nøjagtig kundskab fornyes efter hans billede, som skabte den.“ Det er derfor nøjagtig kundskab, der sætter en i stand til at ophøre med gamle væremåder og tillægge sig nye, der falder nøje sammen med Guds og Kristi. Efeserne 4:22-24 (NW) bekræfter dette vidnesbyrd: „I skulle aflægge den gamle personlighed, der svarer til jeres tidligere adfærd . . . I skulle fornyes i jeres sinds drivkraft og skulle iføre jer den nye personlighed, der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og kærlig omhu.“ Med Jesus i tanke formaner bibelen: „Væbn jer selv med den samme sindsindstilling.“ (1 Pet. 4:1, NW) Han gjorde dette gennem studium af Guds ord. Gør vi det samme og fylder vort sind og hjerte med bibelens sandheder, vil det resultere i noget godt: „Af hjertets overflod taler munden.“ — Matt. 12:34, NW.

15. Hvilke bibelske principper kan anvendes i det daglige liv til en forbedring af det indbyrdes forhold mellem mennesker?

¹⁵ Vi har nu betragtet nogle af de menneskehedens større ulykker, som tilegnelsen af de bibelske principper ville fjerne. Tænk nu over nogle af de andre fordele, der ville forbedre menneskenes indbyrdes forhold og daglige liv. „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7, NW) At så det gode kan forekomme af ringe praktisk betydning, men det vil bringe tilfredsstillende høst til rette tid. Sår du det onde, bliver det ondt, du høster til sin tid. Er du vred, gnaven og irritabel, så vil du få igen i samme mønt. Farer du op i raseri, vil du få svar på tiltale. Slå en mand, og han vil højst sandsynligt slå igen. Behandl folk høfligt, venligt og med et smil, vær oprigtig og uselvisk og læg kristen kærlighed for dagen, og de vil som regel reagere på lignende måde. „Kast dit brød på vandet, thi du får det igen, går end lang tid hen.“ (Præd. 11:1) Du vil måske komme til at så meget, førend tiden er inde til at høste, men efterhånden, efter lang tid, vil resultaterne vise, at det gode, du gjorde, havde praktisk betydning. Som Jesus sagde: „Øv jer i at give, og folk vil give til jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give i jeres skød. Thi med det mål, I måler med, vil de til gengæld udmåle med til jer.“ — Luk. 6:38, NW.

Overvind det onde med det gode

16. Hvad bør man gøre, hvis nogen henvender sig til en med vrede ord?

¹⁶ Men hvis nu nogen henvender sig til dig med vrede ord? Tænk da på Romerne 12:17 (NW): „Gengæld ikke nogen ondt med ondt.“ I sådanne tilfælde giver bibelen følgende råd: „Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.“ (Ordsp. 15:1) Dit milde svar vil formilde hans hårdhed, hvorimod hårde ord kun vil forhærde ham endnu mere. Bær derfor ikke ved til det bål, en anden tænder, og det vil snart brænde ud og dø hen. Når den opfarende person bliver sig selv igen, vil han skamme sig over sin barnagtige opførsel, når han tænker på, hvor roligt og behersket du tog situationen, og du vil have undgået den dårskab at gengælde ondt med ondt.

17. Hvorfor er det tåbeligt at gengælde ondt med ondt? Hvorledes vil den kristne møde ondskab?

¹⁷ Dersom nogen handler ondt imod dig, hvorfor skulle du så omforme dig efter hans onde billede? Det er denne gamle verdens dårlige taktik. Fordi en skælder dig ud, må du så overfuse ham? Hvis en bagtaler dig og lyver og sladrer om dig, må du så ty til de samme lave våben, han bruger? Ville han ikke vise sig at være den stærkeste, hvis han kunne tvinge dig til at blive som han og få dig til at handle ondt i lighed med ham selv. Hvis din modstander er ond, skal du så svigte alle dine gode principper og overbevisninger af rent praktiske grunde, eller af nogen som helst anden grund, og nedværdige dig til hans lave niveau for til sidst sammen med ham at udsætte dig for Guds vrede? At gengælde ondt med ondt skaber kun et ondskabens kredsløb. Løgn avler løgn, had avler had, og vold avler vold, og dette onde kredsløb tager fart, efterhånden som den ene opildner den anden til at følge i sit onde fodspor, idet begge parter forsøger at overgå hinanden i ondskab og at gengælde hinanden med større giftighed. En sådan fremgangsmåde bringer snart mennesker og nationer ud af ligevægt, og de falder i Satans fælde. Kristne vil undgå disse fælder ved at nægte at lade sig drage ind i dette kredsløb og gengælde ondt med ondt. De vil i stedet møde det med det gode. „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ — Matt. 5:44; Rom. 12:21, NW.

18. Over for hvem bør vi anvende disse gode principper, og med hvis eksempel i tanke?

¹⁸ I betragtning af, hvad der her er blevet sagt, vil vi på det kraftigste hævde, at det i dag kan lade sig gøre at følge bibelens principper, ikke blot over for medkristne, men over for alle mennesker. „Hvis I elsker dem, som elsker jer, hvad ros har I af det? Selv syndere elsker dem, som elsker dem. Og hvis I gør godt imod dem, som gør godt imod jer, hvad ros har I af det? Selv syndere gør det samme.“ Vis uselvisk kærlighed over for alle, ligesom Jehova er „god imod de utaknemmelige og onde“. (Luk. 6:27-36, NW) Det gode, som du sår på menneskehedens hav, vil vende mangefold tilbage til dig til sin tid, om ikke fra dem, som har nydt godt deraf, så fra Jehova Gud.

19. Hvilke yderligere indsigelser falder til jorden, og hvornår vil al modstand imod retfærdige principper ophøre?

[Fodnoter]