Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Fornemmes i de ting der er frembragt“
    Vagttårnet – 1978 | 15. oktober
    • pris på at modtage anerkendelse for deres kløgtige anvendelse af eksisterende principper og metoder; men alt for ofte undlader de at give anerkendelse til den som fra først af „med visdom“ har opfundet det hele. — Sl. 104:24.

      I Ordsprogene 6:8 taler Bibelen om den såkaldte kornsamlende myre eller høstmyren: ’Den sørger om sommeren for æde og sanker sin føde i høst.’ I mange hundrede år tvivlede man på at der fandtes myrer som høstede og oplagrede korn, men i 1871 opdagede en britisk naturforsker nogle forrådskamre fra sådanne myrer. Der er også myrer som passer haver med afgrøder, holder slaver og vogter husdyr. Termitter og bier forsyner deres bo med luftkonditionering. Honningbierne kan ved deres dans i mørke vise hvor der er nektar, hvor langt borte og i hvilken retning. Ja, insekterne viser på mange områder en forbløffende evne til at gøre ting som mennesker ikke kan. De er, som Bibelen siger, „instinktivt vise“; Jehova Gud har skabt dem sådan. — Ordsp. 30:24, NW.

      Det er en kendt sag at en mand på en tømmerflåde kan tørste ihjel skønt omgivet af vand. Visse havfugle har imidlertid nogle kirtler som kan afsalte havvandet. Der findes fisk (ål og andre) der kan udsende en elektrisk strøm på op til 400 volt. Mange fisk, orme og insekter udsender et lys der ikke samtidig varmer, til stor misundelse for mange videnskabsmænd, der gerne ville kunne fremstille en lysgiver som ikke tabte energi ved varmeafgivelse. Flagermus og delfiner benytter sig af indbyggede sonaranlæg, hvepse fremstiller papir, myrer bygger broer, bævere bygger dæmninger, og visse slanger har en indbygget termostat som er følsom for temperaturforandringer på blot en tusindedel grad celsius. Insekter som lever i søer og damme benytter sig af snorkler og dykkerklokker, blæksprutter bevæger sig fremad ved jetprincippet, og edderkopper kan fremstille syv forskellige slags spind, lave net, faldlemme og lassoer, og deres unger rejser som ballonskippere tusinder af kilometer gennem luften i stor højde. Et huninsekt udsender en parfumeduft som en han ti kilometer borte kan mærke hvis blot et enkelt molekyle fra parfumen rører dets følehorn. Laks vender, efter at have tilbragt flere år på det åbne hav, tilbage til netop det vandløb de kommer fra, fordi de alle kan huske den lugt der var karakteristisk for det hjemlige vandløb og kan mærke den når de svømmer tilbage til kystfarvandene.

      Jehova henledte Jobs opmærksomhed på de mange undere i skaberværket. Hvad svarede Job? Dette: „Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!“ — Job 42:2.

      Alle disse undere kan ikke eksistere uden at der er en som har skabt det hele. Udviklingsteoriens tilhængere hævder at det er blevet til ved ’naturlig udvælgelse og de bedst egnedes overlevelse’. Men problemet er hvordan disse bedst egnede er blevet til, ikke hvordan de har overlevet. Der kan ikke finde nogen udvælgelse sted hvis der ikke er noget at vælge imellem. Man kan ikke begynde at bygge et hus før byggematerialerne er kommet. Som Bibelen siger: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ Beviserne omgiver os overalt. Mange af dem der tager det for givet at et simpelt stenredskab må have et abemenneske til ophavsmand, kan ikke se at hele Guds imponerende skaberværk afspejler hans eksistens og hans egenskaber. „De er uden undskyldning.“ (Rom. 1:20) Men lad os have ’øjne der ser’ Jehovas eksistens, som den bevidnes af hele hans skaberværk. — Matt. 13:14-16.

  • En trofast tjener går ind til sin løn
    Vagttårnet – 1978 | 15. oktober
    • En trofast tjener går ind til sin løn

      Broder Franz Zürcher blev født den 25. november 1891, døbt den 18. november 1918 og gik ind i beteltjenesten i Schweiz den 15. juni 1923. I næsten 55 år arbejdede han loyalt på det schweiziske afdelingskontor for Watch Tower Society, i en årrække som afdelingstilsynsmand. Efter flere måneders sygdom fuldførte broder Zürcher sit jordiske livsløb den 13. maj 1978. Han var velkendt og elsket af mange Jehovas vidner i Europa og andre steder; de glæder sig alle over hans trofaste tjeneste og over at han nu har modtaget sin løn. — Åb. 14:13.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del