skyld“. Det kunne bevirke at vi i realiteten ’slog plat eller krone’ om troen på Guds eksistens — sådan som den franske filosof Blaise Pascal fra det 17. århundrede foreslog. Han sagde: „Lad os veje Vinding og Tab, hvis vi holder paa Krone: at Gud er. Overslaget ser saaledes ud: vinder du, vinder du alt; taber du, taber du intet. Hold derfor uden Betænkning paa, at Gud er.“b

Måske føler du — ligesom langt de fleste der siger at de tror på Gud — at der må være „et eller andet“ eller „en eller anden“ der styrer det hele. Men der er stor forskel på om man siger „et eller andet“ eller „en eller anden“. „Et eller andet“ vækker en forestilling om at Gud blot er en kraft, en universel kraftfaktor, hvorimod „en eller anden“ betegner en person. Hvilken af de to opfattelser er sand? Og hvis Gud er en person, hvordan er han så? Der er mange synspunkter, men hvordan kan vi vide hvad der er sandt?

Der er en religiøs bog som giver et klart, veldefineret svar. Denne bog er Bibelen. Millioner af læsere har følt sig tiltalt af Bibelens gudsopfattelse og har følt sig tilskyndet til at elske denne Gud. Hvordan beskrives Gud da i Bibelen? Lad os se.

En personlig Gud

HVORDAN ER GUD? Ja, hvordan beskrives han i Bibelen? Han skildres ikke som en upersonlig kraft eller som et abstrakt „højere princip“, men som en person, et tænkende væsen der har følelser og meninger. En sådan beskrivelse stemmer med almindelig sund fornuft. Hvorfor?

Har du nogen sinde stået en aften i klart vejr og betragtet stjernehimmelen? Gjorde himmelens storhed, og den orden der præger den umådelige stjernevrimmel, ikke indtryk på dig? Kunne du forestille dig at en ren og skær upersonlig kraft har frembragt en så storslået orden og harmoni ved et „blindt tilfælde“? Eller står der en mesterhjerne bag?

Da en forretningsmand blev spurgt hvorfor han troede på en personlig og intelligent Skaber, gav han dette fornuftige svar:

„En pige på vores fabrik er cirka to dage om at lære at samle de 17 dele en kødhakkemaskine består af. Det kan godt være at de mange millioner af verdener, hver i deres eget kredsløb, alle så forunderligt i harmoni med hinanden i rummet — det kan godt være at de bare er opstået ved et tilfælde.

Det kan godt være at de, efter at have tumlet rundt i en milliard år, endelig er kommet ind i deres ordnede baner. Jeg ved det ikke, for jeg er jo kun en almindelig mand der fremstiller hakkemaskiner. Men dét ved jeg, at man kan ryste de 17 dele af en kødhakkemaskine rundt i et vaskefad i de næste 17 milliarder år, uden at få en kødhakkemaskine ud af det.“

Ligesom kun et fornuftbegavet menneske kan samle en kødhakkemaskine så den fungerer rigtigt, siger vor fornuft os at vort i høj grad planmæssige univers kun kan være blevet ordnet af en der er i besiddelse af stor intelligens — og samtidig ærefrygtindgydende magt.

Bibelen er i fuld overensstemmelse med denne logiske slutning, for den siger:

„Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse [stjernerne]? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler.“ — Es. 40:26.

Når vi betragter stjernehimmelen begynder vi også at forstå sandheden i en anden udtalelse om Gud som findes i Bibelen: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ — Rom. 1:20.

Guds „evige kraft“

Ved et nøjere studium af det majestætiske univers bliver man klar over den overvældende kraft der er bundet i det. Solen udvikler en fantastisk mængde energi. Men en af stjernerne på den prægtige nattehimmel, Arcturus, har en diameter på 24 gange solens, og dermed et rumfang på 13.800 gange solens rumfang! En anden stjerne har en diameter på 560 gange solens! Tænk hvilken kraft disse stjerner må rumme. Og hvilken kraft må Skaberen af dem ikke være i besiddelse af!

Nogle af de små lysende prikker på himmelen er endda ikke enkelte stjerner, men hele stjernehobe. Universet er så vældigt i udstrækning at man måler afstandene i lysår (den strækning som lyset, med en hastighed på 300.000 kilometer i sekundet, tilbagelægger på et år, nemlig 10.000.000.000.000 kilometer). Og nogle stjerner er milliarder af lysår borte! Det er så overvældende at man kun kan give salmedigteren ret når han i Bibelen skriver om Gud:

„Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?“ — Sl. 8:4, 5.

Ja, hvor er vi små og ubetydelige i sammenligning. Guds „evige kraft“ har afgjort kunnet ses „fra verdens skabelse af“. Nu er magt eller kraft måske ikke i sig selv et personlighedstræk der virker dragende på os. Men skaberværket lærer os mere om Guds egenskaber.

En lykkelig og gavmild Skaber

Har du betragtet legesyge kattekillingers kåde krumspring? Eller set oddere rutsche ned ad en glidebane af mudder og plaske ud i en sø? Siger det dig ikke noget om disse dyrs Skaber? Han må være lykkelig. En Gud der har skabt en abe må afgjort have humoristisk sans. Tænk også på de spontane glædesudbrud et barn kommer med ved synet af en lille dunet og nyudklækket kylling. Det vi kan iagttage, stemmer med Bibelens beskrivelse af Skaberen — at han er ’en lykkelig Gud’. — 1 Tim. 1:11.

Og hvad lærer vi når vi ser at jorden frembringer i tusindvis af både nærende og velsmagende fødemidler, hvert med sin egen særlige smag som kan friste vore smagsløg? Vidner denne variation og overflod ikke om at Gud er en gavmild Skaber? I stedet for blot at give mennesket det strengt nødvendige fandt Gud behag i at skabe stor variation, og han sørgede for at der var overflod.

„Men hvad så med de steder hvor folk sulter? Hvordan ser det ud med hans gavmildhed dér?“ vil nogle måske spørge. Vi kan svare med en sammenligning: Lad os sige at en generøs fader serverer et lækkert