-
Snart fuldbyrdes dommen over „den store skøge“Vagttårnet – 1981 | 15. januar
-
-
på dem udløser i samme øjeblik en reaktion fra Gud. Jehova siger: „På hin dag . . . vil jeg give min vrede luft. I nidkærhed, i glødende vrede udtaler jeg det.“ (Ez. 38:18, 19) For at komme sine loyale tjenere til undsætning retter Gud et hurtigt og knusende slag mod nationerne i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Harmagedon. Guds og hans folks fjender bliver tilintetgjort, og jorden bliver renset for al ondskab. — Åb. 16:14, 16; Ordsp. 2:22.
22. Hvordan vil de der er loyale mod Jehova, blive belønnet?
22 Efter Harmagedon begynder den vidunderlige nye orden! De loyale der „kommer ud af den store trængsel“ bliver rigt belønnet. „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åb. 21:3, 4.
23. (a) Hvorfor bør vi fatte mod på trods af de vanskelige forhold i dag? (b) Hvad bør vi opfordre sandhedssøgende mennesker til at gøre?
23 Fat derfor mod, alle som elsker retfærdighed! Vid at ’den store skøges’ og den nuværende verdens undertrykkende politiske herskeres dage er talte og at Jehova snart vil rydde dem af vejen. Eftersom Gud „ikke kan lyve“, kan du nære fuld tillid til at han vil indfri dine forhåbninger om at kunne leve i en paradisisk ny orden hvor du daglig vil ’fryde dig ved megen fred’. (Tit. 1:2; Sl. 37:11) Benyt dig i mellemtiden af de foranstaltninger Jehova har tilvejebragt for at du kan samle åndelig styrke med henblik på den vanskelige tid der står for døren. Og tænk samtidig på andre som stadig „hungrer og tørster efter retfærdighed“. Tilskynd sådanne til at give agt på Bibelens råd: „Søg [Jehova], medens han findes, kald på ham, den stund han er nær!“ — Matt. 5:6; Es. 55:6.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1981 | 15. januar
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Hvornår bliver ’Guds sønner åbenbaret’, som nævnt i Romerbrevet 8:19, og i hvilken hensigt sker det?
Når Paulus, med henvisning til sig selv og andre salvede „Guds sønner“, taler om „den herlighed der skal åbenbares på os“, er det øjensynligt den herlighed de får del i når de oprejses til livet i himmelen han sigter til. (Rom. 8:18) Men de jordiske undersåtter under Guds rige vil først erfare at „Guds sønner“ er blevet åbenbaret når disse herliggjorte „Guds sønner“ begynder at varetage de opgaver de vil få, til menneskenes gavn.
Paulus taler om at „skabningen venter . . . med spændt forventning på at Guds sønner skal åbenbares“. Troende mænd og kvinder som har levet op gennem århundrederne, har altså længtes efter den tid da „Guds sønner“ skulle åbenbares, idet de vidste hvilken lindring det ville medføre. Ved Harmagedon opnås der „lindring . . . ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle“, idet Jehova Gud vil ’give dem trængsel til gengæld som volder hans tjenere trængsel’. De der forfølger og modstår Guds tjenere bliver da tilintetgjort. (2 Tess. 1:6-10) Af Åbenbaringen 2:26, 27 fremgår det at de salvede der har fået en opstandelse vil være med til at udslette de onde. Sammen med Kristus Jesus udgør de nemlig Guds himmelske hustrulignende organisations „sæd“. (1 Mos. 3:15; Gal. 3:16, 29; Åb. 16:14, 16; 19:11-21) Derefter vil Djævelen og hans dæmoner blive bundet og kastet i afgrunden. (Åb. 20:1-3) Når alle modstandere, både åndelige og jordiske, er ryddet af vejen, vil de overlevende på jorden føle en umådelig lindring, idet al undertrykkelse, fristelse og vildledende propaganda vil være borte. Til den tid er ’Guds sønners’ længe imødesete åbenbarelse en kendsgerning, og ’den store skare’ som har overlevet „den store trængsel“ vil glæde sig herover.
Men ikke nok med at undertrykkerne fjernes. I forbindelse med ’Guds sønners åbenbarelse’
-