• Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1964 | 15. december

    • med Kristus er han en ny skabning.“ (2 Kor. 5:17, NW) Her taler apostelen Paulus om „en ny skabning“, idet han betragter de 144.000 — „de kaldede og udvalgte og trofaste“ blandt menneskene der skal regere med Jesus Kristus — som enkeltpersoner og ikke kollektivt. Kronen på Guds skaberværk, „en ny skabning“, er virkelig af åndelig art, for dens endelige domæne vil være usynligt for det menneskelige øje. Endvidere er formålet med frembringelsen af „en ny skabning“ til der i alt er 144.001, at en barmhjertighedsgerning, der kræver øjeblikkelig handling, skal øves mod den døende menneskeslægt, der må „fries fra den forkrænkelighed, hvorunder den træller“. En sådan barmhjertighedsgerning er det tilladt at øve på sabbaten, som vist af Jesus Kristus da han stillede de lovkyndige og farisæerne spørgsmålet: „Har man lov til at helbrede på sabbaten eller ej?“ og besvarede det bekræftende ved at helbrede en mand og straks efter stille et nyt spørgsmål: „Hvem af jer ville ikke, hvis hans søn eller okse faldt i en brønd, straks drage dem op, selv om det var på en sabbatsdag?“ Guds arbejde i forbindelse med frembringelsen af „en ny skabning“ er derfor ikke nogen overtrædelse af hans sabbatshvile på den syvende dag, på hvilken han kun er ophørt med det materielle skaberværk han har udført til menneskenes gavn. — Åb. 17:14; Rom. 8:21; Luk. 14:3-5.