større gavn i menigheden og i højere mål bliver til ære for Gud?’ — 1 Tim. 3:1-13, NW.

29. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter det liv vi har, og hvad vil det føre til?

²⁹ Det vil være tilfredsstillende for os at vide at vi er blevet fundet trofaste. Lad os derfor fuldt ud påskønne det liv vi har, og lad os bruge det forstandigt idet vi bærer frugt dag efter dag ved at leve retfærdigt, til Guds ære og pris. Uanset om vi har vandret kort tid eller lang tid på livets vej, så lad det være vor beslutning at intet skal skille os fra Jehova Gud. Da vil Guds ubrydelige kærlighed til gengæld bevare os i vor trofaste færd, selv under de sværeste prøver. (Rom. 8:38, 39) Gør vi alt til Guds ære vil det afholde os fra at overskride grænserne eller forlade den velafmærkede retfærdsvej der fører til evigt liv.

30. Hvordan kan vi være med til at glæde Jehovas hjerte?

³⁰ Måtte vort største ønske altid være at bevare vor integritet over for vores trofaste Gud og at bevise at ingen, selv ikke Guds store modstander, Djævelen, kan få os til at forlade denne vej. Da vil vi glæde Jehovas hjerte. — Ordsp. 27:11.

Er du til at tale med?

JEHOVA GUD sætter i høj grad pris på at de der tjener ham er imødekommende og til at tale med. Det måtte vi også forvente, for Gud selv har sat et ypperligt eksempel i denne henseende. Alle slags mennesker kan nærme sig ham i bøn, til alle tider og under alle forhold. — Sl. 65:2, 3.

Et vidnesbyrd om hvor højt Gud sætter det at være imødekommende, har vi i den omstændighed at han sendte sin søn til jorden og lod ham leve under ringe kår. Hvorfor? Blandt andet for at hans søn, Jesus Kristus, „kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst“, „ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet [prøvet, NW] i alle ting ligesom vi“. På grund af ham kan kristne „med frimodighed træde frem for nådens trone“, og vi kan gøre det i oprigtighed og i troens fulde vished. (Hebr. 2:17, 18; 4:15, 16; 10:19, 21, 22) Sådan ønsker Jehova Gud det.

I dag glider folk mere og mere fra hinanden; kommunikationen mellem familiemedlemmer, mellem dem der har myndighed og dem der er underlagt myndighed, nedbrydes langsomt. Dette skulle få os til i endnu højere grad at se nødvendigheden af at være imødekommende og til at tale med. Vi har ikke råd til at lade en så farlig tilstand fra den gamle verden trænge ind i den kristne menighed og svække den gode og hjertelige ånd der råder der. Hvem må især være på vagt, og hvordan kan de beskytte sig imod denne fare?

Kristne ægtemænd, som skal ’elske deres hustru som sig selv’, må være på vagt og værne om denne egenskab. Forældre må også blive ved med at være åbne og imødekommende over for deres børn, så disse ikke bliver ’opirrede og mismodige’. Og i hver eneste kristen menighed må de ældste (tilsynsmændene) vise at de er imødekommende og til at få i tale af alle deres brødre og søstre. — Ef. 5:28, 33; Kol. 3:19, 21 (NW); 1 Pet. 5:1, 3.

Hvordan vi viser at vi er til at tale med

Hemmeligheden ved at være sådan at andre tør komme hen til en og tale med en, er at man nærer oprigtig og ægte