„Du har dannet mine nyrer.“

Ja, hvert eneste organ i legemet er udtænkt af Skaberen og direkte formet i livmoderen til dets særlige funktion.

„Du har . . . vævet mig i moders liv.“

Selv i dag kan mange af tilblivelsens stadier ikke iagttages af mennesker. Gud ordnede det således at barnets tidligste udvikling, hvoraf en del ikke virker særlig indtagende for det menneskelige øje, ikke kunne ses. Barnet fødes fra livmoderen som et komplet, rent og smukt lille menneske. — Sammenlign Første Korinterbrev 12:23, 24.

„Mine ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i løndom, virket i jordens dyb.“

I den sjette uge får fosteret et fuldstændigt skelet bestående af bøjeligt brusk som senere bliver til ben. Interessant nok siger New World Translation ikke „virket“ (i jordens dyb) men „vævet“, hvilket stemmer godt med den måde hvorpå sener, muskler og andet væves sammen af forskellige ’tråde’, i et smukt og kompliceret mønster. Det sker i livmoderens fuldstændige mørke, lige så skjult og gådefuldt for mennesker som jordens dybder.

„Som foster så dine øjne mig, i din bog var . . . [alle dets dele skrevet ned, NW], dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.“

Videnskabsmænd ved nu at arvelighedskoden hovedsagelig indeholdes i „generne“, der findes i det befrugtede ægs kerne. Gud, som udtænkte menneskets mønster, kan også på forhånd have kendskab til særlige fysiske og mentale træk som et barn vil få i arv. — Sammenlign Første Mosebog 16:11, 12; 25:23; Romerne 9:10-12.

Salmisten fortsætter med at sige:

„Hvor kostelige er dine tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres sum!“ — Sl. 139:17

Når vi kender legemets forunderlige og indviklede beskaffenhed og dets evne til at formere sig, og tænker på Guds høje agtelse for det, bør vi undgå at misbruge det. En forsætlig, unødvendig sterilisation ville være respektløs over for Guds skaberværk. (Sammenlign Femte Mosebog 23:1.) På den anden side kan sygdom gøre operative indgreb nødvendige, og man tvinges måske til at ofre visse organer for at redde livet. Denne situation kan til tider indtræffe med hensyn til de kvindelige forplantningsorganer. Kristne overlader disse spørgsmål til de impliceredes samvittighed. Afgørelsen bør træffes ud fra deres eget kendskab til problemet og lægers råd med hensyn til hvor nødvendig eller presserende en sådan operation er. Man bør imidlertid altid huske at denne „livets vugge“ er Guds værk, og må behandles med stor respekt.

Jehovas vidner i Tyskland 1933-1945 — 2. del

Broder Johann Kölbl sørgede for at der blev duplikeret 500 eksemplarer at Vagttårnet i München; disse blev fordelt blandt brødrene dér og i fjerne egne af Bayrischer Wald.

I Hamburg var det broder Niedersberg der straks tog initiativet. Han havde været pilgrim i nogle år før han måtte holde op på grund af multipel sklerose. På trods af dette handicap havde han gjort hvad han kunne. Nu i denne prøvelsens tid var det en glæde for brødrene at besøge ham, for det styrkede altid deres tro. Hans kærlighed til brødrene fik ham snart til at tage skridt til at de regelmæssigt kunne få deres åndelige føde igen. Han begyndte at duplikere Vagttårnet hjemme hos sig selv. Han lærte Helmut Brembach at skrive stencils og viste ham hvordan man betjente duplikatoren. Da han så havde forvisset sig om at arbejdet kunne gøres uden ham, underrettede han de andre om at han planlagde en rundrejse til menighederne på Slesvig-Holstens vestkyst for at opmuntre dem og sørge for at de kunne få tilsendt Vagttårnet. Han drøftede igen omhyggeligt med brødrene hvordan bladene