Den bibelske kønsmoral — kan den følges?
VI LEVER i en verden der er gennemsyret af sex, og dette berører unge såvel som gamle. Mange vil være enige med en ung mand som for nylig sagde: „Alting omkring os drejer sig om sex. Det er blevet lige så almindeligt som at sove og at trække vejret. Når man åbner et blad eller tænder for fjernsynet, så er det der. Når man går ind i en forretning, kører i sin bil, går på arbejde eller går i skole — så er det der også! Folks måde at tale på, føre sig på og klæde sig på henleder hele tiden opmærksomheden på krop og sex. Det står øverst på listen over samtaleemner.“ De seneste statistikker fra hele verden viser at flere teenagere end før — ja, også børn der endnu ikke er teenagere — har kønslige forbindelser.
STORBRITANNIEN: „Når pigerne forlader teenageårene er kun hver sjette af dem stadig jomfru, og hver fjerde har haft seksuelle forhold før 16-årsalderen,“ fortæller en undersøgelse fra 1980.
CANADA: „En ’epidemi, af ugifte teenagemødre,“ melder en statsrapport fra 1979.
USA:’Fire af hver fem unge mænd og to af hver tre unge piger har haft kønslige forhold før de er 19,’ viser en undersøgelse fra 1981.
JAPAN: I nogle byer er der ’fra 1970 til 1979 sket en forøgelse på 60 gange i antallet af ugifte mødre som er lige under eller over 20 år’.
FRANKRIG: „Over halvdelen af alle skolepiger i Frankrig siger selv at de regelmæssigt dyrker seksuelle forhold,“ viser en undersøgelse fra 1980.
„Graviditet blandt teenagere er et voksende problem i hele verden,“ hed det for kort tid siden i overskriften til en artikel i avisen Brazil Herald. Artiklen påviste at det for eksempel var tilfældet i England, Wales, Østtyskland og Sovjetunionen. Hele 85 procent af ’alle anmeldte tilfælde af kønssygdomme forekommer blandt unge’. De er blevet en sand epidemi i hele verden.
Men der er mange andre unge der har besluttet at leve afholdende indtil de bliver gift, fordi de finder det er godt og rigtigt. Det er dog ikke nogen let sag for unge at føre et rent liv og ’afholde sig fra utugt’, som Bibelen siger. (1 Tessaloniker 4:3) Som ung kan man med god grund spørge: ’Findes der nogen kraft der kan hjælpe én til at holde stand mod den flodbølge af promiskuitet der skyller frem i dag?’
Svaret er ja. Der findes en forbløffende kraft hvis resultater kunne ses allerede for 2000 år siden, i en af historiens mest fordærvede perioder.
„Roms afskyelige moral“
Den romerske statsmand og filosof Seneca var øjenvidne til forholdene i den romerske verden dengang kristendommen opstod. Han fortæller: ’Begæret efter det urette vokser dag for dag. Ondskaben har vundet en sådan magt over alle hjerter at uskyld ikke bare er sjælden — den er ophørt med at eksistere.’ Juvenal, der levede i samme periode, skriver om „Roms afskyelige moral“.
En af Bibelens skribenter bruger det udtryk at datidens folk havde „mistet al moralsk sans“. (Efeserne 4:19) Seksuelle forbindelser til højre og venstre blev betragtet som det normale. Den gamle historiker Lampridius sagde om den periode at en ugift simpelt hen var nødt til at have en pige hos sig som han jævnlig kunne dyrke et seksuelt forhold til, „for det var umuligt at eksistere uden“. Hvordan kunne det gå til at hele atmosfæren blev så smudsig?
’Når guderne kan, kan jeg vel også’
De romerske guder, der for det meste var overtaget fra grækerne, blev betragtet som eksempler. Men hvilken moral! Venus og Flora var intet andet end skamløse skøger, Bacchus var dranker, Merkur var landevejsrøver, og Apollon var en forfører med mange kvinder på samvittigheden. Og Jupiter, den øverste og klogeste af guderne, skal ifølge legenderne have begået utugt eller blodskam med 59 forskellige kvinder!
Hvilken indflydelse havde disse eksempler på befolkningen? Et skuespil fra datiden skildrer en ung mand der overvejer om han skal begå utugt med en bestemt ung pige. Han får øje på et billede hvor Jupiter er ved at forføre en kvinde. „Når en gud kan, hvorfor så ikke jeg, et menneske?“ ræsonnerer han. Og „jeg besluttede derfor at gøre det“. Skuespillet stemte godt med virkeligheden; Seneca skrev at en mand ikke længere fandt noget skammeligt i kønslig umoralitet „når han så at guderne ikke var bedre end han selv“. Den usynlige hånd bag legenderne om de umoralske guder tilhørte sikkert de ’gudssønner’ der på Noas tid gjorde oprør og kom ned til jorden for at dyrke samkvem med menneskedøtrene. Disse afsporede engle vendte ganske vist tilbage til det åndelige plan, men de har helt op til vor tid gennemsyret menneskenes samfund med umoralitetens ånd. — 1 Mosebog 6:1-4; Judas 6, 7.
„Et marked for utugt“
Skribenten Athenagoras fra det andet århundrede fortæller at nogle på hans tid ligefrem havde oprettet „et marked for utugt, og grundlagt skændige tilholdssteder hvor unge dyrker enhver form for laster“. Dette „marked“, hvor sex ligefrem blev købt og solgt i fuld offentlighed, omfattede også et teater, hvor man opførte stykker om gudernes løsslupne elskov. De optrædende var ofte klædt i „stramtsiddende dragter“, så det så ud som om de ikke havde noget på. I huse og templer var væggene til offentlig beskuelse bemalet med scener af „ubeskrivelig sjofelhed“, deriblandt deciderede samlejescener. Selv de yngste kunne ikke undgå at se nøgenstatuerne af de umoralske guder på torve og pladser. Dertil kom at skrifter med det laveste sprog og de mest smudsige beskrivelser cirkulerede frit blandt unge. Allerede tidligt blev sindene forgiftet ved læsning eller højtlæsning af historier om gudernes og gudindernes løsslupne eventyr.
Datidens offentlige bade, de populære „termer“, var ofte ikke bedre end at de blev kaldt „bordeller med et mere respektabelt navn“. Der var også sportsanlæg som blev brugt af unge såvel som ældre mænd til idrætsudøvelse i nøgen tilstand og som blev tilholdssteder for homoseksualitet. Dertil kom de offentlige fester, der nærmest var seksuelle orgier for alle. Situationen blev nøjagtig som apostelen Paulus beskrev den i sit brev til de kristne i Rom. Om de skabninger der ’ydede skabningen hellig tjeneste fremfor Skaberen’ og fulgte datiden gængse moral, skrev han: „Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt.“ (Romerne 1:24-27) Paulus’ beskrivelse var rystende korrekt, for det moralske fordærv i den græsk-romerske verden førte til en af de mest frastødende skikke i historien — at voksne mænd praktiserede seksuelt misbrug af drenge. Denne skik blev forherliget i poesi og skuespil, og den blev fulgt alle vegne i samfundet.
Hvis vi havde levet dengang, og vi blev vidne til moralsk fordærv hvor vi end vendte os hen, kunne det have været svært for enhver af os at bevare sig ren! Ja, det har krævet en ualmindelig principfasthed og moralsk styrke af en ung mand eller ung kvinde dengang at holde sin sti ren. Men midt i alt dette var der alligevel nogle der, som ved et mirakel, var i stand til at holde deres sti ren.
Et moralsk „mirakel“
Efter at have nævnt de umoralske typer der fandtes overalt i datidens Korint — utugtige, ægteskabsbrydere, homoseksuelle og så videre — skriver apostelen Paulus i sit brev til den kristne menighed: ’Det er sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene.’ (1 Korinter 6:9-11) Den sande kristendoms lære havde givet moralsk styrke til dem der fulgte den, så de kunne forandre deres liv og holde sig fri af kønslig umoralitet.
„Det der allermest markant gav den kristne lære en særstilling var måske at den lagde vægt på kyskhed,“ konkluderer William Sanger i sin bog The History of Prostitution (Prostitutionens historie), hvori han indgående behandler de moralske forhold i oldtiden. Han tilføjer: „Lige fra begyndelsen kunne de kristne samfund med rette rose sig af deres moralske renhed.“ Hvordan kunne de få dette omdømme? Jo, med Guds hjælp lykkedes det dem at efterligne et bedre forbillede end det billede datidens verden havde tegnet af sine sexgale guder.
Et bedre forbillede
’Ifør jer den nye personlighed,’ skrev apostelen Paulus, ’som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.’ (Kolossenserne 3:10) Ved oplysning fra De inspirerede Skrifter og fra Jesu Kristi, Guds søns, lære og hans eksempel, kunne de kristne komme til „nøjagtig kundskab“ om den sande Gud, Jehova, og hans egenskaber. Dermed fik de et ’billede’ af ham der stod i skarp kontrast til de romerske guder.
De sande kristne så deres Skaber som den himmelske Fader der elskede dem og havde omsorg for dem. (1 Peter 5:6, 7) De forstod at han altid handlede retfærdigt, retskaffent og barmhjertigt. Han var ren og hellig. (5 Mosebog 32:4; 1 Peter 1:15, 16) Hans egenskaber virkede tilskyndende på dem, og de stræbte efter at følge den inspirerede vejledning: „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn.“ (Efeserne 5:1) Kristus havde åbenbaret Gud for dem som en ven der altid var med dem. Han var en de kunne elske. Den sande kærligheds ånd fyldte deres hjerter og drev dem til kristne gerninger.
Gud støttede de kristne dengang med sin hellige ånd, der gav dem ’en kraft som er ud over det normale’. Ved møderne i deres menighed blev de også mindet om at de måtte bevare kyskheden. Ved at dyrke fællesskab med det kristne brodersamfund blev det muligt for dem at forblive trofaste. (2 Korinter 4:7; Hebræerne 10:24-26) „Vi, der tidligere svælgede i utugt, bestræber os nu på renhed,“ udtalte Justinus Martyr (fra det andet århundrede), der bekendte sig som kristen. Men det var ikke nogen let sag at bestræbe sig på moralsk renhed.
En daglig kamp
Lad os ikke glemme at de første kristne levede i en moralsk fordærvet verden. Nogle af dem der blev kristne, hørte til „kejserens husstand“. (Filipperne 4:22) Det var Nero der var kejser dengang, og de fleste kender til hans moralske udskejelser. Den underholdning han arrangerede hørte til det mest sjofle. Han ’giftede sig’ engang med en ung mand „under iagttagelse af alle de formaliteter, som ægteskaber plejer at indgås med“.a Men de kristne der hørte til hans „husstand“ (måske tjenestefolk eller statsembedsmænd) bevarede deres renhed selv i dette miljø.
De kristne i Rom var udsat for et stærkt gruppepres og megen hån. Seneca giver udtryk for den almindelige stemning når han skriver: „Man foragter den som ikke har nogen kærlighedsaffærer.“ „Kyskhed beviser ikke andet end at man er grim.“ Andre skal have beklaget sig i vendinger som disse: ’Hvilken kvinde hun dog var! Så lidenskabelig, så lystig! Hvilken yngling han dog var! Så løsagtig, så lastefuld! Men nu er de blevet kristne — hvor sørgeligt!’
Men der var ingen grund til at ynke disse kristne. De kunne med selvrespekt holde hovedet højt. De havde en ren samvittighed. Som ’lysets børn’ kunne de uden at skamme sig ’udstråle’ det rene budskab vidt omkring sig. (Efeserne 5:8) Ville du ikke have set det som en forret at blive regnet blandt dem der moralsk set stod som en klippe i et hav af urenhed? Det liv i sand tilfredshed de førte, stod som en diametral modsætning til livet blandt folk fra nationerne, som ’ikke kendte Gud, men dyrkede deres fordærvede seksuelle lidenskaber’, til skade for dem selv. — 1 Tessaloniker 4:5.
For eksempel havde livet mistet sin betydning for mange i det første århundrede. De havde tømt forlystelsernes berusende bæger til sidste dråbe — og kunne ikke længere finde nydelse i noget som helst. Intet var tilbage, ingen glæde, ingen finfølelse, ingen tiltrækning _ og ingen tilfredsstillelse. Juvenal skriver om en homoseksuel som beklager at han, fordi alderen melder sig, er blevet forkastet af sin elsker: „Hvad er det bedste jeg kan gøre nu, efter alle disse spildte år og bristede forhåbninger? Alt for snart visner livets blomst; vor usle, tilmålte tid på jorden løber ud: Endnu mens vi drikker, mens vi råber efter blomsterkranse, parfume og piger, sniger alderdommen sig umærkeligt ind på os.“ Men for de trofaste kristne var livet ikke skuffelse og elendighed.
Jesu sande disciple måtte daglig kæmpe for at holde sig moralsk rene, men den fred de fik i deres sind var indsatsen værd. Det var muligt at leve efter den bibelske kønsmoral.
Lever der nogen i dag som har en lignende moralsk styrke? Ja. Talrige unge i hele verden kan fortælle at det er muligt at følge den bibelske kønsmoral. Det er unge som er tilsluttet Jehovas Vidners menigheder. På trods af den påvirkning som underholdningen og hele samfundslivet i vor tid øver på den enkeltes moral — og verden i dag står ikke spor tilbage for det gamle Rom — er disse unge som gruppe betragtet lysende eksempler på renhed.
Dog har nogle af de unge som er tilsluttet disse kristne menigheder, vanskeligheder i denne henseende. Det kan endda ske at nogle som er opdraget i et kristent hjem mister deres værdsættelse af den bibelske moral. Hvordan kan kristne unge bevare den moralske renhed der så tydeligt kendetegnede de sande kristne i det første Århundrede — på trods af en overvældende stor modstand? Hvordan kan deres forældre hjælpe dem? I dette blad følger der to artikler som er skrevet for at give praktiske forslag der kan være til hjælp. — Se side 8.
[Fodnote]
a Tacitus’s Årbøger, bog XV, afsnit 37, oversat af O. A. Hovgård, København 1887.
[Tekstcitat på side 4]
De seneste statistikker fra hele verden viser at flere teenagere end før har kønslige forbindelser
[Tekstcitat på side 5]
Trods den „afskyelige moral“ i det gamle Rom lykkedes det, som ved et mirakel, for de kristne at leve i moralsk renhed