nød. Det er absolut nødvendigt at vi viser en sådan gavmildhed, for det er et vigtigt led i at efterleve Jesu befaling om at ’være fuldkomne som vores himmelske Fader er fuldkommen’. — Matt. 5:46-48; 1 Joh. 3:17, 18.

20, 21. (a) I forbindelse med hvad tilskyndes vi specielt til at ’blive Guds efterlignere’? (b) Hvordan kan vi efterligne Gud ved at være tilgivende?

²⁰ Vi kan også efterligne Guds kærlighed ved at være tilgivende. Ja, det er specielt i forbindelse med at Gud er tilgivende at vi rådes til at blive Guds efterlignere. Læg mærke til den sammenhæng hvori apostelen giver den formaning som vi har betragtet: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer. Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ — Ef. 4:32 til 5:2, NW.

²¹ Eftersom vi alle er ufuldkomne og kun har begrænset visdom, forståelse og skelneevne, skulle vi da ikke kunne bære over med vore kristne brødre og være rede til at tilgive dem? Jo, kærlighed „skjuler en mangfoldighed af synder“. (1 Pet. 4:8) Når Jehova „kommer i hu, vi er støv“ og derfor ’fjerner vore synder fra os så langt som østen er fra vesten’, skulle vi ufuldkomne mennesker da ikke være endnu mere villige til at tilgive dem der forsynder sig imod os og beder os om tilgivelse? Eftersom Gud er „rund til at forlade“, skulle vi da ikke efterligne ham også hvad dette angår? Det betyder at vi må være villige til at tilgive „syvoghalvfjerds gange“ (NW), som Jesus sagde til Peter at han skulle gøre, og dette indbefatter endog alvorlige overtrædelser der er begået imod os, hvis overtræderen viser sand anger. — Sl. 103:8-14; Es. 55:7; Matt. 18:21-35.

22-24. (a) Hvad siger Bibelen om Guds langmodighed? (b) Hvordan kan vi alle efterligne Jehova ved at vise at vi er langmodige?

²² Endnu en måde hvorpå Gud sætter et eksempel for os i kærlighed, er ved at være langmodig og sen til vrede. Om denne tiltalende side af Guds personlighed skrev apostelen Peter: „Herren . . . har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.’“ (2 Pet. 3:9) I Israels kongetid viste Gud i sandhed at han var sen til vrede! Bibelen siger: „[Jehova], deres fædres Gud, sendte tidlig og silde manende ord til dem ved sine sendebud, fordi han ynkedes over sit folk.“ — 2 Krøn. 36:15.

²³ Vi kan efterligne denne side af Guds kærlighed ved ikke at lade andres fejl og mangler forstyrre vor fred. Somme tider kan det ske at nogle i menigheden viser ligegyldighed eller skødesløshed, og i et sådant tilfælde kan en tilsynsmand let komme til at „fare op“, som man siger. Men for at være Guds efterlignere må tilsynsmænd også være tålmodige, langmodige og sene til vrede.

²⁴ Især i familiekredsen bør vi lægge vægt på at udvise denne egenskab, langmodighed. Det er almindeligt at mænd i verden er irriterede på deres hustruer. Hvor er det derfor betimeligt at apostelen Paulus giver de kristne dette råd: „I mænd! elsk jeres hustruer, og vær ikke bitre imod dem.“ (Kol. 3:19) Apostelen Peters ord om hvordan mænd skal omgås deres hustruer, er også meget vigtige: „Ligeledes skal I mænd leve med forstand sammen med jeres hustruer som med en svagere skabning; og vis dem ære som dem, der også er medarvinger til livets nådegave, for at jeres bønner ikke skal hæmmes.“ Det er lige så vigtigt at efterleve dette råd som at gøre Guds vilje med hensyn til at forkynde budskabet om hans rige. — 1 Pet. 3:7.

25, 26. (a) Hvordan har Gud vist udholdenhed? (b) Hvordan kan vi lægge en sådan udholdenhed for dagen?

²⁵ Hvis vi skal være fuldkomne som Gud er fuldkommen, er det også nødvendigt at vi efterligner hans kærlige udholdenhed. „Kærligheden . . . udholder alt,“ siger Bibelen. (1 Kor. 13:4, 7) Viser Gud udholdenhed? Ja, for han fortsætter med at handle ret, skønt han føler smerte og sorg når hans skabninger handler uret. (Sl. 78:40, 41) Som den inspirerede apostel minder os om: „[Gud har] i megen langmodighed . . . båret over med vredens kar, fuldt færdige til fortabelse.“ Hvorfor? På grund af sin kærlighed, så han kunne „kundgøre sin herligheds rigdom over barmhjertighedens kar“. Rom. 9:22, 23.

²⁶ Hvis vi vil efterligne Guds kærlighed må vi altså også lægge udholdenhed for dagen. „Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte.“ (Gal. 6:9) Kærlighed vil hjælpe os til trofast at fortsætte vort arbejde med at forkynde Riget på trods af at de mennesker vi taler med viser ligegyldighed eller endda modstår budskabet. Vi arbejder måske på et betelhjem hvor der fremstilles bibelske bøger og blade til brug i det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Vort arbejde dér er måske ensformigt, men kærlighed til Jehova Gud vil hjælpe os til at holde ud dermed idet vi ved at det tjener til Guds navns ophøjelse og til frelse for andre, og er et bevis på at vi værdsætter alt hvad han har gjort for os.

Hvorfor stræbe efter at være fuldkommen som Gud er fuldkommen?

27, 28. (a) Er det frivilligt om man vil være fuldkommen som Gud er fuldkommen? (b) Hvorfor bidrager det til vor lykke at være fuldkommen som Gud er fuldkommen?

²⁷ Det indebærer i sandhed meget at være Guds efterligner og således vise at man er fuldkommen som han er fuldkommen! Men læg mærke til at det ikke er frivilligt om man vil være „fuldkommen“. Jesus sagde: „I må altså [nødvendigvis] være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ (Matt. 5:48, NW) Ja, hvis vi skal være sande kristne, „Guds efterlignere, som elskede børn“, er det absolut nødvendigt at vi er ærlige og retlinede, trofaste og pålidelige, at vi hader det Gud hader, og at vi viser kærlighed ved at være gavmilde, tilgivende, langmodige og udholdende. (Ef. 5:1, NW) Men det at være fuldkommen som Gud er fuldkommen er ikke ensbetydende med store besværligheder, og det er heller ikke et stort offer for os. Det er tværtimod til gavn for os. For er Jehova ikke „den lykkelige Gud“? (1 Tim. 1:11, NW) At efterligne ham vil også bidrage til vor lykke. Hvordan det?

²⁸ Jo, når vi efterligner Jehova, glæder vi hans hjerte, sådan som han siger: „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“ (Ordsp. 27:11) Hvis vor handlemåde glæder vor himmelske Fader har vi sandelig grund til selv at være lykkelige, ikke sandt? Og når vi efterligner Gud vil vi ikke alene blive lykkelige og tilfredse og få fred i sindet nu, men vi får også det sikre håb om evigt liv i hans nye tingenes ordning. Der er således al mulig grund til at stræbe efter at ’være fuldkomne, som vor himmelske Fader, Jehova Gud, er fuldkommen’!

Bibelens sandheder frigør

En missionær som tjener i Vestafrika fortæller: „Jeg besøgte en kvinde som tidligere havde været imod vort arbejde men som nu havde sagt ja til et bibelstudium. Studiet blev imidlertid ikke holdt regelmæssigt, og jeg spekulerede på om det ville fortsætte. Men da vi drøftede emnet spiritisme, så det ud til at hun tog studiet alvorligt. Samme uge skilte hun sig af med alle de genstande hun havde med tilknytning til spiritisme, bortset fra én.

Ved vort næste studium viste hun mig denne genstand og spurgte mig om hun kunne tillade sig at se hvad der var inden i den, før hun ødelagde den. Hun havde fået den af en ’medicinmand’ for at kunne blive gravid, idet hun var barnløs og ønskede at få et barn. Midt i en stor bakke fyldt med sand stod der en lille lerkrukke med bunden i vejret. Hun vendte forsigtigt krukken, og den viste sig at være tom. Hun rodede så rundt i sandet med en saks, men fandt heller ikke noget dér. Dette oprørte hende, for nu forstod hun at ’medicinmanden’ havde holdt hende for nar. Hun rejste sig straks og smed det hele ud ad vinduet.“

Ja, ’sandheden frigør’ en fra fejlagtige opfattelser. Det kan denne kvinde, der nu er et døbt Jehovas vidne, bekræfte. — Joh. 8:32.