Ledes du af overtro eller kundskab?
„Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag. Gudløses vej er som mørket, de skønner ej, hvad de snubler over. Mærk dig, min søn, mine ord.“ — Ordsp. 4:18-20.
1. I hvilken åndelig tilstand befinder mange mennesker sig, og hvorfor?
HAR du nogen sinde set et barn som var bange i en mørk stue? Så snart lyset bliver tændt i stuen forsvinder barnets frygt. Det ser alt hvad der er i stuen og opdager at der er ingen som vil gøre det fortræd. Denne viden stiller barnet tilfreds; det føler sig sikkert. Vi synes måske at det er barnligt hvis nogen er bange i mørke; men millioner af voksne er i dag fyldt med frygt, usikkerhed og overtro fordi de befinder sig i det mørke som Satan Djævelen har bragt over denne verden. Paulus beskriver den åndelige tilstand der præger størstedelen af menneskeheden og siger: „Denne tingenes ordnings gud har blindet de vantros tanker, for at lysglansen fra den herlige gode nyhed om Kristus, der er Guds afbillede, ikke skulle skinne igennem.“ Disse skrækslagne, overtroiske, formørkede mennesker er at beklage set med et oplyst menneskes øjne. — 2 Kor. 4:4, NW.
2, 3. Nævn nogle af de mærkelige opfattelser arktiske folkeslag har.
2 Profeten Esajas forudsagde om vore dage: „Mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene.“ (Es. 60:2) Ned gennem århundrederne har Satan behersket menneskeheden og har sørget for at mennesker er kommet til at tro mange ejendommelige ting. I hvert eneste samfund i dag påvirker mærkelig overtro befolkningens liv. Fra de arktiske lande til troperne findes den overtro der stammer fra Satan. Eskimoerne tror på spøgelser. Mange tror også på sjælevandring, at ånderne vender tilbage i dyr, i vinden, i bjerge, i is og vand, og at deres vrede kan stilles ved besværgelser. For at få vinden til at vende sig synger de religiøse sange, slår på tromme og hyler, og, som en sidste udvej, brænder de dødes grave. Så megen overtro, uden at tænke en tanke! Selv om de aldrig har formået at ændre vindretningen, får deres overtroiske blindhed dem til stadig at prøve.
3 I visse dele af Grønland begraver man når et barn dør, en levende hund sammen med det, for at hunden kan føre barnet til „den anden verden“. Hvis man rejser spørgsmål i forbindelse med denne mærkelige overtro vil befolkningen blot svare: „En hund kan altid finde vej.“ — The Encyclopedia Americana.
4, 5. Hvordan har mangel på kundskab om de dødes tilstand ført til besynderlige læresætninger og ideer?
4 Dødstilstanden er for mange et stort mysterium. Det er en udbredt opfattelse at mennesket har en udødelig sjæl, og mange mærkelige ideer og megen overtro er knyttet til denne ubibelske tanke. Især i Orienten tror millioner og atter millioner på sjælevandring. Men troen på sjælevandring er ikke noget nyt. De gamle ægyptere, der fremsatte den teori at menneskesjælen er udødelig, troede at sjælene gik fra det ene legeme til det andet. Der er ingen tvivl om at den ægyptiske skik med at bevare mumier af katte, krokodiller og andre skabninger stammede fra tanken om at de havde været bosted for sjæle der måske en dag ville kræve disse legemer tilbage.
5 Oldtidens Pythagoras troede ligeledes på denne metempsykose eller sjælevandring og talte derfor imod at man spiste dyr, fisk og endog æg. Hvis hans forfædre igennem alle led havde bevaret den oplysning Gud gav Noa, ville han have vidst at „ethvert krybende dyr der er i live må tjene som føde for jer“. — 1 Mos. 9:3, NW.
6. (a) Hvad er et af beviserne for at Satans mørke dækker kristenheden? (b) I hvilken tilstand befinder de døde sig, og hvordan ville du bevise det ud fra Bibelen?
6 Millioner af mennesker i verden i dag betragter disse skikke og opfattelser som latterlige, men er de selv så oplyste at de ikke bliver ofre for lignende overtro? Betragt i et øjeblik de hundreder millioner af mennesker som nu foregiver at være kristne og dog i ramme alvor tror at menneskesjælen er udødelig og at deres afdøde kære lider i skærsilden og kun kan lindres i deres lidelser ved at man betaler præsten for at udføre visse handlinger efter religiøse ritualer. De mennesker der er oplyst af Guds ord ved at de der er døde ikke befinder sig i skærsilden eller er i live noget andet sted, men de er døde, uden bevidsthed, de venter på en opstandelse, akkurat som Kristus Jesus sagde. Men de der på grund af mørke og overtro er blevet ofre for læren om skærsilden, ved ikke at mennesket er en sjæl og ikke har en udødelig sjæl; derfor har de levet i bekymring og har mistet betydelige pengesummer. Hvilken velsignelse det ville være for dem at få nøjagtig kundskab fra Guds ord! — 1 Mos. 2:7, NW; Præd. 9:5, 10; Ez. 18:4; Joh. 5:28, 29.
7. Hvordan er Bibelens beretning om menneskets oprindelse i sammenligning med nogle teorier der er udkastet af mennesker?
7 Bibelen giver os nøjagtig kundskab som Gud har sørget for. Den fortæller os at mennesket blev til ved en skabelsesakt. (1 Mos. 1:27) Evolutionister tror måske at de har en bedre mening som er moderne og tidssvarende; men i århundreder har mange primitive folkeslag hyldet lignende fejlagtige anskuelser, blot kunne de ikke hente støtte hos såkaldt lærde og såkaldt videnskab. For eksempel tror nogle af Madagascars indbyggere at de stammer fra krokodillerne. De behandler derfor disse dyr som var de mennesker, deres egne brødre. Farlig som krokodillen er, er der ingen som slår en krokodille ihjel, medmindre den da har dræbt et menneske. Når det er sket fanges krokodillen ved hjælp af en krog med madding på, bliver stillet for retten, dømt til døden, henrettet og derpå begravet under mange ceremonielle højtideligheder, som havde den været en af familiens egne. Tåbelig overtro! siger vi; men de tror på det. — Introducing Africa, af Carveth Wells.
8. Ved hjælp af hvad kan man frigøre sig for skadelig overtro?
8 Man kunne fortsætte med at fortælle om de løjerlige ideer og den besynderlige overtro der findes overalt i verden. Satan har fuldstændig forvirret sine formørkede undersåtter og har derved voldt dem stor skade. Overtro er skadelig for menneskene. Overtro vil aldrig føre nogen til den godkendte tjeneste for den almægtige Gud og til evigt liv i hans nye verden. Der er kun én måde hvorpå man kan frigøre sig for den skadelige overtro og lettroenhed, og det er ved at opnå nøjagtig kundskab fra Jehova Gud. Kundskab er så vigtig i vort liv at Jehova siger at mennesker kan gå til grunde hvis de mangler den. — Hos. 4:6, 10.
9, 10. (a) Kan man opnå nøjagtig kundskab ved blot at gå i en skole? (b) Hvilke forhindringer kan man møde når man ønsker at få nøjagtig kundskab? (c) Hvorfor er kundskab og ikke bare oprigtighed, nødvendig?
9 I dag findes der flere læreanstalter i verden end nogen sinde før i menneskets historie. Regeringerne lægger vægt på undervisningsprogrammer og opfører nye skoler, selv i isolerede områder. Men hvad er det for en lærdom man stræber efter? Hvilken kundskab har mennesker? Ikke al lærdom er gavnlig. Ikke al kundskab bringer liv. Års universitetsuddannelse og læsning af bjerge af bøger garanterer ikke at man har opnået den beskyttende livgivende kundskab. Der er, siger Bibelen, nogle mennesker „der altid lærer og dog aldrig kan nå til en nøjagtig kundskab om sandheden“. — 2 Tim. 3:7, NW.
10 Jehova Gud har tilvejebragt Bibelen så at mennesker kan opnå nøjagtig kundskab og oplysning. Men mange vanskeligheder stiller sig hindrende i vejen for mennesker. De kommunistiske regeringer gør modstand imod bibelundervisning. I nogle lande er Bibelen ikke almindelig tilgængelig for mennesker. Men det som allermest hindrer mennesker i at opnå nøjagtig kundskab er falsk religion. Utallige præster sætter overtro og menneskelige traditioner over Guds ord og erklærer falskeligt at repræsentere Gud mens de samtidig forholder folket sand kundskab om Gud. Sådanne præster befinder sig i den klasse Kristus Jesus dømte da han sagde: „Ve jer, I lovkyndige! thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem, som ville gå ind, har I hindret deri.“ (Luk. 11:52) Kristenhedens ledere har Bibelen, og de taler om Gud. Som fortidens jøder er de „nidkære for Gud; men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; thi fordi de ikke kendte Guds retfærdighed men søgte at opstille deres egen, underkastede de sig ikke Guds retfærdighed“. (Rom. 10:2, 3, NW) De vil ikke ydmyge sig og lære fra Gud gennem hans ord. I selviskhed søger de at opstille deres egne falske religiøse ideer, en falsk kundskab. Nogle af dem er blevet så overtroiske at de har overbevist sig selv om at de har ret. Men at tro at man har ret er ikke det samme som at have ret og at være i fuld harmoni med Guds principper. Gud siger: „Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.“ (Ordsp. 14:12) Mennesker som således vrager den sande kundskab om Jehova er dem der profetisk omtales i Hoseas 4:6, 10: „Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab. Da du har vraget kundskab, vrager jeg dig, . . . de har sveget HERREN [Jehova].“
11. Hvad er det eneste grundlag for den fuldstændige kundskab?
11 Præsteskabet og verdens ledere tror måske at de har megen kundskab, men ingen kan have virkelig kundskab medmindre de ydmygt tager imod vejledning fra Jehova, kilden til al kundskab og oplysning. „Frygten for Jehova er begyndelsen til kundskab.“ (Ordsp. 1:7, NW) Denne grundlæggende kundskab om Jehova er det primære; den er al sand kundskabs grundlag.
12, 13. (a) Hvilken kilde må mennesker søge til for at få sand kundskab? (b) I hvilke retninger kan man ligne denne kundskab med en skat?
12 Der er kun én måde hvorpå man kan vokse i kundskab om sandheden og holde sig klar af skadelig overtro — ved at have lyset. Jehova siger: „Min søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine pålæg hos dig, idet du låner visdom øre og bøjer dit hjerte til indsigt, søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du HERRENS [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud. Thi [Jehova], han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.“ — Ordsp. 2:1, 2, 4-6.
13 Ja, nøjagtig kundskab er som en skjult skat. Hvad kunne vel være mere værd end kundskaben om Jehova og Kristus, hvilket betyder evigt liv? (Joh. 17:3) Men man må søge efter en skat for at finde den. Derefter må man passe på den. Man kan endog forøge den. Alt dette kræver en indsats fra vor side. Hvordan kan man få denne skat i eje?
14. (a) Hvilket hjælpemiddel benytter Jehova til at uddele sand kundskab? (b) Hvilke mennesker kan vinde denne nøjagtige kundskab?
14 Jehova har givet os sit ord, sin ånd og sin organisation. Vi må tage imod kundskab med den rigtige indstilling, som „spædbørn“, i ydmyg anerkendelse af Jehova og hans organisation, som han i dag bruger til at uddele åndelig føde. Vi skulle have en taknemmelig indstilling over for alle de foranstaltninger der træffes gennem Jehovas salvede vidners organisation, den „tro og kloge træl“ som er omtalt af Jesus i Mattæus 24:45 (NW). Jehova stiller den åndelige føde frem på sin egen gode måde, og han har en hensigt hermed. Det der stilles frem er godt og vi skulle studere det for at lære. Når et menneske indser at det ikke ved alt, og er lærvilligt som et barn, så kan et sådant menneske lære; så vil det få åndelig indsigt. Hvis det føler sig stolt og klogt, ligesom verdens mennesker der fremfører deres egne teorier i stedet for at holde sig til Guds principper, vil det ikke forstå. Jehova vil ikke give det sin ånd. Det er ikke muligt for denne verdens stolte mennesker at forstå de åndelige emner. „Et fysisk menneske tager ikke imod det der hører til Guds ånd, thi det er dårskab for ham, og han kan ikke forstå det, fordi det bedømmes åndeligt. Det åndelige menneske undersøger imidlertid alle ting.“ — 1 Kor. 2:14, 15, NW.
15. Hvorfor er åndelig indsigt så vigtig?
15 Men en og anden kunne spørge: Har ikke præsterne og andre som hævder at være kloge mennesker, Bibelen og citerer de ikke fra den? Ved de ikke hvad den siger? Der er en kæmpemæssig forskel på at kunne nogle skriftsteder og at have åndelig indsigt. Da Jesus blev fristet, viste Satan at han kendte noget til Skrifterne og citerede nogle skriftsteder, men han anvendte dem helt forkert. Men Jesus havde åndelig indsigt. Satan kunne ikke forstå Skrifternes betydning fordi han ikke havde Guds ånd. Jesus vidste hvordan han skulle anvende Skrifterne, og han brugte dem godt da han modstod Satans fristelser. Åndelig indsigt får kun de der er viet Jehova og som ydmygt søger efter hans skatte, de hvem han giver sin ånd. „Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder.“ — 1 Kor. 2:10; Matt. 4:1-11.
16. Hvem opnår den åndelige indsigt?
16 Så det ses at Jehova betror sin hellige hemmelighed til sine trofaste tjenere, og ikke til verdsligvise mennesker som vil prøve at bringe sig selv og ikke Gud ære dermed. Kristus Jesus indså dette og udbrød taknemmeligt: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige [spædbørn, NW].“ (Matt. 11:25) Hans disciple fik forståelse fordi de ydmygt søgte skatten der er hos Jehova Gud. Denne åndelige indsigt er ikke allemandseje, noget man kan behandle med ringeagt. Det er ikke noget man kan købe. Det er en gave fra Jehova til dem som nærmer sig ham i ydmyghed, som studerer Jehovas ord og bruger deres kundskab til at ære ham med. Det er en stor skjult skat. Søg den, hver enkelt af jer.
Studium
17, 18. Hvorfor er studium nødvendigt, og hvordan skulle vi være indstillet over for det?
17 Når vi studerer må vort motiv være rent og vort sind åbent. Det skulle være vor hensigt at lære noget som vi herefter kan bruge i tjenesten for Jehova. Vi skulle ikke lære noget for at kunne prale med vor personlige kundskab, føle vor egen betydning og få alle vore brødre til at komme løbende til os så at vi kan bryste os af at vi kan besvare nogle bibelske spørgsmål. Ved at have den rigtige indstilling over for det kostelige lys kan vi få Jehovas ånd, som er vejen til forståelsen af ordet der blev skrevet under åndens inspiration.
18 Personligt studium er grundvolden i en sand Guds tjeners liv. Vi kan ikke klare os uden det. Ligesom en mand der er fysisk stærk vedligeholder sin styrke gennem regelmæssig træning og øvelse og ved at spise den rigtige kost, således må det åndelige menneske opøve sit sind ved regelmæssigt at få god åndelig føde. Selv om Jehovas tjenere har travlt med at forkynde for andre, kan de ikke forsømme deres personlige studium. I en kort tid kan man klare sig ved i farten at skynde sig at tage den åndelige føde, men senere vil man føle savn. Man må sætte tid til side til personligt studium og give sig til at tænke, og planen må nøje overholdes. — 5 Mos. 8:3.
19, 20. Hvad har koncentration og udbytterigt studium med hinanden at gøre?
19 Når vi sætter os til at studere må sindet være åbent og rede, og alle andre ting må lægges bort. Hvad tænker du på lige nu? Koncentrerer du dig om det du læser? Er du optaget af noget i hjemmet eller af hvad du skal foretage dig i morgen? Du bruger værdifuld tid når du læser denne artikel. Mon det så ikke er klogest at være praktisk og tilegne dig alle de åndelige værdier der findes her? Tænk på andre ting når du ikke er beskæftiget med teokratisk studium.
20 Dette var blot et eksempel. Det samme princip kan anvendes på et hvilket som helst møde vi overværer for at studere Bibelen. Vi kan udvikle en større evne til at koncentrere os. Vi kan kun gøre det ved at være mere interesseret i det vi studerer end i noget som helst andet. Når man er dybt interesseret i et emne kommer koncentrationen næsten af sig selv. Man kan opøve koncentrationsevnen ved at minde sig selv om denne sandhed hver gang man begynder at studere.
21. Hvordan kan man få mest ud af den tid man bruger til at studere i?
21 Mens vi studerer skal vi lade tankerne arbejde med det vi studerer. Lad os ud fra Skrifterne bevise over for os selv at disse ting forholder sig sådan. Husk at vi prøver at lære for at kunne anvende det senere, og vi studerer stof der danner grundlag for hvad vi foretager os. Vi kan gøre notater i Bibelen og i de bibelstudiepublikationer Selskabet har udgivet. Vi skulle lære at fange de nøgleord der besvarer spørgsmålene, og vi kan endda understrege dem så det kan hjælpe os til at huske. Det må være vort ønske at tilegne os sandhederne så de kan være os til nytte i tjenesten.
22. Hvilken forbindelse er der mellem brugen af nøjagtig kundskab og opnåelse af åndelig indsigt?
22 Når du således har koncentreret dine tanker og beredt sindet til at modtage og beholde den nøjagtige kundskab, så gør praktisk brug af hvad Jehova har givet dig. Tænk over det du har lært og få det til at fæstne sig i sindet ved at forbinde dine tanker med nye. Apostelen Paulus siger: „Tænk til stadighed over hvad jeg siger; Herren vil virkelig give dig indsigt i alle ting.“ (2 Tim. 2:7, NW) Du skal ikke alene tænke på disse ting; du skal også tale om dem. Skriv om dem. Det er nødvendigt for næsten alle at repetere for at kunne holde fast ved den nøjagtige kundskab. De regelmæssige møder hvor vi kan drøfte åndelige emner vi allerede har studeret, og få svar på vore spørgsmål eller emner der volder os vanskelighed, er en vidunderlig foranstaltning fra Jehova. Til vort eget bedste tager vi aktivt del i dem ved at give kommentarer. Ved således at holde os nær til organisationen og ved at hjælpe andre med deres studium af Bibelen, kan vi selv blive fyldt med nøjagtig kundskab. Og jo mere vi bruger vor kundskab om sandheden des mere forstår vi og des større åndelig indsigt får vi; som Paulus viser det i Hebræerne 5:14 (NW): „Fast føde er for modne mennesker, sådanne som gennem brug har opøvet deres opfattelsesevne så de kan skelne mellem ret og uret.“ Denne faste føde er åndelig føde. Er du i besiddelse af fast åndelig føde? Har du tilegnet dig den?
Det behager Jehova
23, 24. (a) Hvorfor skal man være fyldt med nøjagtig kundskab? (b) Hvilken gavn høster vi af at anvende vor kundskab i tjenesten på arbejdsmarken?
23 Jehovas tjenere er blevet forsynet med åndelig føde og kundskab i overflod for at det kan hjælpe dem til at følge en kurs der vil behage Jehova. Hvis vi har fyldt vort sind med nøjagtig kundskab ved vi hvordan vi i Jehovas øjne skal vandre og behage ham. I Kolossenserne 1:9-12 (NW) læser vi: „[Bliv] fyldt med nøjagtig kundskab om hans vilje med al visdom og åndelig indsigt, så I kan vandre Jehova værdigt og på alle måder behage ham mens I fortsat bærer frugt i al god gerning og vokser i nøjagtig kundskab om Gud, idet I bliver gjort stærke med al styrke i hans herlige krafts udstrækning for at I kan holde ud til det sidste og være langmodige med glæde, idet I takker Faderen.“ Tænk over disse ord. Det er denne nøjagtige kundskab der bringer visdom og åndelig indsigt. Den må anvendes når vi vandrer for Jehovas åsyn i hans tjeneste. Og mens vi bærer frugt i Jehovas tjeneste, idet vi gør gode gerninger, vil vi vokse i nøjagtig kundskab om Jehova. At være aktive i tjenesten ved at forkynde ved folks døre og i deres hjem er for os som en god ven og velgører. Ved at bruge den åndelige kundskab skærper vi vor opfattelsesevne. Vi drager den fulde nytte af vort personlige studium. Læg mærke til hvordan det sker.
24 Et eksempel er den måde hvorpå vi gør brug af kundskaben i tjenesten på arbejdsmarken. Før vi kan forkynde må vi være forberedte. Ved vore tjenestemøder og hjemme udarbejder vi bibelprædikener som skal holdes ved dørene og på vore genbesøg. Så går vi til menneskers hjem og holder prædikenerne. Folk stiller os spørgsmål og vi finder svaret til dem i Bibelen, og forøger således vor kundskab. Vi repeterer Jehovas principper og indprenter dem dybere i sindet. Sindets opfattelsesevne skærpes når vi studerer Bibelen hver dag og leder bibelstudier i folks hjem. Så ved at bære frugt i tjenesten, ved at bruge den kundskab vi har, forøger vi stadig vor nøjagtige kundskab. Vi er åndeligt levende.
25. Hvad bliver resultatet for dem som ikke anvender kundskab i tjenesten for Gud?
25 I modsætning hertil går de der er inaktive i Guds tjeneste ikke fremad i nøjagtig kundskab. Selv om man sidder hjemme og læser time efter time skærper man ikke sin opfattelsesevne gennem brug af kundskaben. Man bærer ikke frugt i Guds tjeneste. Jesus sagde at de der ikke bærer frugt bliver taget bort. (Joh. 15:2) Mennesker som ikke anvender deres kundskab viser at de ikke ejer indsigt, eller nøglen til den, Guds ånd. Jesus viste i Lukas 19:26, at hvis man ikke anvender hvad man har fået, bliver det taget fra en. Den eneste måde hvorpå man kan forøge sin nøjagtige kundskab, få åndelig indsigt og visdom, er ved troligt at bære frugt i Jehovas tjeneste.