Jag efter fred ved at forøge din kundskab
„Alle dine børn bliver oplært af [Jehova] og stor bliver børnenes fred.“ — Es. 54:13.
1. Hvorfor er det vigtigt at have et godt syn?
Den bogstavelige føde har stor indflydelse på synet, som oplyser os om hvad der foregår omkring os og lader os fornemme form og størrelse af mangfoldige smukke ting. God føde mætter og tilfredsstiller os, men det gør et skarpt syn også. Hvor skønt er det ikke at kunne se både det der er nærved og det der er langt borte, at opfatte dimensioner, at se farver, maskiner der arbejder, bygningsværker, at iagttage mennesker i arbejde og leg, at rejse og se nye omgivelser, at slappe af med en bog og i tankerne rejse ind i fortiden, eller fremtiden, til andre lande, at flyve, svømme, genopleve sin ungdom og være med på en spændende færd! Vi kan betragte krige og stridigheder i fortid og nutid og blive tilskyndet til at søge fred. Vort øje er et uvurderligt redskab i vor stræben efter at opnå fred med Jehova Gud, han som har skabt såvel øjet som den føde der styrker vort syn.
2. Hvad må vi gøre dersom vi skal bevare vort åndelige udsyn?
2 Ligesom bogstavelig føde er en nødvendighed for at vi kan have gode øjne, således er åndelig føde en nødvendighed for at vi kan have et sundt åndeligt udsyn. Ligesom det er nødvendigt at indfinde sig på et bestemt sted til en bestemt tid, dag efter dag, for at indtage den bogstavelige føde der er tilberedt af en der har fået denne opgave betroet, således må vi indtage den åndelige føde regelmæssigt, og også på et bestemt sted, til en bestemt tid, og serveret af en som man anerkender som den ledende ved tilberedningen af dette vigtige måltid.
3. Hvilke krav må man stille til det sted hvor man ønsker at studere, uanset forskellige omstændigheder?
3 Uanset hvor man vælger at indtage den åndelige føde må der være fred og ro; det må være et sted hvor man kan meditere, tænke og ræsonnere over tingene. Det må være et sted hvor man kan drøfte Bibelen med andre i familien og hvor alles opmærksomhed kan samles om det emne der studeres. Salme 133:1, 3 peger på fordelen ved at studere i en sådan atmosfære: „Se, hvor godt og hvor lifligt er det, når brødre bor tilsammen: . . . som Hermons dug, der falder på Zions bjerge. Thi der skikker [Jehova] velsignelse ned, liv til evig tid.“
4. Hvad bør man tage i betragtning når man fastsætter tidspunktet for sit private studium?
4 Tidspunktet kan variere for de enkelte, men for alle gælder det at skal man have det største udbytte af den åndelige føde må hjernen ikke være træt. Man må kunne tænke klart, foretage sammenligninger og benytte sin fantasi til at danne billeder af de begivenheder man læser om. Studium sent om aftenen efter en lang og trættende arbejdsdag eller efter at sindet har været udsat for et par timers TV-bombardement vil ikke give det forventede udbytte. Man bør vælge det tidspunkt hvor studiet vil være mest udbytterigt, både for en selv og ens familie. Husk formaningen i Kolossenserne 3:23, 24: „Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I til gengæld af Herren skal få arven.“
5, 6. (a) Hvilke egenskaber må kendetegne den der udses til at lede et studium hvor flere er til stede? (b) Hvorfor er disse egenskaber også af betydning for det personlige studium?
5 Ligegyldigt om der er få eller mange til stede ved disse åndelige måltider, må der være en der leder studiet, og vedkommende må være et menneske der søger fred. Det må være en der forstår at den åndelige føde har den betydning som Ordsprogene 3:13-18 påpeger: „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ Når vi anerkender at sand visdom kommer fra Jehova Gud vil vi med forventning se frem til de tidspunkter hvor vi vil samles med familien eller en mindre gruppe til studium.
6 Mennesker må træffe beslutninger hver dag, og hertil benytter de en rettesnor som de styrer efter. Det kan være de regler som deres religion opstiller eller en sammenblanding af menneskers tanker og ideer, både fortidige og nutidige, forenet med deres egne selviske tilbøjeligheder og meninger. Deres tro vil give sig udslag i deres personlighed. Det de fylder deres sind med vil præge deres handlinger. Det er grunden til at de der ønsker at tjene Gud og benytte Bibelen som deres rettesnor må studere den hver dag. (Jer. 10:23; Ordsp. 3:5, 6) Det må hver enkelt gøre, så Bibelens tanker bliver den enkeltes tanker.
Fredsfyrsten et eksempel
7-9. (a) Hvorledes tjener Jesus som et eksempel for os med hensyn til erhvervelsen af et skarpt åndeligt syn? (b) Hvilken føde var det der gav Jesus de evner han besad?
7 Kristus Jesus tjener som et fremtrædende eksempel fordi han regelmæssigt søgte den åndelige føde i Guds ord. (Joh. 17:3) Han anvendte Jehovas principper når han traf sine afgørelser. (Matt. 19:3-6) Det resulterede i en bemærkelsesværdig fremsynethed. Fra han var barn vendte han sig regelmæssigt til Guds ord: „Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.“ (Luk. 2:52) Når vi læser Jesu store tale, almindeligvis kaldet Bjergprædikenen, i Mattæus-evangeliet, kapitlerne 5-7, må vi forundres over de mange steder Jesus citerer fra i De hebraiske Skrifter og som han altså må have kendt og studeret. Han kunne se ind i fremtiden og forudsige kommende begivenheder. Han fortalte for eksempel sine disciple at Peter ville fornægte ham tre gange. (Matt. 26:34) Han kunne se der ville komme forfølgelse. Sammenlign blot Johannes 16:2 med Apostlenes Gerninger 8:1.
8 Ja, han kunne se endnu længere end til den nærmeste fremtid, for i Mattæus 24 og Lukas 21 finder vi profetier udtalt af Jesus som får deres opfyldelse i dag, hvilket vi kan se hvis vi har et sundt åndeligt syn.
9 Jesus havde stor åndelig indsigt og så betydningen af at sætte sin himmelske Faders vilje først i sit liv. Ja, han sagde endog: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ (Joh. 4:34) Jesus kunne glæde sig over at have fred med Jehova Gud, og han lærte andre hvordan de kunne jage efter og opnå den samme fred.
10-13. (a) Forklar hvorfor det er nødvendigt at forberede sig grundigt. (b) Hvilken kundskab er vigtig for os, og hvorfor må den være nøjagtig?
10 De formaninger og den undervisning han gav er tilgængelig for os igennem Bibelen, og vi har al grund til at have fred med Gud hvis vi hører til dem der er beskrevet i Mattæus 5:6: „Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes.“ Men ønsker vi at opnå frelse må vi fortælle andre om de vidunderlige ting vi har lært, som der siges i Romerne 10:10: „Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“
11 De der selv har lært skal være lærere, og lærere må have kundskab. Læreren Paulus sagde til Timoteus: „Hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.“ (2 Tim. 2:2) Ét er at lære nye og interessante ting blot for sin egen skyld, noget andet at lære for at give det videre til andre. Privat studium kan sammenlignes med at tilberede et måltid til sig selv. Man gør det måske ikke særlig omstændeligt, springer over nogle ingredienser og får måske kun et lettere måltid eller et stykke smørrebrød. Det bliver ikke et kraftigt og nærende måltid. Efter nogen tids forløb undrer man sig over hvorfor man føler sig svag og ikke særlig godt tilpas. Det er det samme med den åndelige føde. Der skal mere til når man skal være stærk nok til at lære andre.
12 Når vi skal betro det vi har lært til andre må vi tænke tingene igennem og finde ud af hvilke metoder vi kan benytte når vi skal undervise mennesker med forskellige religiøse opfattelser. Vi tilbereder mange åndelige måltider. Når vi er optaget af at give andre en velbegrundet og omfattende forståelse af Bibelens sandheder, bliver vor egen forståelse velafbalanceret. Vi er i stand til at lære andre Gud at kende. Vi kan glæde os over at have fred med Jehova og kan hjælpe andre til også at søge fred med ham.
13 Men der er en anden grund til at vi må sikre os at vor undervisning er effektiv og nøjagtig. De elever vi har må undervises så de er „duelige til også at lære andre“. Der er stor forskel på at lave et hastigt måltid til sig selv og at tilberede en fin middag til en kreds af venner. Og der er endnu større forskel hvis man også skal lære disse venner at tilberede den samme middag til deres venner. De sandheder vi lærer sådanne trofaste mennesker skal de bringe videre til andre, dog uden at føje menneskers filosofiske ideer til eller at udvande sandheden ved et kompromis eller at danne en skole for nye ideer. De må fortælle Jehovas sandheder nøjagtigt som de har lært dem til alle ydmyge overalt på jorden, så disse også kan lære Guds vilje at kende og opnå den fred der kommer fra ham. Vi kan således forstå at vi i vor søgen efter fred har brug for at få kundskab, nøjagtig kundskab, ikke alene om Jehova Gud men også om hans opofrede søn Jesus Kristus. Den inspirerede bibelskribent Peter sagde i sin bøn for alle de fredssøgende kristne som han skrev til: „Måtte ufortjent godhed og fred blive mangfoldiggjort for jer ved nøjagtig kundskab om Gud og vor Herre Jesus, da hans guddommelige magt frit har givet os alle de ting der har at gøre med liv og gudhengivenhed, ved den nøjagtige kundskab om ham som kaldte os ved herlighed og kraft.“ — 2 Pet. 1:2, 3, NW.
14. Hvilken værdi har det at vi til stadighed bruger Bibelen når vi underviser retsindige mennesker?
14 Sandheden må forklares simpelt og enkelt, så enkelt som Jesus forklarede den under sin jordiske tjeneste. Han talte til folk i et sprog de kunne forstå og på en sådan måde at de kunne give oplysningerne videre til andre. (Joh. 4; Luk. 24) Der kræves et grundigt kendskab til Bibelen når man skal undervise på en simpel måde. Vi må vise andre hvor de kan finde det i Bibelen. Når vore ord så er glemt, kan de selv slå skriftstederne op, og der står det så nøjagtigt og pålideligt som da Jesus for nitten hundrede år siden sagde: „Dit ord er sandhed.“ — Joh. 17:17.
15. Hvad bevirker at studiet ikke bliver et kedsommeligt arbejde men noget vi med forventning ser frem til?
15 For at få denne kundskab må man studere. Dette må ikke betragtes som et kedsommeligt arbejde hvorunder man må beskæftige sig med tørre kendsgerninger og arbejde sig gennem bindstærke værker. Nej, det skal betragtes som et åndeligt måltid vi med glæde ser frem til. Vi vil være ivrige efter at lede efter de åndelige skatte. Vi får størst udbytte og glæde af den bogstavelige føde hvis vi under tilberedningen sørger for at smag og duft bliver fremhævet på rette måde. Det tager tid at tilberede og nyde et måltid hvis man virkelig skal have glæde af det og det skal svare til vore forventninger. Det samme gælder den åndelige føde. Vi må grave og søge hvis vi ønsker at få den belønning som Ordsprogene 2:4-6 lover: „Søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud. Thi [Jehova], han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.“
Et presserende behov for kundskab
16. (a) Hvilke tvingende grunde er der til at studere regelmæssigt? (b) Vis med en sammenligning hvor nødvendig den åndelige føde er.
16 Der er mange tvingende grunde til at søge kundskab. Vi lever på det tidspunkt da det vil være muligt at få denne onde verdens ende at se. Behovet for kundskab tager stadig til, for „dagene er onde“. (Ef. 5:16) Mennesker der mente at de var Guds tjenere er gået til grunde af mangel på kundskab. (Hos. 4:6, 9) Vi kan ikke narre visdommens Gud. Det er ham der har opstillet kravene for liv i hans nye verdens paradis. Vi bør derfor ikke bilde os ind at øget kundskab kun er forbeholdt nogle få udvalgte. Mad og drikke er en livsbetingelse for alle mennesker; der findes ingen erstatning hvormed legemet kan holdes i live. Der findes heller ingen erstatning for studium. Vi kan ikke opnå kundskab uden ved at studere. Man kan ikke komme uden om det. „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du udsendte, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3, NW) En anden grund der tilskynder os til at søge kundskab er at vi har „lyst til [Jehovas] lov“. (Sl. 1:2) Hvis vi har den indstilling vil Jehova Gud kunne bruge os til at vise andre vejen til fred og til at hjælpe mange i hans organisation til at vokse yderligere. Det sker ofte at vi må nøde mennesker til at spise rent bogstaveligt. „Spis honning, min søn, det er godt, og kubens saft er sød for din gane; vid, at så er og visdom for sjælen! Når du finder den, har du en fremtid, dit håb bliver ikke til intet.“ — Ordsp. 24:13, 14.
17-19. Hvad må man gøre hvis man skal holde sig à jour med alt det der er at læse til menighedens møder?
17 Lad os nu betragte en af de ting der hindrer os i at opnå kundskab: manglende tid. Der er flere ting man må tage i betragtning: Hvornår er det bedst at studere, hvor lang tid kan man ofre, og hvilken metode skal man benytte, så man både sparer tid og får det største udbytte af studiet? Man må betragte den tid man bruger til studium som en investering. Man må være omhyggelig og nøjeregnende med sin tid uden dog at være så karrig at man ender som den rige der dør af underernæring. Paulus givet et godt råd i Efeserne 5:15, 16: „Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde.“
18 Man må sætte tilstrækkelig tid til side til at man kan nå at forberede sig til menighedens møder hver uge. Desuden må man læse de andre gode og opbyggende artikler i Vagttårnet og artiklerne i Vågn op!, og ønsket om yderligere at forøge sin kundskab vil føre til videre studium af Bibelens lærdomme og spørgsmål som andre stiller en. Alt dette kræver tid.
19 Mange anvender tre aftener om ugen til menighedens møder og har et bibelstudium med en interesseret endnu en aften, men dette levner stadig tre aftener om ugen til privat studium eller andre formål. Hvorfor ikke bruge en af disse aftener til studium af Guds ord sammen med familien?
20. Hvad må være afgørende for om man kan benytte tid der er sat til side til studium, til noget andet?
20 Skal man have virkeligt udbytte af sit studium må de tider man har fastsat overholdes og ikke bruges til noget andet der eventuelt dukker op. Vi må følge det princip Jehovas ord indeholder i Mattæus 6:33: „Søg først Guds rige.“ Kun når noget der i Jehovas øjne er vigtigere end studiet trænger sig på, har man lov til at skyde studiet til side.
Hvorfor man bør studere
21. Hvad vil være bestemmende for om Jehova giver os kundskab om ham og hans vilje?
21 Det mest almindelige spørgsmål i denne forbindelse er sikkert „Hvordan bør jeg studere?“ Det vigtigste når man giver sig i lag med studiet er at man har den rette indstilling til det. Det motiv hvormed vi søger kundskab vil være afgørende for om vi får Jehovas hjælp til det. Dette understreges i Mattæus 13:23: „Sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt.“
22. Hvilke punkter må man være klar over for at gøre fremskridt i kundskab?
22 Følgende punkter må stå os ganske klart og må repeteres til de har indprentet sig i vore tanker. Da vil vi fortsat gøre fremskridt i kundskab. Den kristnes kundskabsforråd må øges. (Hebr. 5:12–6:2; 2 Tim. 2:15; Ef. 4:13) Jehova er den store Lærer og Vejleder. (Es. 30:20, NW) Kristus Jesus er vor mester og lærer. (Matt. 5:2; 13:1-52; Mark. 4:1, 2; 9:31; Joh. 3:2; 13:13; 15:1-8; 20:16) Når vi søger kundskab sidder vi ved vore himmelske læreres fødder. (Es. 54:13; Joh. 6:45) Jehovas ånd er nødvendig for at opnå kundskab. (Joh. 14:26; 4:24; Ap. G. 1:16; 2 Pet. 1:21; 1 Kor. 2:10) Jehova åbenbarer sig selv og sine hensigter gennem Bibelen. Den indeholder et forråd af guddommelig visdom. (2 Tim. 3:16, 17; Joh. 17:17; 2 Pet. 1:19, 21) Jehova benytter sin organisation til at undervise sit folk og give det åndelig føde. (Matt. 24:45-47) Nær derfor tillid til det den „tro og kloge tjener“ siger. (Matt. 24:45; 1 Kor. 13:7) Jehova er kun lærer for ydmyge. (Sl. 25:9) At blive oplært af Jehova medfører fred. (Es. 54:13; Sl. 119:165) Man tilegner sig kundskab for at kunne give den videre til andre. (Ordsp. 15:28, NW; 20:5; 14:25) Jehova kræver ikke blot at hans folk har kundskab eller indsigt. (2 Pet. 1:5-8) Kundskaben må være nøjagtig. (1 Tim. 2:3, 4; Kol. 3:2, 9, 10, NW) Troen vokser efterhånden som man erhverver sig nøjagtig kundskab. (Ef. 4:13, NW; Kol. 2:6, 7) Eleven må vise om han forstår sandheden. (Gal. 6:6) Man må ikke udvikle sine egne filosofiske ideer. Tankerne må bringes ind under lydighed mod Kristus. (2 Kor. 10:5) Vi har brug for hjælp til at erhverve os kundskab. (1 Kor. 2:13, NW; Ordsp. 4:18; Luk. 24:32) Vi har pligt til at lytte og lære. (Hebr. 2:1) Fasthed og tugt er nødvendig for at opnå kundskab. (Matt. 16:21-23; Ordsp. 4:13; 17:10) Tag med taknemmelighed imod sandheden. (Jak. 1:21) Bed om kundskab i dine bønner. (Jak. 1:5-7; Matt. 7:7; Mark. 11:24; Kol. 1:9, 10) Undgå at lede efter fejl. (Rom. 8:5; Ap. G. 17:11) Der findes ingen genvej til opnåelse af kundskab, ingen erstatning for studium. (2 Tim. 3:16, 17; Ordsp. 2:1-7) Repetition er nødvendig hvis man skal huske det man lærer. (Joh. 14:26; 2 Pet. 1:12; 3:1, 2; Rom. 15:14, 15) Meditation er nødvendig hvis man skal bevare sit kundskabsforråd. (Ordsp. 15:28; Sl. 77:12; 1 Mos. 24:63; 2 Tim. 2:7, NW) Kundskab betyder liv. (Joh. 17:3; Matt. 4:4) Tænkeevnen værnes og udvikles når man erhverver sig kundskab. — Ordsp. 3:21, 22; 2:1, 10-15, NW.
23. Hvilket formål tjener illustrationer og lignelser?
23 Illustrationer fremmer forståelsen af en ting. Når vi læser Jesu ord finder vi mange interessante illustrationer eller lignelser som skal understrege og klargøre meningen i det sagte. I Mattæus 13:34, 35 og 15:15 omtales hvornår og hvordan Jesus gjorde brug af lignelser; han brugte lignelser der let kunne forstås af bønder, fiskere, husmødre og andre. Vi benytter illustrationer i vore publikationer, for eksempel i bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis, for at hjælpe læseren til bedre at forstå det trykte budskab.
Lev med i det du læser
24-30. Hvilke begivenheder fra beretningen i Dommerne 6-8 har fæstnet sig i dit sind, og hvad har hjulpet dig til at huske dem?
24 Med et frugtbart sind der er skolet i overensstemmelse med disse principper kan vi nu give os i lag med et betagende studium af Guds ord. For at få mest muligt ud af beretningerne danner vi os i tankerne billeder af begivenhederne og lader dem passere revy for vort indre øje. Lad os sammen læse kapitlerne 6-8 i Dommerbogen og opleve den tid da dommerne herskede i Israel. Vi slutter os til en bonde ved navn Gideon. Han er lige blevet besøgt af Jehovas engel, der har vist ham at han er blevet udvalgt til at frelse israelitterne af midjanitternes hånd. Snart er vi indviklet i en kæde af begivenheder. Om natten nedbrydes ba’alsalteret og Jehovas alter rejses, og da byens folk erfarer det, stræber de Gideon efter livet. Man hører Gideons fader sende dem bort med en udfordring til deres gud Ba’al. Gideons sendebud samler 32.000 mand og efter endnu to tegn fra Gud der fjerner enhver tvivl fra Gideons hjerte marcherer vi af sted til Harodkilden cirka otte kilometer fra midjanitternes lejr på Jizre’elsletten.
25 Men vi tror næppe vore egne øjne. Gideon gør nu det Jehova for længe siden befalede hærførerne at gøre. „Tilsynsmændene skal . . . sige: ’Er der nogen, som er bange og forsagt, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke hans brødre skal blive forsagte, som han selv er det!’“ (5 Mos. 20:8) Vort hjerte holder næsten op med at slå da vi ser 22.000 mand vende hjem. Hvad vil Gideon gøre, for midjanitterne er utallige som græshopper? Det vil være skæbnesvangert hvis de kender Gideons plan og ved at hans hær nu er reduceret til 10.000 mand.
26 Nu føres de ned til vandet. De gør holdt for at drikke! Nogle få øser hurtigt en håndfuld vand op med hånden og laber den i sig, og næsten øjeblikkelig skilles de fra. De udgør en lille gruppe på 300. De 9700 der lagde sig på knæ for at drikke sendes hjem! Vi tænker på engelens ord til Gideon: „Du skal hugge midjanitterne ned alle som een.“ (Dom. 6:16) Men kan det lade sig gøre med så få? Det er ikke mærkeligt at kildens navn, Harod, betyder „skælven“.
27 Forestil dig nu at du er med blandt de tre hundrede. Du kommer til den slutning at hvis I skal vinde må det ske ved Jehovas kraft og ikke i jeres egen styrke, og at I derfor gør vel i at følge hans instruktioner gennem Gideon uden at frygte. Dermed har du fået fat i det Jehova ønsker at lære alle nuværende og fremtidige generationer: følg instruktionerne.
28 Mørket falder på. Gideon udspejder fjendens lejr og får nyt mod ved det han hører. Han vender hurtigt tilbage og organiserer de 300 mand i tre afdelinger. Hver af dem udrustes med de mærkeligste våben: et horn, en fakkel og en krukke, som de holder over fakkelen. Gideon viser hvordan våbnene skal benyttes og hvad signalet er.
29 Så begynder fremrykningen. Det er midnat. Mørket står som en mur omkring os og dæmper lyden af de fremrykkende skarer. Bare ingen falder i mørket og vækker fjenden, eller nogen i deres iver giver sig til at handle på egen hånd uden at vente på Gideons signal! Luften er ladet med spænding; man mærker det med hver fiber af kroppen; sekunderne synes som timer. Vi nærmer os fjendens lejr. Vi hører lyden af dæmpede stemmer da vagten skifter ved midnat. Lejren sover. Med ét sønderriver tre hundrede og ét gjaldende horn stilheden, tre hundrede og én vandkrukker knuses og tre hundrede og én fakler løftes højt i vejret mens tre hundrede og én mandsstemmer opløfter råbet: „Jehovas sværd og Gideons!“
30 Alle i midjanitternes lejr gribes af panik. Den lejr der var som sandet ved havet forvandles til en løbende, uordentlig masse. De vender sig mod hinanden og dræber i vild forvirring. Blindt styrter de af sted over ujævnt terræn, efterladende 120.000 dræbte, fældet enten af deres egne medkæmpende eller af de israelitter som på Gideons befaling havde spærret overgangene over Jordan.
31. (a) Hvordan arkiverer man i hjernen materiale til senere brug? (b) Hvad var den vigtigste lære man kunne uddrage af beretningen om Gideon?
31 Det er et syn man aldrig glemmer. Man vil derfor heller ikke glemme det man læser hvis man virkelig lever med i begivenhederne. Brug alle sanser. Læg mærke til beskrivelsen og dan dig et billede af begivenhederne. Lev med i dem. Gør brug af din fantasi. Smag maden. Kør vognen. Bestig klipperne. Stød i hornet. Gå i det fugtige græs. Føl stemningen. Læg dig samtidig den vejledning der gives på sinde. Lad beretningen tale til dig. Hvis du indprenter dig grunden til de forskellige handlinger og mærker dig den rolle Jehovas navn og vilje spiller, vil du have let ved at genkalde dig beretningen når du har brug for det. Læg mærke til hvor længe Gideons bedrifter er blevet husket, og, hvad der er det vigtigste, at det var Jehova der gav ham sejren. — 1 Sam. 12:11; Sl. 83:10, 12; Es. 9:4; 10:26; Hebr. 11:32.