En kraft til liv og tjeneste

„Med munden bekender man til frelse.“ — Rom. 10:10.

 1. Hvilken grundbetingelse for at opnå et langt liv fremholdt Jesus?

„GUDS ord er levende.“ (Hebr. 4:12) De, som retter sig efter det, følger den vej, der fører til liv, hvis de i trofasthed vandrer ad den, lige til deres kristne løbebane her på jorden er afsluttet. Jesus fremholdt denne grundbetingelse for et langt liv: „Dette betyder evigt liv, at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3, NW) Jesus talte hårde sandheder om det spørgsmål at opnå liv ved ham, idet han identificerede sig selv som brødet fra himmelen og sagde: „Den, som æder dette brød, skal leve til evig tid.“ (Joh. 6:58) Fordi de ikke tog imod disse ord i gode og oprigtige hjerter eller fattede meningen i dem, „sagde mange af hans disciple, som hørte ham: Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på den?“ Jesus trak ikke i land, men sagde noget, der var endnu stærkere: „Forarger det jer? Hvad da om I får at se, at Menneskesønnen stiger derop, hvor han var før? Det er ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.“ (Joh. 6:60-64) Mange af disciplene trak sig tilbage og forlod ham, og Jesus spurgte sine tolv nærmeste medarbejdere, om også de ville gå bort. Simon Peter gav det rette svar, hvilket viste, at han havde modtaget Jesu ord i et godt og oprigtigt hjerte og virkelig havde fattet meningen i dem: „Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord.“ — Joh. 6:68.

 2. Hvad udvirker Guds ord i retning af at give dem livet, som holder fast ved hans ord?

² Lige så sikkert som at Guds ord kunne bevirke, at kristne blev født som Guds sønner, lige så sikkert vil lydighed mod dette ord udvirke, at de gennem Kristus Jesus får livet som en gave fra Gud, hvem de tror på, og hvem de tjener. „Af egen fri vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.“ (Jak. 1:18) „Men vi hører ikke til dem, som, unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle [bevarer sjælen i live, NW].“ (Hebr. 10:39) Bevarede ikke Jehovas ord hans tjenere i live under Vandfloden og Israel under deres flugt fra Ægypten, og lod Jehova ikke disse ting ske som profetiske skygger? — 1 Pet. 3:20, 21; 1 Kor. 10:11.

 3. Hvilket håb om liv rummer det levende ord?

³ Alle menneskers nuværende eksistens er uvis, og de kristnes nuværende eksistens er ligeledes uvis. Vor daglige tilværelse som Guds tjenere er fuld af glæde og lykke, og vi påskønner bestandig Jehovas ufortjente godhed. Vi må forstå, at et varigt liv hører fremtiden til for alle kristne, og at største delen vil opnå dette evige liv her på jorden efter Harmagedon. I mellemtiden har vi håb om at blive ført levende gennem Harmagedon, og om det ikke skulle blive vor lod, har vi dog, på grundlag af vor trofasthed og Jehovas kærlige magt, håb om at komme frem i opstandelsen fra de døde. Disse håb er begrundede. Guds levende ord har født dem i vort hjerte og sind, og for os er de virkeligheder, fordi vi tror og stoler på Jehova.

 4. Hvorfor siges der, at livets bog er en lærebog i sundhed?

⁴ Hans bog er en livets bog, thi den anviser den vej, der fører til liv. Det er en lærebog i åndelig sundhed. Det råder der ikke tvivl om hos os. Vi kender ham, på hvem vi tror og stoler — ham, hvis ord vi har taget imod, og som vi har ubetinget tillid til. Vi siger: „Thi jeg kender ham, som jeg har sat min lid til, og jeg er vis på, at han har magt til at bevare den skat, som blev mig betroet, indtil hin dag. Som mønster på sund forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i tro og kærlighed i Kristus Jesus. Bevar ved den hellige ånd, som bor i os, den skønne skat, der er dig betroet.“ (2 Tim. 1:12-14) Sund forkyndelse? Paulus forsikrede den unge Timoteus om, at sådan forholdt det sig, og han gik endog så langt som til at sige til sin medarbejder i tjenesten i sit første brev til ham: „Hvis nogen fører fremmed lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde ord og den lære, som sigter på gudsfrygt, så er han opblæst, skønt han intet forstår, men er syg efter ordstrid og mundhuggeri.“ — 1 Tim. 6:3, 4.

Tjeneste

 5. Hvad er en af de mest bemærkelsesværdige manifestationer af Guds ords kraft, og hører den kun fremtiden til?

⁵ Der er noget andet af det, Guds ord bringer os, der ikke alene hører fremtiden til. Det udgør en vigtig del af vort liv, og vi kan ikke være det foruden. Det er et bevis for, at vi har taget imod Guds ord. Genkald i erindringen, hvad Jesus sagde om dem, som modtog ordet i et godt hjerte, fattede meningen deri og bar rigelig frugt. At vi bærer frugt er et bevis for, at det levende ord har indflydelse på vore hjerter og sind og udøver sin magt i vort liv. Det er noget, som kan ses både af Gud og mennesker. Det er vor tjeneste. Faktisk er Jehovas vidners trofaste tjeneste en af de mest bemærkelsesværdige manifestationer af Guds ords kraft og også et bevis for, at hans beskyttende og aktive kraft virker på deres vegne og gennem dem. Det kommer naturligvis an på mere end bare gode forsætter, når talen er om Guds tjeneste. De kristne er ikke alene besluttede på at tjene, men de gør det også.

 6. Hvori består en stor del af vor kristne kamp?

⁶ En stor del af vor kristne kamp består i som ordets tjenere at forkynde sandheden for andre og bringe dem det gode budskab om Riget. „Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem nedbryder vi tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus.“ (2 Kor. 10:4, 5) Vi har allerede bemærket os Jesu ord: „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd; . . . thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ (Luk. 6:45) Jesus fortsatte med at sige: „Men hvorfor kalder I mig Herre, Herre! når I ikke gør, hvad jeg siger?“ — Luk. 6:46.

 7. Hvad er ikke nok, og hvorfor er det ikke det?

⁷ Det er ikke nok, at vi hører Jehova Guds og Kristi Jesu ord og kun hører. Det er ikke nok, at vi blot kommer til en personlig forståelse af grundsandhederne. Vi kan lære, hvordan det faktisk forholder sig med den såkaldte treenighed, og at Jehova alene er Gud. Vi kan komme til forståelse af sandheden om, at der ikke findes noget brændende helvede, og glæde os over den bibelske læresætning, at sjælen er dødelig, og at de dødes håb ligger i en opstandelse. Vi kan vide, at de beviste og fastslåede kendsgerninger på alle videnskabelige områder bekræfter grundsandheden om Jehovas skaberkraft og også bekræfter Bibelens beretning om skabelsen og om menneskets historie her på jorden. Vi kan fryde os over de arkæologiske fund, der bevidner Guds profeters ord. Men det er ikke nok. Hvis vi lader os nøje med det, bruger vi sandheden udelukkende i egen interesse.

 8. Hvad må vi gøre, hvis vi skal være Jehovas vidner?

⁸ Hvis vi adlyder Guds og Kristi Jesu befalinger og følger Kristi Jesu, apostlenes og den første menigheds eksempel, vil vi fortælle andre om de ting i Guds ord, der i så høj grad har beriget vort liv. Vi vil gøre den nye verdens samfunds arbejde til vort arbejde i videst mulige udstrækning. Vi vil bære frugt; vi vil tale af et hjerte, der er så fuldt, at det løber over med Guds ords sandheder, og af den kærlighed, som hans ord indgyder i os til Bibelens store talsmand og forfatter. Gør vi det, er vi Jehovas vidner med hans godkendelse, idet vi lader hans ord skelne mellem vor sjæl og ånd. Hvis vi ikke tjener Gud ved at tilbede ham i ånd og sandhed, er vi ikke Jehovas vidner.

 9. Hvilken dåragtig adfærd bør vi undgå, og hvad siger Bibelen om dette?

⁹ Hvorfor tjener vi Gud? Fordi vi elsker ham, og Guds ords kraft virker gennem os. Det ville være dåragtigt, om nogen bedrog sig selv med den tanke: „Nu er Riget fyrretyve år gammelt, og jeg har tjent Gud længe nok; der kan måske gå endnu fyrretyve år, før enden kommer. Jeg må hellere trække mig tilbage og tage det lidt med ro og gøre mig det bekvemt og forberede mig på at nyde livets behageligheder.“ For så lang tid siden, som da Jesus var her på jorden, og længe før Riget blev født, sagde han: „Enhver, der kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem — hvem han ligner, skal jeg vise jer. Han ligner en mand, der ville bygge et hus og gravede i dybden og lagde grundvolden på klippegrund; da der så kom oversvømmelse, og vandstrømmen styrtede imod det hus, kunne den ikke rokke det; thi det var bygget godt.“ (Luk. 6:47, 48) Allerede på apostelen Paulus’ tid var tjenesten de kristnes fornemste beskæftigelse, og det samme er nu tilfældet i endnu højere grad: „Og det skal I gøre, fordi I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende. Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben; . . . men ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes [læg ikke planer for kødets ønsker, NW] .“ — Rom. 13:11, 12, 14.

10. Opfyldelsen af hvilken pligt viser den tilskyndelse til tjeneste, der er at hente i Guds ords sandheder?

¹⁰ Alle vort selviske væsens ønsker og alle den gamle verdens propagandas tillokkelser tager sigte på at hindre os i at iføre os Herren Jesus Kristus eller, hvis vi har iført os ham, da at få os til at afføre os ham igen og i stedet lægge planer til opfyldelse af vore personlige ønsker uden at ænse Guds folks, hans organisations og hans arbejdes interesser og behov. Vi skylder vore brødre kærlighed. Vi skylder dem, at vi ved vor personlige handlemåde vil være til åndelig hjælp for vore medarbejdere i den nye verdens samfund. Vi skylder vore medmennesker og først og fremmest Gud vor lovprisningstjeneste, at love Jehova til gavn for alle retfærdselskende mennesker. Gang på gang finder vi i Bibelen udtryk som „Herrens ord kom til“ Guds tjenere, og disse tjenere handlede derefter, forkyndte og profeterede og tjente på anden måde i lydighed mod det ord, de hørte. Apostelen skrev til efeserne angående den frie, kristne forkyndelse: „I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke? Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. . . . vær årvågne dertil med stadig udholdenhed og bøn for alle de hellige. Bed også for mig, at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmelighed, for hvis skyld jeg nu er et sendebud i lænker. Ja, bed om, at jeg må have frimodighed til at tale ret derom.“ (Ef. 6:10-20) Hvor ellers kunne vi hente denne kraft til tjeneste, om ikke fra Guds ords sandhed?

11. Bevis ud fra Bibelen, at vor tjenestegerning ikke kan ignoreres.

¹¹ Nej, vi kan ikke holde Guds ord adskilt fra vor tjenestegerning. Fortidens Israel stod som et folk for Jehovas navn, og deres lovprisningstjeneste for ham var et vidnesbyrd om hans guddomskraft. Men nu står Jehovas tilbedende tjenere over for langt større ting på denne hans riges dag. Det har de faktisk gjort siden den første menigheds begyndelse, men på denne dag, da Riget er født, har disse ord til romerne endnu større vægt: „Moses skriver jo om den retfærdighed, som Loven kræver, at det menneske, der øver den, skal leve ved den. Men retfærdigheden af tro taler således: Sig ikke i dit hjerte: hvem vil stige op til himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)? eller: hvem vil stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)? Hvad siger den [den kristne tro] da? Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker). Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ — Rom. 10:5-10.

Vi vender os til Guds ord

12. Hvem råder andre til at vende sig til Guds ord?

¹² At vende sig til tilbedelsen af Jehova er ensbetydende med at vende sig til hans ord, og at vende sig til hans ord vil sige at tilbede ham. Jehovas vidner formaner hverandre til altid at vende sig til Guds ord. De råder folk i almindelighed til at vende sig til Bibelen, skaffe sig underretning om, hvad den virkelig indeholder, og rette sig efter dens retfærdige belæring. Apostelen Peter gjorde det samme og opfordrede sine medarbejdere til at give agt på Bibelen og også på dens profetier, idet han sagde: „Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter. Og dette skal I først og fremmest vide, at ingen profeti i Skriften lader sig tyde egenmægtigt [har sit udspring hos noget menneske, NW]. Thi aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af den hellige ånd udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud.“ (2 Pet. 1:19-21) Jehova Gud selv står bag dette princip, at tage imod ordet, for han siger profetisk i 5 Mosebog 18:19: „Og enhver, der ikke vil høre mine ord, som han taler i mit navn, ham vil jeg kræve til regnskab.“ Guds ord, der blev talt ved den større Moses, Kristus Jesus, er tilgængelige for os, og vi burde tage imod dem, som der står: „Tag imod frelsens hjelm og åndens sværd, som er Guds ord.“ — Ef. 6:17.

Ordet kan praktiseres

13. a) Hvordan opfylder Bibelen betingelserne for at have praktisk betydning og at kunne praktiseres? b) Hvad giver de til kende, som siger, at Bibelen ikke duer i praksis?

¹³ Hvis Guds ord er praktikabelt, kan det følgelig praktiseres eller realiseres. Det kan omsættes i praksis. Det kan omsættes i gerning og bruges. Dets krav om tjeneste for Jehova her på jorden kan opfyldes. Det er altså ikke uden praktisk betydning. Fordi dette Guds levende ord har praktisk betydning, kan man få noget ud af det. Det er ikke bare teori eller en smuk tanke, der ikke kan føres ud i livet. Det er nyttigt. Hvis det har praktisk betydning, er det værdifuldt og hensigtsmæssigt, og de, som gør brug af det, arbejder faktisk med det, idet det får dem til at handle og ikke bare til at drømme. Det er en rent naturlig følge, i betragtning af hvad vi allerede har mærket os vedrørende Guds levende ord og dets kraft i Jehovas folks liv. Den falske påstand, som selvoptagne mennesker kommer med, at Guds ord hverken har praktisk betydning eller kan praktiseres, falder til jorden i lyset af de beviser, der findes i selve Bibelen, og de beviser, der udefra bekræfter Bibelens pålidelighed. Når mennesker siger: „Guds ord duer ikke i praksis“, identificerer de kun sig selv som sådanne, der ikke har prøvet det i praksis; de følger ikke dets bud og befalinger. Når mennesker siger: „Bibelen med dens retfærdsprincipper og håb om en ny retfærdig verden er kun drømmebilleder og syner“, identificerer de sig selv som sådanne, der er uden syner, og de, som ikke har et åbent blik for det, der har tilknytning til Skaberen og hans hensigter med mennesker, forvildes og dør. „Uden syner forvildes [forgår, KJ] et folk; salig den, der vogter på Loven.“ (Ordsp. 29:18) Det er sandt, for de, som er uden syner på grund af manglende indsigt i Guds lov, „kaster båndet af sig“ (AS), Guds ords formanende rettesnor.

14. Hvilken vej har det praktisk betydning at vælge?

¹⁴ Har det ikke praktisk betydning af være vågen og ædru og bevare fatningen i farens stund? Har det ikke praktisk betydning, at vort hjerte og hoved er beskyttet af tro, kærlighed og håb om varigt liv? Jo, naturligvis. „Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru! Thi de, der sover, sover om natten, og de, der beruser sig, er berusede om natten. Men da vi hører dagen til, så lad os være ædru, iførte troen og kærligheden som en brynje og frelseshåbet som en hjelm! Thi Gud bestemte os ikke til at rammes af hans vrede, men til at få frelsen i eje ved vor Herre Jesus Kristus.“ (1 Tess. 5:6-9) Tiden, der er forløbet mellem nedskrivningen af Guds ord og denne afgørelsernes dag, på hvilken vi har den forret at leve, giver denne formaning i det femte kapitel i 1 Tessaloniker endnu mere vægt og bekræfter i hele sin nutidige opfyldelse den samme bibelforfatters ord i Romerne 13:12, som vi allerede har omtalt andetsteds. „Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben; lad os vandre sømmeligt som ved dag.“ — Rom. 13:12, 13.

15. a) Hvad er et udslag af sund dømmekraft? b) Hvor pålidelige er mennesker?

¹⁵ Levende, virkende, skarpere end noget tveægget sværd og med kraft til at afsløre menneskehjerterne siger Guds ord: „Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.“ (Hebr. 4:13) Er det ikke et udslag af sund dømmekraft at bestræbe sig for at opnå Guds godkendelse? Det er jo ham, vi skal stå til regnskab. Hvordan kunne vi vinde hans godkendelse, om ikke vi fulgte den vej, han har anvist os i sit retfærdige ord? Der er ingen anden vej under solen. Ville det være klogt at stole på græsset, der vokser på engen, at tilbede blomsterne, der gror på marken? „Alt kød til hobe er græs, al dets ynde som markens blomst; græsset tørres, blomsten visner, når Jehovas ånde blæser derpå; visselig, folket er græs, græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.“ (Es. 40:6-8) Det gavner intet at følge mennesker, som handler i modstrid med Guds ord, og som ikke er mere betydningsfulde og pålidelige end ukrudt på marken.

16. Hvad fremhæver apostelen Peter?

¹⁶ Apostelen Peter fremhævede dette og citerede i den forbindelse det 40. kapitel i Esajas og sagde: „Da I har renset jeres sjæle i lydighed imod sandheden til at nære oprigtig broderkærlighed, så elsk hverandre inderligt af hjertet, genfødte som I er, ikke af forkrænkelig, men af uforkrænkelig sæd, ved Guds levende og blivende ord. Thi „alt kød er som græs, og al dets herlighed som græssets blomster; græsset visner, og blomsterne falder; men Herrens [Jehovas, NW] ord bliver evindelig“. Og dette er det ord, der er blevet forkyndt jer i evangeliet.“ (1 Pet. 1:22-25) Når mennesker lader hånt om Guds ords vejledning og handler i modstrid med den, vil de komme i vanskeligheder; undgå derfor de vanskeligheder, som en uteokratisk adfærd fører med sig. Som Peter slår fast, bliver Jehovas ord evindelig, og det kan ikke lastes for de vanskelige forhold, der er opstået som følge af ulydighed mod dette ord.

17. Hvad giver den nye verdens samfund dets fasthed?

¹⁷ Den gamle verden, rådden i bund og grund, er dømt til undergang, og den vil forgå, alt imens den råber op om, at Bibelen ikke duer, og at dens indhold er forældet og til ingen nytte. Den nye verdens samfund er grundfæstet på Guds uforandrede og uforanderlige ord, den Gud, der er i stadig overensstemmelse med sine grundsætninger, almægtig og i eet og alt retfærdig. Dets medlemmer indser, at det vigtigste af alt er den rette påskønnelse af deres Gud og af deres forhold til ham. De fryder sig over at stå i dette forhold som fremtidige medlemmer af Guds store familie. For os er Guds ord uudtømmeligt, at studere det bringer altid belønning, og at holde fast ved det er altid gavnligt. Vi takker Gud for alt det i vort liv, der tjener til at holde vor opmærksomhed samlet om hans ord, forøge vor kærlighed til det og vor værdsættelse af det. I det finder vi de vejledninger i organisering, efter hvilke den nye verdens samfund virker. Rette og sande læresætninger, retfærdige love, de højeste og ypperste principper, bemyndigelse til at prædike, alt dette findes i det levende ord, der peger frem til og gælder denne dommens og delingens dag. Fremfor alt identificerer og ophøjer det levende ord den sande Gud, Jehova, lysets kilde. Det er sandt, hvad hans talsmand, Kristus Jesus, sagde „De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.“ — Joh. 6:63.

(The Watchtower, 1. november 1953)