-
Hjælp „disse små“Rigets Tjeneste – 1977 | November
-
-
Hvad man kan gøre
5 Begynd aldrig på at revse eller skænde når I besøger dem der er blevet uvirksomme. Vis dem i stedet at I holder af dem og er bekymrede for dem. Fortæl dem at vi savner at være sammen med dem ved møderne. Tilbyd at følges med dem eller at hente dem, hvis det kan være dem til hjælp. Prøv på efterhånden at finde ud af hvorfor de er gledet bort, uden dog at få dem til at føle sig forlegne eller ilde til mode. Er det sket fordi de har mærket nogle af de smerter der følger med når man prøver på at samle sig unødvendige materielle ting? (1 Tim. 6:9, 10) Har de stødt sig på noget der i virkeligheden har sin forklaring? Lad dem få lov til at udtale sig; så kan I finde ud af hvordan I kan hjælpe.
6 Skulle de ikke reagere positivt efter første besøg, så tab alligevel ikke modet. I visse tilfælde vil det sikkert være godt at komme igen inden for en uge eller to. Undertiden er det nødvendigt med flere besøg. Tilskynd dem villigt med opmuntrende skriftsteder, studér med dem hvis det er det de trænger til.
7 Ved at vise denne form for kærlig interesse for Jehovas „små“, vil du sandsynligvis erfare det samme som en rejsende tilsynsmand, der fortæller: ’For nylig spurgte jeg efter en nydøbt søster og fik at vide at hun ikke havde været til møde i fem uger. Jeg bad en søster ringe til hende og sige at vi gerne ville besøge hende næste dags formiddag. Den nydøbte søster blev glad. Under vor drøftelse indrømmede hun at hun havde været „langt nede“ åndeligt talt. Hun havde ikke gjort sig klart at hun var så åndeligt syg, eftersom hun havde haft til hensigt at gå til møderne. Under vort besøg i menigheden kom hun til det offentlige foredrag og gik også med ud i tjenesten; vort hyrdebesøg havde altså en god virkning.’
8 Sådan at hjælpe dem der „farer vild“, er en meget væsentlig del af vor kristne tjeneste. Når ældste og andre kærligt hjælper de vildfarne med at overvinde deres hindringer, vil mange „små“ der er åndeligt svage blive hjulpet til at vokse sig stærkere, til ære for Jehova.
-
-
Fremholdelse af den gode nyhed — ved at vi koncentrerer os om BibelenRigets Tjeneste – 1977 | November
-
-
Fremholdelse af den gode nyhed — ved at vi koncentrerer os om Bibelen
1 Hvordan reagerer folk på den gode nyhed i jeres distrikt? Dersom I ikke oplever den positive reaktion I mener der kunne være, kunne grunden så være den at I i højere grad burde samle opmærksomheden om Bibelen, det vil sige bruge den mere i tjenesten? Når Paulus var så god en missionær skyldtes det at han samlede opmærksomheden om Guds ord og ræsonnerede med folk ud fra Skrifterne. (Apg. 17:1-4) Følger vi Paulus’ eksempel i vor tjeneste i dag, kan vi få den glæde at hjælpe flere til at blive troende.
2 Det er vigtigt at vi er optaget af tjenesten på arbejdsmarken hvis vi skal hjælpe andre til at lære sandheden at kende. Vi bør aldrig have den indstilling at ’Jehova overvåger forkyndelsen af den gode nyhed, så hans får vil blive fundet uanset om jeg forbereder mig og tager del i tjenesten eller ej’. Et sådant synspunkt er slet ikke i overensstemmelse med Guds ord, for i Romerbrevet 10:14 stilles udtrykkeligt spørgsmålet: „Hvordan skal man høre uden at nogen forkynder?“ Det kræver forberedelse hvis man skal kunne bruge Bibelen med god virkning.
3 Vort „samtaleemne“ lægger op til samtaler ved hjælp af Bibelen. Vi kunne for eksempel sige: „Goddag. Vi aflægger i dag korte besøg fordi vi er interesseret i de mennesker vi bor sammen med her i kvarteret, og vi tror at Guds ord Bibelen indeholder en meget fin vejledning for alle mennesker. Må jeg have lov at vise Dem et par korte udtalelser fra Bibelen der viser hvordan man kan opnå tilfredshed i tilværelsen? [Afvent svar.] Det er ganske vist en udtalelse som går på tværs af de bestræbelser politikerne gør sig for at mennesker kan blive lykkelige, men de fleste af os har sikkert erfaret at udtalelsen er rigtig. Det er apostelen Paulus der skriver til den unge Timoteus som vi læser her i Første Timoteusbrev 6:9, 10. [Læs, og afvent reaktionen.] Men Bibelen nøjes ikke med at fremholde advarsler mod at følge forkerte veje. Den indeholder en sund vejledning for hvad vi bør gøre. En udtalelse som Jesus kommer med, findes her i Mattæus 7:12, og den viser at vor lykke afhænger af vort forhold til vore omgivelser.“ (Læs skriftstedet.)
4 Efter at have drøftet skriftstedet kunne vi understrege betydningen af at kende Bibelen og fortælle at vi har en lille håndbog der indeholder mange oplysninger om Bibelen, Den gode nyhed der gør os lykkelige. (Slå op på side 10 og vis hvordan Bibelens tilblivelse forklares, og vis også det efterfølgende kapitel, der giver en kort oversigt over Bibelens indhold.) Tilbyd bogen sammen med Ny Verden-oversættelsen.
5 Hvis du kunne tænke dig at blive hjulpet til at bruge Bibelen i tjenesten på arbejdsmarken, hvorfor så ikke gå til din bogstudieleder eller en anden ældste og bede en af dem følges med dig? En af de forpligtelser ældste har, er at oplære andre i tjenesten og selv at gå foran i forkyndelsen at Riget. Kristus Jesus satte selv eksemplet, som berettet i Mattæus 11:1: „Da nu Jesus var færdig med at give sine tolv disciple instruktioner, tog han af sted derfra for at undervise og forkynde i deres byer.“
6 Den ekstra anstrengelse det koster at forberede sig og at blive dygtigere til at bruge Bibelen på arbejdsmarken, lønner sig rigt. Dersom vi samler opmærksomheden om Guds ord, kan vi være overbevist om at Guds ånd vil give vort budskab større kraft, så det vil nå ydmyge menneskers hjerter og gøre dem stemt for at undersøge Bibelen. — Sl. 119:130.
-
-
Teokratisk nytRigets Tjeneste – 1977 | November
-
-
Teokratisk nyt
◆ Ghana glædede sig over i juni at kunne rapportere en ny rekord på 22.508 forkyndere.
◆ De 54 forkyndere på Cookøerne havde i juni en usædvanlig måned, hvor de spredte mange bøger (521); de benyttede ’Sandhedsbogen’ på det lokale sprog og besøgte beboerne på tre af de fjernestliggende øer. Inden de var færdige med den sidste af de tre øer slap bøgerne op, og de indbyggere som ikke nåede at få én blev altererede indtil brødrene forsikrede at de ville komme tilbage med flere bøger.
◆ En kredsstævnehal i Seoul blev taget i brug den 11. juni. Det er den tredje i Korea. Tilsammen benyttes de tre haller af 67 procent af Koreas forkyndere.
◆ Mexico har kunnet glæde sig over sin attende forkynderrekord i træk; 93.206 rapporterede. Desuden blev der holdt 86.069 bibelstudier — det største antal i én måned.
◆ Kap Verdeøerne rapporterer sin niende forkynderrekord i træk; 80 var med i tjenesten. De havde desuden den glæde at lede 296 hjemmebibelstudier.
◆ Paraguay i Sydamerika nåede en ny forkynderrekord i juli, hvor 1494 rapporterede.
◆ Den første stævnehal i Japan er taget i brug. I gennemsnit har omkring 200 mennesker hver dag i tre måneder været med til at ombygge denne tidligere bowlinghal. Brødrenes og søstrenes villige og ihærdige arbejde ved ombygningen var et meget stort vidnesbyrd. Hallen har 1500 siddepladser og ligger i Tokyos udkant; og dens størrelse og beliggenhed er meget ideel.
-