Grene indpodes fra det vilde oliventræ
„Men om nu nogle af grenene blev brudt af, og du, som hører til et vildt oliventræ, blev indpodet iblandt dem og sammen med dem fik del i oliventræets rod med dens fede saft, så skal du ikke derfor være hovmodig over for grenene.“ — Rom. 11:17
1, 2. Hvorfor er døde grene på et frugttræ uønskede, og hvordan brugte Johannes Døber dette i en illustration?
HVAD VIL du foretrække, døde eller levende grene på et frugttræ? Svaret er indlysende. Der frembringes ikke frugt af noget der er dødt. Derfor vil en frugtavler skære døde, ufrugtbare grene af for at træets frembringelse af frugt ikke skal blive hindret. I fortidens Palæstina var frugtavleren interesseret i træer der bar frugt, ikke alene på grund af den indtægt de gav ham, men også fordi frugttræer var beskattet. Han kunne ikke tillade ufrugtbare træer at tage værdifuld plads op, ej heller kunne han have et træ med en masse ufrugtbare grene. Han fjernede hurtigst muligt det der var dødt.
2 Dette almenkendte forhold blev anvendt af Johannes Døber som en illustration. Han ønskede at vise det bogstavelige Israel hvilken dårskab det var at de satte deres lid til deres kødelige slægtskab med Abraham i forventning om Guds gunst og velsignelse. Han sagde: „Så bær da frugt, som er omvendelsen værdig, og bild jer ikke ind, at I kan sige ved jer selv: ’Vi har Abraham til fader;’ thi jeg siger jer, at Gud kan opvække Abraham børn af stenene dér! Øksen ligger allerede ved roden af træerne; så skal da hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.“ (Matt. 3:8-10) På denne måde advarede Johannes nationen om den forbilledlige hævnens dag der kom i året 70 efter Kristus. Det var en dom over nationen. Kun en rest af det kødelige Israel bar god frugt ligesom frugtbare træer, og de fik en gunstig dom af Gud.
3. Hvad sammenlignede apostelen Paulus Abrahams virkelige sæd med?
3 Apostelen Paulus benyttede en anden illustration for at vise jøderne at de ikke kunne sætte deres lid til at de efter kødet var i familie med Abraham. I sin illustration brugte han et af de vigtigste frugttræer i Palæstina, oliventræet. Han sammenlignede stammen og grenene på et ædelt oliventræ med Abrahams virkelige sæd, som er nævnt i Guds pagt med denne patriark. Som beskrevet i foregående artikel er Abrahams virkelige sæd åndelig, ikke kødelig. Den består først og fremmest af Kristus og dernæst af 144.000 åndelige israelitter, som udviser den samme tro som Abraham.
4. Hvorfor er det ikke nødvendigt at være en kødelig efterkommer af Abraham for at være hans sæd?
4 Det er ikke nødvendigt at være en kødelig efterkommer af Abraham for at være en del af hans sæd. Som Johannes Døber sagde, Gud er i stand til at oprejse Abraham børn endog af stenene. Han er derfor ikke nødsaget til udelukkende at bruge kødelige efterkommere af Abraham for at opfylde sit løfte til denne trofaste mand. Dette er forklaret i Galaterbrevet 3:28, 29 (NW): „Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; thi alle er I et i samhørighed med Kristus Jesus. Når I hører Kristus til, da er I virkelig Abrahams sæd, arvinger med henblik på et løfte.“ Når dette er tilfældet består grenene på det symbolske oliventræ i Paulus’ illustration også af andre end medlemmer af den jødiske nation.
5. Hvad symboliserer oliventræets stamme?
5 Kristus er først og fremmest Abrahams sæd, og de som er forenet med ham som åndelige israelitter opnår liv gennem ham. Han er derfor billedligt fremstillet ved oliventræets stamme som bærer grenene. Jesus brugte selv denne sammenligning i lignelsen om vintræet. „Jeg er vintræet, I er grenene. Den der bliver i samhørighed med mig, og jeg i samhørighed med ham, han bærer megen frugt, thi skilt fra mig kan I intet som helst gøre.“ — Joh. 15:5, NW.
6. Hvordan er Kristi efterfølgere blevet adopteret af Gud, og hvilke fremtidsudsigter har de?
6 Kristi trofaste efterfølgere, som går i hans fodspor og som udgør grenene i disse to illustrationer, er blevet adopteret af Jehova Gud som hans kongelige sønner. Dette blev gjort muligt på grund af deres retfærdiggørelse ved Kristi forsonende offer og fordi de blev avlet af Guds ånd som åndelige sønner. „Thi alle som ledes af Guds ånd, de er Guds sønner. I modtog jo ikke en trældomsånd der atter forårsager frygt, men I modtog en ånd der adopterer jer som sønner, den ånd ved hvilken vi råber: ’Abba, Fader!’ Ånden selv bærer vidnesbyrd sammen med vor ånd at vi er Guds børn. Hvis vi da er børn, er vi også arvinger: ja Guds arvinger, men Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen så vi også kan herliggøres sammen.“ (Rom. 8:14-17, NW) De 144.000 Kristi efterfølgere som erfarer denne adoption er åndelige israelitter, Abrahams virkelige sæd. De har udsigt til udødeligt liv som åndelige skabninger i Guds himmelske rige ved Kristus.
7. Hvem er oliventræets rod, og hvorledes forårsager dette at stammen og grenene bliver hellige?
7 Det symbolske oliventræs rod er Jehova Gud, for livet udspringer fra ham gennem Kristus til de 144.000 åndelige jøder. Som denne teokratiske organisations rod er han dens styrke og den som opretholder den, ligesom rodsystemet holder et træ oprejst og forsyner det med næring. Eftersom roden er Jehova, som er hellig, må stammen og grenene også være hellige. „Hold som lydige børn op med at leve efter de lyster som I før i jeres uvidenhed levede efter, men i overensstemmelse med den hellige som kaldte jer, bør også I være hellige i al jeres færd, thi der er skrevet: ’I skal være hellige, thi jeg er hellig.’“ — 1 Pet. 1:14-16, NW.
Nogle grene skæres af
8. Hvilken skæbne lider ufrugtbare grene på det symbolske oliventræ, og hvorfor?
8 Den teokratiske organisation, symboliseret ved oliventræet, er en hellig organisation. Den er helt viet til retfærdighed og til lovprisningen og ophøjelsen af Jehovas navn. Skulle nogle af grenene blive døde og uproduktive ville de blive skåret af ligesom ufrugtbare, døde grene bliver skåret af et frugttræ.
9, 10. (a) Hvorledes opretholdt Jehova det kødelige Israel? (b) Hvorfor kan de betragtes som de naturlige grene på oliventræet?
9 Paulus viser i sin illustration at nogle grene ville blive skåret af og at grene fra et vildt oliventræ ville blive podet ind i stedet. For at forstå dette må vi først vide hvad grenene på det ædle oliventræ og de på det vilde oliventræ repræsenterer. Som det er blevet forklaret kunne de kødelige jøder glæde sig over at stå i et enestående forhold til Jehova i tiden fra deres udfrielse fra Ægypten og indtil indstiftelsen af Lovpagten ved Sinaj bjerg. De indtog en begunstiget stilling, som ikke-jøder ikke havde nogen delagtighed i. På grund af Abrahamspagten modtog det kødelige Israel særlige begunstigelser og privilegier fra Gud. Roden, Jehova Gud, opretholdt dem.
10 Som Guds udvalgte nation måtte de som de første tilvejebringe grenene på det symbolske oliventræ og således udgøre det himmelske rige. Følgelig kan de betragtes som de naturlige grene på det ædle oliventræ. Hvis de kunne tilvejebringe alle 144.000 grene ville ingen hedninger blive taget med ind i det åndelige Israel. Håbet for alle hedninger ville da være jordisk liv som Rigets undersåtter.
11. Hvad var Israels forbliven på oliventræet betinget af, og hvornår fik de deres største lejlighed til at udvise tro?
11 Vi må huske at de kødelige israelitters forbliven på det symbolske oliventræ var betinget af deres tro og lydighed. Deres største lejlighed til at udvise tro kom da Jehova sendte sin elskede søn til dem. De havde fået befaling til at vente ham. Gennem hundreder af år havde profetier talt om ham og forudsagt de ting han skulle gøre. Selv tidspunktet for hans gernings begyndelse var vist. Selve Moseloven omtalte ham og lagde vægt på nødvendigheden af hans fuldkomne, forsonende offer. Og dog blev han forkastet af nationen som et hele da han fremstillede sig for den.
12, 13. Hvorledes blev Kristus en anstødssten for dem?
12 I stedet for at tage imod den konge Gud havde valgt forkastede de ham til fordel for kejseren. De råbte: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ Således blev Kristus en snublesten for de kødelige efterkommere af Abraham. „Men skønt Israel jagede efter en retfærdighedens lov, nåede det ikke op til loven. Af hvilken årsag? Fordi det ikke jagede efter den ved tro, men som ved gerninger. De snublede over ’anstødsstenen’; som der står skrevet: ’Se, jeg lægger i Zion en anstødssten og en forargelsesklippe, men han som grunder sin tro på den skal ikke blive skuffet.’“ — Rom. 9:31-33, NW.
13 Nationen snublede over Kristus fordi den var uden tro. Trods alle de profetier han opfyldte og trods alle de undere han udførte for deres øjne og den visdom han talte, nægtede de at tro. De var døve og blinde, fuldstændig som Jeremias havde sagt: „Hør dette, du tåbelige folk, som er uden forstand, som har øjne, men ikke ser, og ører, men ikke hører.“ — Jer. 5:21.
14. (a) Hvad kostede deres mangel på tro dem? (b) Hvem var som de gode grene der blev på træet?
14 Deres mangel på tro kom til at koste dem det privilegium at danne det åndelige oliventræ og at modtage det udødelige livs velsignelser i himmelen som konger og præster. De mistede muligheden for at blive vidner for Jehovas konge og rige. De havde vist sig at være ligesom døde, ufrugtbare grene som skæres af og kastes i ilden. Imidlertid var der en rest af nationen der udviste tro. Disse blev ikke skåret af, men som gode grene fik de lov at forblive på det symbolske oliventræ.
Grene indpodes fra det vilde oliventræ
15. Til hvem vendte Jehova sig for at finde nogle som kunne fylde pladsen ud efter det forkastede Israel, og hvordan var dette forudsagt?
15 Jehova Guds hensigt var at der skulle være 144.000 regeringsmedlemmer i Riget, men hvor ville der kunne findes så mange at tallet kunne blive fuldt når Abrahams kødelige efterkommere for de flestes vedkommende havde vist sig at være uværdige på grund af mangel på tro? Det eneste svar er: Blandt de ikke-jødiske nationer. De måtte fuldstændiggøre antallet, selv om Abraham ikke var deres kødelige stamfader. Herom siger apostelen Paulus: „Dog spørger jeg: Israel var da ikke uvidende, vel? Først siger Moses: ’Jeg vil ægge jer til skinsyge ved et folk der ikke er et folk; jeg vil ægge jer til voldsom vrede ved et folk der ingen forståelse har.’ Men Esajas bliver meget dristig og siger: ’Jeg blev fundet af dem som ikke søgte mig; jeg blev virkelighed for dem som ikke spurgte efter mig.’ Men hvad Israel angår siger han: ’Dagen lang har jeg strakt hænderne ud mod et folk der er ulydigt og svarer igen.’“ — Rom. 10:19-21, NW; 9:25, 26.
16. Hvad var resultatet af den særlige gunst der blev vist Israel fra år 29 til 36?
16 I årene 29 til 36 blev opfordringen til at blive forenet med Kristus som åndelige sønner udelukkende sendt ud til Israels nation. Sammen med sine apostle forkyndte Kristus kun for Israels hus, idet han gav dem den første lejlighed. Ved slutningen af disse syv år havde kun en lille rest af nationen taget imod opfordringen. Derfor vendte Gud sig til hedningerne for ud af dem at tage et folk for sit navn. Den jødiske nation gik glip af denne forret. — Ap. G. 15:14.
17, 18. Hvilken fordel opnåede hedningerne ved Israels vantro, men hvorfor skulle hedningerne ikke være hovmodige?
17 Troende mænd blandt hedningerne, som for eksempel den romerske centurion Kornelius, viste deres tilstedeværelse. De hørte den gode nyhed om Jehovas konge og rige og de glædede sig over den. På grund af deres tro blev disse ikke-jøder adopteret som sønner af den større Abraham, Jehova Gud. De blev arvinger til Abrahamsløftet. De modtog hvad de kødelige efterkommere af denne patriark mistede ved deres vantro. Denne vantro blev til fordel for hedningerne. Dette betød at de blev indpodet på det symbolske oliventræ ligesom grene fra et vildt oliventræ. Dette er beskrevet for os i det ellevte kapitel af Romerbrevet: „Men om nu nogle af grenene blev brudt af, og du, som hører til et vildt oliventræ, blev indpodet iblandt dem og sammen med dem fik del i oliventræets rod med dens fede saft, så skal du ikke derfor være hovmodig over for grenene. . . . Nu vil du vel sige: ’Der blev brudt grene af, for at jeg kunne blive indpodet.’ Vel, de blev brudt af på grund af deres vantro, og du har din plads på grund af din tro; vær ikke overmodig, men frygt! Thi når Gud ikke har skånet de naturlige grene, så vil han heller ikke skåne dig. Så se da Guds godhed og strenghed: hans strenghed mod dem, der faldt, hans godhed mod dig, hvis du bliver i hans godhed; ellers bliver du også hugget af.“ — Rom. 11:17-22.
18 De indpodede hedninger måtte bevare deres trofasthed for at forblive på det symbolske oliventræ. I modsat fald ville de blive skåret af på samme måde som jøderne var blevet. Det var derfor apostelen sagde at de ikke havde grund til at være hovmodige over for de naturlige grene som var blevet skåret af. De kunne selv blive afskåret fra stammen. Derfor må de altid påskønne den ufortjente godhed Gud har vist dem.
19, 20. Hvad var beviset for at Peter blev brugt af Gud til at åbne hedningernes forståelse af Guds hensigter og åbne vejen for dem til at blive åndelige israelitter?
19 Da Peter brugte den anden af Himmerigets nøgler for at give hedningerne forståelse af Guds hensigter og den himmelske rigsskare, talte han under Guds ånds inspiration. Afgjorte beviser for at Gud gennem Peter havde udstrakt sin gunst til ikke-jøder sås af den kendsgerning at Kornelius og hans husstand fik den hellige ånd mens Peter forkyndte for dem. Jehova gav synlige beviser for at disse hedninger var blevet adopteret af ham som åndelige sønner. Dette var ganske mærkeligt i de jødekristnes øjne, for dette privilegium havde indtil da været forbeholdt jøderne. (Apostlenes Gerninger, kapitel 10) Senere mindede Peter de jødekristne om at dette var Guds værk:
20 „Da der nu havde været megen diskussion rejste Peter sig og sagde til dem: ’Brødre, I ved jo så godt at Gud fra tidlige tider traf det valg iblandt jer at gennem min mund skulle folk af nationerne høre ordet om den gode nyhed og tro; og Gud, som kender hjertet, vidnede selv ved at give dem den hellige ånd, på samme måde som han gav os den. Og han satte intet skel overhovedet mellem os og dem, men rensede deres hjerter ved tro.’“ — Ap. G. 15:7-9, NW.
To folk forenes
21, 22. Hvordan vises foreningen af to folk ved indpodningen af vilde olivengrene på det ædle oliventræ, og hvad betød dette med hensyn til Lovpagten?
21 At det kødelige Israel blev afskåret fra det åndelige oliventræ viste sig at blive til velsignelse for hedningerne. Det gjorde det muligt for de troende iblandt dem at blive arvinger sammen med Abrahams sæd, Kristus Jesus. Dette var en forening af to folk der længe havde været adskilt på grund af Lovpagten, der var som en mur imellem dem. Loven havde holdt dem skarpt adskilt. Denne adskillelsesmur blev brudt ned da Kristus opfyldte Loven. Gennem ham afskaffede Gud den og gjorde en forening af jøder og hedninger mulig. Dette er beskrevet i Paulus’ brev til efeserne: „Men nu da I er i samhørighed med Kristus Jesus er I som engang var langt borte kommet nær på grund af Kristi blod. Thi han er vor fred, han som gjorde de to parter til ét og nedbrød den mur der skilte dem. Ved sit kød afskaffede han hadet, budenes lov bestående af forskrifter, for at han i sig kunne skabe de to folk til ét nyt menneske og stifte fred, og for at han fuldt ud kunne forlige de to folk, forenede i ét legeme, med Gud ved marterpælen, fordi han i kraft af sig selv havde dræbt hadet. Og han kom og forkyndte den gode nyhed om fred for jer der var langt borte og for dem som var nær, thi ved ham kan vi, begge folk, nærme os Faderen ved én ånd.“ — Ef. 2:13-18, NW.
22 Indpodningen af vilde olivengrene på det ædle træ illustrerede udmærket denne forening af de to folk i Guds nye nation. Hedningerne ville ikke blive betragtet som fremmede eller midlertidige indbyggere uden borgerskab, sådan som tilfældet var i det bogstavelige Israels land. Men i den nye nation ville de blive borgere der indtog samme stilling ind for Gud som det kødelige Israel gjorde. Paulus viste dette da han sagde: „I er visselig derfor ikke længere fremmede og midlertidige indbyggere, men I er de helliges medborgere og medlemmer af Guds husstand.“ — Ef. 2:19, NW.
23. Hvilken nation handler Gud med nu?
23 Den nye nation under en ny pagt med et nyt præsteskab, en ny mellemmand og et nyt offer, er den nation Gud handler med. Det er Guds sande Israel. Han handler ikke med nogen anden nation, det kødelige Israel indbefattet. Det fik muligheden for at blive denne nation, men afslog det. Gud har derfor forladt det som nation betragtet. Han har skåret det af som en død gren og har indpodet hedninger til at indtage den privilegerede stilling som det bogstavelige Israel kunne have haft.
24. Af hvad består den himmelske regering som Gud har bestemt skal herske over jorden?
24 Den nye nation bestående af en rest af det kødelige Israel sammen med trofaste hedninger danner den himmelske regering som skal herske over denne jord. Det er det rige som Kristus befalede sine efterfølgere at bede om. Dets 144.000 medlemmer belønnes med udødeligt liv som åndeskabninger og har den forret at regere sammen med kongen Kristus Jesus som præster og konger. Om Kristus er der skrevet: „Du er værdig til at tage bogrullen og åbne dens segl, thi du blev slagtet, og med dit blod købte du mennesker til Gud ud af alle stammer og tungemål og folk og nationer, og du gjorde dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal regere som konger over jorden.“ — Åb. 5:9, 10, NW.
25. Hvorledes var denne himmelske regering blevet forudsagt, og hvad bruges som symbol på den?
25 Efter Juda riges fald er denne regering den eneste som Gud har indsat eller bemyndiget. Lang tid før udvælgelsen af dens medlemmer begyndte med Kristi tjeneste, forudsagde profeten Daniel at den ville ødelægge alle andre regeringer på jorden og stå for evigt. „Men i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Dan. 2:44) Omkring 200 år før Daniels tid omtalte profeten Esajas dette rige og sagde at det ville bringe varig fred. „Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid.“ (Es. 9:7) Det er en regering der vil blive en sand velsignelse for menneskeheden. Det symbolske oliventræ repræsenterer denne teokratiske regering, sammen med den der har bemyndiget den og opretholder den.
26. Hvorledes opfyldte Kristus sit løfte til de symbolske grene på oliventræet, og hvilket ansvar påhviler der den rest der endnu lever på jorden?
26 Det var med henblik på de symbolske grene at Kristus gav det løfte at han ville drage bort og berede dem en plads i himlene og så vende tilbage og tage dem til sig. Dette skete i 1918 da han kom til Guds åndelige tempel. De medlemmer af rigsskaren som sov i døden blev oprejst i ånden til udødeligt liv og forenet med Kristus. De tilbageværende eller resten af de 144.000 udvalgte som stadig lever på jorden, vil blive forvandlet efterhånden som de dør. De behøver ikke at sove i døden, men vil få en øjeblikkelig forvandling. (1 Kor. 15:50-53) I mellemtiden vil de have ansvaret for organiseringen af den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige og ledelsen af arbejdet med at advare jordens beboere om det kommende Harmagedonslag.
27. (a) Hvem har sluttet sig til resten? (b) Hvordan bringer de velsignelser over sig selv?
27 Denne rest blev formet til en ny verdens samfund. Skarer af mennesker er kommet ind i dette samfund for at slutte sig til resten i den ubesmittede tilbedelse af Jehova Gud. Dette sker som en opfyldelse af Zakarias 8:23: „Så siger Hærskarers HERRE: I hine dage skal ti mænd af alle folks tungemål gribe fat i en jødes kappeflig og sige: ’Vi vil gå med Eder; thi vi har hørt, at Gud er med Eder.’“ De „ti mænd“, der symboliserer alle velvillige mennesker, slutter sig til resten, de medlemmer af det åndelige Israel som endnu lever på jorden. De viser venlighed over for disse som er jøder i det indvortes og ejer hjertets omskærelse. Ved at vise venlighed over for disse Kristi åndelige brødre bringer nationernes folk velsignelser fra den større Abraham over sig selv. Ikke alene får de nøjagtig kundskab om Guds ord og hensigter men de får løfte om evigt liv på jorden som undersåtter under Kristus og hans 144.000 medregenter.
28. Hvilken forskel er der mellem tallet på dem der udgør den åndelige rest og dem der udgør den store skare, og hvordan vises dette i Åbenbaringens bog?
28 Denne store skare af jordiske undersåtter er ikke begrænset i antal sådan som grenene på det symbolske oliventræ. Fordi Gud begrænsede antallet af grene til 144.000 måtte det antal grene der blev podet ind være nøjagtig det samme som det antal døde grene der blev skåret af. Men en sådan grænse blev der ikke sat for undersåtterne i denne åndelige nation. Dette vises klart i det syvende kapitel i Åbenbaringens bog. Først nævnes der at de 144.000 åndelige israelitter kommer fra de tolv stammer i Israel. Det er for at vise at som de tolv stammer i Israel var børn af Abraham, på samme måde ville de åndelige israelitter være åndelige sønner af Jehova, den større Abraham. Efter at have omtalt de 144.000 som udgør grenene på det symbolske oliventræ og som er forenet med oliventræets stamme, Kristus Jesus, fortæller kapitlet om en stor skare der kommer fra alle nationer. (Åb. 7:9) Det er dem som kommer ind i den nye verdens samfund og forenes med resten af det åndelige Israel. De hjælper resten med at bringe de gode frugter videre til andre.
29. Hvem vil modtage velsignelser under Guds hellige nations regering?
29 Alle som ønsker det, jøder indbefattet, kan blive en del af denne skare og modtage de lovede velsignelser. Ved at udvise tro på Kristus, Abrahams sæd, velsigner de sig selv. Deres lod vil blive fred og evigt liv under Guds hellige nations, det åndelige Israels, retfærdige regering.