„Vær ikke lad i din gerning“

 1. a) Hvad kendetegner Jehova, og hvordan venter han, at opgaver, han tildeler andre, bliver udført? b) Hvad kan man sige om hans beslutninger?

JEHOVA GUD, alle tings ophav, jordens og himmelens skaber, er aldrig sendrægtig, aldrig træt, lader aldrig noget halvgjort. Han er den overordnede skaberkraft, der er kendt for sin præcision og pålidelighed. Når Jehova i opfyldelsen af sine beslutninger giver en skabning visse opgaver, venter og forlanger han, at disse opgaver bliver udført med største omhu og akkuratesse. At svigte det pålagte hverv medfører de frygteligste følger for den forsømmelige. Når Jehova bebuder, at det eller det skal ske i fremtiden, sørger han for, at hans ord bliver opfyldt. Den altid levende, aldrig sovende Gud har føling med alt og sørger for, at det sker i overensstemmelse med hans velbehag og efter hans fuldkomne vilje. Intet overlades til tilfældet. — 4 Mos. 23:19; 1 Sam. 15:29; Es. 55:10, 11; Mal. 3:6; Tit. 1:2; Hebr. 6:18.

 2. Hvilken dobbelt opgave er blevet udført i opfyldelse af Mattæus 24:45-47?

² Alt dette bliver kraftigt understreget i forudsigelsen af de begivenheder, der skulle finde sted ved afslutningen på denne tingenes ordning. I den profeti, der står optegnet i Mattæus, det 24. kapitel, sagde Jehova gennem Kristus Jesus, at han ville have en „tro og klog træl“ her på jorden, som han ville betro alle sit riges interesser. (Matt. 24:45-47) Det var derfor ikke nogen tilfældig begivenhed, at indviede mænd og kvinder begyndte at blive samlet ud af den troløse kristenhed fra og med 1870. Gud havde til hensigt at bruge dem som en organisation med en dobbelt opgave. Først skulle de forkynde, at hedningetiderne, der begyndte i året 607 f. Kr., skulle udløbe i året 1914, og at Jehova da officielt ville tage sin magt og begynde at regere i himlene ved sin salvede konge. I henved syv og tredive år forud for 1914 lød denne forkyndelse.a Dette arbejde blev billedligt skildret ved Johannes Døbers gerning, der gik ud på at bane Jehovas vej. (Sl. 110:1-3; Es. 40:3; Mal. 3:1-3; Matt. 11:10; 25:31-33; Joh. 3:28; 1 Pet. 4:17) Siden Herrens komme i kongemagt er denne samme trofaste og godkendte organisation blevet og bliver stadig brugt til at forkynde det gode budskab om det oprettede rige lige til jordens ender. (Matt. 24:14) At Jehova Gud stadig har en sådan tjenesteorganisation på jorden i dette tyvende århundrede, og at den bliver anerkendt som sådan, kan der ikke herske mindste tvivl om.

 3. Hvilken liste indeholder Årbogen for Internationale Organisationer, og i hvilken henseende er Selskabets stilling bemærkelsesværdig?

³ Yearbook of International Organizations (1951-52) (Årbog over internationale organisationer) blev udarbejdet i samarbejde med de Forenede Nationers økonomiske og Sociale Råd, og den er udgivet af Sammenslutningen af Internationale Foreninger, Palais D’Egmont, Brussel, Belgien. Den indeholder en udtømmende liste over alle kendte internationale organisationer med en beskrivelse af deres opbygning, formål og virksomhed. Når man blader igennem dette store bind på over 1200 sider, slår det en, at der af over 1100 organisationer kun findes een, der er viet til det arbejde, Herren har betroet sin „tro og kloge træl“. Denne organisation, Jehovas vidner, der i sig selv ikke udgør en juridisk enhed, benytter Watch Tower Bible and Tract Society som sit juridiske redskab. På siderne 314-316 står følgende at læse i dette autoritative værk:

Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab

 4, 5. Hvad beretter denne Årbog om Selskabets historie og formål?

⁴ „HISTORIE Grundlagt i 1872 i de Forenede Stater. Lovformeligt indregistreret i 1884 som Zion’s Watch Tower Tract Society; det nuværende navn er antaget i 1896. Er og har altid været fuldstændig upolitisk, arbejder ikke med vinding eller fortjeneste for øje, er en velgørende, religiøs korporation, der udelukkende beskæftiger sig med bibeloplysningsarbejde.

⁵ FORMÅL At: handle som tjener og juridisk redskab verden over for den forsamling kristne, der er kendt som Jehovas vidner; forkynde evangeliet om Guds rige under Kristus Jesus for alle folkeslagene til et vidnesbyrd om den almægtige Guds, Jehovas, navn, ord og overhøjhed; trykke og udbrede bibler og virke for udbredelsen af bibelsandheder på forskellige sprog ved at fremstille og udgive litteratur med oplysning og kommentarer, der forklarer bibelske sandheder og profetier vedrørende oprettelsen af Jehovas rige under Kristus Jesus; bemyndige og udnævne repræsentanter, tjenere, funktionærer, lærere, instruktører, evangelister, missionærer og forkyndere til at gå ud i hele verden og forkynde Bibelens sandheder offentligt og fra hus til hus og belære velvillige mennesker derom ved at overlade dem den omtalte litteratur og lede bibelstudier med denne litteratur som grundlag; gøre kristent missionærarbejde og derved hjælpe mænd, kvinder og børn til at gøre fremskridt i mental og moralsk henseende og vederlagsfrit og af menneskekærlighed undervise folk i bibelkundskab og dermed forbundne videnskabelige, historiske og litterære emner; oprette og vedligeholde private bibelskoler og -klasser, hvor mænd og kvinder bliver gratis undervist i Bibelen, bibellitteratur og bibelhistorie; undervise, oplære, forberede og dygtiggøre mænd og kvinder til forkyndere, missionærer, evangelister, prædikanter, lærere og foredragsholdere . . . bruge eller lede radiostationer med det formål at forkynde dette evangelium om Riget. . . . (Selskabets vedtægter).

6-9. Hvorledes beskriver denne Årbog Jehovas vidners organisation og virksomhed?

⁶ VIRKSOMHED Jehovas vidners organisation er primitiv som den første apostolske menighed, uden præsteskab og lægfolk, idet alle er brødre, som hver især er indviet, helliget og ordineret, uden menneskelig leder og kun følger Kristus Jesus og er ansvarlig over for Jehova Gud for sin tjeneste for ham. De har menigheder, arbejder systematisk fra hus til hus hele jorden over, henvender sig til alle mennesker, leder menigheds- og hjemmebibelstudier, forkynder fra talerstole indendørs og udendørs, benytter radioen, bogtrykkemaskiner og andre moderne hjælpemidler i deres bibeloplysende arbejde, alt ad frivillighedens vej.

⁷ Det er Selskabets program at bistå alle Jehovas vidner i deres arbejde med at henvise alle mennesker til Bibelen som Guds sandhedsord, hævde tilbedelsen af Jehova Gud, forfægte hans retfærdsrige under Kristus Jesus som menneskehedens eneste håb og belære folk om Bibelens retfærdige principper: ærlighed, retskaffenhed, endrægtighed, moral, sømmelighed, redelighed, ærbødighed og gudsfrygt.

⁸ Ved således at fremskaffe bibler i alle oversættelser og på mange sprog, blade, småbøger, bøger og traktater som hjælpemidler til bibelstudium og ved grundigt at oplære forkyndere til missionærarbejde og støtte dem under udførelsen af dette fremmer det enigheden blandt folk af alle nationer.

⁹ Selskabet genindførte den oprindelige apostolske forkyndergerning fra hus til hus; organiserede lokale, nationale og internationale konferencer, sammenkomster og stævner. Uddanner missionærer på Vagttaarnets Bibelskole Gilead. Den filantropiske radiostation WBBR har virket uafbrudt siden den 24. februar 1924.“

Selskabet godkendt for nidkær tjeneste

10. Hvorfor findes der ikke en anden gruppe eller organisation, der udfører Jehovas gerning i dag?

¹⁰ Man finder ikke i hele kristenhedens religiøse system nogen anden gruppe mennesker eller nogen organisation, der udfører Jehovas gerning i dag. Det er ikke, fordi de aldrig har haft lejlighed dertil. Det er gået som skildret i lignelsen om talenterne. Da Herren Jesus krævede kristenhedens lade og forsømmelige ledere til regnskab og fandt, at de havde skjult de forrettigheder, der var blevet skænket dem i forbindelse med Riget, fordømte han dem under eet som en „ond og doven træl“ (NW). Alle yderligere forrettigheder i forbindelse med Guds gerning blev frataget dem og givet til Jehovas teokratiske samfund af salvede vidner, den „tro og kloge træl“ (NW). „Kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor; dér skal der være gråd og tænderskæren.“ (Matt. 25:14-30) Det er derfor ikke overraskende at se kristenhedens sekteriske samfund famle sig frem i blinde og høre deres ledere hyle i raseri og had mod Jehovas trofaste og godkendte vidner. På den anden side er Jehovas vidner på grund af deres flid og dygtighed til at varetage Rigets interesser blevet rejst op af mørket og indtager nu en ærefuld tjenerstilling ind for de overordnede myndigheder, Jehova Gud og Kristus Jesus. „Ser du en mand, som er snar [dygtig, AT] til sin gerning, da skal han stedes for konger, ikke for folk af ringe stand.“ — Ordsp. 22:29.

11. Hvilken holdning indtager Jehovas vidner, når der er fare på færde, sammenlignet med de lade i kristenheden?

¹¹ Er der fare på færde, foretrækker, den lade at sove fra det; hvis en løve er ude på rov, skjuler den dovne sig, mens andre tager kampen op. (Ordsp. 22:13; 26:13) Således har det været lige siden den første verdenskrig. Mens vilde, dyriske diktatorer har været på jagt efter bytte og opslugt hele nationer, har de dovne i kristenheden fulgt ladhedens og kompromissets vej for at have det mindst mulige besvær, men Jehovas trofaste vidner har ikke tøvet med åbenlyst at stå ansigt til ansigt med disse glubske, totalitære vilddyr, koste hvad det koste vil, og de gør det af brændende kærlighed til retfærd og sandhed og på grund af deres inderlige hengivenhed for den Højeste. Dette er en yderligere grund til, at Jehovas trofaste folk er genstand for hans godkendende smil.

12. Hvilken guddommelig befaling har Jehovas folk adlydt, og til trods for hvad?

¹² De senere års begivenheder rummer utallige beviser for, at Jehovas organisation, billedligt skildret ved fortidens Jerusalem, har givet agt på Guds befaling om ikke at lade hænderne synke, „hænge ned“ (Ro) eller „hvile“ (AT). „På hin dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! I dig er Jehova din Gud, en helt, som frelser.“ (Zef. 3:16, 17) Følgelig er Jehovas folk i fuld aktivitet med deres hænder og udfører det, som han pålægger dem, mens de arbejder af al deres kraft i oprigtig flid og med dynamisk energi — takket være den Almægtige, Jehova, der bestandig støtter dem og holder dem oppe med sin hellige ånd! Hvad enten Jehovas vidner lever under fredelige kår eller er udsat for den mest djævelske modstand, hvad enten de er inden for eller uden for koncentrationslejre, over eller under jorden, foran eller bagved jern- eller bambustæpper, så holder de ihærdigt ud i deres anviste gerning: at forkynde det gode budskab om det oprettede rige lige til jordens ender.

13. Hvilken vækst har der fundet sted siden 1919, og hvem tilkommer al æren?

¹³ Dette er naturligvis ikke bare tom pral med, hvad skabninger har gjort eller nu gør. Al ære, pris og taksigelse for, hvad denne organisation udretter, tilkommer med rette Jehova og ikke noget menneske eller nogen gruppe af mennesker. Tænk engang! I de forholdsvis få år, der er gået siden deres udfrielse fra det babyloniske fangenskab i 1919, har den „tro og kloge træl“ sammen med sine retsindige medarbejdere oplevet en vækst fra en lille håndfuld mennesker til en ny rekord i 1952 på 456.265 ordets forkyndere i aktivitet på arbejdsmarken! Det er nøjagtig, hvad Jehova sagde skulle ske: „Den mindste bliver en stamme, den ringeste et talrigt folk. Jeg er Jehova; når tid er inde, vil jeg fremme det i hast.“ — Es. 60:22.

14. I hvor vid udstrækning er dette arbejde blevet udført, målt i antal lande, antal timer, der er blevet anvendt, og mængde litteratur, der er blevet afsat?

¹⁴ Ud fra alle nationer, fra over 127 forskellige lande, distrikter og øer har Jehova indsamlet sine vidner. Deres virksomhed i den herlige rigstjeneste i årenes løb vil, hvis den måles i timer anvendt i forkyndelsen, beløbe sig til mange millioner timer. Alene sidste år rapporterede disse ordets forkyndere over 68.700.000 timer! Tallet på bibler, bøger, småbøger og blade, som disse forkyndere har afsat på over hundrede sprog, overstiger langt trekvart milliard eksemplarer. Mens kristenhedens religiøse præsteskab og lægfolk har blundet og sovet og ødet tiden bort på verdslige formål, har Jehovas vidners samfund været travlt optaget af Guds gerning. „Den lades attrå bliver hans død, thi hans hænder vil intet bestille; hele dagen hviler han sig, hvorimod den gode arbejder uophørligt.“ — Ordsp. 21:25, 26, Mo.

Tjenere i organisationen

15. Hvordan er arbejdsbyrden fordelt på de forskellige tjenere?

¹⁵ Om det første kristne samfund læser vi, at Kristus „gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister [missionærer, NW], andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredt til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme“. (Ef. 4:11, 12) På dette fremrykkede tidspunkt er arbejdsstyrken ligeledes fordelt på forskellige tjenere i organisationen. Arbejdsmarken, det vil sige hele jorden, er inddelt i afdelinger, disse afdelinger er igen inddelt i sektioner, sektionerne består af zoner, og zonerne af kredse eller menigheder, der hver har et eller flere tjenestecentrer. Der findes i alt næsten 14.000 organiserede kredse eller menigheder jorden over.

16. Under hvilke vilkår arbejdes der i Jehovas organisation i skarp modsætning til inddelingen i gejstlighed og lægfolk?

¹⁶ Det er værd at bemærke, at der i Guds teokratiske organisation ikke findes nogen inddeling i „gejstlighed“ og „lægfolk“. Der er intet bibelsk til støtte for tanken om en gejstlighed. Tværtimod erklærede Kristus med stor kraft: „Men I skal ikke lade jer kalde Rabbi [min store, min højædle, NW, margen]; thi kun een er jeres mester, og I er alle brødre. Og I skal ikke kalde nogen på jorden jeres fader; thi kun een er jeres fader, han som er i himlene. Ej heller skal I lade jer kalde førere; thi kun een er jeres fører, Kristus. Og den, der er størst iblandt jer, skal være jeres tjener. Men den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig, skal ophøjes.“ (Matt. 23:8-12) I modsætning til kristenhedens gejstlige er de tjenende mænd i Jehovas organisation ikke iført særligt ornat eller anden æresdragt, der skiller dem ud fra mængden. De bliver ikke betalt for deres tjeneste. De besidder heller ikke nogen diktatorisk myndighed, der giver dem magt til at kommandere, hundse med eller spille herre over menigheden. Jehova ske tak, at der ikke findes sådanne ukristelige sædvaner blandt Jehovas vidner! Som Jehovas trælle og deres brødres tjenere udfører disse rettelig udnævnte tilsynsmænd blandt Guds hjord deres tjeneste tilskyndet dertil af rene motiver, det vil sige af kærlighed og uselviskhed. De er udnævnt til at hjælpe andre til at blive dygtigere tjenere for Gud, dygtigere forkyndere af sandheden, dygtigere sangere til Jehovas pris. De er, som apostelen siger, udnævnt „for at gøre de hellige fuldt beredt til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme“.

17. Hvordan viste den forbilledlige teokratiske ordning, at tilsynsmændenes eksempel havde stor betydning?

¹⁷ Guds organisations hele virke er slutsummen af de enkelte medlemmers indsats, og denne er i stor udstrækning afhængig af det eksempel, deres tilsynsmænd og tjenere foregår dem med. Dette blev skildret i den forbilledlige teokratiske ordning blandt Israels folk, hvor levitterne var udnævnt til at varetage visse pligter. Nogle var præster, mens andre var tilsynsmænd og dommere, dørvogtere og musikanter. Endvidere læser vi: „Af hebronitterne var . . . 1700 dygtige folk, satte til at varetage alt, hvad der vedrørte Jehovas tjeneste og kongens tjeneste i Israel vesten for Jordan.“ (1 Krøn. 23:1-5; 26:29, 30) Hver havde sin anviste tjeneste, og i samme omfang som den enkelte var påpasselig med disse pligter, nød hele folket fremgang og velstand. Men når disse tjenere i Israel blev lade, forsømmelige og ligegyldige over for deres tjenesteprivilegier, led hele folket under en meget nedslående tilbagegang.

18. Hvordan får 1 Korinter 12:18-20 en opfyldelse i dag?

¹⁸ Sådan forholder det sig også inden for den modbilledlige teokratiske organisation i dag: „Men nu har Gud sat lemmerne på legemet, og ethvert af dem således som han ville. Men hvis de alle var eet lem, hvad blev der så af legemet? Nu er der mange lemmer og dog kun eet legeme. Og I er nu Kristi legeme og hver for sig hans lemmer.“ (1 Kor. 12:18-20, 27) En bestemt tjener får til opgave at tage sig af averteringen i den lokale menighed. En anden tjener får pålagt at tage sig af distriktet. En anden igen får det ansvar at være vice-kredstjener. På samme måde har andre tjenere andre opgaver at udføre. Hvis de hver især varetager deres pligter omhyggeligt og arbejder nidkært og effektivt med det ene for øje at behage Jehova og ikke mennesker, vil menigheden have fremgang og vokse under Guds velsignelse og ledelse. (Ef. 6:6-8) Men hvis tjenerne i en kreds bare lader stå til eller er dovne eller opslugt af denne verdens anliggender, indtil de ingen eller næsten ingen tid har tilovers for Jehovas gerning, vil kredsen som et hele stå i stampe og være uden vækstbetingelser.

Vågn op! Ladhed ikke tilladt

19. Hvorfor er det på høje tid at være levende, vågen og flittig?

¹⁹ Hvilken tilstand befinder du dig i? Er du død eller levende? Er du vågen, eller sover du? Er du doven eller flittig? Det er på høje tid at være levende, vågen og flittig. „I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne [vågne, NW]; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende.“ (Rom. 13:11) Men hvis du foretrækker uvirksomhed, vil du få dit ønske opfyldt, thi der er ikke „virke . . . i dødsriget [graven], hvor du stævner hen“. Fortsætter du i søvnig uvirksomhed, vil døden indhente dig, når den i Harmagedonslaget i nær fremtid opsluger hele denne gamle verden. „Nær er Jehovas dag, den store, den er nær og kommer hastigt.“ Derfor lyder befalingen: „Drag ud fra hende, mit folk“, spild ikke tiden, skynd jer, fly, mens lejlighed gives! Som dengang Jehova viste sin forfærdelige magt på fortidens Ægypten og udfriede sit folk med kraft og vælde, således er det i dag. Hvis du skal gøre dig håb om at nå ind i Guds rige, må du holde trit med Guds organisation under den større Moses’, Kristi Jesu, førerskab på dens march ud af denne gamle tingenes ordning ad vejen gennem Harmagedonslagets ødelæggende vandmasser og ud til friheden i den nye verden. Sætter du tempoet ned, eller sakker du bagud, udsætter du dig for at blive indhentet af Djævelen og hans horde af ægyptiske forfølgere. — Zef. 1:14; Åb. 18:4.

20. Hvorfor bør de dovne lade sig advare?

²⁰ I dovne, lad jer advare! Der findes stadig nogle, som er knyttet til organisationen, og som påstår, at de er i sandheden, men ikke kan fremvise gerninger som bevis derfor. Hvis de nogen sinde har haft nogen tro, er den nu død. (Jak. 2:14-26) I deres indvielsesløfte til Jehova sagde de, at de ville arbejde i hans vingård, men de har ikke gjort det. Nu velsigner Jehova dem, som virkelig arbejder i den, og ikke de lade, som bare siger, at de vil, men ikke gør det. „Som eddike for tænder og røg for øjne så er den lade for dem, der sender ham.“ Sådanne gør klogt i at give agt på advarselen: Ladhed ikke tilladt i den teokratiske organisation! Hvis du ikke vil arbejde, skal du heller ikke have føden. — Ordsp. 10:26; Matt. 21:28-31; 2 Tess. 3:7-12.

21. Hvilket sindelag har de, som giver op på halvvejen, og hvorfor bør vi ikke efterligne dem?

²¹ Så er der dem, som giver op. De begynder på arbejdet, men bliver trætte af at gøre det gode, sagtner tempoet for til sidst helt at holde op. Nogle arbejder i lang tid og udholder mange hårde prøver, før de bliver efterladende, ligesom dem, der knurrede over udbetalingen af denaren i lignelsen om arbejderne i vingården. „Den der er efterladen i gerning, er også broder til ødeland“, og Gud hader enhver ødeland. (Ordsp. 18:9; Matt. 20:1-16) De har samme sindelag som Adam, Esau, Saul og Salomo for kun at nævne nogle få, der af den ene eller den anden grund opgav deres forrettigheder til tjeneste og ophørte med at tilbede Jehova i helligt skrud. „Tænk på Lots hustru“, for hun var af samme type. (Luk. 17:32) De, som giver op på halvvejen, når ikke målet. Derfor skriver apostelen til opmuntring for os: „Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.“ „Tænk på dette, lev i dette . . . hold trolig ud dermed.“ Lad under ingen omstændigheder Satans underfundige anslag vende dine tanker bort fra Jehovas dyrebare tjeneste, thi „ingen, som ser sig tilbage, efter at han har lagt sin hånd på ploven, er brugbar for Guds rige“. — Luk. 9:62; Gal. 6:9; 1 Tim. 4:15, 16.

22, 23. a) Hvilke forpligtelser påhviler der ifølge Bibelen tjenerne i menigheden? b) Hvorledes bør disse tjenere opfylde deres pligter på rette måde?

²² I tjenere i Guds menighed, I, som har en tilsynsgerning og dermed større privilegier til tjeneste: Vær rette eksempler for hjorden ved at være vågne, aktive og hurtige til at høre organisationsinstruktionerne og til at adlyde dem. „Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden.“ (1 Pet. 5:2, 3) Hold dig ikke bag hjorden i den tro, at du kan drive hjorden frem på den måde. Den består af får, Herrens får, og får skal ledes. Før derfor an i de forskellige grene af vidnearbejdet, og så vil de følge dig, så længe du følger den store hyrde for hjorden. — 1 Kor. 4:16; 11:1.

²³ Som tjenere må I foruden at gøre jeres indsats som forkyndere også undersøge de lokale forhold og søge veje og midler til at fremme Rigets interesser. Nært samarbejde mellem tjenere og forkyndere er også et guddommeligt krav. Som tilsynsmænd skal I ikke alene ofre jeres tid og opmærksomhed på de stærke og aktive, men hav også kærlig omsorg for de uregelmæssige forkyndere, de syge og plagede, de langsomme og svage. „Men vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag.“ (Rom. 15:1) Alt dette kræver naturligvis meget og hårdt arbejde, men det er nødvendigt til fremme for den rene tilbedelse på jorden. Husk, at de, som arbejder hårdt, har Guds godkendelse, thi i Jehovas øjne er „en flittig mand en kostelig skat“. (Ordsp. 12:27, Mo; Rom. 16:12) Vær derfor ikke lade, I udnævnte tjenere og fremtidige fyrster i den nye verden! Arbejd ihærdigt uden slag i luften. Vær pålidelige og dygtige i jeres gerning, Jehovas gerning. Så kan I gøre den arbejdsomme Paulus’ ord til jeres: „Thi derfor slider og strider vi, fordi vi har sat vort håb til den levende Gud, som er alle [slags, NW] menneskers frelser, særligt de troendes.“ — 1 Tim. 4:10; 1 Tess. 2:9.

24. Hvilken storslået forret nyder den enkelte forkynder i organisationen, og hvordan bør han derfor arbejde?

²⁴ Og I forkyndere i organisationen, I er i sandhed en begunstiget skare mennesker, for gennem jeres bestræbelser bliver det arbejde udført, som er betroet den „tro og kloge træl“, nemlig at forkynde det gode budskab for folket, trøste dem, som sørger, læge sønderbrudte hjerter, åbne de blindes øjne, vise de bundne vejen til frihed og forkynde hævnens dag fra vor Gud. Hvilken storslået forret! Hvilken dyrebar tjeneste! (Es. 61:1-3; Luk. 4:18, 19; 2 Kor. 4:7) Hvad enten du er kredsforkynder og anvender een eller ni og halvfems timer i tjenesten, eller du er pioner og anvender over hundrede timer i forkyndelsen hver måned, så bør du arbejde med alvor og varsomhed og med den brændende nidkærhed, der kendetegner Jehova og hans organisation. Søg med energi at fremme arbejdet, mens du husker på, at anstrengelserne i sig selv ikke er nok, men at det er selve resultatet, der tæller. Resultater opnår man ved at udføre et fyldestgørende arbejde. Læg derfor dit arbejde fornuftigt til rette. Arbejd støt og regelmæssigt. Læg udholdenhed for dagen. Lad Rigets interesser komme først i dit liv, altså ikke i anden række eller sidst, men først. Som apostelen sagde: „Ingen, som gør krigstjeneste, lader sig indvikle i dagliglivets sysler, hans mål er at vinde anerkendelse hos den, som hvervede ham. Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde.“ Fremdeles opdrager Guds ord os „til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden . . . et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger“. — 2 Tim. 2:4, 15; Tit. 2:11-14.

25. Hvilke opmuntringer til nidkært arbejde giver Bibelen os?

²⁵ Vi er jo „Guds medarbejdere“, et folk, der er Jehovas ejendom og indviet til hans tjeneste! „Derfor, mine elskede brødre! vær faste, urokkelige, altid rige [der altid har rigeligt at gøre, NW] i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.“ (1 Kor. 3:9; 15:58; 2 Kor. 6:1) Der hersker ikke mindste tvivl om, at I som Jehovas trofaste vidner har rigeligt at gøre. Derfor „hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren [Jehova, NW] og ikke for mennesker. I ved jo, at I til gengæld af Herren [Jehova, NW] skal få arven“. (Kol. 3:23, 24) Jehova skal „gengælde enhver efter hans gerninger“, „thi Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed, I har vist mod hans navn, ved at I har hjulpet og stadig hjælper de hellige“. Netop på grund af Jehovas retfærdighed og trofasthed opfordrer apostelen jer indtrængende til, „at enhver af jer må vise den samme iver [flid, NW] efter at fastholde fuld vished i håbet indtil det sidste, så I ikke bliver sløve, men efterfølger dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet“. — Sl. 62:13; Jer. 17:10; Rom. 2:6; Hebr. 6:10-12.

26. Hvorfor bør vi nu ikke nøle eller holde igen? Hvad bør vi ikke være, såfremt vi ønsker at vinde det evige liv i et fuldkomment paradis?

[Fodnote]