på myndighed? For det første forstår han at den er nødvendig uanset hvilken side af hans tilværelse det gælder. Han ser i Skaberens udøvelse af myndighed en inderlig interesse for skabningens velfærd. Han erkender at de verdslige myndigheder tjener som led i Skaberens altomfattende hensigt og at de „af Gud [er] anbragt i deres relative stillinger“. (Rom. 13:1, 2, NW; Joh. 19:11) Han erkender desuden at han har pligt til relativt at underordne sig den myndighed som udøves af folk på forskellige poster i dagliglivet — læreren, arbejdsgiveren, politibetjenten, dommeren og den der indkasserer skat. Han bevarer dette gudfrygtige synspunkt til trods for de nærværende myndigheders åbenbare misbrug eller kommen til kort, for han forstår at „på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge“. (Præd. 5:7; Ordsp. 15:3) Han fastholder sin tillid til at det er Jehovas vilje at udøve sin kærlige myndighed gennem „en forvaltning ved de fastsatte tiders udløb“. (Ef. 1:10, NW) Han ser frem til den tid da „al myndighed . . . i himmelen og på jorden“ forvaltes af Jesus ved trofaste kristne tjenere som dem der nu arbejder flittigt sammen med ham og hans kristne brødre. — Matt. 28:18, NW.

Dit syn på myndighed påvirker dit liv

1. I hvor stor udstrækning berøres vort liv af hvordan vi ser på myndighed, og hvordan kan vi ransage os selv i denne henseende?

DE FLESTE forhold mennesker imellem og det mål af glæde og tilfredshed de erfarer i disse forhold, påvirkes af deres syn på myndighed. Dette påvirker familieforholdet samt religiøse og verdslige forhold, som tilsammen dækker næsten alle døgnets timer. Det der er så vigtigt i disse forhold er ikke blot at man anerkender myndighed, men hvordan man ser på denne myndighed. Betragter du den som en nødvendig og i mange tilfælde kærlig ordning der er til gavn for dig? Eller ser du på den som noget man skal prøve at slippe udenom hvis den går imod ens magelighed eller personlige ønsker? Du kan få en klar bedømmelse af dit syn på myndighed ved kort at betragte de områder af dit liv der berøres af det og overveje nogle situationer som kan opstå på grund af det syn du anlægger. De forhold det drejer sig om kan groft inddeles i to kategorier, dem uden for og dem inden for den kristne menighed. Her vil vi behandle dem et ad gangen.

Landets øvrighed

2. (a) Hvordan kommer ens syn på landets øvrighed til udtryk? (b) Hvordan er det rigtigt at betragte sådanne myndigheder?

² Dit syn på landets øvrighed fremgår som regel af den måde hvorpå du betragter øvrighedens repræsentanter. Du kommer måske i kontakt med politibetjente, dommere, statsembedsmænd, toldere eller skolelærere. Når du har at gøre med sådanne myndigheder uden for den kristne menighed, viser du at du har det rette syn på dem ved at anerkende og følge princippet om relativ underkastelse. Der er en udbredt tendens til at betragte myndighederne som helt igennem dårlige, og derfor er det småt med respekten for dem. Denne mangel på respekt kommer ofte til udtryk ved at man undlader at adlyde love som man finder unødvendige eller uretfærdige, som for eksempel visse færdselsregler, eller ved at man begår „små“ uærligheder ved at snyde en smule i told og skat. Eller det kan optræde i form af at man omtaler politibetjente og andre øvrighedspersoner med nedsættende øgenavne. I den forbindelse er det interessant at læse det råd Salomon gav jøderne i kongeriget Israel: „End ikke i din tanke må du bande en konge.“ (Præd. 10:20; Ap. G. 23:5) Og Peter viste at kristne bør følge dette princip i forholdet til verdslige herskere i dag: „Ær alle, . . . ’ær kongen’!“ — 1 Pet. 2:17.

3. Hvorfor er det vigtigt at opelske det rette syn på den verdslige øvrighed nu?

³ Hvorfor er dette så vigtigt, når disse myndigheder hører til et system der er ved at forsvinde? Det er det på grund af det syn på myndighed som opelskes, ikke alene i os selv, men også i vore børn og andre vi omgås. Ethvert lands fungerende øvrighed er nu „Guds tjener dig til gavn“, og i det lys må den betragtes, uanset hvor ufuldkomne de enkelte administratorer måtte være. At sætte sig op imod dem, selv i mindre anliggender, vil være at ’stå Guds ordning imod’, det vil sige Guds ordning for vor tid. (Rom. 13:2, 4) I Jehovas nye orden vil det være nødvendigt for os at have det rette syn på den myndighed som Rigets regering vil udøve, uden tvivl ved hjælp af jordiske administratorer. Til den tid skal disse måske varetage mange af de samfundsfunktioner vi i dag betragter som verdslige. Det vil i høj grad være uklogt at have opbygget en indgroet mangel på respekt for de mænd der er udnævnt til at tage vare på den slags under Guds styre.

4. Giv et eksempel på hvordan man bevarer et ligevægtigt syn på verdslig myndighed uden at tilsidesætte kristne principper.

⁴ Selv på områder hvor der synes at være en konflikt mellem den verdslige myndighed og Guds myndighed er det klogt at vise respekt for landets øvrighed i den udstrækning det er muligt. For eksempel går dit barn måske i en skole hvor skolemyndighederne kræver at børn skal lære om udviklingsteorien. Ville det være rigtigt at tale ringeagtende om læreren til dit barn og således nedbryde barnets respekt for denne myndighed? Nej; i stedet kan du forklare at en kristen kan vise den rette respekt for myndighed ved at lytte til det der undervises i og forstå at læreren har pligt til at undervise i det pågældende fag. Du kan også påpege at dette ikke betyder at man skal tro alt hvad man hører, lige så lidt som man behøver at være enig med et politisk parti i dets synspunkter selv om det er ved magten og udøver myndighed over en. (Ordsp. 14:15) På den måde bevares det rette ligevægtige syn på lærerens myndighed uden at man går på kompromis med de kristne principper.

5. Er det klogt at lade sig engagere i oprør mod bestående myndigheder? Begrund svaret.

⁵ Det er heller ikke klogt at lade sig rive med af tidens tendens til oprør mod de bestående civile myndigheder. Ordsprogene 24:21, 22 taler om „folk, som gør oprør“ mod Jehovas salvede konges administration. Der gives det råd: „Bland dig ikke mellem Oprørerne! thi deres Ulykke kommer pludselig; og hvem kjender begges Undergang?“ (Lindberg) Dette råd er det betimeligt for kristne at følge, stillet over for nutidens oprør mod myndighed, et oprør der ofte griber til vold. Som regel er det urostifterne selv der skades mest. Den kristne vil vente på at Jehova helbreder menneskeheden for dens sociale skavanker når hans rige, stenen der rives løs „dog ikke ved menneskehænder“, rammer og knuser „alle hine riger“ uden at vi med blot en enkelt handling medvirker til det. — Dan. 2:34, 44.

På arbejdspladsen

6. (a) Hvordan ser nogle på deres arbejdsgivers myndighed? (b) Kan denne indstilling retfærdiggøres? Begrund svaret.

⁶ I denne gamle tingenes ordning er mange indstillet på at gøre så lidt som muligt for deres verdslige arbejdsgiver. Bare lige nok til at de „klarer sig“. Somme tider hører man ansatte prale med hvor lidt de kan nøjes med at bestille på deres arbejde „uden at nogen