mands næste, der faldt iblandt røvere?“ Hvordan ville du have svaret? Var det præsten, levitten eller samaritaneren?

Manden svarede: ’Samaritaneren som standsede og tog sig af den tilskadekomne mand.’

Jesus sagde: ’Rigtigt. Gå du hen og gør ligeså!’ — Luk. 10:25-37.

Synes du ikke det var en god historie? Den gør det ganske klart hvem der er din næste. Din næste er ikke bare din nærmeste ven. Det er ikke kun en fra dit eget land, en som har samme hudfarve som du. Hvert eneste menneske er din næste, uanset hvor vedkommende bor.

Jehova Gud elsker mennesker af alle slags. Og Jesus har sagt at vi skal være ligesom Gud. Hør engang hvad han har sagt: ’Jeres himmelske Fader lader sin sol stå op både over onde og gode. Han lader det regne både over retfærdige og uretfærdige. Derfor bør I være gode mod alle mennesker, ligesom Faderen er.’ — Matt. 5:44-48.

Hvis du ser en der er kommet til skade, hvad vil du så gøre? Ja, hvad nu hvis vedkommende er fra et andet land eller har en anden hudfarve? Han er stadig væk din næste. Derfor bør du hjælpe ham. Hvis du synes du er for lille til at hjælpe, så kan du bede mig om at gøre det. Eller du kan få fat i en politibetjent, en skolelærer, eller en anden voksen. På den måde kan du være ligesom samaritaneren.

Den store Lærer ønsker at vi skal være venlige. Han ønsker at vi skal hjælpe andre, uanset hvem det er. Det var derfor han fortalte os historien om den barmhjertige samaritaner.

Spørgsmål fra læserne

● Har Jehova ikke været partisk over for Israels folk, at dømme efter den måde hvorpå han handlede med det? Og dog siges der i Apostlenes Gerninger 10:34 at der „hos Gud ikke er personsanseelse“. Hvordan stemmer dette overens? — U.S.A.

At være upartisk vil sige at være fordomsfri, uhildet, ikke at favorisere nogen. Det vil sige ikke at lade nogen person eller hans stilling, rigdom, magt eller indflydelse indvirke på ens bedømmelse af vedkommende eller ens handlemåde over for vedkommende. Det vil sige ikke at tage imod bestikkelse, og, på den anden side, heller ikke at lade sig påvirke af medlidenhed når der er tale om en der er fattig. Den der er upartisk sørger for at alle behandles retfærdigt, efter hvad hver enkelt fortjener og trænger til. — Ordsp. 3:27.

Jehova siger selv at han „ikke viser personsanseelse eller lader sig købe“. (5 Mos. 10:17; 2 Krøn. 19:7) Da apostelen Peter forstod at Gud havde hørt den uomskårne, hedning Kornelius’ bøn og forårsaget at han kom i forbindelse med den kristne menighed, sagde han: „Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.“ — Ap. G. 10:34; Rom. 2:10, 11.

Alligevel har nogle påstået at Jehova var partisk eller viste personsanseelse ved at bruge og favorisere Israel som sit folk i fortiden. Dog vil en ærlig undersøgelse af hvordan Gud handlede med Israel åbenbare at en sådan anklage er uretfærdig. Jehova udvalgte ikke Israel og handlede ikke med det på grund af folkets størrelse, men af kærlighed til dets stamfader Abraham og fordi han værdsatte Abrahams tro og loyalitet. Desuden viste han langmodighed med folket fordi han havde hæftet sit navn på det. — 5 Mos. 7:7-11; 29:13; Ez. 36:22; Sl. 105:8-10.

Så længe Israels folk var lydigt blev det velsignet fremfor de folkeslag som ikke havde den lov Jehova havde givet gennem Moses. Når Israel var ulydigt, var Gud tålmodig og barmhjertig, men straffede ikke desto mindre folket. Og selv om dets stilling var begunstiget, havde det et større ansvar over for Gud fordi det bar Guds navn og var under hans lov.

Loven indeholdt forbandelser mod den der brød den. Der siges i den: „Forbandet enhver, som ikke holder denne lovs ord i hævd og handler efter dem!“ (5 Mos. 27:26) Da jøderne brød Loven, kom de under denne forbandelse, som altså blev lagt til den fordømmelse de allerede var under som den syndige Adams