viser at disse forhold er tegn på at frygtens og ondskabens herredømme snart er forbi og at en fredens og retfærdighedens æra dernæst skal oprinde ved Kristi riges indflydelse. Denne selviske verdens herskere og deres undersåtter ser alle de tegn for sig som Jehovas vidner peger på, men de opfatter dem ikke eller forstår dem ikke, for deres hjerter er tynget af selviske tanker og forhåbninger. (Matt. 13:22) Det må være sådan Jesu profeti skal forstås: „Og da skal de se ’Menneskesønnen komme i skyen’ [usynligt] med kraft og meget herlighed.“ (Luk. 21:27) De har fået det fortalt, de har set tegnene med deres bogstavelige øjne, men de tror alligevel ikke. De lever fortsat i frygt.

Hvorfor vi kan fatte mod

Men vi behøver ikke at følge dem på frygtens og dødens veje. Vi kan få et lyst livssyn midt i en verden af frygt. Hvordan kan det lade sig gøre? Ved at vi følger samme vej som dem Jesus henvendte følgende trøstende ord til: „Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.“ (Luk. 21:28) Har du lagt mærke til at Jehovas vidner ikke er underlagt den frygt som præger menneskeheden i almindelighed? Tværtimod forkynder de glade og forhåbningsfulde den gode nyhed at Riget er hele menneskehedens håb. De har lært Jehova at kende som deres Gud og Kristus Jesus som deres fører, de har indviet sig til den kærlige Skaber og de har villigt lyttet til og fulgt følgende bibelske råd: „Frygt ikke, hvad

Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte.“ (1 Pet. 5:2) Hans kærlighed til de „får“ som er overdraget i hans varetægt giver ham kraft til at „bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er [ham] selv til behag“. — Rom. 15:1, 2.

16. Hvad bør enhver moden kristen være besluttet på, og hvilke goder vil det føre til hvad forholdet til Gud og næsten angår?

¹⁶ Ligesom Jesu Kristi apostle er de sande kristne i dag blevet et skuespil for hele verden, „både for engle og mennesker“. (1 Kor. 4:9) Derfor er det nødvendigt at de alle viser varsomhed og omtanke når det gælder deres opførsel, deres tale og i øvrigt alt hvad de foretager sig, så de ikke volder anstød i noget. Nærer de kærlighed til Jehova Gud og til deres kristne brødre, vil de kunne undgå at vække anstød. Kærligheden vil også hjælpe dem til ikke selv at tage anstød af det andre siger og gør. De kristne har til stadighed, ja hver eneste dag, brug for at følge kærlighedens kongelige lov i deres tjeneste. De vil gerne kunne sige som apostelen: „Vi volder ikke anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry; men som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende ved stor udholdenhed.“ (2 Kor. 6:3, 4) Ved regelmæssigt at studere Guds ord og hver dag prøve på at anvende de bibelske principper, ved trofast at komme sammen med deres brødre inden for Jehovas nye verdens samfund og ved stadig at bede til Jehova, ransager de sig selv og ser om de lever op til Bibelens krav, og bestræber sig for i stadig større grad at følge deres mester og forbillede Jesu Kristi eksempel. Samtidig fortsætter de med at hjælpe og opmuntre hinanden: „Fæld hellere den dom, at man ikke må vække anstød hos sin broder eller give ham anledning til fald.“ „Thi Guds rige består ikke i, hvad man spiser og drikker, men i retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. Thi den, som heri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og består for menneskers dom.“ — Rom. 14:13, 17, 18.