’Stræb efter det det der fører til fred’
„Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse.“ — Rom. 14:19.
1.(a) Hvad er mennesker i det tyvende århundrede blevet tvunget til at indse? (b) Men hvilket spørgsmål tvinges vi til at stille?
BEHOVET for fred er noget der optager sindene meget i vort århundrede. Mange mener at fred er en nødvendighed hvis menneskeslægten skal overleve. Men er ønsket om fred hos hovedparten af befolkningen i de forskellige nationer stærkt nok til at man er villig til at betale fredens høje pris i form af grundlæggende ændringer i livsførelse, mål og principper? Dette er næppe tilfældet, at dømme efter det man gør i dag for at opnå fred. Overvej følgende:
2.(a) Hvordan søger verden fred, og med hvilket resultat? (b) Hvad siger en fransk videnskabsmand at der må til for at fred kan oprettes?
2 Verden søger fred ved at beskytte egeninteresser, opbygge en magtbalance og indgå tosidige pagter og internationale alliancer. Verdens opfattelse af fred er i virkeligheden en tilstand af væbnet beredskab. Den håber at frygt vil hindre strid og vold. En sådan fred er kun en tynd skal, et tomt bedrag. Den er på ingen måde et udtryk for en oprigtig søgen efter ægte fred. Den franske videnskabsmand Lecomte du Noüy har sagt følgende om dette: „Den tid er kommet da nationer, såvel som enkeltpersoner, må gøre sig klart hvad de ønsker. Hvis civiliserede lande ønsker fred, må de forstå at problemet skal løses fra bunden af. Det gamle stillads vi har fået i arv af forgangne generationer slår revner på alle sider. Det kan ikke stives af med surrogatløsninger, med sejlgarnsstumper, med potter fulde af lim og traktater højtideligt underskrevet af højt estimerede herrer. Desuden er det slet ikke tilstrækkeligt at stive det af. Fred skal oprettes ved at forandre mennesket indefra og ikke ved at opbygge ydre strukturer.“
3. (a) Hvad har profeten Esajas at sige om kilden til fred? (b) Hvorfor kan nationerne ikke påberåbe sig en sådan fred, men hvem kan, og hvorfor?
3 En fred frembragt af en sådan forvandlende kraft kommer imidlertid ikke ved politiske manipulationer med mennesker, men ved Jehova Guds retfærdighed. Læg mærke til hvad Jehovas profet Esajas skrev om denne fred syv hundrede år før vor tidsregning. Først siger han at sand fred ikke kan komme til at råde på jorden før Jehovas „Ånd fra det høje udgydes over os“. Esajas fortsætter: „Retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt.“ (Es. 32:15-17) Hvilke af verdens nationer kan hævde at de i alle deres fredsforhandlinger i vor tid først og fremmest har bekymret sig om Guds retfærdighed? De har aldrig haft så høje mål. Derfor har de heller aldrig høstet den fred som Guds profet talte om. Men Guds folk, hans vidner, har vist ægte interesse og respekt for Guds retfærdighed. For Jehova er fredens Gud; fred er en frugt af hans ånd. (2 Kor. 13:11; Gal. 5:22) Med rette har Guds vidner høstet hans fred der overgår al forstand, og den har beskyttet deres hjerter og sind ved hjælp af Kristus Jesus. (Fil. 4:7, NW) Alle som elsker retfærdighed og ønsker at leve evigt må nu vise denne fred behørig opmærksomhed.
Hvordan man får gavn af den fred Jehova giver sin organisation
4. Hvilken tilstand er rådende i Jehovas organisation, og hvordan er dette forudsagt?
4 Jehova har skænket en overflod af fred til sin organisation fordi den bekymrer sig om retfærdighed. Denne fred ses klart på den tilstand af ro, besindighed og harmonisk samhørighed der findes blandt Jehovas vidner. De gør sig ikke vanskelige over eller anker over den måde Jehova leder sin organisation på. Dette fredens klima er forudsagt i Esajas 60:17: „Til din øvrighed sætter jeg fred, til hersker over dig retfærd.“ Uden Guds retfærdighed kan der ikke eksistere sand eller varig fred.
5. Hvordan bevarer Jehovas organisation sin fredelige enhed?
5 Når Jehova giver en klarere forståelse af et lærepunkt eller afstikker en ny kurs, gives der på ordnet måde besked til alle organisationens forskellige dele. Så svinger hele organisationen roligt og gnidningsløst ind på den korrigerede kurs, i større harmoni med Jehovas åbenbarede vilje. Korrektionen gennemføres fredeligt, uden at forskellige elementer i strukturen først skal prøve kræfter med hinanden. Således bevæger organisationen sig fremad og får udført Jehovas arbejde.
6, 7. (a) Hvad kan man erkende om freden i Jehovas organisation? (b) Hvilken forpligtelse har hvert medlem til at bevare freden, som vist af Peter og Johannes?
6 På grundlag af Bibelen og personlig erfaring forstår man at freden i Jehovas vidners organisation ikke er en teori men en realitet, et resultat af Guds vilje, en frugt af Guds hellige ånd. Den er ikke blevet til ved menneskers egne anstrengelser, men er kommet fra Gud. Alligevel kunne man godt spørge: Hvordan yder den enkelte i organisationen sit personlige bidrag til dens fred?
7 Personlig fred får man ikke automatisk fordi man er kommet ind i Jehovas fredelige organisation. Enhver må gøre sin del. Som apostelen Peter sagde: „Den, som vil elske livet og se lykkelige dage, skal holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig; skal vende sig fra ondt og gøre godt; skal søge fred og jage efter den!“ (1 Pet. 3:10, 11) Peters inspirerede ord viser klart at hvis vi skal kunne nyde freden i Jehovas organisation, må fred være noget den enkelte arbejder på at realisere. Det må ikke blot være en egenskab der i bred forstand kendetegner organisationen. Denne tanke understreger apostelen Johannes også med ordene: „Børnlille, lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed.“ (1 Joh. 3:18) Ord alene er ikke nok; handling og sandhed er nødvendig.
8. Hvilke spørgsmål kan vi stille for at undersøge om vi bevarer freden i vort daglige liv?
8 Når det gælder vort forhold til andre i menigheden, stræber vi da efter det der fører til fred? Det kan vi finde ud af ved at spørge os selv om vor opførsel eller vor brug af tungen skaber et spændt forhold til nogen, fører til skænderier, eller om vi huser fortrydelse mod nogen. Hvordan er situationen i vor familie? Er der nogen spændinger, skændes vi eller finder fejl hos hinanden? Tales der i en skarp og uforsonlig tone? Formodentlig hænder det for os alle at vi i nogen grad kommer til kort på disse punkter. Men vort mål, det vi er besluttet på, bør være at stifte fred, og vi kan sikkert alle gøre fremskridt.
9. Hvilke kendsgerninger vedrørende fred henleder apostelen Paulus og disciplen Jakob vor opmærksomhed på?
9 Da Jehovas organisation er i en tilstand af fred, må hver eneste i den arbejde utrætteligt på fred. Apostelen Paulus har udtrykt dette som en direkte befaling: „Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse.“ (Rom. 14:19) Fred kommer ikke af sig selv. Den er et vidnesbyrd om Guds visdom praktiseret af mennesker som er viet til Gud. Disciplen Jakob udtrykker dette klart: „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredelskende, . . . Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.“ (Jak. 3:17, 18) Også her rettes opmærksomheden mod den rolle den enkelte spiller.
Når vi har lejlighed til at stifte fred med hinanden
10, 11. (a) Hvornår prøves vor evne til at forblive fredelige? (b) Hvordan frembyder dagligdagen lejligheder til at arbejde på at stifte fred?
10 Ægte fredsommelighed er langt mere end den afslappede følelse af velvære vi kan have når tingene går sådan som vi synes om, som det passer til vort gemyt. Sådanne omstændigheder sætter ikke vor fred på nogen prøve. Men hvordan reagerer vi når vi kommer ud for lidt modgang? Stræber vi da efter fred? Bevarer vi vor fredelige holdning når vi udsættes for pres?
11 I hverdagen opstår der mange situationer mellem enkeltpersoner uden for og inden for menigheden der giver os lejlighed til at gøre noget for at stifte fred. Ved længere tids kontakt med andre opstår der somme tider, ufuldkomne som vi er, spændte situationer der truer freden. Dette er en udfordring til os; nu må vi vise om vi virkelig søger fred. For eksempel er der mange ting der får folk til at skændes i dag, og som regel er det småting der intet betyder. Når du selv er på vej ind i et muligt skænderi, hvad gør du så for at afværge det? Hvis vi behersker vore følelser og det lykkes os at bevare freden i disse små daglige episoder, lægger vi virkelig et godt grundlag for at bevare freden når vi udsættes for større pres. Jesus Kristus sagde: „Den, som er tro i det små, er også tro i det store.“ (Luk. 16:10) Vi kan ikke klare en alvorlig trussel mod freden hvis vi gør det til en vane at strides over småting.
12. Nævn nogle af de situationer der kan ødelægge freden.
12 Lad os se på nogle af de situationer der kan ødelægge freden i vore familier og i menigheden. Da jeres rigssal blev bygget opstod der måske uenighed om nogle detaljer i arbejdet og måske faldt der nogle uvenlige ord i den forbindelse. Når forældre leende fortæller om deres børns små pudsigheder til andre, er det somme tider, selv om forældrene ikke mener noget ondt med det, årsag til stor ærgrelse for børnene, som føler at de har dummet sig. Når hustruer somme tider gør lidt sjov med deres mænds hjemlige svagheder og udleverer dem til andre, får de måske, uden at tænke over det, deres mænd til at føle sig beskæmmet. Noget der for alvor skaber spændinger er hvis ægtemænd ikke har herredømme over deres børn eller ikke yder deres hustruer støtte når de virkelig trænger til det.
13. Hvilke spørgsmål har vi godt af at stille os selv?
13 Ser du dig selv i nogle af disse situationer, eller i andre af lignende art? Hvad gør du for at bevare freden? Hvis freden vakler, tænker du så altid at det er den andens fejl? Venter du på at den anden part skal tage det første skridt til at genoprette og bevare freden? Hvis vi overvinder de små daglige problemer, opbygger vi et fredeligt liv og et behageligt samarbejde inden for Jehovas organisation.
14, 15. (a) Hvad er det der gør det muligt for os at opnå ægte fred når vi stræber efter den? (b) Hvilket princip i forbindelse med vor stræben efter fred fremhæves af apostelen Johannes, og hvordan understreger Jesus det betydningsfulde i at man har fred med sin broder?
14 Husk at fred er et resultat af Guds visdom, som er at leve efter Guds principper, at praktisere retfærdighed. Det er derfor klart at ægte kristen fred ikke blot er en formel elskværdighed på det rette tidspunkt, en slags diplomatisk imødekommenhed for at undgå problemer. Nej, den fred Jehova giver, er udtryk for noget langt dybere.
15 Det princip det drejer sig om bliver understreget for os i Første Johannesbrev 4:20, 21, hvor der står: „Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud’ og hader sin broder, så er han en løgner; thi den, der ikke elsker sin broder, som han har set, han kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal også elske sin broder.“ Kernen i dette er: Hvis vi ønsker at have fred med Gud, må vi have fred med hinanden. Jesus gjorde dette klart i sin bjergprædiken: „Derfor, når du bringer din gave til alteret og dér kommer i hu, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive dér ved alteret, og gå først hen og forlig dig med din broder, og kom så og bring din gave!“ (Matt. 5:23, 24) Med andre ord: om vor tilbedelse af Jehova er acceptabel eller ej, afhænger af dette om vi har fred med vor broder.
16. (a) Hvorfor er det ikke altid let at stræbe efter fred? (b) Hvordan viste Jesus at han var en fredsstifter? Nævn eksempler.
16 Det er imidlertid ikke altid let at stræbe efter fred; ja, til tider kan det være en ret ømtålelig sag. Ofte er det et spørgsmål om hvem der skal tage det første skridt og hvordan. Jesus sagde: „Når du bringer din gave til alteret og dér kommer i hu, at din broder har noget imod dig,“ så skal du tage det første skridt til at blive forligt med din broder. Paulus uddyber dette med ordene: „Men vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag. Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse. Thi Kristus gjorde heller ikke, hvad der var ham selv til behag.“ (Rom. 15:1-3) Den der er åndeligt stærk bør altså tage initiativet. Da Peter viste sig svag og fornægtede Kristus, hvem tog da det første skridt til at hele dette brud på freden? Det gjorde Kristus, og tænk på hvor nænsomt han gjorde det! (Joh. 21:15-17) Da Tomas tvivlede, var det Kristus der gjorde hvad der var, ikke ham selv, men Tomas til behag, idet han viste sig for ham og styrkede hans tro igen, hvilket bragte Tomas tilbage til et fredeligt forhold til Kristus. (Joh. 20:24-29) Det er i sandhed et glimrende eksempel Kristus har sat for os alle! Dette var kærlighed i funktion. — Luk. 22:24-27.
17. Hvor udholdende skal man være når det gælder om at forbedre et spændt forhold og stifte fred?
17 Hvor længe skal man blive ved med at prøve at genoprette et fredeligt forhold til sin broder? Paulus svarer: „Hold fred med alle mennesker, så vidt det står til jer!“ (Rom. 12:18) Han siger også: „Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.“ (Gal. 6:9, 10) Men hvis vor broder afviser vor kærlighed og vort bevidste forsøg på at stifte fred, da er ansvaret hans.
Vort motiv er fred med Jehova
18. På hvilket grundlag skal man bygge et fredeligt forhold til andre?
18 Vort ønske om at have fred med Jehova bør være det der driver os til at begynde på at opbygge fred med hinanden. Hvis vi ikke bygger på et fredeligt forhold til Jehova, hvad kan vi da opnå med vore bestræbelser? Intet. Hvis vi synes at vi har svært ved at komme ud af det med andre, at vi altid har noget at klage over hos den ene eller den anden, at vort liv er præget af små sammenstød og „kold luft“ på grund af utilnærmelighed, da er det vort forhold til Jehova vi skal se på for at finde en løsning. Det kan være at bjælken der vækker anstød er i vort eget øje, og at det er splinten der sidder i vor broders. — Matt. 7:1-5.
19. Hvad bør vi alle huske, og hvordan understreger apostelen dette?
19 Vi har alle vor egen personlighed, og vi er alle belastet med ufuldkommenhed. Men trods vore forskelle og særheder er vi kommet til at elske Jehova og hans retfærdighed, og det er det store i vor tilværelse, det der betyder noget! Paulus skrev: „Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! . . . Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme.“ (Kol. 3:13, 15) Her indrømmede Paulus at vi kunne have noget at bebrejde hinanden. Men så gør han opmærksom på at vi, i modsætning til menneskeheden i almindelighed, er blevet forligt med Gud. Han har frit tilgivet os. Vi har modtaget en god samvittighed og en fredelig start af ham ved vor indvielse og dåb. Hvis den retfærdige Gud kan være så villig til at tilgive og glemme, hvorfor skulle vi så ikke være det endnu mere over for hinanden?
20. Hvad hedder nøglen til et fredeligt forhold til vore brødre?
20 Nøglen hedder fred med Jehova, den fred vi har opnået gennem Kristus, for derved får vi herredømme over vore tilbøjeligheder og følelser så vi også kan tilgive og glemme. Da vil vi ikke bære nag i vort hjerte eller være kølige mod en broder som vi synes har optrådt forkert. Hvis vi bevarer vor fred med Gud ubrudt, vil vi ikke lade os provokere til at tage anstød. Vi vil hverken give igen med samme mønt eller i vort sind rejse en mur af uvilje mellem os og vor broder.
Undgå ydmygt at dømme andres motiv
21. Hvorfor er ydmyghed så vigtig når vi stræber efter det der fører til fred?
21 Spændte forhold der er blevet til store, uhåndterlige problemer, er som regel begyndt i det små. Et eksempel: Har du engang følt at dit forslag til hvordan en sag skulle gribes an var bedre end din medarbejders, og lod du dig rive sådan med af din egen argumentation at du blev ganske ophidset over det? Hvorfor holdt du så stærkt på det du selv foretrak, at freden begyndte at komme i fare? Bibelen siger at vi ikke må have højere tanker om os selv end vi bør have, „men . . . skal tænke besindigt“. (Rom. 12:3) I forbindelse med at få Jehovas arbejde udført må vi huske at der som regel er flere acceptable måder en ting kan gøres på. Udførelsen af et stykke teokratisk arbejde er mere afhængigt af en fredelig ånd hos dem der arbejder med det, end af en større eller mindre grad af effektivitet i den fremgangsmåde der følges.
22. Hvordan kan vi fejlbedømme andres motiver, og hvorfor er dette farligt?
22 Vi kan være tilbøjelige til at drage andres motiver i tvivl blot fordi de ikke reagerer på den måde vi mente de skulle. For eksempel var der måske en eller anden der ikke hilste på os i rigssalen når vi mente at han skulle. Vi hilste på ham, men han sagde ingenting. Begynder vi nu at vende og dreje sagen og føle os en lille smule stødt, og begynder vi at lade vore følelser for broderen kølnes, idet vi forestiller os at han har noget imod os eller ikke kan lide os? Lader vi en mur af utilnærmelighed og kulde begynde at vokse op? Hvis et menneske ikke er på vagt over for sine egne motiver vil det være tilbøjeligt til at fælde en stiltiende dom, og næsten ubevidst begynde at betragte sin broders kristendom med mistænksomhed. Det er det samme som at drage hans motiv i tvivl. Det er rigtigt nok at din broders handlinger er ufuldkomne, men ville du bryde dig om at man bedømte dine motiver ud fra dine mangelfulde gerninger? Vær derfor varsom: Prøv hellere at undskylde din broders handling end at finde fejl hos ham. Undgå på den måde at opdyrke en kritisk indstilling over for andre så du altid finder fejl hos dem. — Matt. 7:1, 2.
Stræb efter fred ved at bevare Jehovas syn på livet
23. Hvorfor er det vigtigt at vi følger vejledningen i Hebræerbrevet 13:17 når vi stræber efter fred?
23 I vor stræben efter fred må vi følge vejledningen i Hebræerbrevet 13:17 og være lydige mod de ældste i menigheden og underordne os dem. Vi har måske kendt en ældste i mange år og har set alle hans ufuldkommenheder og små særheder. Men til trods for alle vedkommendes fejl har Jehova fundet ham egnet til dette embede. Vil vi nu begynde at diskutere Jehovas afgørelse? Vil vi til at undergrave organisationen med en kritisk indstilling der søger at finde fejl? Hvor er det langt bedre at man tager fat på det arbejde der skal gøres og samarbejder med sine brødre og glæder sig over den ordning Jehova har truffet.
24. Hvorfor er det meget påkrævet nu at gøre hvad Andet Korinterbrev 13:11 siger til os?
24 I den nye orden vil stridigheder ikke få lov til at spolere freden, og hvorfor skulle vi da lade dem gøre det nu? Hvad er det Andet Korinterbrev 13:11 siger? „I øvrigt, brødre, glæd jer [nu], vær fuldt beredte [nu], lad jer formane [nu], vær enige [nu], hold fred [nu], så skal kærlighedens og fredens Gud være med eder.“ Ved at følge denne gode vejledning nu vil vi gøre vor tilbedelse ren og antagelig for Gud.
25. Hvordan vil Jehovas syn på tingene hjælpe os til at holde fred med vore brødre?
25 For at hjælpe os til at bevare Jehovas syn på livet siger Efeserbrevet 4:32: „Vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.“ Hvordan kan du gå og være fornærmet på en broder som Jehova har vist kærlighed? Hvis der foreligger en spændt situation, så husk at der altid er to sider i sagen og at noget af din ufuldkommenhed bidrager til spændingen. Der skal trækkes i begge ender hvis et reb skal være stramt udspændt. Din broder ønsker livet lige så meget som du gør. Du behøver hans støtte ligesom han behøver din.
26. Hvilke vigtige kendsgerninger bør vi have i tanke og indrette os efter, så vi holder fred med vor Gud og med hinanden?
26 Husk på de store ting, dem der virkelig betyder noget, når en eller anden lille ting begynder at give anledning til et misforhold. Spørg dig selv: ’Hvorfor tjener vi Jehova? Hvilke mål er det vi har? Hvad er det vi vil med livet?’ Hold dig altid det for øje som betyder mest. Gør dig klart at Jehova elsker sit folk; alle hans vidner er dyrebare for ham. Gør vejen let for din broder, ligesom du ønsker at han skal gøre vejen let for dig. For at vinde det evige livs pris må du være i et fredeligt forhold til livets kilde, Jehova, men den fred kan du kun være vis på hvis du holder fred med din broder. Stræb derfor efter fred i alle ting, til Jehovas ære og til din egen evige lykke.
[Illustration på side 396]
Når du opdager at du er på vej ind i noget der ligner et skænderi, bærer du da ved til bålet? Eller stræber du efter fred ved at beherske dine følelser?