Vær rige i håbet!

„Måtte den Gud som giver håb, fylde jer med al glæde og fred ved at I har tro, så I må være rige i håbet med hellig ånds kraft.“ — Romerne 15:13.

 1, 2. (a) Hvilken grund nævnte Paulus til at vi kan „være rige i håbet“? (b) Hvordan peger Esajas’ profeti frem til dette håb?

RIGE i håbet? Findes der, i en verden så dyster som denne, hvor kriminalitet og umoralitet hærger gaderne, hvor sult og underernæring truer over en milliard mennesker på livet, og hvor kernevåben hænger som et damoklessværd over hele menneskeheden — nogen som helst grund til at vi skulle „være rige i håbet“? Lige før apostelen Paulus gav udtryk for denne bøn, nævnte han en grund, idet han citerede profeten Esajas: „Den der rejser sig for at herske over nationer [skal være der]; på ham vil nationer grunde deres håb.“ — Romerne 15:12.

² Paulus citerede fra Esajas 11:1-10. Det forudsiges her at nogle blandt nationerne vil sætte deres håb til Jesus, symboliseret ved kong David, Isajs søn. Evangelieskribenten Mattæus beskrev også Jesus ved at citere fra Esajas: „Se! Min tjener som jeg har udvalgt, min elskede, som min sjæl har godkendt! Jeg vil lægge min ånd på ham, og han vil gøre klart for nationerne hvad retfærdighed er. . . . Ja, på hans navn vil folk fra nationerne håbe.“ — Mattæus 12:18-21; Esajas 42:1, 4.

 3, 4. (a) Hvilket „navn“ har Jesus nu, og hvorfor? (b) Hvordan skal Åbenbaringen 19:10, 11 forstås?

³ Hvorfor bør nationerne håbe på Jesu navn? Det bør de på grund af alt det hans navn står for. Mens han befandt sig her på jorden som menneske, skabte han sig et „navn“ som en fejlfri mand der bevarede sin integritet. Forfølgelse, skældsord, tortur — intet kunne hindre ham i loyalt at gøre Guds vilje lige til døden. „Netop derfor,“ forklarer apostelen Paulus, „ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden, og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til herlighed for Gud, Faderen.“ — Filipperne 2:9-11.

⁴ Jesu navn står nu for den høje stilling hvortil Jehova har ophøjet ham som ypperstepræst og konge „på højre side af Majestætens trone i himlene“. Han er den der kaldes „Trofast og Sand“, hvis komme hele det profetiske ord drejer sig om; „det at vidne om Jesus er jo ånden i profetien“. — Hebræerne 8:1; Åbenbaringen 19:10, 11.

 5. Hvorfor bør vi navnlig i dag „være rige i håbet“?

⁵ Hvorfor bør vi i dag „være rige i håbet“? Det bør vi fordi det profetiske ord viser at Jesus snart vil rette op på al den skade som synderen Adam bragte over menneskeheden. „For ligesom de mange gennem det ene menneskes ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem den enes lydighed blive stillet som retfærdige.“ (Romerne 5:19) Som Guds ypperstepræst i himmelen vil Jesus anvende værdien af det fuldkomne menneskeliv han ofrede, til at give alle lydige mennesker, deriblandt milliarder der har fået livet igen ved en opstandelse, fuldkommenhed, samt udsigt til at leve evigt i lykke på en paradisisk jord. Jesus vil „herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Som den sidste fjende skal døden gøres til intet“. Derefter vil alle mennesker kunne glæde sig over et fuldkomment liv i det fredfyldte paradis. — 1 Korinter 15:25, 26; Salme 72:3, 7; Esajas 33:24.

Et langtrækkende syn

 6. (a) Hvilken måde er den eneste hvorpå vi kan få et langtrækkende syn af Jehovas hensigt? (b) Hvordan kan dette være til gavn for os?

⁶ Kun gennem Bibelen kan vi lære hvad hensigten er med livet. Kun Gud kan, gennem sit ord, forklare hvor vi kommer fra, hvorfor vi er her, og hvad vor fremtid vil bringe. (Esajas 46:9, 10; 2 Timoteus 3:16) Bibelen giver os et langtrækkende syn af opfyldelsen af den suveræne Herre Jehovas hensigt. Den fortæller os hvordan vi kan være med til at gøre hans vilje, og det i al evighed. — Salme 37:31, 34.

 7. Hvordan er Jesu profetiske „tegn“ gået i opfyldelse?

⁷ Det profetiske „tegn“ som Jesus talte om ved afslutningen af sin jordiske tjeneste, er nu på bemærkelsesværdig måde gået i opfyldelse. Jesus sidder nu på sin herligheds trone i himmelen, idet han dømmer jordens nationer og skiller folk fra hinanden „ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene“. Denne adskillelse foretages i overensstemmelse med hvordan folk reagerer på budskabet om Riget som forkyndes af Kristi „brødre“, de af Jehovas salvede vidner der stadig tjener ham her på jorden. (Mattæus 24:3-14; 25:31-40, 46) Betyder dette nu at Jesus er ligestillet med Jehova eller måske endda overordnet ham?

 8. (a) Hvorfor gjorde Jehova Jesus til sin medregent? (b) Hvordan vil Jesus vise at han underkaster sig Gud?

⁸ Nej, for „Messias’ hoved er Gud“, der altid vil være „evighedens Konge“ og herske som Suveræn over hele sit skaberværk. (1 Korinter 11:3; 1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 4:11) Først da oprøret stak hovedet frem i Edens paradis, erklærede Jehova at han ville oprejse en medregent — den lovede „sæd“ — „for at nedbryde Djævelens gerninger“. (1 Mosebog 3:15; 1 Johannes 3:8) Når Kristus har hævdet Jehovas navn og suverænitet og givet menneskeheden fuldkommenhed i det genoprettede paradis på jorden, „overgiver [han] riget til sin Gud og Fader“, og således underlægger også Sønnen sig Gud. — 1 Korinter 15:24-28.

 9. (a) Hvordan beskriver Esajas Jehovas majestæt? (b) Hvad er ifølge Bibelen den eneste kanal hvorigennem man kan opnå frelse?

⁹ Idet Esajas taler om „Majestæten, Jehova“, erkender han: „Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge; han er den der frelser os.“ At frelsen kommer fra Jehova, gennem Kristus Jesus, er en sandhed som alle der søger livet må acceptere. (Esajas 33:21, 22, NW; 12:2; Apostelgerninger 2:21; 4:12; Romerne 10:13; Åbenbaringen 7:10) Efter at have talt om Jehova som Majestæten der troner over alle, viser profeten Esajas hvordan han frelser dem der elsker ham, og hvad hans hensigt er dermed.

„Jehova har en hævnens dag“

10. Hvilken dom afsiges i Esajas 34:1-4, og hvorfor?

¹⁰ Det er rystende at betragte hvor dårligt verdens nationer har formået at regere. De har vraget Guds retfærdige rige ved Kristus. Profeten Esajas henvender sig derfor til dem og siger: „Kom hid, I folk [nationer, NW], og hør, lån øre, I folkefærd! Jorden og dens fylde høre, jorderig og al dets grøde! Thi [Jehova] er vred på alle folkene, harmfuld på al deres hær; han slår dem med band [han har viet dem til udslettelse, NW] og giver dem hen til at slagtes; henslængt ligger de dræbte, stank stiger op fra ligene, bjergene flyder af blodet [bjergene skal opløses på grund af deres blod, NW]; al himlens hær opløses, som en bog rulles himlen [menneskers uduelige regeringer] sammen, og al dens hær visner hen som vinstokkens visnende blad, som figentræets visnende frugt.“ — Esajas 34:1-4.a

11. (a) Hvad erklærer Jehova angående Edom i Esajas 34:5-7? (b) Hvad var Edom, og hvad er dets nutidige modstykke?

¹¹ Det var sandelig stærke ord! Og den dom Jehova dernæst selv afsiger over Edoms folk virker også respektindgydende: „For mit sværd skal vædes i himmelen. Se! På Edom farer det ned, ja, på det folk jeg har viet til udslettelse ifølge retfærdig dom.“ (Esajas 34:5-7, NW) Edom, der nedstammede fra Jakobs broder Esau (med tilnavnet Edom), var i lang tid en fjende af Israels nation, der nedstammede fra Jakob. Edom har et nutidigt modbillede. Hvad er det? Ja, hvem er det der har ført an i at spotte og forfølge det åndelige Israel i det tyvende århundrede? Har det ikke været den frafaldne kristenhed, gennem dens stolte gejstlighed? Vort århundredes to verdenskrige er blevet støttet helhjertet af gejstligheden på begge sider af fronten, og gejstligheden har forøget sin blodskyld ved at få verdens regeringer til at forbyde Jehovas Vidners arbejde og endog dræbe nogle af disse, der her på jorden repræsenterer det himmelske Jerusalem, eller Zion.

12. (a) Hvordan bringer Jehova gengældelse over „Edom“? (b) På hvilke måder har Jehovas vidner skilt sig ud fra kristenhedens religioner?

¹² Guds profet bekendtgør derfor: „Jehova har en hævnens dag, et gengældelsens år til retssagen om Zion.“ (Esajas 34:8, NW) Hvordan berører dette nutidens „Edom“? Det vil blive ødelagt, som de følgende vers i Esajas 34:9-17 viser. Ja, siden efterkrigsåret 1919 har kristenhedens religioner været døde i åndelig forstand; de har ligget øde, set fra den suveræne Herre Jehovas synspunkt. De er den fremherskende del af „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, der har pådraget sig blodskyld og som efter den første verdenskrig faldt i åndelig henseende, fordømt af Jehova. Jehovas vidner har skilt sig ud fra det nutidige „Edom“, der er åndelig dødt. De har ingen andel i dets økumeniske bevægelser, dets politiske agitation eller dets sekteriske propaganda. Om kort tid vil hele denne frafaldne ordning blive lagt øde, når „hævnens dag“ fra Jehova kommer over hele jorden. — Åbenbaringen 14:8; 18:2, 4, 24; 19:11-21.

Beskyttelse i et paradis

13. Hvordan beskriver Esajas ’restens’ tilbagevenden fra det nutidige „Babylon“?

¹³ I smukke poetiske vendinger beskriver Esajas, kapitel 35, dernæst hvordan en rest af det åndelige Israel vender tilbage fra fangenskab i „Babylon den Store“, og slutter med disse ord: „[Jehovas] forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel, med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly.“ (Vers 10) Dette er i sandhed en beskrivelse af et åndeligt paradis, og det minder os om ordene i Esajas 51:3: „[Jehova] trøster Zion, trøster alle dets tomter, han gør dets ørk som Eden, dets ødemark som [Jehovas] have [paradeison (paradis), Septuaginta].“

14. (a) Hvilket paradis beskrev Paulus? (b) Hvordan skildres dette paradis i Esajas 35:1-7, og hvem kan få del deri?

¹⁴ Jehovas salvede folk er virkelig kommet ind i et åndeligt paradis i dag, og der gives en god og rammende beskrivelse af dette i Esajas 35:1-7. Den kan sammenlignes med det apostelen Paulus fortæller om i Andet Korinterbrev 12:3, 4, idet han tilsyneladende henviser til noget han selv har oplevet: „Ja, jeg kender et sådant menneske — om det var i legemet eller skilt fra legemet ved jeg ikke, Gud ved det — at det blev bortrykket til paradiset og hørte usigelige ord som det ikke er tilladt et menneske at udtale.“ Men i dag er det tilladt at tale om det åndelige paradis der nu findes blandt Guds salvede rest, og som ’en stor skare af alle nationer’ også er med i! De udgør en fremgangsrig organisation, Jehovas Vidners verdensomspændende samfund, der er forenet af kærlighedens bånd og af enhed i hensigt og handling. I sandhed et åndeligt paradis!

15. (a) Hvad fortæller Salme 91 os om det åndelige paradis? (b) Hvilket spørgsmål opstår med hensyn til ’den store skare’, og hvorfor?

¹⁵ Så længe Jehovas vidner fortsætter med at opdyrke og værne om dette åndelige paradis, vil de ikke blive skadet af de våben Satan slynger imod dem. (Salme 91:1-11) Esajas’ storslåede genoprettelsesprofetier får nu en vidunderlig opfyldelse med hensyn til den salvede rest af det åndelige Israel. Men antallet af disse salvede på jorden er svundet til under 10.000 — mindre end 0,4 procent af det samlede antal Jehovas vidner. Det er kun forholdsvis få af de 46.000 menigheder af Jehovas vidner i dag der har en af de salvede i deres midte. Hvordan forholder det sig da med de millioner der udgør ’den store skare’? Sammen med den salvede rest har de sandt nok del i glæderne ved det åndelige paradis, som profetierne skildrer. Men skildres deres vidunderlige håb om liv på jorden i et bogstaveligt paradis, ikke i de samme profetier?

Jorden herliggøres

16. (a) Hvor og hvordan vil Guds hensigt blive gennemført? (b) Hvad er nødvendigt for at mennesker kan komme til at leve i Paradiset? (c) Hvordan er dette blevet muliggjort?

¹⁶ Husk at det var her på jorden, i Eden, at Paradiset gik tabt. Det må derfor også være her at Jehovas hensigt med jorden og menneskene vil blive gennemført. Jorden må omdannes til et globalt paradis for menneskene, i overensstemmelse med Jehovas oprindelige hensigt. (1 Mosebog 1:27, 28) Paradiset i Eden omfattede andet og mere end fred mellem mennesker og dyr, og havens parklignende skønhed. Menneskene var skabt i Guds billede og var moralsk rene, og det måtte de blive ved med at være hvis de ville fortsætte med at være en del af Guds storslåede organisation. Menneskene måtte adlyde Skaberen hvis de ønskede at forblive fuldkomne, fri for sygdom, død og enhver tilbøjelighed til at fejle. I dette svigtede Adam. For at det jordiske paradis kan blive genoprettet må det syndige menneske derfor atter opløftes til fuldkommenhed, og dette er blevet muliggjort ved hjælp af Jesu genløsningsoffer. — Romerne 5:12, 18.

17. (a) Hvordan kan ’den store skare’ komme ind i det åndelige paradis? (b) Hvordan forberedes de ifølge Bibelen til et evigt liv — og hvor skal de leve?

¹⁷ I dag er jorden langtfra noget paradis. Men vi kan sige at ’den store skare’ af „andre får“ er kommet ind i et åndeligt paradis. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Hvordan det? Det er sket ved at de har indviet deres liv til Jehova, har rettet sig efter hans krav og er kommet sammen med den salvede rest der fra året 1919 og fremefter er blevet bragt ind i det åndelige paradis. (Jævnfør Ezekiel 38:8-16.) Dér forberedes og udrustes de til livet i det jordiske paradis der vil følge efter den store trængsel ved Harmagedon. Det genoprettede paradis på jorden vil forblive for evigt, til Guds ære. Kong David profeterede om det med følgende ord: „Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ Ja, som Jesus sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ — Salme 37:11; Mattæus 5:5.

18. Hvordan vil ’Jehovas herlighed’ være at se i det jordiske paradis?

¹⁸ I dette jordiske paradis vil alle mennesker (deriblandt de opstandne) der lydigt drager nytte af Jesu genløsningsoffer, kunne glæde sig over velsignelser som dem der beskrives af Esajas og andre profeter i forbindelse med det åndelige Israel. Jesu løfte til den medfølende røver på pælen på Golgata vil så få din storslåede opfyldelse. (Lukas 23:43) ’Jehovas herlighed, vor Guds højhed’ vil være at se når ødemark og ørken i bogstavelig forstand blomstrer, og når blinde, døve, halte og stumme helbredes. Når dette fredfyldte paradis har bredt sig til hele jorden, vil løven ’æde strå som oksen’, som den uden tvivl gjorde i Edens have og i arken på Noas tid. „Der gøres ej ondt og voldes ej men“ i Paradiset. — 1 Mosebog 1:29, 30; Esajas 11:6-9; 35:1-7; 65:25.

19. (a) Hvordan får Esajas 25:6-8 sin første opfyldelse? (b) Hvordan vil dette også gå i opfyldelse med hensyn til dem der skal leve på jorden?

¹⁹ At det åndelige paradis kommer før det bogstavelige, ser vi af Esajas 25:6-8. Denne profeti får sin åndelige opfyldelse i dag i det åndelige paradis, hvor Jehovas folk er blevet indbudt til et „gæstebud“ med nærende retter. (Jævnfør Ezekiel 37:1-6.) På grund af deres tro er de fyldt med glæde og fred, og de er rige i håbet om Rigets velsignelser. (Romerne 15:13) Esajas profeterede: „Den Herre [Jehova] aftørrer tåren af hver en kind.“ Dette har fået en bemærkelsesværdig opfyldelse i forbindelse med den salvede rest, udfriet fra „Babylon den Store“, før Harmagedon. Og i Åbenbaringen 7:17 anvendes de samme ord på den velsignede tilstand ’den store skare’ nyder i dag. Desuden citeres Esajas’ ord i forbindelse med den „ny jord“, i Åbenbaringen 21:3, 4, hvor vi læser: „Se! Guds telt er hos menneskene . . . Og han vil tørre hver tåre af deres øjne.“ På den „ny jord“ vil dette vidunderlige løfte blive indfriet i det genoprettede paradis på den rensede jord.

20. Hvorfor har alle Guds tjenere nu god grund til at „være rige i håbet“?

²⁰ Medlemmerne af den salvede rest har, sammen med den store skare, absolut grund til at „være rige i håbet“ mens herlige opfyldelser af Guds profetiske ord åbenbares for deres øjne. Deres håb vil ikke blive gjort til skamme, for alle Jehovas storslåede løfter vil med tiden blive til virkelighed. Lad os derfor føle „en stærk opmuntring til at gribe det håb som ligger foran os“. — Romerne 15:13; Hebræerne 6:18.

[Fodnote]

Husker du?

■ Hvilke omstændigheder i forbindelse med Jesu navn gør at vi kan „være rige i håbet“?

■ Hvordan er Jesu ophøjede stilling i forhold til Jehovas?

■ Hvad viser Esajas, kapitel 34, om „hævnens dag“ fra Jehova?

■ Hvad kan vi lære af Esajas, kapitel 35, og Esajas 25:6-8 om emnet „paradis“?

[Illustration på side 17]

„Jehova har en hævnens dag“

[Illustration på side 18]

Det åndelige paradis beskytter mod de forskellige former for trængsler der nu plager menneskeheden