-
Håbet beskytter sindetVagttårnet – 1962 | 15. januar
-
-
hans eget løfte. Den inspirerede beretning forsikrer os om at „det er umuligt for Gud at lyve“. Vi får derfor „en kraftig opmuntring til at gribe det håb der ligger foran os. Dette håb har vi som et sjælens anker, der er både sikkert og fast“. Det håb Gud skænker „fører ikke til skuffelse“. — Rom. 15:13; Hebr. 6:18, 19; Rom. 5:5, NW.
Menneskenes hjerter længes efter fred, sikkerhed, sundhed og liv. Menneskene ønsker at leve uden truslen om krig, hungersnød og sygdom. Guds ord indeholder følgende opfordring til dem: „Stol på [Jehova] og gør det gode, . . . og han skal give dig, hvad dit hjerte attrår.“ Jehova vil sørge for at de der stoler på ham vil få deres hjertes ønske opfyldt, idet han vil skabe en ny verden hvor „retfærdighed bor“. I denne nye verden opfyldes følgende profeti: „Retfærds frugt bliver fred og rettens vinding tryghed for evigt. Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner.“ — Sl. 37:3, 4; 2 Pet. 3:13; Es. 32:17, 18.
Jehova vil endog opfylde menneskehjerternes længsel efter fuldkommen sundhed og evigt liv. For „han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet“. Hvilket vidunderligt håb! Det er noget vi alle sammen ønsker, og vi kan nære den største tillid til at det bliver opfyldt, eftersom det er den almægtige Gud der lover det! Derfor: „Vær glade i håbet.“ Tænk dybt over det, opelsk et inderligt håb og ønske om „evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige tider“. — Åb. 21:4; Rom. 12:12; Tit. 1:2.
Ved at gøre Jehovas løfte til vort håb har vi et fast anker for sjælen. Som en hjelm vil dette håb beskytte vort sind. Efterhånden som denne verden oplever den ene krise efter den anden og bereder dem der har sat deres håb til den bitter skuffelse, bliver vort håb til Jehovas nye verden stadig klarere og mere og mere dyrebart for os. Selv hvis ulykken skulle ramme os i form af et uheld, forfølgelse, sygdom eller en kær slægtnings død, vil håbet holde os oppe og anspore os til at holde ud i forvisningen om Jehovas velsignelse i hans nye verden.
Jehova glæder sig når han ser at hans tjenere værdsætter livets gave. Denne gave tjener som en beskyttelse for vort sind. Hvorledes det? Lad os illustrere det med et eksempel. En fader lover sit barn at det skal få sit højeste ønske opfyldt hvis det får en god karakter til eksamen. Barnet koncentrerer sig nu helt om lektierne og lader sig ikke aflede af noget, for det ønsker brændende at opnå gaven. Under læsningen forestiller barnet sig selv i besiddelse af den, og henrykt ved tanken læser det endnu flittigere for at ønsket kan opfyldes. På samme måde lover Jehova evigt liv som en belønning for lydighed mod hans vilje. Henrykte og betagede ved udsigten til at opnå livet, koncentrerer vi os om at gøre Guds vilje og lader ikke noget hindre os i det, for at vi kan være sikre på at opnå det vi så brændende ønsker.
Beskyt derfor Deres sind ved at sætte Deres håb til Jehovas sikre løfter. Gør håbet til en realitet ved at lære Guds vilje at kende og rette Dem efter den. Måtte De kunne sige med Esajas: „Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er [Jehova], som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans frelse.“ — Es. 25:9.
-
-
Kristne bør vidneVagttårnet – 1962 | 15. januar
-
-
Kristne bør vidne
● „I henhold til Guds ord bør enhver kristen være med til at vidne. Allerede i det fjerde århundrede udtalte den kendte kirkefader Hieronymus: ’Dåben er lægfolkets ordination.’ For nylig skrev dr. John R. Mott: ’Kirken har haft sin storhedstid i de perioder hvor lægfolket har indtaget deres pladser i kirkens tjeneste. . . . Alle er blevet kaldet til at vidne for Kristus. Mere end 235 steder i Bibelen lægges dette ansvar for at vidne på de trofastes skuldre.“ — The Lutheran Witness, 20. oktober 1959.
-