Hvorfor tro på Gud?
TROR De på Gud? Nogle af dem der gør det, mener at de er „bedre“ end dem der ikke gør det. Hvis De hører til dem der hævder at tro på Gud, hvad ville De så sige hvis De blev bedt om at begrunde Deres tro? Kan De tydeligt forklare hvorfor De tror på Gud?
Det kan de fleste af dem der hævder at være kristne forbavsende nok ikke. Nogle siger at de tror på Gud simpelt hen fordi deres forældre gjorde det, eller fordi de nu tilfældigvis bor i et samfund hvor det er populært. Men dette kan ikke overbevise et andet menneske så han kommer til at tro på Gud, vel? En af grundene til at mange — endog børn af såkaldte kristne — begynder at betvivle Guds eksistens, er i virkeligheden at de der tror på ham ikke er i stand til på overbevisende måde at forklare deres overbevisning. Og det må indrømmes at hvis et menneske ikke selv er blevet overbevist om at Gud er til, er det heller ikke sandsynligt at han vil holde fast ved denne tro når han udsættes for pres.
En berettiget tro på Gud må være grundlagt på kendsgerninger som kan accepteres med forstanden. Men som en af fortidens skribenter sagde: „Ingen har nogen sinde set Gud.“ (Joh. 1:18) Vor overbevisning om at han er til må derfor være grundlagt på andre iagttagelser og på de erfaringer vi selv har samlet os. Derefter kan vi ræsonnere os frem til en urokkelig tro på Gud.
Hvad er årsag til skaberværket?
Hvad tænker De for eksempel når De ser den stjerneklare, tilsyneladende uendelige himmel, eller de mange og forskelligartede livsformer på jorden? Kommer De til at tænke på hvad der er kilden til disse ting? Dette kaldes at ræsonnere fra „virkning“ til „årsag“. Når man ræsonnerer over den synlige „virkning“, skaberværket, er det indlysende at der må være en „årsag“ til det. Men det kunne være rimeligt at spørge: ’Hvorfor skulle denne årsag være Gud? Kan det ikke bare være blevet til ved et tilfælde?’
Tænk over hvad erfaringen har lært os. Et ur har naturligvis en „årsag“, en fabrikant. Og viser et omhyggeligt udtænkt ur ikke noget om sin årsag — at det er et produkt af en fornuftig tankegang, en hjerne med evne til at konstruere? Det er blevet lavet af en fornuftbegavet person.
Men uret stilles efter de imponerende himmellegemer. Deres regelmæssighed, og visse atomers svingninger her på jorden, gør at mennesker kan stille deres ure med brøkdele af sekunders nøjagtighed. Er denne prægtige konstruktion af skaberværket ikke også et vidnesbyrd om intelligens? Og kan der forekomme intelligens uden at der står en personlighed bag? Vi kan altså se at loven om årsag og virkning tvinger os til at drage den slutning at skaberværket er et vidnesbyrd om at der findes en fornuftbegavet person der har skabt det — nemlig Gud.
Og hvad med selve livet? Har De nogen sinde oplevet at der opstod liv af noget som ikke var levende? De der betvivler Guds eksistens prøver i almindelighed at vige uden om dette enkle spørgsmål. Men så stilles de over for andre lige så enkle men uløselige spørgsmål, som dem Hal Borland opstiller i bogen The Enduring Pattern:
„De der forklarer livets oprindelse som en tilfældig kombination af grundstoffer som de indrømmer ikke kunne finde sted under vore dages forhold, forudsætter — måske ubevidst — en eller anden kraft der forårsagede denne tilfældige kombination. Hvilken kraft? De der tror at livet først viste sig i urhavene, og kom fra et fjernt sted i det ydre rum, indrømmer at der eksisterede liv et andet sted på dette tidspunkt. Hvor og hvordan blev dette liv til? De der sporer livskimen til nukleinsyre og siger at genernes substans kan danne en genpart af sig selv, indrømmer at de ikke ved hvorfra generne eller nukleinsyren har modtaget deres livskraft eller de mønstre de videregiver. Hvoraf kommer denne kraft, dette mønster? Hvis det er af den måde disse ubegribelige grundstoffer kombineres på, hvorfor kombinerer de sig så på denne måde? Spørgsmålene er der hele tiden, og de er yderst vanskelige.“ — (1959) side 244.
På grundlag af det vi ved, driver vor fornuft os til at slutte at kun en levende Skaber kan frembringe liv.
Hvor er samvittigheden kommet fra?
Det er også nødvendigt at tro på Gud for at forklare samvittigheden hos mennesket. Hvorfor? En kort undersøgelse af emnet viser grunden.
Hvor og hvornår der end har levet mennesker, har de haft en medfødt fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert — somme tider kaldet en morallov eller en naturlov — til at lede deres handlinger. Et vidnesbyrd herom er følgende udtalelse af P. R. Coleman-Norton fra Princeton-universitetet:
„Vi finder at naturloven [eller fornemmelsen af ret og uret] har tre karakteristika: (1) den er universel, fordi dens forskrifter altid er de samme til alle tider og blandt alle folkeslag; (2) den er nødvendig, fordi menneskets rationelle natur kræver den; (3) den er uforanderlig, fordi den er uafhængig af al menneskelig myndighed.“
Imidlertid vil nogle måske indvende at mens ét menneske ud fra sin samvittighed vil synes at en bestemt handling er fuldstændig rigtig, vil en anden synes at den er absolut forkert. Men den medfødte naturlov fordømmer konsekvent de samme grundlæggende urette handlinger i ethvert samfund. Antropologen M. F. Ashley Montagu siger:
„Mord betragtes overalt som en forbrydelse, og hvis morderen fanges og drages til ansvar, straffes han i almindelighed med døden. . . . Love om blodskam er almindeligt udbredte . . . ejendomsretten respekteres overalt. Den personlige ejendomsret findes i alle primitive samfund, både retten til fast ejendom, løsøre og ikke-materiel ejendom.“ — Anthropology and Human Nature, (1957), siderne 58, 63, 64.
Selvfølgelig vil reglerne for hvad der adskiller mord fra for eksempel selvforsvar variere en smule fra samfund til samfund, ligesom reglerne for hvad der kaldes „blodskam“. De præcise love om tyveri vil i et landbrugssamfund være anderledes end lovene i et teknologisk samfund. Men de grundlæggende handlinger betragtes uvægerlig som forkerte. (Jævnfør Romerbrevet 2:14, 15 i Bibelen.) Det er ikke så mærkeligt at R. W. Firth, som tidligere var ansat ved Londons universitet, sagde:
„I mange henseender ligger primitive folkeslags moralregler tæt op ad de normer man følger i et forfinet civiliseret samfund.“
I virkeligheden har ’det forfinede civiliserede samfund’ her i vort eget tyvende århundrede anvendt samvittighedens lov, nemlig da det domfældte visse nazistiske krigsforbrydere i Nürnberg efter den anden verdenskrig. Skønt disse nazister hævdede at de blot adlød den nazistiske lov og deres overordnede inden for deres egen stat, dømte man at de burde have fulgt „retfærdighedens højere naturlov“. Og på nuværende tidspunkt ser man at skønt det kommunistiske Kina åbent fornægter Gud, har det tilsyneladende alligevel en udtalt moralsans, eftersom nationen har taget skridt til at udrydde sådan noget som prostitution.
Men hvor kommer denne universelle naturlov, morallov eller samvittighedens lov fra? Kender De en lov der ikke har en lovgiver? Er det desuden ikke naturligt at det må være en person med en høj moral der har skabt en naturlov der så indlysende har virket til gavn for og endog til beskyttelse af hele det menneskelige samfund? Denne person er Gud.
Vidnesbyrd om Gud i Bibelen
Bibelen er også et bevis på at Gud eksisterer. Hvordan det?
Store dele af Bibelen indeholder detaljerede profetier eller forudsigelser. Hvis der ikke findes nogen Gud, hvordan kan vi da forklare dette? Hvordan kunne Bibelen for eksempel have forudsagt hundreder af år i forvejen hvor Jesus ville blive født? (Mika 5:1; Matt. 2:1-6) Eller hans slægtslinje? (1 Mos. 22:15-18; 49:10; 2 Sam. 7:8-16; Matt. 1:1, 2, 6) Eller hvornår han ville fremstå som Messias? (Dan. 9:24-27; se New World Translation og den norske oversættelse af 1930.) Det var meget lidt Jesus selv kunne gøre for at få disse ting til at passe. Og alligevel blev disse og hundreder af profetier af samme slags i Bibelen opfyldt. Hvordan kunne dette ske — medmindre der findes en Gud som ser ind i fremtiden?
Det Bibelen gør for dem der virkelig efterlever dens principper beviser også at der er en Gud. Det hjælper en sammenligning os til at forstå.
I vor tid står menneskeheden over for en mængde problemer, og kun få er optimistiske med hensyn til udsigten til en varig løsning. En videnskabsmand drog følgende slutning i det meget konservative tidsskrift „Science“:
„Vore chancer for at overleve indtil 1980 er måske endda mindre end fifty-fifty. . . . Tidens korthed skyldes at vore problemer mangedobles efter en stigende kurve.“
Bekræfter det De selv hver dag læser i avisen angående sådanne ting som raceproblemer, oprustning, forbrydelser og splittede familier, ikke denne videnskabsmands iagttagelser?
I modsætning hertil søger over halvanden million Jehovas vidner i mere end 200 lande og områder at anvende Bibelens principper i forbindelse med de samme problemer når de kommer ud for dem. Med hvilke resultater? Betragt nogle eksempler:
Ser vi nogen virkelig forbedring med hensyn til racespørgsmålet inden for verdens nationer? De fleste mennesker svarer nej hertil; der er et udpræget racehad på alle kontinenter. Men om Jehovas vidner læser vi for eksempel:
„Jeg er forbløffet over deres virkelig høje agtelse for mennesker af alle racer. I modsætning til nogle som blot med læberne hylder læren om racemæssigt broderskab, byder Jehovas vidner alle velkomne til deres samfund — selv til ledende stillinger — uden hensyn til farve eller særpræg.“ — G. Norman Eddy i Journal of Bible and Religion.
Er det efter tusinder af års forsøg lykkedes mennesket at standse krig? Har det ikke oplagret flere våben nu end nogen sinde før? Svaret er indlysende. Men eftersom Jehovas vidner betragter Bibelens ord i Esajas 2:2-4 som en befaling fra Gud, har de ’smedet deres sværd til plovjern’. Nationale grænser får ikke dem til at hade og dræbe. Sacramento-bladet Union (Californien) skrev i 1965:
„Lad det være nok at sige at hvis hele verden levede efter Jehovas vidners lære, ville det være slut med blodsudgydelse og had; kærligheden ville herske som konge.“
Mens forbrydelsernes antal stiger næsten overalt i verden, er Jehovas vidner kendt for deres lovlydige opførsel. Piscataway-bladet Chronicle (New Jersey) skriver:
„Vi ved fra vor personlige kontakt med Jehovas vidner da de var her [til stævne] i 1950, at de næsten vil gøre det umulige for at overholde alle byens love så trofast som muligt.“
Antallet af skilsmisser og ungdomsforbrydelser stiger daglig. Men noget der kendetegner Jehovas vidner, er familier der lægger en god opførsel for dagen. Bogen Christians of the Copperbelt siger om Jehovas vidners familier visse steder i Afrika:
„Vagttårns-forældre gør mere for de unge i hjemmet . . . De Vagttårns-familier vi har lært at kende, synes at være usædvanlig harmoniske og lykkelige.“
Ja, Jehovas vidner har fundet en brugbar løsning på alle disse problemer og mange andre. Eksperterne er derimod ikke kommet med nogen virkelig løsning. Den eneste grund til at det er lykkedes for Jehovas vidner, er at de følger Bibelen. Bibelen må derfor komme fra en kilde der er højere end selv det mest begavede menneske. Denne kilde er Gud.
Tro giver livet mening
Sandhedselskende mennesker vil i lighed med Jehovas vidner finde andre overbevisende argumenter der tjener til at forvisse dem om at der findes en Gud. Hvilke argumenter?
Kun tro på Gud giver mennesker en tilfredsstillende mening med livet.
Måske tænker De: ’Hvordan kan det være tilfældet? Er Gud ikke skyld i død og lidelser? Hvilken „tilfredsstillende mening“ giver det os med livet?’
Men Bibelen lærer ikke at Gud er ansvarlig for lidelser og død. Tværtimod viser Bibelens første bog at mennesket har bragt lidelser og død over sig selv. Endvidere viser Bibelen at Gud, i stedet for at tillade de nuværende onde forhold at fortsætte, om kort tid vil gøre ende på dem og genoprette Paradiset her på jorden. Størstedelen af de døde vil blive bragt tilbage til livet gennem en opstandelse. Men kun troen på Gud gør en sådan opmuntrende forståelse mulig. — 1 Mos. 3:3, 17-19; Præd. 7:29; Joh. 5:28, 29; Åb. 21:3, 4.
Lad os på den anden side antage at De ikke tror på Gud. Kan De se et formål bag de tusinder af år med ondskab menneskene har oplevet, og give en eneste tilfredsstillende forklaring derpå? Hvis et ældre medlem af Deres familie eller en skolekammerat til Deres barn dør, kan De så på en tilfredsstillende måde forklare barnet hvorfor døden i det hele taget findes?
De der har betragtet forskellen mellem at tro på Gud og ikke at tro på ham, kommer måske til samme slutning som den der skrev:
„De fleste gudløse opfattelser af verden, hvor mennesket blot betragtes som en biologisk tilfældighed som driver rundt i et tomt rum, virker kolde, meningsløse og absurde.“ — Chicago-bladet Tribune.
Hvor er det derfor fornuftigt at acceptere troen på Gud! Det kan give livet mening!
Det vil være naturligt om De spekulerer over andre spørgsmål i forbindelse med Gud eller forholdene her på jorden. Hvorfor ikke undersøge hvilken forklaring Jehovas vidner giver ud fra Bibelen? Hvis De ikke kender nogen Jehovas vidner i nærheden, kan De skrive til Vagttårnet, og vi vil sørge for at De bliver besøgt. Det vil ikke koste Dem noget.