Der er således meget man kan gøre for at få udbytte af sin bibellæsning. Læs for at forstå indholdet. Få et overblik over det. Slå eventuelt op i bibelleksika for at få yderligere oplysninger om lokale forhold. Tænk på den profetiske betydning af det læste. Uddrag principper der kan tjene som en rettesnor for dig i dit daglige liv og noter dig de skriftsteder du kan bruge i forkyndelsen. Stil dig selv spørgsmål under læsningen og find svaret ved at tænke på beslægtede emner. Hvis der er noget du ikke forstår, må du ikke springe det over som om det ingen betydning har. Gud har ikke ladet noget nedskrive i Bibelen som kan undværes. Alt hvad der er nedskrevet er skrevet til vor belæring, som en hjælp til os til at træffe beslutninger og leve i overensstemmelse med Guds vilje. Vis respekt for Gud ved ikke at springe over noget du ikke forstår. Undersøg spørgsmålene ved at slå op i registrene i Vagttårnets publikationer. Tag dig tid til at læse Bibelen og forstå den.

Spørgsmål fra læserne

● Nogle præster hævder at Lukas var hedning. Vagttårnet for 15. januar 1961, side 32, paragraf 14, siger at alle bibelskribenterne var hebræere. Hvormed begrunder man dette? — B. M., De forenede Stater.

De der fastholder at Lukas var hedning har intet klart bibelsk grundlag for deres antagelse. Af Paulus’ ord i Kolossenserne 4:11, 14 drager de den slutning at Lukas ikke var jøde. Det er fordi Paulus i vers 11 nævner nogle af „de omskårne“ og i vers 14 Lukas. Ud fra dette har man draget den slutning at Lukas ikke hørte med til de omskårne og altså ikke var jøde. Men det er ingenlunde givet at Paulus antyder dette ved at nævne Lukas særskilt. Som McClintock & Strongs Cyclopedia siger: „Skulle dette ikke blive betragtet som afgørende, kan man i hvert fald intet udlede af de græske idiomer i hans stil, for han kan have været græsk jøde, og heller intet af at hans evangelium henvender sig til hedninger, for det samme gælder de inspirerede skrifter vi har fra Paulus, en farisæer der var oplært ved Gamaliels fødder.“

Hvis der ikke findes noget direkte bevis for at Lukas var hedning, med hvilken begrundelse hævder man så at han var hebræer eller jøde? Grundlaget findes i Paulus’ udtalelse i Romerne 3:1, 2, hvor han viser at Gud betroede sit ord til hebræerne eller jøderne, idet han gav dem en særlig forret: „Hvad fortrin har da jøden, eller hvad gavn gør omskærelsen? Meget i alle måder; først og fremmest det, at de jo har fået Guds ord betroet.“ Dersom Lukas havde været græker ville han have været den eneste undtagelse fra denne regel, og dette ville ikke være fornuftigt. Den logiske slutning bliver altså at han, ligesom alle de øvrige af Bibelens skribenter, var jøde eller hebræer.

● Vær så venlig at forklare mig Første Korinter 14:2. — J. M., De forenede Stater.

Nævnte vers lyder: „Thi den, der taler i tunger, taler ikke for mennesker, men for Gud; ingen forstår det jo, men i Ånden taler han hemmeligheder.“ Dette skriftsted skal forstås i lyset af versene 13-19 i samme kapitel 1Kor 14:13-19. Her står:

„Derfor skal den, der taler i tunger, bede om, at han må kunne udlægge det. Taler jeg nemlig i tunger under min bøn, så beder min ånd, men min forstand bliver uden frugt. Hvad følger nu heraf? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden. Hvorledes skal ellers, når du priser Gud i ånden, den, der indtager den udenforståendes plads, kunne sige „Amen“ til din takkebøn? Han