Glad udholdenhed under forfølgelse
„Lad os også juble mens vi er i trængslerne, idet vi ved at trængselen bevirker udholdenhed; og udholdenheden en godkendt tilstand; den godkendte tilstand igen håb, og håbet fører ikke til skuffelse.“ — Romerne 5:3-5.
1. Hvilken sandhed har forfølgelsen af kristne i disse sidste dage bekræftet?
JEHOVAS folks erfaringer i disse „sidste dage“ har bekræftet sandheden i Jesu ord: „Lykkelige er I når menneskene hader jer, og når de for Menneskesønnens skyld udelukker jer og skælder jer ud og afviser jeres navn som ondt. I skal fryde jer på den dag og springe, for, se, jeres belønning er stor i himmelen, for det var det samme deres forfædre plejede at gøre ved profeterne.“ (Lukas 6:22, 23; 2 Timoteus 3:1) Ja, Guds tjenere kan trofast holde ud under alle former for forfølgelse, og gøre det med glæde.
2. (a) Får de der bliver mest forfulgt en større belønning? (b) Nævn nogle af de gavnlige resultater af trofast at udholde forfølgelse.
2 Ikke således at forstå at vi glæder os over at blive forfulgt, for det er ubehageligt og ofte smertefuldt. Det er ikke selve forfølgelsen, men det den resulterer i, den giver os grund til at være glade. (Jakob 1:2, 3) Kristne ønsker ikke at blive forfulgt. De prøver ikke på at blive martyrer, ud fra den opfattelse at jo mere forfølgelse de udholder, desto større fortjeneste indlægger de sig hos deres himmelske Fader. De der bliver mere forfulgt end andre modtager ikke en større belønning, og de er heller ikke nødvendigvis mere trofaste end dem der ikke er blevet så hårdt forfulgt. Men læg mærke til den kædereaktion der finder sted når en kristen trofast holder ud under trængsler: „Trængselen bevirker udholdenhed; og udholdenheden en godkendt tilstand; den godkendte tilstand igen håb, og håbet fører ikke til skuffelse.“ — Romerne 5:3-5.
3. (a) Hvordan bevirker trængselen udholdenhed som nævnt i Romerbrevet 5:3? (b) Hvordan resulterer dette i en stærkere tro? (Hebræerne 10:38, 39)
3 Når vi læser om den forfølgelse som vore medkristne nogle steder er udsat for, spørger vi måske: „Ville jeg kunne udholde det?“ Men når vi så pludselig udsættes for modstand eller trængsler og vi ikke giver efter eller unddrager os tjenesten for Gud, men vender os til ham efter hjælp, opdager vi at han hører vore bønner, og vi erfarer hvordan „trængselen bevirker udholdenhed“. Så spekulerer vi ikke længere på om vi kan udholde det; vi ved at vi kan, med Jehovas hjælp. Den første prøvelse har måske ikke været så vanskelig, men vores tro er ikke desto mindre blevet prøvet, og den er blevet stærkere. Den næste prøvelse er måske sværere, men fordi vi ikke unddrog os den første prøvelse er vores tro blevet så meget stærkere. Med Jehovas hjælp kan vi derfor bestå en hvilken som helst trosprøve, idet vi ved at han ikke vil lade os blive fristet ud over hvad vi kan tåle og heller ikke vil ’lade os i stikken’. — 1 Korinter 10:13; 2 Korinter 4:8-10.
4. Hvilke grunde har vi til at glæde os når vi trofast har udholdt fristelser og prøvelser?
4 Udholdenhed under trængsler er i sandhed en grund til glæde. Vi kan være glade for at vi ikke har givet efter for fristelsen men har holdt fast ved det der er ret. Vi ved at dette har Guds godkendelse og at vor trofaste udholdenhed har bragt os nærmere til ham, hvilket er en yderligere grund til glæde, som det så klart siges i Jakob 1:12.
Mange former for forfølgelse
5. Hvordan er vore brødres situation i mange lande i dag med hensyn til at blive forfulgt? Hvorfor forholder det sig således? (Amos 7:10-17)
5 I dag er Jehovas Vidners arbejde underlagt forbud i mere end 40 lande, og i mange af disse lande er Guds folk blevet udsat for store trængsler og voldsom forfølgelse, blot fordi de er besluttede på trofast at tjene deres Gud, Jehova. I mange tilfælde er forbudet blevet indført på foranledning af præsteskabet, der har givet et forkert billede af vort neutrale standpunkt i politik for at standse vor forkyndelse. Oplyste myndighedspersoner ved at Jehovas vidner ikke på nogen måde er oprørske eller farlige for staten. Velunderrettede regeringsembedsmænd ved at Vidnerne er samvittighedsfulde, lovlydige borgere som gør deres bedste for at respektere og adlyde landets love. Det der kommer først for Jehovas vidner er imidlertid deres troskab mod Gud. Derfor tager de ikke del i politik i noget land. Hvis en lov er i modstrid med Guds love, gør de ligesom apostlene, der ’adlød Gud som deres hersker mere end mennesker’. — Apostelgerninger 5:29.
6. (a) Nævn nogle eksempler på forfølgelse som Jehovas vidner har måttet udholde. (b) Kan du berette om lignende situationer i øjeblikket?
6 Lovløse pøbelsværme, undertiden anført af religiøse ledere eller politiske fanatikere, har mange steder mishandlet Jehovas folk. Mange af vore åndelige brødre er blevet tvunget til at forlade deres hjem og ejendele og flygte for livet, sådan som det i de senere år er sket i Malawi og Etiopien. Nogle er blevet afskediget fra deres arbejde eller jaget bort fra deres arbejdspladser, mens andres forretninger er blevet lukket, ene og alene fordi de var Jehovas vidner. (Åbenbaringen 13:16, 17) Man har forstyrret og afbrudt deres kristne møder hvor Bibelen studeres, foretaget husundersøgelser i deres hjem og konfiskeret bibler og bibelske bøger og blade. Man har forsøgt at skræmme dem ved hjælp af trusler, og mange er blevet arresteret og fængslet, nogle endog dræbt. Især under de to verdenskrige antog forfølgelsen en voldsom karakter, men selv nu bliver Jehovas tjenere forfulgt i mange lande.
7. Hvilken modstand må mange af Guds tjenere udholde, selv i lande hvor myndighederne ikke forfølger dem?
7 Over hele jorden må tusinder af vore brødre og søstre desuden daglig stå ansigt til ansigt med modstand og forfølgelse fra deres families og slægtninges side, fordi de som Jesu Kristi disciple ønsker at tjene Jehova. Som Jesus forudsagde: „En mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender.“ — Mattæus 10:35, 36.
Formålet med forfølgelsen
8. Bliver Jehovas vidner forfulgt fordi de er lovovertrædere eller forbrydere?
8 Hvad håber de der forfølger Guds folk at opnå? Forfølger de hans tjenere fordi disse er lovovertrædere eller forbrydere? Nej. Jehovas vidner er overalt kendt for at være lovlydige mennesker med en god moral. De er arbejdsomme, omgængelige, venlige og rimelige og opfører sig ikke som religiøse fanatikere. Ja, de er gode at have som naboer. (Titus 2:6-10; Galaterne 6:9, 10) De forkynder et fredeligt budskab som trøster nødlidende og sørgende. De forkynder „den gode nyhed“ om at Guds rige snart vil fjerne alle undertrykkere og indføre en retfærdig ny orden. — Mattæus 6:10; Salme 37:10, 11.
9. Hvilken virksomhed ønsker vore modstandere at sætte en stopper for, og hvorfor?
9 Jehovas Vidners forkyndelse af „den gode nyhed“ afslører imidlertid at kristenhedens religiøse ledere ikke har noget håbets budskab til menneskene. Derfor forsøger de at bringe dem der forkynder et sådant budskab, til tavshed. Nogle politiske ledere som ellers tillader Jehovas tjenere at tro hvad de vil, er også imod at de forkynder for andre. Ligesom de jødiske religiøse ledere der blev stillet over for de første kristnes nidkære virksomhed, siger de i virkeligheden: „Lad os true dem til ikke at tale mere på grundlag af dette [Jesu] navn til noget menneske i det hele taget.“ (Apostelgerninger 4:17, 18) Ja, det er vor forkyndelse de vil sætte en stopper for. — Se også Apostelgerninger 5:28, 40.
10. (a) Hvad ønsker Satan at opnå, foruden at standse vor forkyndelse? (b) Hvordan fremgår dette af den form for forbud der ofte udstedes mod vor forkyndelse?
10 Husk også at den virkelige ophavsmand til forfølgelsen er Satan Djævelen. (1 Peter 5:8) Han ønsker ikke alene at standse vor forkyndelse, men også at svække vor tro og få os til at give slip på vor uangribelighed over for Gud, så vi mister det evige liv. Et andet formål med forfølgelsen er derfor at afskære os fra den åndelige føde og fra samværet med vore brødre ved møderne. Når vort arbejde bliver forbudt, gælder forbudet derfor sædvanligvis vor forkyndelse og vore møder. „I kan være Jehovas vidner,“ får vi ofte at vide, „men I må ikke forkynde eller holde møder.“ Men hvis vi ikke forkyndte eller holdt møder ville vi ikke være Jehova Guds og Kristi Jesu vidner; for et vidne der ikke siger noget, er i virkeligheden slet ikke et vidne. (Esajas 43:10, 12; Apostelgerninger 1:8) Og hvad ville der ske med vores tro hvis vi ikke længere adlød Guds befaling om at komme sammen? — Hebræerne 10:24, 25.
Udholdenhed under forfølgelse
11. Hvordan har trofaste kristne reageret på den forfølgelse de er blevet udsat for?
11 Hvordan har Guds tjenere i nutiden reageret på den forfølgelse de er blevet udsat for? Ligesom de første kristne er de ikke blevet bange men har frimodigt fortsat deres arbejde trods forbud og trusler. Ligesom Paulus har de grund til at ’være glade og glæde sig’. Deres faste standpunkt på Jehovas side i stridsspørgsmålet er et bevis på at Djævelen er en løgner. Hvilket privilegium er det ikke at være med til at ophøje Jehovas navn! — Filipperne 2:17, 18; 2 Tessaloniker 1:4.
12. Er der grund til at være bange for det forfølgerne måtte true med at gøre mod os?
12 Der er i virkeligheden ikke nogen grund til at være bange for dem der forfølger os. Paulus skrev til filipperne: „Blot skal I leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt . . . og i ingen henseende skræmmes af jeres modstandere. Netop dette [at I ikke er bange for dem] er et bevis på ødelæggelse for dem, men på frelse for jer; og denne tilkendegivelse er fra Gud.“ — Filipperne 1:27, 28.
13, 14. (a) Hvad har myndighedspersoner i et land for nylig gjort, et forsøg på at skræmme Jehovas vidner? (b) Hvad viser disse erfaringer i virkeligheden?
13 I et europæisk land hvor Jehovas Vidners arbejde ikke er juridisk anerkendt, blev en broder for nylig arresteret fordi han holdt et kort, trøstende bibelsk foredrag ved en begravelse. Broderen der bad bønnen blev også arresteret. De lokale myndigheder sagde at kun de der var bemyndiget dertil af staten måtte tale ved begravelser, og at bøn var forbudt, ’idet bøn kunne bruges som et middel til at undervise’. En anden broder på samme egn blev arresteret fordi han læste Bibelen for sin familie. Ingen anklager blev rejst mod disse brødre. De blev tilbageholdt en kort tid og så løsladt. Hensigten var tydeligvis at gøre dem bange og få dem til at holde op med deres virksomhed.
14 Men hvem er det i virkeligheden der er bange? Hvis de lokale myndigheder føler sig truet af en mand der læser Bibelen for sin familie, eller af en broder der holder et foredrag eller beder en bøn ved en begravelse, må de virkelig være meget bange for Bibelens budskab og for dem der forkynder det! Hvorfor skulle vi da være bange for dem? Som Paulus sagde, er vor enhed og vort mod ’et bevis på ødelæggelse for dem, men på frelse for os’. — Filipperne 1:27, 28.
15. Hvordan kan vor reaktion på trusler få indflydelse på om forfølgelsen fortsætter?
15 Nogle steder skal forkynderne af „den gode nyhed“ med få ugers mellemrum møde til en samtale på politistationen, og de bliver ofte truet med strenge straffe hvis de ikke holder op med at tale om Guds rige. Men når brødrene og søstrene ignorerer truslerne og frygtløst fortsætter arbejdet, giver myndighederne som regel op og lader dem i fred. Ser de derimod noget tegn på svaghed hos Rigets forkyndere, fortsætter de deres forsøg på at skræmme dem.
Arbejdet fortsætter trods forbud
16, 17. (a) Hvilke bestræbelser er blevet gjort for at få den åndelige føde ud til vore brødre på steder hvor arbejdet er forbudt, og til dem der er i fængsel? (b) Hvorfor er dette vigtigt?
16 Selv i lande hvor Jehovas Vidners arbejde og publikationer er forbudt, erkender Guds tjenere nødvendigheden af regelmæssigt at få den åndelige føde. Hvis Vagttårnet og andre af Selskabets publikationer ikke kan udgives på lovlig vis og sendes med posten, træffes der andre foranstaltninger for at den åndelige føde kan nå ud til alle. I Tyskland, under forfølgelsen i Hitler-tiden, blev studieartiklerne duplikeret, maskinskrevet og i nogle tilfælde endog afskrevet i hånden. Det samme må gøres mange steder i dag. Hvis der ikke kan fremstilles tilstrækkelig mange kopier til at enhver kan få sit eget eksemplar, går de fra hånd til hånd, så alle får mulighed for at læse stoffet. Det det gælder om, er regelmæssigt at tilegne sig åndelig føde. — Mattæus 4:4.
17 Erfaringen har vist at Jehova altid har ledet begivenhederne på en sådan måde at den åndelige føde er nået frem, selv under meget vanskelige omstændigheder. Man har gjort brug af forskellige metoder for at smugle den ind i fængsler og koncentrationslejre. Og hvor styrkende har den ikke været for dem der var indespærret dér!
18. Hvorfor er det vigtigt at indtage den åndelige føde regelmæssigt sammen med andre, og hvordan kan dette gøres selv under vanskelige forhold?
18 Om overhovedet muligt indtager Guds trofaste tjenere regelmæssigt den åndelige føde i fællesskab — selv om det er dem forbudt at holde møder, og selv om de er i fængsel. Den daglige drøftelse af et skriftsted, i fællesskab med andre hvis det er muligt, tjener til at samle sindet om det åndelige. Selv en kort drøftelse hver dag giver megen åndelig styrke. — Salme 1:2; Apostelgerninger 17:11.
Mødernes betydning
19. (a) Hvilken uventet erfaring blev mange af vore brødre i Liberia udsat for? (b) Hvad var det der, ifølge rapporten i årbogen for 1977, hjalp mange til at holde ud?
19 I marts 1963 blev omkring 400 som overværede et af Jehovas Vidners områdestævner i Gbarnga i Liberia, arresteret og i fire dage holdt fanget i en militærlejr uden at få mad. I et forsøg på at tvinge dem til at gå på kompromis og hilse det liberianske flag, blev Vidnerne mishandlet og frarøvet deres ejendele. Nogle af dem gav efter og gik på kompromis på grund af frygt, mens andre bevarede deres uangribelighed. Læg mærke til hvad der siges i 1977 Yearbook of Jehovah’s Witnesses, side 176: „De kom fra alle samfundslag, nogle var analfabeter og andre veluddannede. De der udgjorde gruppen af loyale havde været trofaste mødedeltagere.“
20. Hvordan gør mange en stor indsats for ’ikke at forsømme at komme sammen’, og det til trods for hvilke farer?
20 Guds inspirerede ord formaner os til ikke at forsømme at komme sammen. (Hebræerne 10:24, 25) Dette er ikke mindre vigtigt i tider med forfølgelse. Det kan være at møderne må holdes i små grupper i private hjem; stedet og tidspunktet må måske varieres og nogle møder holdes på ubelejlige tidspunkter, eventuelt sent om aftenen. Men til trods for farerne bestræber vore trofaste brødre og søstre sig på enhver måde for at være til stede ved alle møderne. Og brødrene er villige til at stille deres hjem til rådighed for sådanne møder, selv om det kan koste dem deres frihed hvis det bliver opdaget.
21. (a) Hvilke muligheder er der for at høste fuld gavn af den åndelige føde under sådanne omstændigheder? (b) Hvilke skriftsteder viser nødvendigheden af regelmæssigt at overvære og deltage i sådanne møder?
21 Når møderne holdes i små grupper giver det måske ikke alle mulighed for at høste gavn af de bedste lærere i menigheden, men der er større mulighed for at alle kan deltage og således få meget ud af møderne. Undertiden kan større grupper samles i forbindelse med udflugter, skovture eller private sammenkomster. Regelmæssig overværelse af alle møderne spiller en vigtig rolle hvis vi ’til det sidste standhaftigt skal fastholde den tillid vi havde fra begyndelsen’, så vi bevarer vor uangribelighed og ’erfarer opfyldelsen af løftet’ fordi vi „ikke giver tabt“. — Hebræerne 3:14; 10:36; Galaterne 6:9.
Forkyndelse under forbud
22. (a) Hvorfor kan Guds tjenere i dag ikke holde op med at tale om det de har set og hørt? (b) Hvordan foregår dette nogle steder?
22 Ligesom apostlene kan Jehovas tjenere i dag ’ikke holde op med at tale om det de har set og hørt’. (Apostelgerninger 4:20) Jesus sagde at „det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationer“, og ingen mennesker eller dæmoner kan forhindre dette. (Markus 13:10) Nogle steder hvor Jehovas Vidners virksomhed er forbudt, er det muligt at gå fra hus til hus som privatpersoner og blot bruge Bibelen.
23, 24. (a) Hvordan foregår forkyndelsen på steder hvor det ikke er tilrådeligt at udføre hus-til-hus-arbejde? (b) Kan du fortælle en oplevelse som viser hvilke gode resultater der kan opnås på denne måde?
23 Hvor det ikke er tilrådeligt at gå fra hus til hus, kan „den gode nyhed“ forkyndes på andre måder. Måske er det muligt at aflægge enkelte besøg forskellige steder i distriktet, så man ikke besøger alle beboerne i samme kompleks lige efter hinanden. Men vi behøver ikke at vente til folk er hjemme. I mange lande har vore brødre opnået glimrende resultater ved at tale med folk hvor som helst — på gader, på kirkegårde, i parker og når de er på rejse. Nogle er endog som turister rejst ud til områder hvor der ikke findes Jehovas vidner, og dér er de begyndt at tale med mennesker hvor som helst det har været muligt. Der findes absolut ingen måder hvorpå fjenden kan forhindre os i at udnytte disse forskellige lejligheder til at forkynde, så længe vi trækker vejret og der er folk vi kan tale med.
24 Jehovas tjenere har efterhånden opnået stor færdighed i at indlede venlige samtaler om mange forskellige emner og på en taktfuld måde bringe Bibelen på bane. I en park henvendte en forkynder sig for eksempel til et ungt par som var ved at drikke vand af en bæk. Forkynderen spurgte om de ikke kunne tænke sig at vide hvor der var noget bedre vand. Derefter begyndte han at fortælle dem om det livgivende vand i det kommende paradis, og de fik en samtale som varede tre timer. Dette førte til et bibelstudium, og efter tre måneder begyndte parret at tage del i tjenesten på arbejdsmarken. Et år senere blev de begge døbt, og manden virker nu som menighedstjener. — Jævnfør Johannes 4:7-15.
25. Hvad bør vi søge at undgå, især hvor forkyndelsen er forbudt?
25 I forbindelse med denne form for forkyndelse er det klogt at undgå direkte konfrontation med modstandere. Vi må også passe på at vi ikke udleverer oplysninger når fjenden med venlige ord og smiger søger at vinde os for sig. Vi ønsker at holde os Jesu vejledning for øje: „Se, jeg sender jer som får ud blandt ulve; vis derfor at I er forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer.“ (Mattæus 10:16) Og Paulus siger: „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ — Romerne 12:18.
De gode resultater af at bevare sin uangribelighed
26. Nævn nogle af de resultater af at bevare sin uangribelighed trods voldsom forfølgelse.
26 Hvilket storslået vidnesbyrd er der ikke i tidens løb blevet aflagt af alle dem der har bevaret deres uangribelighed trods voldsom forfølgelse! Alle Djævelens og hans håndlangeres bestræbelser for at standse forkyndelsen har kun resulteret i at der er blevet aflagt et endnu større vidnesbyrd til Jehovas navns ære. Og hvilken storslået andel i dette har alle de tusinder, ja millioner, ikke haft som har bevaret (og stadig bevarer) deres uangribelighed under forfølgelse, hvorved de afslører at Djævelen er en løgner og beviser deres ubrydelige tro på Jehova Gud og deres kærlighed til ham!
27. Hvilke personlige velsignelser erfarer vi når vi trofast holder ud under trængsler og forfølgelse?
27 Når vi trofast holder ud får vi en god samvittighed, fordi vi ved at vi har gjort hvad der var ret og at vi har Jehovas godkendelse. Dette styrker vort håb, hvilket igen øger vor glæde. Vor tro er blevet prøvet, og eftersom vi ikke er veget tilbage eller har unddraget os forfølgelsen, har Jehova hjulpet os til at holde ud. Resultatet er at vor tro nu er stærkere end nogen sinde. Den ’prøvede ægthed af vor tro’ gør os bedre egnede til at stå kommende prøvelser igennem. — 1 Peter 1:6, 7.
28. (a) Hvilke grunde til glæde har den føromtalte finske søster nu? (b) Hvad kan hun stadig håbe på?
28 Den søster der blev omtalt i begyndelsen af den foregående artikel, har erfaret at det forholder sig sådan. Hun bor nu atter i sin hjemby, hvor hun i nogen tid har tjent som almindelig pioner (heltidsforkynder af Riget). Selv om hun ikke har forældremyndigheden over sine tre små børn, har hun tilladelse til at se dem tre gange om måneden, og hun har med god virkning kunnet dele „den gode nyhed“ med dem. Og hvem ved hvad det endelige resultat bliver? Der har været utallige tilfælde hvor det trofaste standpunkt vore brødre og søstre har taget, har gjort et sådant indtryk på voldelige modstandere og forfølgere at det har fået dem til selv at undersøge Bibelen, og nogle er til sidst blevet tjenere for Jehova.
29. Hvilken yderligere tilskyndelse får vi til at forblive trofaste og være glade under forfølgelse?
29 Jakob skrev: „Brødre, tag profeterne, som talte i Jehovas navn, som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige. Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud.“ (Jakob 5:10, 11) Og når vi dertil føjer det gode eksempel som de kristne i det første århundrede og i nutiden har sat, kan vi i sandhed føle os tilskyndet til at være glade under forfølgelse.
[Illustration på side 18]
Jesus sagde: „En mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender.“
[Illustration på side 20]
Selv under forbud holder Jehovas vidner ikke op med at forkynde