Spørgsmål fra læserne
● Viser Bibelen at den der ønsker at tjene Gud ikke bør bruge tobak? — U.S.A.
Tobak er ikke omtalt i Bibelen, idet man, så vidt historien viser, ikke brugte dette middel dengang Bibelen blev skrevet. Ved at betragte Bibelens principper kan vi imidlertid nå frem til en konklusion vedrørende brugen af tobak.
Den kristne deltager i et væddeløb hvor sejrsprisen er livet. Apostelen Paulus fremhævede dette over for de kristne i Korint, som var kendt med De isthmiske Lege, der blev holdt i nærheden. Deltagerne i disse lege måtte gennemgå et meget krævende træningsprogram som tog det meste af deres tid, strengt overvåget af dommere. Hvis en af dem brød en regel blev han diskvalificeret.
Ved at bruge dette som et billede indprægede Paulus dybt i disse kristnes sind at de altid blev overvåget af den store dommer, Jehova. Han påpegede at man, for at overholde reglerne i det kristne væddeløb, nødvendigvis må kæmpe mod kødets begæringer, idet han sagde: „Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende [udviser selvbeherskelse, NW] i alt; . . . jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.“ — 1 Kor. 9:24-27.
Senere skrev apostelen til de kristne i Rom: „Så formaner jeg jer da . . . til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.“ (Rom. 12:1) „Helligt“ vil sige rent i både fysisk og åndelig forstand. De kristne skal rense sig fra „alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt“. — 2 Kor. 7:1.
Den fysiske urenhed er ubehagelig og skadelig, og det gælder ikke mindst når det er en kristen det drejer sig om. En vane som medfører at man indtager giftstoffer i sit legeme og således gør det urent, vil være en hindring for ens gudsdyrkelse. Hvis man lugter af tobak eller ens mund og tænder er misfarvede af tobak, vil det aflede folks opmærksomhed fra den gode nyhed om Riget som man forkynder. Det vil også gå ud over det fine, skønne og tiltalende ved den gudsdyrkelse man står for og søger at fremme.
Hvis man søger at tilfredsstille det faldne køds begæringer og har for vane at spise for meget eller at nyde noget der er skadeligt for ens legeme, bliver man slave af sin appetit eller trang. Apostelen sagde: „’Alt er mig tilladt’, men jeg skal ikke lade noget få magten over mig.“ Derpå sagde han i realiteten at den der lader sig beherske af noget, ikke vil komme til at eksistere længere end det der behersker ham. „Maden er bestemt for maven og maven for maden; men Gud skal engang lade begge dele forgå.“ (1 Kor. 6:12, 13) Vi ønsker afgjort ikke at lade os beherske af noget der nedbrydes under brugen, hverken af mad, tobak eller noget andet.
Disse bibelske synspunkter vedrørende brugen af tobak er ikke nye. Nogle som har lært dem at kende, har haft i sinde at rette sig efter dem, men har udskudt det til en dag i fremtiden. De har nemlig opdaget at de godt kunne være tilknyttet Jehovas vidner uden at holde fuldstændig op med at bruge tobak. Så selv om de nu har en vis skyldfølelse på grund af deres tobaksvaner, gør de ikke noget virkeligt forsøg på at aflægge den.
De der befinder sig i denne situation bør imidlertid oprigtigt overveje dette spørgsmål: Mon Jehova billiger at man følger en handlemåde der røber en ligegyldig indstilling med hensyn til at følge Bibelens principper? Kan man sige at man virkelig elsker Jehova ’af hele sit hjerte’ hvis man fortsat gør noget som man ved er forkert? Eller viser man i stedet at man finder glæde i at gøre noget som mishager Gud? Hvis disse mennesker virkelig ønsker at høre til blandt dem som Jehova vil skænke liv i sin nye ordning, må de alvorligt bestræbe sig for at bringe deres liv i harmoni med Guds ord nu. Husk hvad Jesus sagde da nogle af hans disciple spurgte ham: „Herre! er det kun få, som bliver frelst?“ Han rådede dem til at ’kæmpe energisk’ (NW) fordi mange ville søge at komme ind i Riget og ikke formå det. — Luk. 13:23, 24; Matt. 22:37.
Paulus skrev noget lignende: „Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde. Derfor, vær ikke uforstandige [så I benytter forkerte og besnærende argumenter for en handlemåde som I gerne vil retfærdiggøre], men forstå, hvad der er Herrens vilje.“ (Ef. 5:8-17) Man bør udnytte tiden og ikke tøve med at aflægge en dårlig vane. Dagene er onde, og hvis man tøver med at adlyde på ét punkt, kan det føre til større ulydighed i andre retninger.
De kristne ønsker at have en god samvittighed over for Gud nu, for den er grundlaget for en helhjertet tilbedelse af ham. Hvis man bruger tobak og tænker på at lade sig døbe, bør man alvorligt overveje dette spørgsmål, idet dåben „ikke er fjernelse af legemets smuds, men en bøn til Gud om en god samvittighed“. (1 Pet. 3:21, fodnoten) Man bør i forvejen frigøre sig helt for legemets smuds. Det ville være temmelig inkonsekvent at bede om en i alle henseender god samvittighed hvis man samtidig ikke kunne eller ikke ville give afkald på en uren og skadelig vane. Og hvis man allerede er døbt skulle man se at blive vanen kvit nu, så man uhindret kan have en god samvittighed, og samtidig bør man takke Gud for hans nåde eller ufortjente godhed. — Hebr. 4:16.
Nogle som prøver på at komme af med tobaksvanen føler sig måske meget nedslåede og mismodige. Apostelen forsikrer os imidlertid om at vi med Guds hjælp kan blive en hvilken som helst dårlig vane kvit hvis vi tror på Kristi genløsningsoffers kraft. Da Paulus beskrev sin egen kamp mod det faldne og syndige kød sluttede han med ordene: „Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!“ Han skrev også: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ — Rom. 7:21-25; Fil. 4:13.
Hvis du har svært ved at aflægge tobaksvanen bør du bede inderligt til Gud om hjælp. Du kan også have gavn af dette råd: „Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord. Hold jer for øje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro.“ (Hebr. 13:7) Da vil du have de eksempler for øje som behager Gud. Det vil være til opmuntring og styrke for dig, for mange af disse mænd har haft det samme problem som du nu har. De vil hjælpe dig. Tal med dem, tag imod råd fra dem og lad dem bede for dig. — Jak. 5:13-18.
Desuden bør du, i den udstrækning det er muligt, komme sammen med andre som ikke ligger under for denne vane. Det vil også være en stor hjælp for dig at have en nær ven som du hurtigt kan ringe til eller tage hen til når „tobakstrangen“ melder sig. Og hold dig travlt beskæftiget med at studere Bibelen, med de ting du må tage vare på for at sørge for din familie, med at overvære møder hvor Bibelen drøftes, og med at tjene Gud på enhver måde du kan. Kun ved at gøre dette kan du være sikker på at komme af med den dårlige vane og få gode vaner i stedet. Du vil gøre dette for at blive en bedre og mere acceptabel lovpriser af Jehovas navn. Og Gud vil finde behag i dig. — Ordsp. 27:11.
● Er homoseksuelle handlinger begået af en gift person en bibelsk grund til skilsmisse, så den uskyldige ægtefælle frit kan gifte sig igen? — U.S.A.
Homoseksualitet fordømmes i Bibelen som noget der vil hindre en i at opnå Guds godkendelse. (1 Kor. 6:9, 10) Men om den uskyldige ægtefælle bibelsk set kan gifte sig igen efter at have opnået juridisk skilsmisse fordi den anden har gjort sig skyldig i homoseksuelle handlinger, må afgøres på grundlag af hvad Bibelen siger om skilsmisse og indgåelse af nyt ægteskab.
I sin bjergprædiken sagde Jesus Kristus: „Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, han bliver årsag til, at der bedrives hor med hende; og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, han bedriver hor.“ (Matt. 5:32) Ved en senere lejlighed sagde han til farisæerne: „Den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.“ — Matt. 19:9.
Vi ser altså at utugt er den eneste grund til skilsmisse som giver den uskyldige ægtefælle lov til at gifte sig igen.
Det græske ord for utugt er porneiʹa. Det kan betegne en uretmæssig kønslig forbindelse mellem enten gifte eller ugifte personer. I sjældne tilfælde kan oldtidens grækere have forstået ordet som en betegnelse for andre handlinger end uretmæssig kønslig forbindelse mellem en mand og en kvinde. Men for at se i hvilken betydning Jesus brugte ordet porneiʹa i Mattæus 5:32 og 19:9, må vi undersøge sammenhængen.
Vi bør lægge mærke til at ordet „utugt“ i disse to kapitler hos Mattæus bruges i en begrænset betydning og blot betegner ægteskabelig utroskab, det vil sige et uretmæssigt kønsligt forhold til en anden end ens ægtefælle. Lige før Jesus Kristus kom ind på emnet skilsmisse i sin bjergprædiken, påpegede han at „enhver [gift mand], som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte“. (Matt. 5:28) Da Jesus bagefter omtalte en kvindes utugt ville hans tilhørere derfor opfatte dette i den relative betydning, nemlig som en gift kvinde der bedrev prostitution eller hor.
Sammenhængen i Mattæus, kapitel 19, bekræfter denne slutning. På grundlag af De hebraiske Skrifter påpegede Jesus at en mand og hans hustru blev „ét kød“, og tilføjede: „Hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.“ (Matt. 19:5, 6) Men ved homoseksuelle handlinger bruges kønsorganerne på en unaturlig måde, en måde som aldrig har været hensigten med dem. To personer af samme køn kompletterer ikke hinanden, sådan som Adam og Eva gjorde. De kan aldrig blive „ét kød“ med det for øje at avle børn. Her bør det tilføjes at hvis et menneske har omgang med et dyr, er der tale om to forskellige slags kød. Apostelen Paulus skrev: „Ikke alt kød er ens; men mennesket har sit, kvæget sit, fuglen igen sit og fisken sit.“ — 1 Kor. 15:39.
Selv om både homoseksualitet og sodomi er afskyelige perversiteter, bryder ingen af disse handlinger det ægteskabelige bånd. Dette bånd brydes kun af handlinger hvorved en person bliver „ét kød“ med en af det andet køn som ikke er hans eller hendes lovformelige ægtefælle.