-
Jehovas navn — et stærkt tårnVagttårnet – 1962 | 1. august
-
-
formaning: „Vedbliv med at prøve om I er i troen, vedbliv med at prøve hvad I selv er.“ — 2 Kor. 13:5, NW.
22. Hvad skal vi flygte for? Hvordan gør vi det?
22 I det brev hvori apostelen formaner os til at „fly afgudsdyrkelsen“, formaner han os også til at „fly utugt“. (1 Kor. 10:14; 6:18) Ja, flygt! Undgå situationer hvor du ville kunne falde for fristelsen. Husk hvordan den retskafne Josef flygtede for Potifars forføreriske hustru. (1 Mos. 39:7-21) Det er tåbeligt at tro at man kan lege med synden for derefter at søge tilbage til Jehovas hus, for når Jehova først har trukket sin ånd tilbage, står man alene i en gudløs verden. Ønsker vi Guds beskyttelse må vi forblive i hans ’stærke tårn’ og være til ære for Jehovas navn til hver en tid. Vor frelse ligger i at vi altid jager efter retfærdighed. „Fly ungdomslysterne og jag efter retfærdighed, troskab, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.“ — 2 Tim. 2:22; se også 1 Timoteus 6:9-11.
23, 24. Hvordan kan vi forblive i sikkerhed i Jehovas stærke tårn?
23 Løbet nærmer sig sin afslutning. Lad os derfor udøve selvbeherskelse, så vi ikke løber på må og få. (1 Kor. 9:24-27) Den frygtindgydende dag da Harmagedon bryder løs ligger nært forude, men også sejrsprisen, det evige liv. Måtte vi da kunne sige med apostelen Paulus: „Løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret,“ og således få del i den belønning som „Herren, den retfærdige dommer vil give . . . alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst“. (2 Tim. 4:7, 8) Måtte vi fuldføre løbet med glæde, idet vi søger tilflugt i Jehovas stærke tårn.
24 En rig belønning venter dem der søger i Jehovas navn og som, deres indvielsesløfte tro, forbliver på deres plads. Efter at have omtalt den uvisnelige arv der skal blive sejrvinderne til del, skriver apostelen Peter: „Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.“ — 1 Pet. 1:6, 7.
25, 26. (a) Hvilken fremtid ligger foran dem der tror? (b) Hvad må de nu gøre?
25 Gog fra Magog, Satan Djævelen, kan kaste alle sine styrker, de synlige såvel som de usynlige, mod den nye verdens samfund af Jehovas vidner, men han vil ikke være i stand til at tilintetgøre troen hos dem der sætter deres lid til Jehovas navn! De vil blive bevaret i hans stærke tårn. Når vor elskede konge, Kristus Jesus, åbenbarer sig i flammende majestæt i Harmagedon, da har vi nået ’troens mål, vore sjæles frelse’. Selv om vi ikke nu kan se Kristus, så giver vor tro os dog en tydelig forvisning om hans magt til at kæmpe Harmagedonslaget sejrrigt til ende. Da vi tror på ham, fryder vi os med „en usigelig og forherliget glæde“. — 1 Pet. 1:8, 9.
26 Hvilken glæde! Det er en glæde at befinde sig i Jehovas navns stærke tårn og kun dér. Denne glæde bliver alle dem til del der forbliver i dette tårn, mens de loyalt vidner om den trofaste Skabers hensigter og rige og hævder hans retfærdige principper. Til alle disse siger apostelen: „Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: glæd jer!“ — Fil. 4:4.
-
-
Traditionens fareVagttårnet – 1962 | 1. august
-
-
Traditionens fare
„At følge ufuldkomne, uvisse eller fordærvede traditioner for at undgå selv at foretage en fejlbedømmelse, er kun at gå fra den ene fare til den anden.“ — Richard Whately, ærkebiskop af Dublin.
„Jeg er overbevist om at hvis man lader så meget som én lillefinger af traditionen slippe ind, får man hele uhyret — horn og hale og alt.“ — Pædagogen Thomas Arnold, der levede i det nittende århundrede.
-